Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Ludo Tricks and the Unserious Actor in the Trucking Business
Anthropological studies based on participant observation, with the goal of producing context-sensitive, holistic sociocultural descriptions of high-risk industries, are few and far between. This article focuses on the intentional bending and breaking of safety-related rules and regulations in the European road-based commercial goods transport sector. When accidents and other unwanted events occur in the sector, loss of life and material damage are often inevitable due to the high energies involved in truck accidents and crashes. Based on fieldwork in Norway, the article explores rule bending in day-to-day work across the transport chain, from terminal workers and truck drivers to transport company managers and owners. It highlights both the performances and the rationalizations of rule-bending behavior and provides a conceptualization of rule bending as actions that are continually deliberated in the sector and justified by the concept of “the unserious actor.” The main argument of the article is that this concept is a constructed category that both guides and restricts rule bending in the sector. This line of thinking draws on Fredrik Barth’s (2010) discussion of the continuous establishment and re-establishment of ethnic groups and boundaries – an approach that has not previously been used to understand safety and risk taking in the road-based heavy goods transport sector.
Ét er søkort at forstå, et andet skib at føre: Om betydningen af praktisk militær ledelseserfaring for tidligere udsendte soldaters ledelsesværdier
Militære hierarkier associeres oftest med autoritære ledelsesværdier, en umiddelbart indlysende slutning, i betragtning af militære lederes handlingsrum: en snæver tidsramme, få informationer og risikoen for, at selv rigtige valg har ubarmhjertige konsekvenser. Undersøger vi betydningen af kommende militære lederes praksiserfaring for, hvilke værdier de vægter, træder et andet billede imidlertid frem.
I denne artikel sammenligner vi to grupper tidligere udsendte soldater, der alle er startet på officersskolerne og nu forfølger en karriere i Forsvaret. Det, der adskiller dem, er, hvorvidt de har haft et ledelsesansvar som led i deres udsendelse. Kadetter uden denne ledelseserfaring vægter autoritære ledelsesværdier over ikke-autoritære. Kadetter med en sådan ser i stedet værdierne som ligeværdige. Vi har i tidligere studier vist en stærk korrelation mellem rekrutteringsbaggrund og ledelsesværdier, også kontrolleret for køn, alder, personlighedstræk og værnstilhørsforhold. Denne undersøgelses bidrag er, at rekrutteringsbaggrundens betydning reelt kan tilskrives forskelle i føringserfaring.
Vi forklarer dette som et udslag af forskellen mellem teori og praksis: Har man været leder i praksis, abonnerer man ikke på et på forhånd fastsat værdisæt. Dette er i overensstemmelse med den gren af militærsociologien, som betragter soldaten som en “pragmatisk professionel”, samt med den ledelsesforskning, som pointerer, at gode ledere kan kombinere forskellige, tilsyneladende modstridende ledelsesværdier i deres praksis
Hvad nu hvis vi lod som om? Skridt mod den eksperientielle læring
Hvad nu, hvis verden var en drøm, og hvad nu, hvis vores drømme er det stof, som verden er lavet af? Gabriel Tarde stiller faktisk dette spørgsmål i et af sociologiens hovedværker, The Laws of Imitation (1903[1891]). Sociologi er en empirisk videnskab, men en stor del af vores sociale eksistens handler om, noget, der ikke nødvendigvis ’sker’ i ’virkeligheden’, men som vedrører en ‘som om’-verden. Antropologen Victor Turner kaldte denne dimension af det sociale liv for ’life in the conditional’, oplevelser, der finder sted i ’the subjunctive mode’, hvor vi legende skaber en anden virkelighed end den foregivne. Børn bevæger sig ubesværet ind i denne dimension, når de med et impulsivt skift til datidsform træder ind i legens rum (“du var far, og jeg var mor”). Meget tyder på, at denne evne faktisk har været afgørende for den menneskelige evolution
Sébastien Tutenges Intoxication – An Ethnography of Effervescent Revelry: Anmeldt af Poul Poder
Redaktørens forord
Velkommen til et nyt år og en ny årgang af Dansk Sociologi. Med dette nummer går tidsskriftet ind i en ny tilværelse som rent elektronisk tidsskrift. Det sker for at bruge færre penge på papir, tryksværte og porto og på sigt komme ud til en bredere skare af læsere.
Nummer 2024-1 er et åbent nummer, som indeholder tre artikler, to essays, en anmeldelse og to ph.d.-omtaler
Spændingsvenskaber: en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring
Risikoadfærd er på mange måder blevet en rutinemæssig del af danske unges hverdagsliv (Bengtsson & Ravn 2018). Risikoadfærd er blevet undersøgt ud fra psykologiske og sundhedsmæssige perspektiver, og i denne artikel undersøger vi ud fra et sociologisk perspektiv, hvordan unge mænd sammen, i det, vi beskriver som spændingsvenskaber, foretager risikable handlinger, som f.eks. at affyre fyrværkeri fra ballerne, for udfordringens og spændingens skyld. Vi undersøger, hvordan en prank- og challenge-kultur ikke blot er skærmunderholdning, men en praktisk del af de unge mænds venskaber. Artiklen baseres på fem fokusgruppeinterviews med vennegrupper bestående af 18-25-årige mænd bosat i forskellige dele af Danmark. Den undersøger, hvordan udfordrende aktiviteter har en særlig konstitutiv rolle i mændenes venskaber. Vi viser, hvordan risikobetonede aktiviteter i venskabsgrupper bidrager til at skabe en kollektiv effervescens, ved at analysere de sociale processer, som skaber sus og rus. Desuden udfolder vi, hvordan gruppemedlemmers valg eller fravalg af en spændingsaktivitet må forstås dynamisk i lyset af interne statusforhold, der har en betydning for, hvorvidt den enkelte har status nok til at sige fra over for en bestemt udfordring. Der er således ikke tale om et gruppepres, der præger alle medlemmer lige meget. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan begrebet om spændingsvenskab udvider Spencer og Pahls (2018) empirisk baserede typologi om venskabsformer, samt hvordan de undersøgte spændingsvenskaber kan forstås som et alternativ til unges kendte former for jagt på rus i bylivets offentlige arenaer