1,721,103 research outputs found
The development of service towns
No full textVandringen fra land til by har i 150 år præget byudviklingen fra de mindste til de største byer. I dag er det vandringen fra by til by, fra de mindre til de større byer, som præger byudviklingen, og som er kommet på den politiske dagsorden med en bekymring for, om de mindste byer er under afvikling.Denne bog er blevet til med udgangspunkt i denne bekymring. Den beskæftiger sig med befolkning, service, erhverv, arbejdsmarked, trafik, landskab, udviklingshistorie, social organisering og planlægning i de 250 mellemstore mindre danske byer, byer på 1.000-5.000 indbyggere, som opstod fra 1840 til 1940 som servicebyer, de fleste med en station ved de nye jernbaner - deraf navnet ’stationsbyer’.Omkring 100 af disse mellemstore byer blev kommunecentre ved sammenlægningen af mere end 1300 kommuner til 277 kommuner i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Disse kommunecentre har nu alle afgivet rollen som kommunal hovedby til de meget større kommunecenterbyer i de nye sammenlagte kommuner efter reformen i 2007.Bogen retter en særlig opmærksomhed mod de tidligere kommunecentre og søger svar på: Hvad situationen er i danske stationsbyer i dag? Hvilke udfordringer de står overfor? Og hvilke potentialer, de har for at formulere visioner for fremtiden?Bogen er skrevet af medarbejdere ved Købehavns Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Teknisk Universitet og Trafikstyrelsen. Den er finansieret af RealDania, som med en sådan ’hvidbog’ ønsker at skabe et grundlag for en stillingtagen til behovet for at iværksætte særlige udviklingsbetonede indsatser i stationsbyerne.Én af hovedkonklusionerne er, at de mellemstore stationsbyer adskiller sig fra mange mindre byer, som er præget af affolkning og tab af byfunktioner, særligt i yderområderne. De mellemstore stationsbyer er snarere under omstrukturering end under afvikling. I denne omstrukturering ligger en række betydelige udfordringer, som funktionstab, tomme bygninger i de centrale strøg og en afhængighed af til- og fraflytninger. Men omstruktureringen rummer også potentialer, der kan udvikles omkring bosætning, dagligvareforsyning og fritid- og kulturliv.Bogen er udformet som en antologi i to dele: (I) Otte statistisk-geografiske analyser af danske stationsbyer generelt og (II) otte detailstudier i seks udvalgte byer: Holeby, Hurup, Langå, Kolind, Ørbæk og Skævinge samt et studie af erfaringer fra udlandet. Bogen indledes med konklusioner og afsluttes med et resumé og en diskussion af stationsbyernes udfordringer og potentialer
Population structure and migration
No full textVandringen fra land til by har i 150 år præget byudviklingen fra de mindste til de største byer. I dag er det vandringen fra by til by, fra de mindre til de større byer, som præger byudviklingen, og som er kommet på den politiske dagsorden med en bekymring for, om de mindste byer er under afvikling.Denne bog er blevet til med udgangspunkt i denne bekymring. Den beskæftiger sig med befolkning, service, erhverv, arbejdsmarked, trafik, landskab, udviklingshistorie, social organisering og planlægning i de 250 mellemstore mindre danske byer, byer på 1.000-5.000 indbyggere, som opstod fra 1840 til 1940 som servicebyer, de fleste med en station ved de nye jernbaner - deraf navnet ’stationsbyer’.Omkring 100 af disse mellemstore byer blev kommunecentre ved sammenlægningen af mere end 1300 kommuner til 277 kommuner i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Disse kommunecentre har nu alle afgivet rollen som kommunal hovedby til de meget større kommunecenterbyer i de nye sammenlagte kommuner efter reformen i 2007.Bogen retter en særlig opmærksomhed mod de tidligere kommunecentre og søger svar på: Hvad situationen er i danske stationsbyer i dag? Hvilke udfordringer de står overfor? Og hvilke potentialer, de har for at formulere visioner for fremtiden?Bogen er skrevet af medarbejdere ved Købehavns Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Teknisk Universitet og Trafikstyrelsen. Den er finansieret af RealDania, som med en sådan ’hvidbog’ ønsker at skabe et grundlag for en stillingtagen til behovet for at iværksætte særlige udviklingsbetonede indsatser i stationsbyerne.Én af hovedkonklusionerne er, at de mellemstore stationsbyer adskiller sig fra mange mindre byer, som er præget af affolkning og tab af byfunktioner, særligt i yderområderne. De mellemstore stationsbyer er snarere under omstrukturering end under afvikling. I denne omstrukturering ligger en række betydelige udfordringer, som funktionstab, tomme bygninger i de centrale strøg og en afhængighed af til- og fraflytninger. Men omstruktureringen rummer også potentialer, der kan udvikles omkring bosætning, dagligvareforsyning og fritid- og kulturliv.Bogen er udformet som en antologi i to dele: (I) Otte statistisk-geografiske analyser af danske stationsbyer generelt og (II) otte detailstudier i seks udvalgte byer: Holeby, Hurup, Langå, Kolind, Ørbæk og Skævinge samt et studie af erfaringer fra udlandet. Bogen indledes med konklusioner og afsluttes med et resumé og en diskussion af stationsbyernes udfordringer og potentialer
The demographics of the case towns
No full textVandringen fra land til by har i 150 år præget byudviklingen fra de mindste til de største byer. I dag er det vandringen fra by til by, fra de mindre til de større byer, som præger byudviklingen, og som er kommet på den politiske dagsorden med en bekymring for, om de mindste byer er under afvikling.Denne bog er blevet til med udgangspunkt i denne bekymring. Den beskæftiger sig med befolkning, service, erhverv, arbejdsmarked, trafik, landskab, udviklingshistorie, social organisering og planlægning i de 250 mellemstore mindre danske byer, byer på 1.000-5.000 indbyggere, som opstod fra 1840 til 1940 som servicebyer, de fleste med en station ved de nye jernbaner - deraf navnet ’stationsbyer’.Omkring 100 af disse mellemstore byer blev kommunecentre ved sammenlægningen af mere end 1300 kommuner til 277 kommuner i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Disse kommunecentre har nu alle afgivet rollen som kommunal hovedby til de meget større kommunecenterbyer i de nye sammenlagte kommuner efter reformen i 2007.Bogen retter en særlig opmærksomhed mod de tidligere kommunecentre og søger svar på: Hvad situationen er i danske stationsbyer i dag? Hvilke udfordringer de står overfor? Og hvilke potentialer, de har for at formulere visioner for fremtiden?Bogen er skrevet af medarbejdere ved Købehavns Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Teknisk Universitet og Trafikstyrelsen. Den er finansieret af RealDania, som med en sådan ’hvidbog’ ønsker at skabe et grundlag for en stillingtagen til behovet for at iværksætte særlige udviklingsbetonede indsatser i stationsbyerne.Én af hovedkonklusionerne er, at de mellemstore stationsbyer adskiller sig fra mange mindre byer, som er præget af affolkning og tab af byfunktioner, særligt i yderområderne. De mellemstore stationsbyer er snarere under omstrukturering end under afvikling. I denne omstrukturering ligger en række betydelige udfordringer, som funktionstab, tomme bygninger i de centrale strøg og en afhængighed af til- og fraflytninger. Men omstruktureringen rummer også potentialer, der kan udvikles omkring bosætning, dagligvareforsyning og fritid- og kulturliv.Bogen er udformet som en antologi i to dele: (I) Otte statistisk-geografiske analyser af danske stationsbyer generelt og (II) otte detailstudier i seks udvalgte byer: Holeby, Hurup, Langå, Kolind, Ørbæk og Skævinge samt et studie af erfaringer fra udlandet. Bogen indledes med konklusioner og afsluttes med et resumé og en diskussion af stationsbyernes udfordringer og potentialer
Compact and Resource Efficient Cities? Synergies and Trade-offs in European Cities
Full text linkCities are the main consumers of energy and resources but at the same time are considered as centres for innovation which can provide solutions to unsustainable development. An important concept regarding energy and resource efficiency on the scale of the city and city-region is the compact city. Compact cities and compact urban development are thought to decrease energy and resource demand per capita and increase efficiency. At the same time trade-offs and potential rebound effects of increased resource efficiency question certain achievements of a compact urban structure. This paper reviews aspects of resource and energy efficiency in compact city development in a European context. We conclude that, if the idea of the compact city should have any effect on resource and energy efficiency, accompanying measures have to be implemented, such as e.g. efficient public transport systems to offer alternative travel modes. Also the allocation of efficiency gains due to compact urban development has to be taken into account in order to avoid direct and indirect rebound effects
Going Beyond Counting First Authors in Author Co-citation Analysis
Full text linkThe present study examines one of the fundamental aspects of author co-citation analysis (ACA) - the way co-citation
counts are defined. Co-citation counting provides the data on which all subsequent statistical analyses and mappings
are based, and we compare ACA results based on two different types of co-citation counting - the traditional type that
only counts the first one among a cited work's authors on the one hand and a non-traditional type that takes into
account the first 5 authors of a cited work on the other hand. Results indicate that the picture produced through this non-traditional author co-citation counting contains more coherent author groups and is therefore considerably clearer. However, this picture represents fewer specialties in the research field being studied than that produced through the traditional first-author co-citation counting when the same number of top-ranked authors is selected and analyzed. Reasons for these effects are discussed
Variations on the Author
Full text link“Variations on the Author” discusses two of Eduardo Coutinho’s recent films (Um Dia na Vida, from 2010, and Últimas Conversas, posthumously released in 2015) and their contribution to the general question of documentary authorship. The director’s filmography is characterized by a consistent yet self-effacing form of authorial self-inscription: Coutinho often features as an interviewer that rather than express opinions propels discourses; an interviewer that is good at listening. This mode of self-inscription characterizes him as an author who is not expressive but who is nonetheless markedly present on the screen. In Um Dia na Vida, however, Coutinho is completely absent form the image, while Últimas Conversas, on the contrary, includes a confessional prologue that moves the director from the margins to the center of his films. This article examines the ways in which these works stand out in the filmography of a director who offers new insights into the notion of cinematic authorship
- …
