Ministry of Culture Research Portal

Fontana, Raffaella

Johde, Katariina

Rosenvold Hvidt, Annette

Bedstefars haglgevær er stadig i brug og debatten om kvælstof i landbruget har aldrig været livligere. Der er udfordringer nok, når man som Det Grønne Museum skal skabe faktabaseret og objektiv formidling om de sidste 70 års historie

Clausen, Rune

Når nuet ikke er gammelt nok

Grinder-Hansen, Poul

Sølvtøjets sociale rolle i renæssancens Danmark:Sociale interaktioner, gavegivning og skjulte skatte

Hjorth, Magnus

Baittinger, Claudia

Bonde, Niels

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dendrokronologi 
 
Nationalmuseet 
Miljøarkæologi og Materialeforskning
  
Dendrokronologisk 
undersøgelse af           
Balslev Kirke, Odense amt 
NNU Rapport 13 – 2025  
Magnus Hjorth, Claudia Baittinger og Niels Bonde 
                          NNU Rapport 13 • 2025 
 
 
1 
Odense amt 
 
Balslev Kirke 
08.07.02 Balslev sogn, Vends Herred 
Undersøgelse af tagkonstruktion over kirke 
Koordinater: Ø: 9.8953183999 
 N: 55.425110999 
Formål: Datering og opbygning af grundkurve. 
Indsendt af Redaktionen af Danmarks kirker ved Anders C. 
Christensen. 
Prøvetagning: Anders C. Christensen & Line Melballe Bonde. 
Undersøgt af: Magnus Hjorth, Claudia Baittinger & Niels Bonde 
Rapport udarbejdet: marts 2025 
NNU j.nr. A9950  
 
Balslev Kirke 
I alt er 18 prøver af egetræ (Quercus sp.) undersøgt, fra tre dele 
af kirken. Skibet, tårnet og klokkestolen.  
16 prøver har kunne dateres. 
Alle prøver er udtaget som boreprøver. 
Der er ikke konstateret ”Waldkante” (træets sidst dannede årring) 
på nogle prøver. To prøver har bevaret splint, hvoraf en kunne 
dateres. Der var kun en splintring i begge prøver. 
Antal årringe i prøverne varierer mellem 27 og 114. 
 
Fra klokkestolen er fem prøver målt og dateret. 
Fra tårnet er syv prøver målt og fem dateret. 
Prøve 6 & 9 kunne ikke dateres, grundet for få årringe. 
Fra skibet er seks prøver målt og dateret. 
 
 
Publicering: 
Medmindre andet er aftalt, kan resultatet frit anvendes med henvisning til 
NNU-rapport 13, 2025 af Magnus Hjorth et al. Kontakt evt. laboratoriet for 
hjælp og yderligere oplysninger (dendro@natmus.dk). 
Rapporten kan downloades fra hjemmesiden: 
https://natmus.dk/organisation/forskning-samling-og-
bevaring/miljoearkaeologi-
materialeforskning/dendrokronologi/dendrokronologisk-rapportoversigt/ 
 
 
 
 
                          NNU Rapport 13 • 2025 
 
 
2 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dateringsdiagram som angiver årringskurvernes indplacering på en tidsskala. 
Hvert rektangel repræsenterer en årringskurve. Den røde signatur er en 
tolkning, der angiver det formodede fældningstidspunkt for træerne, som de 
daterede prøver stammer fra (se endvidere katalog). 
 
Tolkning: Undersøgelsen viser at kirken er blevet udbygget i flere 
omgange. Klokkenstolen dateres til efter ca. 1825 AD. 
Fra skibet er der observeret én splintring i prøve 14, hvilket 
placerer dateringen til ca. 1510 AD.  
Tårnet dateres til efter ca. 1490 AD. 
si
g
n
a
tu
r
k
e
rn
e
v
e
d
sp
lin
tv
e
d
k
e
rn
e
v
e
d
 ik
k
e
 m
å
lt
sp
lin
tv
e
d
 ik
k
e
 m
å
lt
fæ
ld
e
t 
e
ft
e
r
fæ
ld
e
t 
m
e
lle
m
Bygningsdel
Calendar Years
A9950 Balslev Kirke
AD1650AD1450 AD1850
Klokkestol Pr. 2
Pr. 3
Pr. 5
Pr. 1
Pr. 4
Skib Pr. 18
Pr. 16
Pr. 17
Pr. 13
Pr. 14
Pr. 15
Tårn Pr. 11
Pr. 12
Pr. 10
Pr. 7
Pr. 8
Ca. 1510 AD
Efter ca. 1490 AD
Efter ca. 1825 AD
 
   3 
 
 
 
 
Kryds-datering absolut 
Årringskurverne er søgt dateret ved hjælp af relevante grund- og referancekurver for 
egetræ fra Danmark. 
 
For statistiske værdier / beskrivelse med mere vedrørende de enkelte prøver, 
se katalog. 
 
kurver - - 41740m01 41740m02  
      
-        start dates AD1688 AD1408  
-        dates end AD1807 AD1489  
Vest Danmark 01 BC174 AD1996 8.42 6.55 Grundkurve for 
Vestdanmark 
400400m1 AD1647 AD1776 6.79  A7087 Ellested 
mølle, 
Frilandsmuseet 
4090i001 AD1588 AD1785 6.77  A8364 
Lundagergaard, 
Frilandsmuseet 
2X900001 AD830 AD1997 5.68  Sjælland 
4106m0001 AD1340 AD1505  7.78 Fåborg kirke 
 
 
Tabel: Absolut datering. t-værdier for kryds-datering med grund- og 
referencekurver (PISY). 
 For t-værdier se Baillie & Pilcher, 1973. 
 
Splintstatistikker: 
Unge træer (lav egenalder, 30 - ca. 70 år): 15 [-5, +10] år. 
(anvendt her) 
Ældre træer (høj egenalder, fra ca. 70 år): 20 [-5, +10] år. 
(anvendt her) 
 
For t-værdi:  
Baillie, M.G.L. & J.R.Pilcher, 1973: A simple cross-dating 
program for tree-ring research. Tree-Ring Bulletin 33, pp. 7-14. 
 
                          NNU Rapport 13 • 2025 
 
 
4 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Beregning af middelkurver 
 
Udvalgte årringe for de daterede prøver er sammenregnet til to 
middelkurver 41740m01, som dækker perioden AD 1688 - 1807 
og 41740m02, som dækker perioden AD 1408 - 1489 
 
Mean sequence - 41740m01  
Dated AD1688 to AD1807 
 
Contains the following files 
41740019.d dated AD1708 to AD1792 
41740039.d dated AD1688 to AD1753  
41740049.d dated AD1694 to AD1807  
 
Mean sequence - 41740m02 
Dated AD1408 to AD1489 
 
Contains the following files 
41740139.d dated AD1408 to AD1483 
41740159.d dated AD1411 to AD1489 
41740179.d dated AD1430 to AD1481 
                          NNU Rapport 13 • 2025 
 
 
5 
A9950 Katalog Balslev Kirke, Odense amt 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Klokkestol. pr. 1 
Raw Ring-width QUSP data of 85 years length 
Dated AD1708 to AD1792 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 175.05   Sensitivity 0.25 
Interpretation after AD1808 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Klokkestol. pr. 2 
Raw Ring-width QUSP data of 49 years length 
Dated AD1690 to AD1738 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 263.06   Sensitivity 0.26 
Interpretation after AD1754 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Klokkestol. pr. 3 
Raw Ring-width QUSP data of 66 years length 
Dated AD1688 to AD1753 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 251.27   Sensitivity 0.24 
Interpretation after AD1769 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Klokkestol. pr. 4 
Raw Ring-width QUSP data of 114 years length 
Dated AD1694 to AD1807 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 119.04   Sensitivity 0.27 
Interpretation after AD1823 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Klokkestol. pr. 5 
Raw Ring-width QUSP data of 42 years length 
Dated AD1730 to AD1771 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 367.79   Sensitivity 0.18 
Interpretation after AD1787 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Tårn. pr. 7 
Raw Ring-width QUSP data of 39 years length 
Dated AD1431 to AD1469 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 281.74   Sensitivity 0.26 
Interpretation after AD1485 
 
                          NNU Rapport 13 • 2025 
 
 
6 
Title : A9950 Balslev Kirke - Tårn. pr. 8 
Raw Ring-width QUSP data of 46 years length 
Dated AD1426 to AD1471 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 254.33   Sensitivity 0.28 
Interpretation after AD1487 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Tårn. pr. 9 
Raw Ring-width QUSP data of 28 years length 
Undated; relative dates - 1 to 28 
1 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 363.96   Sensitivity 0.18 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Tårn. pr. 10 
Raw Ring-width QUSP data of 69 years length 
Dated AD1397 to AD1465 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 267.97   Sensitivity 0.21 
Interpretation after AD1481 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Tårn. pr. 11 
Raw Ring-width QUSP data of 22 years length 
Dated AD1428 to AD1449 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 430.68   Sensitivity 0.26 
Interpretation after AD1465 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Tårn. pr. 12 
Raw Ring-width QUSP data of 71 years length 
Dated AD1384 to AD1454 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 210.07   Sensitivity 0.22 
Interpretation after AD1470 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Skib. Pr. 13 
Raw Ring-width QUSP data of 76 years length 
Dated AD1408 to AD1483 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 227.55   Sensitivity 0.31 
Interpretation after AD1499 
 
 
 
 
 
                          NNU Rapport 13 • 2025 
 
 
7 
Title : A9950 Balslev Kirke - Skib. Pr. 14 
Raw Ring-width QUSP data of 100 years length 
Dated AD1389 to AD1488 
1 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 161.77   Sensitivity 0.16 
Interpretation AD1502-17 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Skib. Pr. 15 
Raw Ring-width QUSP data of 79 years length 
Dated AD1411 to AD1489 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 167.23   Sensitivity 0.25 
Interpretation after AD1505 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Skib. Pr. 16 
Raw Ring-width QUSP data of 42 years length 
Dated AD1400 to AD1441 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 291.93   Sensitivity 0.24 
Interpretation after AD1457 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Skib. Pr. 17 
Raw Ring-width QUSP data of 52 years length 
Dated AD1430 to AD1481 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 199.31   Sensitivity 0.22     
Interpretation after AD1497 
 
 
Title : A9950 Balslev Kirke - Skib. Pr. 18 
Raw Ring-width QUSP data of 49 years length 
Dated AD1368 to AD1416 
0 sapwood rings and no bark surface 
Average ring width 224.43   Sensitivity 0.25 
Interpretation after AD1432 
 
 
Dendro
BALSLEV KIRKE, VENDS HERRED, ODENSE AMT. 25.10.24. Prøvetagere: ACC og LBO
KLOKKESTOL Skråstiver,indre sydøst BIS
KLOKKESTOL Skråstiver, ydre sydøst BIS
KLOKKESTOL Skråstiver, ydre sydvest BIS
KLOKKESTOL Skråstiver, indre sydvest BIS
KLOKKESTOL Skråstiver, indre nordøst BIS
TÅRN 1. spær fra vest nord
TÅRN 3. spær fra vest nord BIS
TÅRN 4. hanebånd fra vest, Øvre nord BIS
TÅRN 6. spær fra vest nord BIS
TÅRN 3. stiver fra vest nord BIS
TÅRN 4. stiver fra vest nord BIS
TÅRN 3 stiver fra vest syd BIS
SKIB 2. spærfra vest syd BIS
SKIB 2. stiver fra vest nord BIS
SKIB 5.stiverfraøst nord BIS
SKIB 5.stiverfra Øst syd BIS
SKIB 4. spær fra vest syd BIS
SKIB 11. spær fra vest syd BIS
i
____
-:*
-
-
,—
-
3
‘
-$T-
i.. ‘,
__7
—
._p. / b ‘
—
I — I
___
ç
I r
d 1’
________
— — —
 
  
 
 
 
 
Generelt om dendrokronologiske undersøgelser 
 
 
 Rapporten omfatter alle undersøgte prøver (daterede og 
udaterede). Der gives en summarisk redegørelse, efterfulgt af en kort 
karakteristik af hver enkelt prøve.  
 Ved daterede prøver oplyses den periode, som de bevarede årringe 
dækker, udtrykt ved de kalenderår, hvor den ældste og den yngste bevarede 
årring er dannet, samt fældningstidspunktet for træet, hvorfra prøven 
stammer. 
 Hvis der er bark bevaret på prøven, eller hvis det er muligt, at fastslå 
om barkringen er bevaret, er det desuden angivet, om træet er fældet om 
vinteren eller om sommeren. Barkringen er den sidst dannede årring i træets 
levetid og ligger umiddelbart under barken. Ved vinterfældning er barkringen 
færdigdannet, og træet må være fældet uden for vækstsæsonen, dvs. i 
oktober-april, mens sommerfældning angiver, at barkringen ikke er 
færdigdannet, og at træet er fældet i vækstsæsonen, maj-september.  
 
Datering?   fældningstidspunkt - anvendelsestidspunkt 
 
 En dendrokronologisk dateringsundersøgelse giver oplysning om i 
hvilke kalenderår de bevarede årringe i træstykkerne er dannet, samt hvornår 
træet, som de(n) undersøgte prøve(r) stammer fra, blev fældet. Alle 
undersøgelser viser, at under normale omstændigheder blev træet anvendt 
kort tid efter fældningen.  
 Det er f.eks. muligt at sammenligne dendrokronologiske og 
kulturhistoriske (skriftlige kilder, inskriptioner o.l.) dateringer. En 
undersøgelse som Hamborg Universitet har udført på knap 200 malerier på 
paneler af egetræ, hvor kunstneren har signeret og dateret maleriet, viste, at 
der sjældent er gået mere end 5 år mellem fældningen af træet og 
fremstillingen af maleriet. Disse resultater understøttes af tilsvarende 
sammenligninger udført på tømmer fra bygninger i Danmark. Ofte viser det 
sig, at fældningsår er sammenfaldende med anvendelsesår. 
 Spørgsmålet om lagring kan også besvares ud fra iagttagelser på de 
bevarede træstykker. Ved lagring af træ er det vigtigt at få fjernet bark og den 
yderste bløde del (splinten), som er udsat for insekt- og rådangreb. Findes der 
derfor bark og intakt splintved på jordgravede stolper o.l., tyder det på, at de 
ikke har ligget ret længe, før de blev anvendt. Endvidere vil der, som følge af 
skrumpning under tørringen, uvægerligt opstå radiale sprækker (tørkeridser) i 
nyfældet træ, hvis det lagres i længere tid. Når træet derefter graves ned, 
fyldes disse sprækker med jord, hvorved de bliver let genkendelige, når træet 
senere undersøges. Mangler de, er det tegn på, at tømmeret er nedgravet i 
"frisk" tilstand. 
 En del formforandringer, som først kan være indtruffet efter træets 
forarbejdning, viser, at tømmeret er bearbejdet i saftfrisk tilstand. F.eks. det 
rombiske tørkesvind i tværsnittet ved kvarttømmer, som oprindelig var 
fremstillet retvinklet. Dette kan ofte iagttages ved tømmer i 
tagkonstruktioner. 
 
 
  
 Træ, og i særlig grad egetræ, lader sig nemmest bearbejde med 
håndværktøj (økser, kiler mm) i frisk tilstand. Efter flere års udtørring bliver 
egetræ så hårdt, at der ofte må maskindrevet værktøj til for at skære det 
igennem. Gennem hele vores forhistorie var kiler, skovøksen, bredbilen, 
stødøksen og skarøksen tømrerens vigtigste arbejdsredskaber. Værktøjsspor 
fra disse redskaber viser tydeligt, at træet er bearbejdet kort tid efter 
fældningen. For fortidens håndværkere har det ikke været et spørgsmål om at 
bruge vellagret tømmer, man at få træ, som specielt var velegnet til den 
opgave, de stod over for. 
 En datering af én enkelt prøve giver ikke en sikker datering af et helt 
bygningsværk (det være sig kirke, hus, borg, skib o.l.). Der kan være tale om 
genbrug, reparation etc. Har man derimod mange prøver fra den samme 
konstruktion, hvor den dendrokronologiske undersøgelse viser, at de har 
samme fældningstidspunkt, er der stor sandsynlighed for, at træerne er 
fældet ad hoc og anvendt med det samme. Desuden er der mulighed for at 
tage hensyn til eventuelt genbrug af tømmer, reparationer, byggefaser og 
lignende.  
 
Beregning af fældningstidspunkt 
 
 Muligheden for at opnå en præcis angivelse af fældningstidspunktet 
for egetræ afhænger af, om der er bark eller splintved bevaret på prøverne.  
 Splintveddet findes lige under barken og omfatter træets 
sidstdannede årringe. Hvis der er bark eller barkkant til stede, betyder det, at 
barkringen er bevaret, og fældningstidspunktet kan derfor angives præcist. Er 
kun en del af splintveddet bevaret på prøven, kan fældningstidspunktet 
beregnes med stor nøjagtighed, idet det manglende antal årringe i 
splintveddet kan beregnes i de fleste tilfælde. Kan overgangen mellem kerne- 
og splintved konstateres, er det muligt at angive et omtrentligt tidspunkt, 
hvor fældningstidspunktet vil ligge, selvom intet af splintveddet er bevaret. 
Endelig kan både splintveddet og en del af kerneveddet mangle. I dette 
tilfælde er det kun muligt at angive det tidligst mulige fældningstidspunkt.  
 Til beregning af fældningstidspunktet anvendes en "splintstatistik" 
udarbejdet på grundlag af empiriske undersøgelser. 
 Der foreligger oversigter for egetræ fra Irland, England, Vesttyskland 
og Polen. Resultaterne varierer, men generelt gælder det, at jo større 
egenalder et egetræ har, jo flere årringe findes der i splintveddet, samt at 
"modne" egetræer (100-200 årige), som har vokset i Irland og England 
gennemsnitligt indeholder flere årringe (ca. 30) i splintveddet end træer, som 
har vokset i Vesteuropa (ca. 25), og at antallet af splintårringe aftager jo 
længere østpå, træerne har vokset (13-19 i Polen).  
 
Publicering 
 
 Medmindre andet er aftalt, kan resultatet frit anvendes med 
henvisning til denne rapport. Kontakt evt. laboratoriet for hjælp og yderligere 
oplysninger (dendro@natmus.dk). 
Rapporten kan downloades fra Nationalmuseets hjemmeside under 
’Dendrokronologisk rapportoversigt’. 
 


Danish

Dendrokronologisk undersøgelse af Balslev Kirke, Odense amt

Stamnes , Arne Abel

Causevic, Jani

Nau, Erich

Jessen, Catherine

Geofysiske undersøgelser af Jættestue ved Hoed og omliggende marker, Djursland

Albris, Sofie Laurine

Pihl, Anders

Stamnes , Arne Anderson

Pauli Jensen, Xenia

Nørgård Jørgensen, Anne

Dengsø Jessen, Mads

Project Gallery
Fortified Island (FORTIS): fortifications and
communities on Iron Age Bornholm
Sofie Laurine Albris1 , Anders Pihl1 , Arne Anderson Stamnes2 ,
Xenia Pauli Jensen3 , Anne Nørgaard Jørgensen1 & Mads Dengsø Jessen1
1 Department of Prehistory, Middle Ages and Renaissance, National Museum of Denmark, Copenhagen, Denmark
2 NTNU University Museum & Department of Digital Archaeology, Norwegian Institute for Cultural Heritage
Research (NIKU) Oslo, Norway
3 Department of World Heritage, Moesgaard Museum, Højbjerg, Denmark
Author for correspondence: Sofie Laurine Albris ✉ Laurine.Albris@natmus.dk
Fortified Island (FORTIS) examines Iron Age fortifications on the island of Bornholm to assess their
characters, locations and chronologies. Through a multimethod approach, the project deepens our
understanding of fortifications in relation to their physical and cultural landscapes, both on Bornholm and in
the Baltic Sea Region more generally.
Keywords: Scandinavia, Denmark, Iron Age, fortifications, landscape organisation, weapon graves
Introduction
The island of Bornholm has a strategically important position in the Baltic Sea and has
historically been a hub of transport, trade and connection (Figure 1). But this favourable
location also manifests instability in island geopolitics, a phenomenon that
continues today.
Bornholm’s rich Iron Age (c. 500 BC–AD 1000) archaeology has been a focus of research
since the nineteenth century. Six prehistoric fortifications are identified but have been
investigated only sporadically since the 1950s, although approaches have been made towards
a major research project to investigate all six fortifications (Nielsen & Staal 2014). We
therefore lack basic chronological understanding of the fortifications and their roles in the
natural, social and cultural landscapes of Bornholm. In contrast, research from later decades
in Sweden, Norway, mainland Europe and in the British Isles has updated and added
nuance to interpretations of fortifications, directing attention towards their multiple
functionalities (cf. Ibsen et al. 2022).
In 2022, the project Fortified Island (FORTIS) received funding to evaluate and improve
our knowledge of Bornholm’s fortifications, focusing on the period c. 100 BC to AD 1000.
Running from December 2023 to March 2027, the project uses a multimethod approach to
upgrade our understanding of the fortifications in the context of societal developments on
Iron Age Bornholm, both locally and from a European perspective.
Received: 2 May 2024; Revised: 17 December 2024; Accepted: 28 January 2025
© The Author(s), 2025. Published by Cambridge University Press on behalf of Antiquity Publications Ltd
1
Antiquity 2025 Vol. 99 e42, (407): 1–5
https://doi.org/10.15184/aqy.2025.51
Iron Age Bornholm
The rich archaeological landscape of
Bornholm means that the island has a high
density of good-quality data (Figure 2). As
with the other Baltic Sea islands, Öland and
Gotland, an influx of wealth in the Iron Age
is exemplified by large numbers of Roman
silver and gold coins (Horsnæs 2013). Over
the past 40 years, amateur metal-detectorists
have identified a total of 602 detector
localities on Bornholm. These include five
high-status sites with thick cultural layers
and finds dating across the first millennium
AD. Most famous of these is Sorte Muld,
known for its 3200 miniature gold-foil
figurines (guldgubber) (Figure 3).
Under the FORTIS project, a PhD study
combines archaeological settlement evidence
with cartographical studies and toponymy
(the study of place names), to enable high-
resolution mapping of first millennium AD
developments in settlement patterns and
agricultural organisation. This study extends
a pilot investigation in northern Bornholm
that revealed hitherto undiscovered traces of
Iron Age rural organisation in early-nine-
teenth-century cadastral maps (Pihl 2021).
FORTIS further explores how beacons and
surveillance systems were organised on the
island, drawing on other Baltic islands for
comparative discussions, particularly the
larger ongoing project about Öland’s for-
tifications (Lidén et al. 2024).
Bornholm’s many Iron Age cemeteries are
well researched in terms of kinship, warrior
elites and object chronologies (Lund Hansen
2010), and the island constitutes a large proportion of the known Iron Age weapon graves
from Denmark (Jørgensen & Nørgård Jørgensen 1997; Watt 2003). FORTIS aims to
evaluate distributions of cemeteries with weapon graves and practices of depositing
weaponry in burials. Situating these as aspects of social and ritual communication, weapon
graves can be compared with ritual weapon depositions in wetlands and in the island’s high-
status settlements.
Figure 1. Bornholm in the Baltic Sea (figure by Anders
Pihl).
Figure 2. Key localities on Bornholm dating to the first
millennium AD (figure by Anders Pihl).
© The Author(s), 2025. Published by Cambridge University Press on behalf of Antiquity Publications Ltd
2
Sofie Laurine Albris et al.
On a general level, a shift in the
distribution of cemeteries can be detected
in the fifth century AD. Cemeteries from the
first to fourth centuries are evenly spread
across the island, while in the fifth to eighth
centuries cemeteries are concentrated in the
coastal areas, particularly in the north
(Figure 2). This change coincides with the
abandonment of Early Iron Age field
systems, a move that left central parts of
the island as commons and heathlands into
historical times (Pihl 2021: 55, 59). All of
the island’s preserved fortifications are found
in these heathlands.
Bornholm’s fortifications
In its first year, the FORTIS project has
evaluated Bornholm’s six fortifications
through field visits, historical maps, high-
resolution lidar data and field reports from
previous excavations (Figure 4). While more
recent investigations have largely focused on restoration work, extensive excavations were
carried out in the mid-twentieth century by Professor Ole Klindt-Jensen. His untimely
death in 1980 prevented their completion, and results were only partly published (Klindt-
Jensen 1957).
Bornholm’s fortifications are of different sizes and shapes, while all are placed at a
distance from the sea and take advantage of the island’s rocky topography. Earthen or
drystone walls were built to enhance steep cliffs and enclose large or small plateaus,
surrounded by bogs or rivers. The presence of burials, standing stones, large boulders with
cup marks and ritual depositions in the local environments around the forts indicate
functions beyond strict military purposes.
Two northern fortifications, Borgen and Storeborg, are prehistoric in character but have
never been excavated (Figure 5). Most of the forts contain evidence of activity in various
periods. Lilleborg is the ruin of a medieval fortress from the thirteenth century AD, but
underneath are burnt layers from the fifth century AD and traces of a Neolithic palisade
from c. 3000 BC. Gamleborg in eastern Bornholm has finds of ceramics from the Late
Bronze Age (c. 1100–500 BC) as well as the second–third and the tenth–eleventh centuries
AD; and at Ringborgen in southern Bornholm, a large Neolithic enclosed site has been
excavated, along with cemeteries from the three first centuries AD and the eighth century
AD. Finds from the centrally placed Gamleborg derive only from the eleventh century AD.
Our archival studies reveal that no clear evidence for dating has been obtained from the
wall constructions of any of the forts. Thus, we currently have only chronological
information about associated activities, not building phases themselves. Therefore, the
Figure 3. Gold-foil figurine (guldgubbe) measuring
approx. 26 × 21mm, from Sorte Muld c. sixth–eighth
centuries AD (photograph by Martin Stoltze/Bornholm
Museum).
© The Author(s), 2025. Published by Cambridge University Press on behalf of Antiquity Publications Ltd
3
Fortified Island (FORTIS)
project fieldwork, consisting of small-scale excavations and geophysical prospections, will
employ various dating methods to improve our understanding of the chronologies of
each fort.
Figure 4. Gamleborg, eastern Bornholm, in different registration formats: A) original cadaster from 1802 (CC BY 4.0,
Danish Agency for Climate Data); B) 1950 excavation plan (drawing by Poul Simonsen; National Museum of
Denmark’s archives) with excavated areas marked in red; C) lidar-scan 2019 (CC BY 4.0, Danish Agency for Climate
Data) (figure by authors).
Figure 5. Aerial photograph of the undated northern fort Borgen, July 2024 (photograph by Arne A. Stamnes).
© The Author(s), 2025. Published by Cambridge University Press on behalf of Antiquity Publications Ltd
4
Sofie Laurine Albris et al.
Conclusion
While previous research on Bornholm has focused on individual find groups or periods, the
FORTIS project studies the island as a whole, using data assemblies as evidence of
interlinked social, ritual and military dynamics: fortifications and beacons, settlements and
agrarian systems, and weapon burials and their place in the landscape.
Such analyses are still in progress but, through the high-resolution study of Bornholm,
results will contribute to the understanding of Iron Age society and geopolitical
developments in Scandinavia and the Baltic Region.
Acknowledgements
The project is a collaboration between the National Museum of Denmark and the Museum
of Bornholm with participation of scholars from the Norwegian Institute for Cultural
Heritage Research and from Moesgaard Museum, Denmark.
Funding statement
Fortified Island is funded by the Independent Research Fund Denmark (Grant number
2063-00037B) and Kibsgaardfonden.
References
HORSNÆS, H. 2013. Crossing boundaries: an analysis
of Roman coins in Danish context. Volume 2: finds
from Bornholm. Copenhagen: National Museum
of Denmark.
IBSEN, T., K. ILVES, B. MAIXNER, S. MESSAL &
J. SCHNEEWEIß (ed.). 2022. Fortifications in their
natural and cultural landscape: from organising
space to the creation of power. Bonn: Habelt.
JØRGENSEN, L. & A. NØRGÅRD JØRGENSEN. 1997.
Nørre Sandegård Vest. Copenhagen: The Royal
Nordic Society of Antiquaries.
KLINDT-JENSEN, O. 1957. Bornholm i
Folkevandringstiden. Copenhagen: National
Museum of Denmark.
LIDÉN, K., G. ERIKSSON, S. KALMRING,
S. ISAKSSON, L. PAPMEHL-DUFAY &
H. VICTOR. 2024. New research programme:
crisis, conflict and climate: societal change in
Scandinavia 300–700 CE. Current Swedish
Archaeology 31: 213–18. https://doi.org/10.
37718/CSA.2023.19
LUND HANSEN, U. 2010. Iron Age research on
Bornholm: an overview, in U.L. Hansen &
A. Bitner-Wróblewska (ed.) Worlds apart?
Contacts across the Baltic Sea in the Iron Age.
Network Denmark-Poland: 29–48. Copenhagen:
The Royal Nordic Society of Antiquaries.
NIELSEN, F.O.S. & B. STAAL. 2014. Bornholm’s
fortresses: status and perspectives from the
Neolithic to medieval periods, in M. Olausson
(ed.) Runsa Borg: representative life on a migration
period hilltop site – a Scandinavian perspective:
255–84. Östersund: Jengel.
PIHL, A. 2021. Jernalderens storejerlav og mid-
delalderens bornholmske sognegilder – er der en
sammenhæng? in M.S. Kristiansen &
L.C. Bentsen (ed.) Landbebyggelsens struktur.
Middelalderens rurale Danmark: 51–66.
Højbjerg: Jysk Arkæologisk Selskab.
WATT, M. 2003. Våbengrave – regionale forskelle
inden for våbentyper og gravskik i Danmark,
100 f. Kr.-400 e. Kr., in L. Jørgensen,
B. Storgaard & L.G. Thomsen (ed.) Sejrens
triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium:
180–93. Copenhagen: National Museum of
Denmark.
© The Author(s), 2025. Published by Cambridge University Press on behalf of Antiquity Publications Ltd
5
Fortified Island (FORTIS)


English

Fortified Island (FORTIS): fortifications and communities on Iron Age Bornholm

Gregory, David

Toft, Peter Andreas

Kallmeyer Bloch, Andreas

Rasmussen, Kaare Lund

Tilbage til Costa Rica

Stevnsvig , Anna Marie

Vedanatomisk analyse af trækul fra jordprøver fra projekt GSV Fv 43, Hagebostad komune, Agder fylke, Norge

Not a member yet