1,720,976 research outputs found
Jordbrug, strukturelle koblinger og bæredygtighed
No full textArtiklen analyserer udviklingen i landbruget med udgangspunkt i Luhmanns systemteori og med særlig fokus på begreberne om afkobling og strukturelle koblinger. I et stadigt mere komplekst samfund er reduktion (eller rettere udgrænsning) af kompleksitet en nødvendig men kontingent udvikling. I landbruget ser vi denne udvikling både i form af en uddifferentiering af semantikker og tilhørende funktionssystemer og i form af horisontale og vertikale specialiseringer og uddifferentieringer. De logiske konsekvenser heraf er for det første at de enkelte organisations- og funktionssystemers omverden (dvs. den verden de kan lade sig irritere af) bliver forenklet, og dermed sker der en række afkoblinger. For det andet, og som kompensation for denne udvikling, er det nødvendigt at udvikle nye strukturelle koblinger mellem disse systemer for at kompensere for uddifferentieringen.
En yderligere konsekvens af denne udvikling er, at der sker en række reaktioner i omgivelserne som begynder at irritere tilbage i andre former, og der opstår endnu flere specialiserede semantikker. De semantikker der er uddifferentieret som egentlige funktioner, søger at genintroducere irritationen af landbrugsbedrifterne via f.eks. lovgivne restriktioner eller i form af skatter og afgifter. I artiklen fokuserer vi analysen på andre og nye muligheder for strukturelle (gen)koblinger, med udgangspunkt i en række aktuelle tiltag og bevægelser; koblinger der kan bidrage til at genintroducere omgivelsernes irritation til systemerne. Vi skelner mellem tre former for strukturelle koblinger: 1) De strukturelle koblinger som landbrugsvirksomheden producerer for at genintroducere omgivelser til omverden, dog i reduceret form via de generaliserede medier som funktionssystemerne tilbyder. 2) Strukturelle koblinger mellem organisationer der kan håndtere andre dimensioner end blot pris og kvantitet. Her skelner vi mellem de medierede koblingsmuligheder som de generaliserede medier, som f.eks. Ø-mærket, tilbyder, og koblingsmuligheder i bindende men dynamiske samarbejdsaftaler i netværket, som afhænger af og giver mulighed for ko-evolution. 3) Anden ordens semantiske strukturelle koblinger af iagttagelser af iagttagelser, som f.eks. knytter sig til bæredygtighedssemantikken; semantikker der netop har deres styrke og udfordring ved at de forbliver ubestemte i deres form.
Analysen viser at Luhmanns begreb om strukturelle koblinger ikke kun er stærkt når det gælder om at analysere og forstå udviklingsprocesserne i jordbruget, men at dette begrebsapparat også kan danne grundlag for at arbejde konstruktivt med de udfordringer som uddifferentieringen producerer
Systemteoriens idéhistorie
Full text linkGorm Harste opridser systemteoriens idéhistorie fra det antikke systema over Kant og Hegel til den moderne systemteoris begyndelse med Norbert Elias og Talcott Parsons
Ukrainekrigen og krigens sociologi
No full textVerdenssamfundet er i krise. Ikke mindst som sammenhængende verden, og som det Max Weber kaldte meningssammenhæng. Faktisk er der flere omfattende kriser oven i den Ukrainekrise, der er temaet for nærværende artikel. Hertil kommer den omfattende krise med orienteringen i rådvildheden, der omfatter alle disse krisers egne ’omfangslogikker’ – for nu at udtrykke det med den hedengangne århusianske mestertænker Hans-Jørgens Schanz’ lige så hedengangne marxistiske kapitallogik
Krisesammenhænge og meningssammenhænge: Ukrainekrigen og krigens sociologi
No full textVerdenssamfundet er i krise. Ikke mindst som sammenhængende verden, og som det Max Weber kaldte meningssammenhæng. Faktisk er der flere omfattende kriser oven i den Ukrainekrise, der er temaet for nærværende artikel
- …
