1,853 research outputs found
Faciliterede studiegrupper for nye studerende: Evaluering af et initiativ på DPUs kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi i efteråret 2009
Get PDFProjektets indholdMed det formål at forbedre studiemiljøet og mindske frafaldet iværksatte vi et projekt, der omfattede de 260 nystartede studerende tilmeldt det første af fire semestre på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.Den bærende ide var facilitering af studiegrupper. En studerende tager rollen som facilitator og styrer en studiegruppes faglige og sociale aktiviteter på en måde, så alle deltagerne involveres.Vi gav en kort introduktion til facilitering i forbindelse med introdagene og hjalp med at danne studiegrupper. Vi tilbød derpå hele årgangen en todages workshop i facilitering. Ca. 1/3 af de studerende deltog, men medrepræsentanter fra mere end ½ af studiegrupperne.Efterfølgende deltog 96% af de studerende ”hver gang” eller ”ofte” i disse studiegrupper. 57% af grupperne brugte facilitering ”hver gang” eller ”ofte”.
Projektets virkningMålt på trivselsparametre fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse 2007 forbedredes studiemiljøet på fem af syv faktorer: Andelen af studerende, der føler sig som en del af et større fællesskab på studiet, blevfordoblet (fra 21% til 43%). Og andelen af ensomme studerende faldt fra 19% til 6%.Frafaldsprocenten fra første til andet semester faldt fra 7,5% til 5% (målt som forskellen mellem antallet af tilmeldinger til undervisningen på første (modul 1) og andet semester (modul 3)). I en interviewundersøgelse sagde de studerende, at facilitering af arbejdet i studiegrupper fremmer effektivitet, faglighed og fokus. Faciliterede studiegrupper ser ud til at øge den faglige og især den sociale integration.I sammenligning med det oprindelige udviklingsprojekt om facilitering af studiemiljø i foråret 2009 (Ravn og Adriansen, 2009) var VIP-arbejdsindsatsen nu mere beskeden (112 arbejdstimer + 40 til evaluering), og skabte så ca. den halve effekt målt på trivselsparametrene.Projektets indholdMed det formål at forbedre studiemiljøet og mindske frafaldet iværksatte vi et projekt, der omfattede de 260 nystartede studerende tilmeldt det første af fire semestre på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.Den bærende ide var facilitering af studiegrupper. En studerende tager rollen som facilitator og styrer en studiegruppes faglige og sociale aktiviteter på en måde, så alle deltagerne involveres.Vi gav en kort introduktion til facilitering i forbindelse med introdagene og hjalp med at danne studiegrupper. Vi tilbød derpå hele årgangen en todages workshop i facilitering. Ca. 1/3 af de studerende deltog, men medrepræsentanter fra mere end ½ af studiegrupperne.Efterfølgende deltog 96% af de studerende ”hver gang” eller ”ofte” i disse studiegrupper. 57% af grupperne brugte facilitering ”hver gang” eller ”ofte”.
Projektets virkningMålt på trivselsparametre fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse 2007 forbedredes studiemiljøet på fem af syv faktorer: Andelen af studerende, der føler sig som en del af et større fællesskab på studiet, blevfordoblet (fra 21% til 43%). Og andelen af ensomme studerende faldt fra 19% til 6%.Frafaldsprocenten fra første til andet semester faldt fra 7,5% til 5% (målt som forskellen mellem antallet af tilmeldinger til undervisningen på første (modul 1) og andet semester (modul 3)). I en interviewundersøgelse sagde de studerende, at facilitering af arbejdet i studiegrupper fremmer effektivitet, faglighed og fokus. Faciliterede studiegrupper ser ud til at øge den faglige og især den sociale integration.I sammenligning med det oprindelige udviklingsprojekt om facilitering af studiemiljø i foråret 2009 (Ravn og Adriansen, 2009) var VIP-arbejdsindsatsen nu mere beskeden (112 arbejdstimer + 40 til evaluering), og skabte så ca. den halve effekt målt på trivselsparametrene
Methylotetracoccus oryzae Strain C50C1 Is a Novel Type Ib Gammaproteobacterial Methanotroph Adapted to Freshwater Environments
Get PDFMethane-oxidizing microorganisms perform an important role in reducing emissions of the greenhouse gas methane to the atmosphere. To date, known bacterial methanotrophs belong to the Proteobacteria, Verrucomicrobia, and NC10 phyla. Within the Proteobacteria phylum, they can be divided into type Ia, type Ib, and type II methanotrophs. Type Ia and type II are well represented by isolates. Contrastingly, the vast majority of type Ib methanotrophs have not been able to be cultivated so far. Here, we compared the distributions of type Ib lineages in different environments. Whereas the cultivated type Ib methanotrophs (Methylococcus and Methylocaldum) are found in landfill and upland soils, lineages that are not represented by isolates are mostly dominant in freshwater environments, such as paddy fields and lake sediments. Thus, we observed a clear niche differentiation within type Ib methanotrophs. Our subsequent isolation attempts resulted in obtaining a pure culture of a novel type Ib methanotroph, tentatively named “Methylotetracoccus oryzae” C50C1. Strain C50C1 was further characterized to be an obligate methanotroph, containing C_(16:1)ω9c as the major membrane phospholipid fatty acid, which has not been found in other methanotrophs. Genome analysis of strain C50C1 showed the presence of two pmoCAB operon copies and XoxF5-type methanol dehydrogenase in addition to MxaFI. The genome also contained genes involved in nitrogen and sulfur cycling, but it remains to be demonstrated if and how these help this type Ib methanotroph to adapt to fluctuating environmental conditions in freshwater ecosystems
A folk theory of meetings -and beyond
No full textAbstract Purpose -Despite widespread frustration with meetings in organizations, they receive very little attention from academics. The purpose of this paper is to shed conceptual light on meetings and hence render them amenable to research and development. Design/methodology/approach -From interviews with managers and employees, six common assumptions about meetings were extracted, termed a folk theory of meetings, which most office workers seem to carry in the back of their minds. Findings -This folk theory holds meetings to be places for excessive talk, whether by a domineering leader or highly vocal participants, the purpose of which is to walk through the items on the agenda and dispose of each. This bleak and conservative concept of a meeting impedes intellectual as well as practical progress. Practical implications -An alternative theory of meetings is proposed, one based on the group facilitation approach to social order in meetings. On this view, a facilitator can change meetings by controlling their form and process, providing direction, stimulating engagement and ensuring that the meeting creates value for its external stakeholders and meaning for its participants. If adopted in management training, this view of meetings -and the widely available facilitation tools that go with it -may render meetings at work the subject of conscious organizational development. Originality/value -The proposed "folk theory of meetings" is novel, as is the contrast provided with the facilitation approach to meetings. Together, they constitute a reconceptualization that can be used to move meetings out of the organizational doldrums
Early Ibāḍī Theology
No full textEarly Ibāḍī Theology presents the critical edition of six Arabic theological texts recently discovered in two manuscripts in Mzāb in Algeria dating from the middle of the 8th century. The texts were sent by their author, the prominent Kūfan Ibāḍī kalām theologian ?Abd Allāh b. Yazīd al-Fazārī to North Africa where he had a large following in the Ibāḍī community later known as the Nukkār. They constitute the earliest extant body of Muslim kalām theology and are vital for the study of the initial development of rational theology in Islam. The sophisticated treatment of the divine attributes in these texts indicates that this subject developed considerably earlier in Islamic theology than previously accepted in modern scholarship
A novel method to allow noninvasive, longitudinal imaging of the murine immune system in vivo
Get PDFIn vivo imaging has revolutionized understanding of the spatiotemporal complexity that subserves the generation of successful effector and regulatory immune responses. Until now, invasive surgery has been required for microscopic access to lymph nodes (LNs), making repeated imaging of the same animal impractical and potentially affecting lymphocyte behavior. To allow longitudinal in vivo imaging, we conceived the novel approach of transplanting LNs into
the mouse ear pinna. Transplanted LNs maintain the structural and cellular organization of conventional secondary lymphoid organs. They participate in lymphocyte
recirculation and exhibit the capacity to receive and respond to local antigenic challenge. The same LN could be repeatedly imaged through time without the requirement for surgical exposure, and the dynamic behavior of the cells within the transplanted LN could be characterized. Crucially, the use of blood vessels as fiducial markers also allowed precise re-registration of the same regions for
longitudinal imaging. Thus, we provide the first demonstration of a method for repeated, noninvasive, in vivo imaging of lymphocyte behavior
Rynket Rose (<em>Rosa rugosa</em>) på Ølsemagle Revle: Status og påvirkning af den naturlige klitvegetation
No full textFacilitering af studiemiljø: Evaluering af et pilotprojekt på DPUs kandidatuddannelse i Pædagogisk Psykologi i foråret 2009
Get PDFProjektets indhold
Med det formål at forbedre studiemiljøet og mindske frafaldet iværksatte vi tre delprojekter, der omfattede de 222 studerende tilmeldt til det andet af fire semestre på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.
Den bærende ide var facilitering. En facilitator styrer en gruppes sociale og faglige aktiviteter på en måde, så alle deltagerne involveres.
Vi uddannede 17 studerende, der fungerede som facilitatorer for hver deres studiegruppe. Grupperne mødtes i en time før hver forelæsning for at bearbejde pensum. Her deltog 69% af de studerende ”hver gang” eller ”ofte”.
Fem gange gennemførte vi en ”faciliteret tirsdagsbar”, som skulle skabe nye bekendtskaber blandt de studerende. Knap halvdelen deltog.
Et eftermiddagsarrangement i Kbh. og et i Århus skulle hjælpe de studerende til at skærpe deres faglige identitet. 44% af dem deltog.
Projektets virkning
Frafaldsprocenten fra andet til tredje semester faldt fra 12% til 3% (målt på antallet af tilmeldinger til undervisningen på andet og tredje semester).
Målt på trivselsparametre fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse:
Andelen af studerende, der føler sig som del af et fagligtfællesskab, steg fra 48% til 69%.
Andelen af studerende, der føler sig som del af et større fællesskab på studiet, steg fra 21% til 60%, næsten en tredobling.
Andelen af studerende, der føler sig ensomme til dagligt på studiet, faldt fra 19% til 8%.
Seks ud af de ni målte trivselsparametre udviste store forbedringer (målt som den andel, der svarer ”enig” eller ”overvejende enig”: der er forbedringer fra 11 til 45 procentpoint). Fem ud af seks kom op over AUs niveau, der eller ligger langt over DPUs.
Samlet vurderes, at projektet gjorde gode fremskridt mod de opstillede mål.Projektets indhold
Med det formål at forbedre studiemiljøet og mindske frafaldet iværksatte vi tre delprojekter, der omfattede de 222 studerende tilmeldt til det andet af fire semestre på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.
Den bærende ide var facilitering. En facilitator styrer en gruppes sociale og faglige aktiviteter på en måde, så alle deltagerne involveres.
Vi uddannede 17 studerende, der fungerede som facilitatorer for hver deres studiegruppe. Grupperne mødtes i en time før hver forelæsning for at bearbejde pensum. Her deltog 69% af de studerende ”hver gang” eller ”ofte”.
Fem gange gennemførte vi en ”faciliteret tirsdagsbar”, som skulle skabe nye bekendtskaber blandt de studerende. Knap halvdelen deltog.
Et eftermiddagsarrangement i Kbh. og et i Århus skulle hjælpe de studerende til at skærpe deres faglige identitet. 44% af dem deltog.
Projektets virkning
Frafaldsprocenten fra andet til tredje semester faldt fra 12% til 3% (målt på antallet af tilmeldinger til undervisningen på andet og tredje semester).
Målt på trivselsparametre fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse:
Andelen af studerende, der føler sig som del af et fagligtfællesskab, steg fra 48% til 69%.
Andelen af studerende, der føler sig som del af et større fællesskab på studiet, steg fra 21% til 60%, næsten en tredobling.
Andelen af studerende, der føler sig ensomme til dagligt på studiet, faldt fra 19% til 8%.
Seks ud af de ni målte trivselsparametre udviste store forbedringer (målt som den andel, der svarer ”enig” eller ”overvejende enig”: der er forbedringer fra 11 til 45 procentpoint). Fem ud af seks kom op over AUs niveau, der eller ligger langt over DPUs.
Samlet vurderes, at projektet gjorde gode fremskridt mod de opstillede mål
- …
