831 research outputs found
Valuación del capital accionario de Netflix, Inc.
No full textFil: Jacobsen, Rasmus Malmkvist. Universidad de San Andrés. Escuela de Negocios; Argentina
Afviste ansøgere på videregående uddannelser
No full textDenne rapport afrapporterer CEBR-projektet ”Afviste ansøgere på
videregående uddannelser”, som er udført af Rasmus Højbjerg
Jacobsen og Martin Junge for DEA. Det overordnede formål med
projektet er at beskrive og følge udvalgte årgange af ansøgere, som
har søgt ind på videregående uddannelser gennem den koordinerede
tilmelding (KOT-årgange). Det er så vidt vides første gang dette
udføres i en dansk kontekst.
I lyset af debatten om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, hvor
uddannelse har været fremhævet som en meget vigtig kilde (se f.eks.
De Økonomiske Råd, 2010), kan afviste ansøgere på den ene side
være et potentielt spild, hvis de ikke opnår den uddannelse, som de
gerne ville have. På den anden side kan der være et ønske om
prioritere uddannelserne, så dermed kan det være rationelt, at ikke
alle får deres drømmeuddannelse
En lyskile ind i læringsrummet:om poesi, performativitet og terapeutisk chok i pædagogik og læring
No full text
Den poetiske fantasi:- om forholdet mellem sociologi og fiktion
No full textDen poetiske fantasi – om forholdet mellem sociologi og fiktion handler om, hvorledes den sociologiske videnskab fagligt og tværfagligt kan beriges ved at lade sig inspirere af og inddrage forståelser og perspektiver fra fiktionens verden. Fiktionen – forstået på en mangfoldighed af måder – udgør kilden til den poetiske fantasi, der kan stimulere vores nysgerrighed og åbenhed i forhold til at beskrive, undersøge, analysere og kritisere det sociale. Fiktionen, som den fremlægges i denne bog, er udtryk for en passioneret og kreativ indstilling til det at bedrive sociologi. I antologiens bidrag viser en bred skare af danske, nordiske og internationale forskere på forskellig vis, hvorledes den poetiske fantasi kan give kreative indspark til fortolkning og fremstilling af sociologisk viden gennem dens mangefacetterede udtryksformer, genrer, metaforer og dramatiske plots, der kan inspirere til mere nuancerede og præcise sociologiske repræsentationer. Samtidig illustreres det, hvordan denne kreative og intuitive fantasi kan problematisere gængse og dogmatiske forestillinger om det sociale, skabe nye erkendelser og inspirere til nye og uventede problemstillinger i form af indsigter, der har deres ophav i noveller, romaner, digte, film, musik og andre kunstformer. Den poetiske fantasi – om forholdet mellem sociologi og fiktion er redigeret af lektor Rasmus Antoft, professor Michael Hviid Jacobsen og professor Lisbeth B. Knudsen, alle ansat ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde & Organisation, Aalborg Universitet. Bogen henvender sig til alle med interesse for sociologi, samfundsvidenskab, kunst og litteratur, men ikke mindst til dem, der ønsker at få et indblik i, hvordan disse forskellige vidensformer og forståelsesdomæner gensidigt og med fordel kan inspirere og berige hinanden. <br/
Anerkendelsespolitik
No full text Anerkendelse er et begreb, der i disse år fylder stadig mere i den offentlige politiske debat, i dagliglivet og i de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner. Baggrunden for begrebet er imidlertid af betydelig ældre dato, men det er først i de senere år, at begrebet for alvor er slået igennem. Anerkendelse knytter sig til identitet, kultur og politik og ikke mindst til diskussionen om, hvordan et retfærdigt samfund kan skabes. Anerkendelsespolitik præsenterer på dansk en række oversættelser af nogle af de meste centrale anerkendelsestænkere. Bogen indeholder centrale tekster af Charles Taylor, Nancy Fraser, Axel Honneth og Zygmunt Bauman, der kaster lys over vigtige aspekter af den såkaldte ‘teoretiske anerkendelsesvending'. I bogen forholder flere af forfatterne sig desuden eksplicit og kritisk til hinandens forståelser af anerkendelse.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde & Organisation, Aalborg Universitet, og Rasmus Willig, adjunkt i sociologi ved Institut for Samfund & Globalisering, Roskilde Universitetscenter. Begge har i en årrække skrevet om nyere og klassisk sociologisk samfundsteori.Bogen henvender sig til studerende og forskere inden for det samfundsvidenskabelige område og til alle med interesse for samfundsteori, der ønsker at stifte bekendtskab med et af de mest omdiskuterede og samtidige centrale begreber.</p
Rasmus Paludan and the media: A dissertation on traditional journalist's challenges with Rasmus Paludan and the contribution of political satire to the debate
No full textI dette projekt beskæftiger vi os med en række problemstillinger inden for politik, satire og journalistik. Omkring det danske folketingsvalg i 2019 var der forskellige forsøg på at afdæk-ke formanden for det politiske parti Stram Kurs, Rasmus Paludan, og hans politik. Vi undersø-ger, hvor de journalistiske traditioner kommer til kort i håndteringen af Paludan, og hvad po-litisk satire kan bidrage med i den forbindelse. Vi beskæftiger os med den fiktive karakter Kir-sten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms interview med Rasmus Paludan i det satiriske nyheds-program ’Den Korte Radioavis’ for at undersøge, hvordan dette interview adskiller sig fra al-mindelig journalistik. Vi omtaler Kirsten Birgit ved fornavn i resten af projektet. ‘Den Korte Radioavis’ kombinerer journalistisk formidling og politisk satire med Kirsten Birgit i front. Vores interesse ligger i at undersøge, hvad der sker med det politiske interview, når en fiktiv karakter tager rollen som journalist i et satirisk format.Vi analyserer og diskuterer på den baggrund, hvad dette særlige interview kan bidrage med i forhold til journalistikkens håndtering af politikere som Rasmus Paludan. Ud fra disse pro-blemstillinger har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvad karakteriserer Rasmus Paludan som politiker, og hvilke udfordringer møder traditionelle journalister i interviews med ham? Hvad kan Kirsten Birgits metoder i interviewet i ‘Den Korte Radioavis’ bidrage med i forhold til journalistikkens måde at håndtere Paludan på, og hvordan adskiller de sig fra de eksisterende normer inden for politisk journalistik? For at besvare problemformuleringen inddrager vi yderligere to interviews med Paludan fra DR1 og TV2. Vi redegør først for vores cases og Paludan som politiker. Dernæst inddrager vi nogle internationale forskningsartikler, der undersøger journalisters og mediers udfordringer med nogle af de politiske karakterer, der er dukket op inden for de seneste år såsom Donald Trump i USA. Disse forskningsartikler danner ramme for vores undersøgelse i en internatio-nal sammenhæng og afdækker en bestemt type politiker (jf. afsnit 5), hvis retorik adskiller sig fra den almene politiske debat. Vi diskuterer videnskabsteorien og metoden i vores projekt i kapitel 6. Dernæst gennemgår vi den teori, der danner både forståelsesramme og afsæt for vores analyse af interviewene på DR1 og TV2 samt vores hovedcase, nemlig interviewet i ’Den Korte Radioavis’. Teorien samt dens relevans for vores projekt fremgår af kapitel 7. Dernæst forbinder vi vores metode og teori i vores analyse, hvor vi også holder Kirsten Birgits interview op mod de to interviews på DR1 og TV2. Analysen er således en firedelt gennemgang af 1) Rasmus Paludan som politiker, 2) hans kollision med traditionelle journalister, 3) placering af Kirsten Birgits interview i krydsfeltet mellem journalistik og satire og 4) Kirsten Birgits håndtering af Rasmus Paludan. Denne analyse findes i kapitel 8. Endelig diskuterer vi resultaterne af analysen i kapitel 9 og konkluderer på vores problemformulering i kapitel 10.In this dissertation we examine what characterizes the Danish politician Rasmus Paludan and how he challenges traditional journalists during interviews. We also examine how the host Kirsten Birgit Shiøtz Kretz Hørsholm of the satirical radio programme ‘Den Korte Radioavis’ handles Paludan differently than traditional journalists when interviewing him and how it affects the outcome. In this regard, we focus on how her methods differ from journalistic ones. We use theory on journalism, satire, political norms and rethorics to analyse the interview between Kirsten Birgit and Rasmus Paludan on Radio24syv May 16th, 2019. We compare this to two regular journalistic TV-interviews with Paludan on the channels DR1 and TV2.We conclude that Paludan shows tendencies that characterizes him as a post-truth politician, which makes him clash with the way traditional journalists work. Through our analysis of the interview in ‘Den Korte Radioavis’ we conclude that Kirsten Birgit uses both journalistic, satir-ical and rhetorical strategies which exposes Paludan in a different way than regular journal-ists. Finally, we discuss how satire have some downsides when used for journalistic purposes
Kreativitet i kvalitativ sociologi:om kunstneriske processer og praksisser i samt paralleller til sociologien
No full text- …
