283 research outputs found

    Margareth Sandvik og Marit Spurkland: Lær meg norsk før skolestart! Språkstimulering og dokumentasjon i den flerkulturelle barnehagen

    No full text
    <i>Lær meg norsk før skolestart!</i> og <i>Språkpermen</i> er en fagbok og et kartleggingsverktøy som mange førskolelærere har ventet på. Mange barnehagefolk har hørt om prosjektet <i>Lær meg norsk før skolestart!</i> som har vært gjennomført i Bjerke bydel i Oslo fra 2001 til 2006, i samarbeid med bokens forfattere Sandvik og Spurkland fra Høgskolen i Oslo. Kartlegging av barns språklige ferdigheter, og flerspråklige barn i særdeleshet, har de siste årene blitt en utbredt praksis i norske barnehager. Mange kommuner pålegger barnehagene å gjennomføre kartlegging, og ifølge Rambølls rapport om <i>Kartlegging av språkstimulering og språkkartlegging i kommunene</i> (2008) har over 90 % av alle kommuner tiltak for kartlegging av barns språk. Når vi samtidig vet at mange barnehager er spesielt opptatt av å kartlegge flerspråklige barns (norsk)språklige kompetanse, er det viktig at det utvikles materiell som er spesielt tilpasset disse barna

    Foreldresamarbeid: "Hvordan opplever ansatte i NN barnehage endringer i samarbeid med foreldre?"

    No full text
    I løpet av mine praksisperioder i studiet har foreldresamarbeid vært et av de fagområdene jeg har likt godt å jobbe med. Jeg synes det har vært spennende å møte og bli kjent med ulike foreldre, og sett verdien av å knytte gode relasjoner basert på hva som opptar de mest – barnet sitt. Samtidig opplever jeg at foreldresamarbeid er noe mange medstudenter ser på som utfordrende, og dette har fått meg til å reflektere over hva det er med foreldresamarbeid som oppleves som vanskelig? Hva kreves det av barnehagelæreren for å skape et godt foreldresamarbeid? Mye har skjedd i norsk barnehagesektor etter at den første barnehageloven kom i 1975. Når det gjelder foreldresamarbeid vil det være vesentlig å trekke frem formålsparagrafen fra 2010, som presiserer kravet til samarbeid mellom foreldre og personalet i barnehagen: «Barnehagen skal i samarbeid og forståelse med hjemmet ivareta barnas behov for omsorg og lek, og fremme læring og danning som grunnlag for allsidig utvikling» (Barnehageloven, 2005, § 1). Videre står det i Rammeplanen for barnehagens innhold og oppgaver (Kunnskapsdepartementet, 2017, s. 22) at god dialog og informasjonsutveksling med foreldrene skal sikre foreldrenes rett til medvirkning i tilretteleggingen av tilbudet, og at samarbeidet alltid skal ha barnets beste som mål. Med nesten full barnehagedekning speiler foreldrene mangfoldet i samfunnet, noe som innebærer at barnehagen møter langt flere og ulike foreldre enn tidligere. Når vi snart skal ut i arbeid som barnehagelærere vil vi kunne møte foreldre med ulike krav og forventninger, eller foreldre som ønsker gode råd i oppdragerrollen. Dette er en av grunnene til at jeg ønsker å få mer kunnskap om hvordan vi kan skape gode relasjoner til foreldrene, og hvordan vi kan fremstå som trygge og tillitsfulle samarbeidspartnere. Som Lysebo & Bratt (2017, s. 3) påpeker vil relasjonene som skapes mellom barnehage, foreldre og barn danne grunnlaget for det pedagogiske arbeidet i barnehagen

    Live(ts) Rollespil

    No full text
    Anmeldelse af Rollespil – i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng, Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade (red), Aarhus Universitetsforlag 200

    Det traditionelle fritidsrollespil:en kort kulturhistorie

    No full text
    Der findes forskellige former for fritidsrollespil; bl.a. bordrollespil, computerrollespil, liverollespil. En måde at forstå disse rollespilsformer bedre på, er ved at undersøge, hvordan det traditionelle rollespil historisk har udviklet sig: fra begyndelsen med Dunggeons & Dragons i 1970'erne, over formaliseringerne og genreudvidelserne i 1980'erne til nutidens demokratiseringstendenser, men også konkurrence fra f.eks. computerspil

    Rollespil - i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng

    No full text
    Denne antologi sætter rollespil ind i en større sammenhæng i forhold til aktuelle fænomener indenfor medie- og populærkultu

    Tv-fiktion som tværmedial oplevelsesdesign:Livvagterne og CSI som eksempler

    No full text
      Gerningsstedet er et sted som har gennemgået en bestemt forandring på et bestemt tidspunkt, det tidspunkt hvor stedet udgjorde scenen for en eller anden form for kriminel aktivitet. Som sådan er stedet blevet kodet, forstået på den måde at de handlinger og hændelser som har fundet sted har efterladt sig en række mærker og spor som kan læses og fortolkes. Blodspor, rester af negle, hår udgør forskellige (DNA)koder som kan dekrypteres og dechifreres på samme måde som krudtslam, skudhuller, fysiske skader er tegn som skal læses og fortolkes. Som sådan rummer stedet et plot (en fortælling) som til at begynde med er skjult og fragmenteret, men som må afdækkes og sammenstykkes gennem efterforsknings- og undersøgelsesprocessen ved hjælp af forskellige retsmedicinske metoder, øjenvidner og så videre; - gennem nærlæsning og fortolkning. Undervejs i efterforskningen vil detektivens evne til at ræsonnere logisk og tænke deduktivt såvel som hendes evne til at bruge sin forestillingsevne være afgørende for hvordan gerningsstedet først dekonstrueres og derefter rekonstrueres som scenen for fortællingen (dvs. de kriminelle handlinger). Ved at afkode dette rekonstruerede sted vil selve fortællingen også blive rekonstrueret: forbrydelsen bliver afdækket, morderen bliver afsløret. Et vigtigt element i denne narrative praksis er at benytte simulation som fortælleteknisk greb. Som narrativ strategi er simulation en velkendt metode i udforskning af gerningssteder, som metode til rekonstruktion af hvordan den faktiske forbrydelse kan have fundet sted. Efterforskningsholdets profileringsekspert sig i rollen som forbryderen (sådan som efterforskeren Lacour gør det i tv-serien Rejseholdet) og den narrative og performative praksis indebærer at efterforskerne spiller rollerne som potentielle mordere, hjælpere, ofre, vidner for på den måde at kunne rekonstruere kæden af hændelser i tid og rum.Denne artikel vil se nærmere på et udpluk af krimi-serier og på hvordan gerningsstedet her rekonstrueres og fortolkes af efterforskerne gennem en narrativ og performativ praksis, hvor et bestemt handlingsrum konstrueres og et bestemt handlingsforløb simuleres, fra de mere kulørte og parapsykologisk funderede fremgangmetoder i serier som The Profiler og Medium, til mere realistiske praksiser som i Rejseholdet og CSI. Og jeg vil endvidere lave en sammenlignende analyse med virkelighedens gerningsstedsefterforskning sådan som den udføres af Rigspolitiets Kriminaltekniske Center og se på markante forskelle i forhold til krimifiktionen, som fx at kriminalefterforskeren aldrig vil få adgang til selve gerningsstedet før teknikerne har afsluttet deres arbejde, men også på ligheder som fx ligger i den fortolkende og konstruerende efterforskningspraksis som foretages af såkaldte gerningsstedskoordinatorer, hvis opgave det er at producere forestillinger om gerningen er med til at bestemme hvordan undersøgelsesarbejdet foretages og som bedst kan beskrives som en narrativ praksis; som et systematiseret - og erfaringsbaseret - fantasiarbejde.  </p

    Crime Scenes as Augmented Reality:Models for Enhancing Places Emotionally by Means of Narratives, Fictions and Virtual Reality

    No full text
    Using the concept of augmented reality, this article will investigate how places in various ways have become augmented by means of different mediatization strategies. Augmentation of reality implies an enhancement of the places' emotional character: a certain mood, atmosphere or narrative surplus of meaning has been implemented. This may take place at different levels, which will be presented and investigated in this article and exemplified by some cases from the fields of tourism and computer games.                       The article suggests that we may use the forensic term crime scene in order to understand the concept of augmentet reality. The crime scene is an encoded place due to certain actions and events which have taken place and which have left various traces which in turn may be read and interpreted: blood, nails, hair are all (DNA) codes to be cracked as are traces of gun powder, shot holes, physical damage: they are all readable and interpretable signs. As augmented reality the crime scene carries a narrative which at first is hidden and must be revealed. Due to the process of investigation and the detective's ability to reason and deduce, the crime scene as place is reconstructed as virtual space which may be (re-)told as part of solving the crime, that is (re-)telling the course of events and thus revealing the murder mystery and finding the murderer.</p

    Natur- og friluftslivsstudenters syn på natur: hva mener Natur- og friluftslivsstudenter ved DMMH er viktig for pedagogisk arbeid i natur

    No full text
    Problemstillingen er som følger; «Hva opplever Natur og friluftslivstudenter ved DMMH som viktig for pedagogisk arbeid med barn i naturen?». Den har som hensikt å belyse de tanker som disse studentene har om naturen, og videre hvordan det påvirker det pedagogiske arbeidet. Grunnen til at jeg landet på denne problemstillingen var at jeg i utgangspunktet hadde tenkt å snakke med utvekslingsstudenter ved DMMH, om hvilket forhold de hadde til det å gå på tur. Jeg hadde innsett at vi i Norge har et unikt syn på dette, og det er en stor del av vår kultur. Ved å utforske dette perspektivet håpet jeg å få et bedre innblikk i hva som egentlig ligger bak denne tradisjonen. På grunn av omstendighetene denne våren ble dette problematisk, men jeg valgte likevel å rette fokuset litt mot hvilket forhold studenter ved DMMH hadde til dette, og dermed endte jeg opp på denne problemstillingen. For å belyse denne problemstillingen følte jeg derfor også det var hensiktsmessig å ta utgangspunkt i teori om naturen
    corecore