1,720,965 research outputs found
Offentlig innovation – fra vision til handling!
I denne artikel sammenfatter jeg min forskning af innovationsbestræbelserne i den offentlige sektor gennem de seneste femten år. Artiklen indledes med en beskrivelse af særlige kendetegn ved offentlig innovation. Efter en omtale af hvad der igangsætter og fremmer innovation gennemgås en generisk metode, der kan anvendes i mange sammenhænge, hvor der er behov for udvikling.
Der er mange faktorer, der hæmmer innovationsarbejdet, og de oplistes, inden jeg beskriver hvilke udfordringer det stiller de offentlige ledere overfor.
Ud over en sammenfatning af mine analyseresultater bidrager artiklen med anbefalinger til, hvordan eventuelle udfordringer kan overkommes
Lyt til borgerne – hvis I vil lykkes på tværs
Ledelse og samarbejde på tværs af fag, afdelinger og sektorgrænser er kommet for at blive. Oftere og oftere oplever borgere, at de kommer i klemme mellem systemer, der ikke er i stand til at arbejde på tværs. For at blive klogere på vanskelighederne og hvordan de kan overkommes, har jeg fulgt adskillige ’på tværs’ samarbejder gennem en årrække. Denne artikel bygger på, at jeg gennem en længere periode har fulgt Psykiatriens Hus i Aarhus, der er et tilbud, der forsøger at bygge bro mellem den regionale behandlingspsykiatri og socialpsykiatrien i kommunen.
Artiklen begynder med en beskrivelse af den aktionslæring, der foregik i samarbejde med ledelsen i 2019 og slutter med den analyse som aktionsforskningen bidrog med i løbet af 2020. Artiklen beskriver hvordan ledelsen i Psykiatriens Hus forsøger at omsætte den viden, der findes om ledelse på tværs, til praktiske handlinger. En hovedkonklusion er, at det lykkes at samarbejde på tværs, når man tager udgangspunkt i borgerperspektivet
Er det nødvendigt at sige op – for at lytte til borgerne?
Denne artikel kan læses i forlængelse af en samskabelsescase, der blev bragt i SIS i 2018. I eksemplet havde to pædagoger valgt at sige deres kommunale job op, for at få lov til at lytte til borgernes ønsker og behov. Efterfølgende ønskede kommunen at lære af de eksterne erfaringer med at samskabe med borgere. I denne artikel dokumenterer jeg, hvordan en kommunal institution forsøger at inddrage borgernes ønsker i arbejdet, og hvorfor det er så vanskeligt, at det mere eller mindre er dømt til at mislykkes. Spørgsmålet er, om samskabelsesdagsordenen bare er endnu et smart slagord, der måske allerede er på vej mod glemslen, eller om der et eller andet sted findes en vilje til reelt at inddrage borgerne i udviklingen af velfærdsydelserne? For de organisationer, der reelt vil samskabelse, slutter artiklen med en række anbefalinger til dét arbejde
Skolen som organisation med todelt ledelse
Kapitlet beskriver mellemledelse i lyset af en todelt ledelsesfunktion, som retter blikket mod hhv. udadvendte og indadvendte aktiviteter i organisationen (fx skolen) – såkaldt indenrigsledelse og udenrigsledelse. Mellemledelse i skoler udspiller sig overvejende i forhold til indenrigsledelse, men som facilitator for organisatoriske udviklingsprocesser og overvåger af kvalitet i arbejdsydelser, filtrer begge ledelsesfunktioner sig ind i mellemlederens arbejdsfelt. Kapitlet udvikler en model i fire faser til hjælp for undersøgelse af organisatoriske dannelsesprocesser i fx team og arbejdsgrupper og reflekterer afslutningsvist den todelte ledelsesfunktion i forhold til mellemledelse i ovenstående makkerskaber
Ledelse på tværs. Vi vil gerne – men vi magter det ikke
Igennem en årrække har forfatterne gennemført adskillige aktionsforskningsforløb sammen med tværsektorielle ledergrupper, der har behov for at samarbejde på tværs, hvis de skal lykkes med at løse opgaver for borgerne. Det er krævende og komplekst at lede på tværs af fag, afdelinger og sektorer. I denne artikel beskrives vi både nogle af de vanskeligheder, parterne møder og hvordan de i fællesskab overvinder udfordringerne. Afslutningsvis bidrager vi med en række anbefalinger til kommende tværsektorielle samarbejder
Going Beyond Counting First Authors in Author Co-citation Analysis
The present study examines one of the fundamental aspects of author co-citation analysis (ACA) - the way co-citation
counts are defined. Co-citation counting provides the data on which all subsequent statistical analyses and mappings
are based, and we compare ACA results based on two different types of co-citation counting - the traditional type that
only counts the first one among a cited work's authors on the one hand and a non-traditional type that takes into
account the first 5 authors of a cited work on the other hand. Results indicate that the picture produced through this non-traditional author co-citation counting contains more coherent author groups and is therefore considerably clearer. However, this picture represents fewer specialties in the research field being studied than that produced through the traditional first-author co-citation counting when the same number of top-ranked authors is selected and analyzed. Reasons for these effects are discussed
Variations on the Author
“Variations on the Author” discusses two of Eduardo Coutinho’s recent films (Um Dia na Vida, from 2010, and Últimas Conversas, posthumously released in 2015) and their contribution to the general question of documentary authorship. The director’s filmography is characterized by a consistent yet self-effacing form of authorial self-inscription: Coutinho often features as an interviewer that rather than express opinions propels discourses; an interviewer that is good at listening. This mode of self-inscription characterizes him as an author who is not expressive but who is nonetheless markedly present on the screen. In Um Dia na Vida, however, Coutinho is completely absent form the image, while Últimas Conversas, on the contrary, includes a confessional prologue that moves the director from the margins to the center of his films. This article examines the ways in which these works stand out in the filmography of a director who offers new insights into the notion of cinematic authorship
Appropriate Similarity Measures for Author Cocitation Analysis
We provide a number of new insights into the methodological discussion about author cocitation analysis. We first argue that the use of the Pearson correlation for measuring the similarity between authors’ cocitation profiles is not very satisfactory. We then discuss what kind of similarity measures may be used as an alternative to the Pearson correlation. We consider three similarity measures in particular. One is the well-known cosine. The other two similarity measures have not been used before in the bibliometric literature. Finally, we show by means of an example that our findings have a high practical relevance.information science;Pearson correlation;cosine;similarity measure;author cocitation analysis
- …
