12 research outputs found
Analysis of Leadership Style at Bank Sumedang
No full textThis study aims to determine the implementation of Leadership Style at Bank Sumedang Cimalaka Branch. The benefit of this research is to provide positive and constructive thinking references for practical solutions related to the research title.The research method used in this research is descriptive using a qualitative analysis study approach. The data collection techniques used are library research, field studies (observations, interviews, and documentation). While the data processing procedure used the data analysis model of Miles and Huberman. Informants in this study were determined using a purposive sampling method, namely as many as 10 people.In the decision-making process, subordinates are always involved in decision-making which is carried out through a process of deliberation, the leader who is responsible for providing good decision results for Bank Sumedang. The final results of this study conclude that the Leadership Style at Bank Sumedang, Sumedang Branch refers to democratic leadership, but in practice there are still obstacles so that leadership at Bank Sumedang, Cimalaka Branch, is considered not optimal.Based on the results of the study, the researcher recommends several suggestions as an effort to improve leadership quality, namely leaders to improve communication with subordinates so that differences in views between subordinates and superiors can be avoided. Bank Sumedang namely honesty, responsibility, discipline, prudent, cooperation, passion, caring
Social media without social interaktion
No full textSociala medier har blivit en stor kommunikativ del av vardagen i samhället. Information och interaktion ökar på digitala plattformar. Myndigheter kämpar med att skapa dialog med medborgare och har svårigheter med att nå ut med information till samhället genom sina informationskanaler. Sociala medier har visat sig vara en bra plattform både för information och interaktion. Om plattformarna används som de är designade till att användas. Syftet med uppsatsen är att undersöka hur och på vilket sätt Gävle kommun kommunicerar på deras sociala medier samt hur det tas emot av medborgarna i kommunen. En annan del av uppsatsen är att förstå Gävle kommuns val av sociala medier framför andra kommunikationskanaler och varför de väljer att använda valda kanaler. Uppsatsen utgörs av en kvalitativ och en kvantitativ studie, där vi gör både en enkätundersökning och en intervju med anställda på Gävle kommuns kommunikationsavdelning. Undersökningen försöker utröna hur nödvändiga Gävle kommuns sociala mediekanaler är för invånarna, alltså hur invånarna värderar de kommunala sociala mediekanalerna. Uppsatsen försöker främst svara på forskningsfrågan: Hur ser Gävle kommuns strategiska kommunikationsarbete ut? Undersökningen försöker även svara på frågorna: Hur ser användandet av sociala medier ut hos Gävle kommun och dess invånare och hur upplever gävleborna Gävle kommuns sociala mediekanaler och deras innehåll i jämförelse med kommunens mål med kommunikationen? Uppsatsens teoretiska ramverk utgår från Marshall McLuhans (2009) teorier om mediet som budskap, Christian Fuchs (2017) definition av sociala medier, Livia Norströms (2019) avhandling gällande svenska kommuner och sociala medier samt Ines Mergels (2013) teorier kring myndigheter och sociala medier. Uppsatsens resultat är delvis att mediets form kan vara viktigare än innehållet. Sociala mediers innehåll är sekundärt för respondenterna i enkätundersökningen. Det viktiga är inte vad kommunen säger med sina sociala medier utan att de har dem. Uppsatsens resultat visar även att kommunen prioriterar sina sociala mediekanaler för ensidig information snarare än tvåvägskommunikation. Transparens genom representation är viktigare för kommunen snarare än interaktion med invånarna. Respondenterna i enkätundersökningen uppger att de ser positivt på kommunens sociala medier men att de varken tar del av dialogen med kommunen eller informationen på de sociala medieplattformarna.
Impact Motivasi Investasi, Literasi Keuangan, dan Perilaku Keuangan Terhadap Keputusan Investasi
No full textThis study aims to examine the effect of investment motivation, financial literacy and financial behavior on investment decisions. This type of research is quantitative research using descriptive methods. The data processed is primary data obtained from the results of distributing questionnaires with simple random sampling technique to students of the management study program at Sebelas April University. The research sample is 246 respondents. Data analysis was performed using the PLS (Partial Least Square) program. The results of this study indicate that there is a positive and significant influence of investment motivation, financial literacy and financial behavior on investment decisions. Financial literacy needs to be improved so that students are more motivated to make investments and have good finances for the future
Fravær som et kompositionsprincip i Helle Helles novellesamling Rester (1996)
No full textThe paper analyses the short story collection titled Remnants written by the notable Danish author, Helle Helle. This work is characteristic of the contemporary minimalist movement, and is one of the most significant works of the 1990’s in Danish literature. The main point of the paper is the notion of absence and loss, which is treated as the work’s dominating principle. The paper attempts to prove that this governing principle of “absence and loss” both applies to the collection’s plot and its composition. Accordingly, several examples from the text are included to demonstrate the principle’s relevance
The notion of absence as a structural principle in Helle Helle’s short story collection 'Rester' (1996)
No full textArtiklens formål er at foretage en analyse af Helle Helles novellesamling 'Rester' (1996), som er en af de mest opsigtvækkende novellesamlinger i 1990’ernes Danmark. Hovedvægten lægges på fravær, mangel og tab som samlingens dominerende kompositionsprincipper. Fraværsprincippet gælder for alle niveauer i teksten, dvs. for kompositionen, indholdet og sproget. Talrige eksempler på mangel- og tabstematikken bruges i artiklen for at anskueliggøre princippets relevans.The paper analyses the short story collection titled 'Rester' (Remnants) written by the notable Danish author, Helle Helle. This work is characteristic of the contemporary minimalist movement, and is one of the most significant works of the 1990’s in Danish literature. The main point of the paper is the notion of absence and loss, which is treated as the work’s dominating principle. The paper attempts to prove that this governing principle of “absence and loss” both applies to the collection’s plot and its composition. Accordingly, several examples from the text are included to demonstrate the principle’s relevance
The use of features specifik to the novella in Helle Helles Rester and Biler og Dyr
No full textThe aim of this thesis is to investigate the way in which the novellas in Rester and Biler og Dyr, by the Danish author Helle Helle, uses the typical features of the novella. This is done in order to get an impression of the way in which one can say, that they comply with these typical features and the way in which one can say that they exeed them.Through this investigation an attempt is made to place the texts within the genre field of the different short texts that resemble the novellas. These are kortprosa (short prose), short story and noveller (novellas).This investigation is based on theory about short prose by Max Ipsen in his book Kortprosa 1990-2003 and theory about the novellas by Annemette Hejlsted in her book Novellen – teori og analyse.<br/
Factors influencing the utilization of research findings by health policy-makers in a developing country:
No full textABSTRACT
Factors influencing the utilization of research findings by health policy-makers in a developing country: a case study of Mali’s essential medicines list
Author: Michael A. Albert
Supervisor: Atle Fretheim
Collaborating partners: Drissa Diallo, Diadié Maïga & Kirsten Myhr
Financed in part by The Nordic Africa Institute and Helles Legat
A research article was submitted on May 22, 2006 to an international peer-reviewed journal for possible publication. This article is found in Chapter IV.
INTRODUCTION & BACKGROUND – Research findings are increasingly recognized as an important input in the formation of health policy. There is concern that research findings are not being utilized by health policy-makers to the extent that they could be. Several models of policy processes and research utilization have been proposed in the literature, indicating the many ways research can influence policy-making. The factors influencing this utilization are emerging in the literature, including but not limited to: the interaction between researchers and policy-makers, and the relevance and timeliness of research findings. Most of this research has come from Western societies and there is still little known about this issue in developing countries. The object of this study was to determine these factors by exploring the policy-making involved in implementing Mali’s essential medicines list, a health policy common in developing countries
METHODS – Many methods have been used in this field of research, largely dominated by the qualitative tradition. A case study of the selection and updating of Mali’s essential medicines list was undertaken using a phenomenological approach to the analysis. In-depth, semi-structured interviews and a natural group discussion were held with national policy-makers, most specifically members of the national commission that selects and updates the country’s list. A document analysis was also performed.
RESULTS – Factors emerging from the textual data that appear to be influencing the utilization of health research findings for these policy-makers include: access to information, relevance of the research, utilization of research perceived as a time consuming process, trust in the research, authority of those who presented their view, competency in research methods, priority or relative importance of research in the policy process, and accountability.
CONCLUSION – Improving the transfer of research to policy will require efforts from researchers, policy-makers, and third parties. Through collaboration between researchers and policy-makers, increased production and dissemination of relevant and useful research, and continued and improved technical support from networks and multi-national organizations, policy-makers from developing countries will be better equipped to make informed decisions concerning their health policy issues
To sustainability in forestry: the Ukraine's case
No full text Keywords: forestry; sustainable development; economy-in-transition; the Ukraine; institutions; multi-functional forest use; timber rotation; afforestation programme; soil erosion; climate change; carbon sequestration; cost-benefit analysis; forest policy measures and instruments. The general idea of the study is to address the current process of establishing new economic relations in forestry-in-transition and assess opportunities for its sustainable development. The scientific value of the thesis derives from the elaboration of multidisciplinary knowledge and the enhancement of practical applicability in a transitional economy of the concept of sustainable forestry development. Taking as an example the forest sector of the Ukraine, the study draws on the state of affairs in forestry that is developing under changing economic conditions, examining failures and new incentives in economic and institutional reforms. The central objective of the study is to determine the appropriate forest policies and economic incentives to improve future output from Ukrainian forestry, while making the sector economically efficient, socially acceptable and environmentally friendly. The way of the forest sector towards sustainable development is explored by analysing the following sustainability criteria: economics of forest use; forests' contribution to soil protection and carbon sequestration; the institutional framework in forestry and the necessity of its transformation in line with the requirements of the transition economy. The major research questions are: how does the transition to a market economy affect the Ukraine's forestry and what are the opportunities for its sustainable development? The study provides insights into sustainable forestry development at national and regional levels. Given that the Ukraine is a sparsely wooded country and considering the economic, social and environmental role of forests, the programme of afforestation as a long-term strategy for sustainability is elaborated. The implementation of the programme could enhance economic and soil protective forest functions. The study also reveals how the expansion of forest cover in the Ukraine enables to moderate carbon emissions and what forests' contribution to climate change mitigation could be. Afforestation is seen as a key sustainable forest policy measure if the country receives credits when trees are planted for carbon sequestration, since the currency obtained from such a trade can be used for developing the forest sector, taking into account all other criteria of sustainability. The research incorporates knowledge from social sciences, forestry and environmental sciences. It follows the semi-qualitative route and applies quantitative models where they are available and relevant. The study employs regression analysis; cluster and factor analysis; simulation and optimisation modelling; and cost-benefit analysis. Special attention in the study is being given to the implementation mechanism and to managerial aspects of the Ukrainian forestry's development towards sustainability
Et tekstanalytisk mellemværende:En fænomenologisk funderet litterær metode
No full textAmbitionen med min ph.d.-afhandling Et tekstanalytisk mellemværende har været at udvikle en litterær metode på et fænomenologisk grundlag under inddragelse af kognitionsteoretiske perspektiver.Afhandlingens første kapitel "Et litteraturteoretisk boom - fænomenologiens renæssance" den danske forskningstradition inden for den fænomenologisk orienterede litteraturteori hidtil har været forbundet med en række metodiske omsætningsproblemer, der viser sig i såvel forskningen som i studerendes tekstanalyser via symptomer som: 1) en udpræget teorifokusering, 2) dissonans mellem teori og praksis og endelig som 3) en blind kalkering af filosofiske termer uden omsætning til et litterært genstandsfelt. Med udgangspunkt heri argumenteres der i afhandlingen for, at fænomenologien først må sammenskrives til et metodisk synspunkt for at kunne fungere som tekstanalytisk redskab. Udgangspunktet for afhandlingen er en opfattelse af tekstanalyse som en grundlæggende færdighed, der er kernen i enhver faglig beskæftigelse med litteratur både i forsknings- og undervisningssammenhænge - og uanset, i hvilken teoretisk vindretning, det omskiftelige litterære modelune blæser, og hvilke problemstillinger og synsvinkler en konkret læsning i øvrigt måtte have spundet for vognen. På baggrund heraf diskuterer afhandlingen den centrale rolle, teori kom til at spille i løbet af 1970'erne og 80'erne inden for litteraturvidenskaben, og ikke mindst hvilke litteraturdidaktiske konsekvenser denne teorioprustning har haft for litteraturstudierne, hvilket har haft den konsekvens, at teori ganske ofte slet og ret identificeres med metode. Et følgefænomen til denne tendens er, tekstanalyse praktiseres som en teorirefererende heuristik i såvel forsknings- som undervisningssammenhænge. Den enorme interesse for teori inden for litteraturstudiet står således i skærende kontrast til det forhold, at dette studie omvendt trænger til et grundigt videnskabsteoretisk serviceeftersyn, ikke mindst til en grundlæggende begrebsafklaring og præcisering af forholdet mellem teori, metode og analyse. En typisk måde at omgås denne begrebslige usikkerhed på er ved, at tekstanalytikeren skriver sig udenom den ved at benytte tvetydige udtryk som tilgang, perspektiv og vinkel, der i kraft af deres ubestemthed kan referere til såvel "teori" som "metode". Med til billedet hører, at den teoretiske aktivitet er blevet en integreret dimension i de litterære universitetsfag sideløbende med teorioprustningen, hvilket i det lange løb har fortrængt gamle læsetraditioner. Tekstfortolkning blev længe anset for at være en aktivitet, der ikke krævede nogen særskilt refleksion over egne procedurer, og hvor tekster tidligere blev fortolket ud fra deres plads i forfatterbiografien samt i litteratur-, stil- og genrehistorien, er selve det at orientere sig i nye teoretiske retninger blevet en selvstændig disciplin i den litteraturvidenskabelige virksomhed. Det interessante i den forbindelse er imidlertid ikke, hvor meget eller hvor lidt teori fylder i litteraturstudiet, men hvordan vi skal bringe teorien i berøring med litteraturstudiets kerneaktivitet: tekstanalysen. For fænomenologiens vedkommende er dette hvordan særligt presserende. For uden en omsætning af Roman Ingardens teori om det litterære kunstværks prototypiske opbygning fra Das literarische Kunstwerk (1931) og Vom Erkennen des literarischen Kunstwerks (1936), kan fænomenologien højest fungere som en art litterær ontologi. Det, der taler for at omsætte fænomenologien til et systematiseret metodisk synspunkt, er, at den ikke alene sætter læserens meddigtning på begreb, men dertil tematiserer korrelationen mellem tekst og læser med sit begrebsapparat. Det gør den særligt velegnet til at arbejde med nyere litteraturs læserinddragende formsprog - og dertil på en mere fyldestgørende måde, end fx formalismen tillader, og uden, som den læserorienterede gymnasiepædagogik i folke- og gymnasieskolen har gjort: at relativere tekstfortolkningen. I modsætning til flere læserorienterede tilgange - som eksempelvis den, Bo Steffensen præsenterer i Når børn læser fiktion (1993) - så forskyder fænomenologien ikke betydningsdannelsen fuldstændigt til læserens position. I stedet fastholder den et begreb om tekstens intentionalitet, hvilket bringer os i berøring med endnu en fordel ved fænomenologien. Hvor formalismen udvikler og anvender formale kategorier, trækker fænomenologien derimod på læserens realverdensviden og omverdensforhold, baseret på bevidsthedens kropslige forbindelse til verdenen og fornemmelse for egen tidslighed og rumlighed, og ud fra hvilke tekstverdenen også er tilgængelig. Litteratur fremstiller indirekte menneskets oplevede omverdensforhold, idet den fastholder førsproglige krops- og oplevelsesbaserede mønstre i en sproglig struktur, som tilsammen udgør tekstens intentionalitet, der indirekte er tekstens måde at rette sig mod omverdenen på. Fænomenologien søger således ikke bagom teksten, men derimod at udlede de bevidstheds- og oplevelsesmønstre, dvs. de intentionelle mønstre, som findes i teksten. Til det formål benytter Jørn Vosmar de fire eksistentialer jeg, omverden, tid og rum, der i deres egenskab af ontologiske strukturer er en forholdsmåde, den daglige eksistens altid anvender. Man kan hverken forestille sig sprog eller eksistens uden disse koordinater. En tredje fordel ved fænomenologien er, at den beskæftiger sig med mere kvalitative fænomener som litteraturens stemninger, holdninger, værdier o.l., der viser sig som manifestationskvaliteter, dvs. som en affektiv farvning af tekstens intentionalitet. Fænomenologi og nyere litteraturIngardens teori er ofte blevet beskyldt for at være normativt, klassisk og harmoniserende og dermed utidssvarende i forhold til nyere vanskeliggjorte (post)moderne narrative former. Ifølge kritikken knytter Ingardens værkbegreb an til en klassisk narrativ model, hvor forløbet kan forstås som en lineær og kontinuerlig progression. Modellen skulle således indsmugle normativt ideal om harmoni og kontinuitet. Denne kritik er bl.a. fremsat af Wolfgang Iser i Der Akt des Lesens (1976), og den retter sig imod 1) Ingardens teori om det litterære kunstværks polyfone harmoni, 2) hans begreb om ubestemtheder og 3) hans implicitte skelnen mellem sande/falske konkretioner. Et tekstanalytisk mellemværende søger på én gang at imødekomme kritikken af Ingardens værkbegreb og at undersøge, i hvilket omfang en fænomenologisk funderet analyse af nyere normbrydende prosaformer begrænses af teoriens værkbegreb. Derfor knytter afhandlingens metodeudvikling an til et analytisk studie af en række vanskeliggjorte narrative former i nyere litteratur, hvis formål er at efterprøve den fænomenologiske påstand om, at teksten er bundet sammen af intentionelle mønstre, som styrer læserens konstitution af tekstverdenen. Afhandlingen undersøger, hvorvidt dette også gælder former, der benytter normbrydende fremstillingsstrategier til at underminere 1) konventionaliserede repræsentationsformer, 2) automatiserede repræsentationsmønstre, og til at fremmedgøre 3) velkendte genstande, begreber og former. For at identificere en række normbrydende strategier kortlægger afhandlingen en række tendenser i nyere litteratur, der undersøges på baggrund af avantgardetraditionen og det værkbegreb, der knytter sig hertil og som er forbundet med fænomener som paratakse, anti-linearitet, tilfældighed og tekstfragmentering. Udgangspunktet for denne gennemgang er 1990'ernes og 00'ernes adskillige eksperimenter med litterære former som punktromanen, minimalismen, kortprosaen og tværæstetiske litterære hybrider, der ikke alene trækker på andre kunst- og medieformer såsom foto, film, montage, happenings, performances osv., men også virkelighedshungrende indgår i netværk som hybridiseringer af liv, virkelighed og værk. Sådanne former udfordrer det klassiske værkbegreb og i nogen grad også det fænomenologiske, og det gør de i kraft af to overordnede strategier, der kan samles under overskrifterne 1) anti-narrative strategier, der lader teksten nedskrive til et narrativt nulpunkt og 2) virkelighedshungrende strategier, der tæller diverse readymade-teknikker, tendensen til at indskrive (selv)biografiske markører i fiktionen samt de litterære former, der indskriver ekstratekstuelle kunstprojekter som fx performances og konceptkunst-projekter i fiktionen. Kendetegnende for de virkelighedshungrende former er, at de synes at tvinge læseren til at overveje kontekstuelle forhold - herunder ekstratekstuelle kunstprojekter og forfatteren - som del af tekstens betydning. Således rejser denne kontekstkunst en række centrale problemer i forhold til et klassisk værkbegreb. Først og fremmest, hvor porøs værkets rammer egentlig kan være, uden det i sin virkelighedshunger helt opløser sig i konteksten? For det det andet er spørgsmålet, hvorvidt denne kontekstkunst må indstille fortolkningen på helt andre parametre end nærlæsningen - fx på en fokusering på værkets samspil med sin kontekst. Den mondiale tekstanalyseJørn Vosmar var den første i Danmark til at præsentere en fænomenologisk læsestrategi med sin programmatiske artikel "Værkets verden, værkets holdning" fra Kritik 12 (1969). Her demonstrerer han en nærlæsningsstrategi udført som en art fænomenologisk reduktion. Overført til tekstanalyse fungerer reduktionen hos Vosmar som et metodisk kunstgreb, hvorved læseren vender sin opmærksomhed ved trinvist at tilbageføre det konstituerede genstandslag mod de erfaringsmønstre, der etableres via det betydningskonstituerende materiale: lyd- og betydningsenhedernes lag. En fænomenologisk analyse i stil med Vosmar kan ske ved, at læseren som metodisk forberedelsesmanøvre udfører en art epoché, hvorved der sættes parentes om de sproglige iagttagelser, dvs. de underordnede lag i værket. Han tager i stedet afsæt i det for læserens oplevelsesmæssigt givne: værkets verden, hvortil tekstanalytikeren i første omgang etablerer et beskrivelsesforhold ud fra en immanent analyse, hvor de fire tidligere nævnte eksistentialer tjener som rekursbasis for analysen. Herudfra skulle læseren så være i stand til empatisk at identificere værkets holdning. I forhold til nykritikken er fænomenologien i første omgang mere optaget af den verden, sproget udkaster, end af selve sprogmaterialet. I modsætning til nykritikken har Vosmars læsestrategi holistisk øje for omverdensskildringens affinitet til værkets totalholdning og stemning. Afhandlingen Et tekstanalytisk mellemværende fremhæver en række problemer ved Vosmars mondiale analyse. Det vanskeligste ved hans fremgangsmåde er, at han kun giver sparsomme og spredte anvisninger, og dertil sammenskriver han heller ikke sin fremgangsmåde til en teoretisk begrundet metode, hvor han i mere detaljerede vendinger præciserer, på hvilken måde hans konkrete analyser trækker på fænomenologien. Pga. eksistentialernes abstrakte karakter, er de dertil svære at anvende tekstanalytisk; de savner analytisk præcision. Derfor søger afhandlingen 1) i mere håndfaste vendinger at uddestillere et systematisk metodisk synspunkt af Vosmars metodeudkast og konkrete analyser samt at 2) uddybende at motivere hans analytiske fremgangsmåde teoretisk ved at inddrage Roman Ingardens konstitutionsteori, Karl Bühlers deiksisteori, Jurij Lotmans teori om semantiske rum samt kognitionsteoretiske perspektiver. Det gøres med henblik på at elaborere og udbygge Vosmars mondiale analyse i forhold til Text World Theory (TWT). Tekstverdensteorien udgør en tosidet undersøgelse af, hvorledes: 1) tekstverdener konstitueres via sproget (tekstverdener forstået som fiktion) og 2) hvordan vi benytter dem i mentale processer (tekstverdener forstået som kognitive instrumenter) - både i hverdagen, og når vi læser fiktion. En central påstand inden for feltet er, at vi fra naturens side er udstyret med veludviklede kognitive ressourcer til både at opfatte og at konstruere holistiske repræsentationer af viden, organiseret i klynger, dvs. detaljerede virkelighedsmodeller, som vi også anvender under læsningen af fiktion. Via disse modeller er vi i stand til at lagre perceptuelle detaljerede helheder som steder, ansigter, scenarier og komplekse handlinger som viden i bevidstheden. Tekstverdener medvirker qua mentale globale repræsentationer af virkeligheden i de kognitive processer, der omsætter tekster til komplekse forestillede verdener på trods af fiktionens, af natur, skematiske (: diagrammatiske) fremstilling af karakterer, genstande, begivenheder, hændelsesforløb samt af tid og rum.Tekstverdener er ligeledes deitiske rum, hvis grænser defineres af tekstens deitiske og referentielle elementer, der i Paul Werths Text Worlds: Representing Conceptual Space in Discourse (1999) betegnes som 1) world-building elements. De definerer tekstverdenens tidsrumlige grænser og tilvejebringer tekstens setting, der bestemmes af a) tid (t), der lader sig udvinde af verbernes tempusformer og tidsdeiksis; b) sted (s), som udvindes af tekstens stedsadverbier, adverbielle bisætninger og navneordsforbindelser samt c) karakterer og d) objekter, der identificeres ud fra navneord (herunder egennavne og stednavne). Dertil skabes tekstverdenen også i kraft af 2) function-advancing propositions, der i narrative tekster driver fortællingen fremad. De konstituerer såvel tilstande, handlinger, begivenheder og processer (herunder konflikt, progression, forandring og regression) som ethvert fremsat argument eller forudsigelse i forbindelse med tekstverdenens objekter og/eller karakterer. In this thesis called – Between Text and Reader. A literary Method based on Phenomenology and Cognitive Theory – I have argued for the necessity of a phenomenology based reader-and reception-oriented method for text analysis. Considered experimental narrative forms – that leaves a room for the reader's creative activity – it has been necessary to redefine and reconceptualize text analysis as a discipline in terms of the reader's cognitive dispositions by drawing on 1) the methodological principles of phenomenology – i.e. the phenomenological reduction – as an analytical tool for redirecting the reader's attention in order to discuss consciousness as the constitutive dimension in the text's projection of a text world. The method is based on meticulous descriptions on whatever is already given to the consciousness and it thematizes the reader-text-correlation that constitutes the projection of the text world. This (imaginative) projection of a text world is described by 2) Roman Ingardens phenomenological investigation of the literary work of art and its layered structure – his theory of constitution. In addition, in order to develop this method for text analysis, Between Text and Reader draws on the findings of 3) Text World Theory in order to enable the systematic examination, not only of entire texts, but also the contexts surrounding, their production and interpretation. Such conditions are considered to have the advantage of being able to account for context alluding narratives such as literary readymades, autobiographical narratives etc. that is examined in Between Text and Reader. In other words the major purpose of this research is to establish a method for text analysis from phenomenological theory and by drawing on the conceptions of cognitive theory – for example the notion of mindreading, ToM, narrativization, Text World Theory etc. The spirit of this research is pragmatic and relies on a husserlian phenomenology primarily understood as a strictly method of exploring experience. Ingarden himself added very little to the development of interpretation techniques and avoided all discussion of this issue, the reason being that his works serves as the foundation of a treatment of general philosophical problems. The main assumption in this thesis is that phenomenology as well as cognitive poetics primarily provides us with complex and adequate explanatory tools, meaning a conceptual framework that at the same time captures the radical incompleteness of experimental narratives in resent Danish fiction, and the reader's interpretative interference in the meaning construction. However, some attempts have been made during the years in order to transform phenomenology into an interpretation practice. The Geneva School of Literary Criticism used phenomenology to analyze literary works of art as representations of deep structures of an author's consciousness. Although the Geneva critics focused on intrinsic matters, they emphasized the author and not the reader-text-correlation which is stressed in Between Text and Reader's development of a design for a phenomenological literary method. Considered as literary theory, phenomenology has both a formalistic and an emphatic focus on interpretation which makes it suitable for the literature of indeterminacy. A phenomenology based method should through its analytical tools focus on the interaction between reader and text in order to distinguish:1) How do textual structures shape the reader's interpretation and building of a textworld? 2) How does the reader contribute to the meaning construction?Therefore, the development of a design for a phenomenology based method is carried out with reference to an analytical study (chapter 4 and 5) of experimental narrative forms in recent Danish literature. In this study two main hypotheses has been investigated and confirmed in Between Text and Reader through, i.e.: 1) The idea that even radical incomplete and experimental narratives guides the reader's interpretation to some extent due to certain cohesive patterns... and due to the fact... 2) ...that the reader tries to recuperate the textual inconsistencies by relating them not only to cultural models and stereotypes, but also (according to cognitive narratology) to natural parameters. The arguments supporting these claims are found in cognitive narratology.Whereas the first part of the thesis (chapter 1-3) sets out to develop a rough design for a method, this method is tested and revised in a number of readings (mainly in chapter 3 and 5) of narratives using different strategies to violate the readers expectations to some extent, among others Jan Sonnergaards “Lotte” (1997), Simon Fruelunds minimalistic short story “Flod” (1997) and Merete Pryds Helles Men jorden står til evig tid (1996). Throughout it is discussed how the method of phenomenology relates to cognitive theory. <br/
