Ministry of Culture Research Portal
Not a member yet
31519 research outputs found
Sort by
Assessing spatially explicit long-term landscape dynamics based on automated production of land category layers from Danish late nineteenth-century topographic maps in comparison with contemporary maps
No full textHistorical topographical maps containvaluable, spatially and thematically detailed informa-tion about past landscapes. Yet, for analyses of land-scape dynamics through geographical informationsystems, it is necessary to “unlock” this informationvia map processing. For two study areas in northernand central Jutland, Denmark, we apply object-basedimage analysis, vector GIS, colour image segmen-tation, and machine learning processes to producemachine-readable layers for the land use and landcover categories forest, wetland, heath, dune sand,and water bodies from topographic maps from thelate nineteenth century. Obtained overall accuracywas 92.3%. A comparison with a contemporarymap revealed spatially explicit landscape dynamic
Det korte 20. århundredes venstrefløjsaktivisme - ressourcemobilisering, efterretningsaktviteter og livshistorier:Sammenfattende redegørelse
Get PDFAfhandlingen er en historiefaglig, antologiske ph.d.-afhandling bestående af seks artikler og en sammenfattende redegørelse. Emne- og tidsmæssigt er den afgrænset til det korte 20. århundredes venstrefløjsaktivisme, fra Oktoberrevolutionen i 1917 til Murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Den samlede undersøgelse placerer sig i feltet Contentious Politics Studies med en kvalitativ tilgang til empirien og med vægt på analyser på meso- og mikroniveau. I tråd med den arbejderhistoriske tradition har undersøgelserne primært haft et ”nedefra-” og ”indefra-perspektiv” på den politiske aktivisme. Kildematerialet består hovedsageligt af arkivalier og interviews.Afhandlingens første problemstilling vedrører hvilke processer, der var centrale i protestorganisationernes virke, og knytter an til en antagelse om, at ressourcemobilisering er en afgørende forudsætning for politisk aktivisme. Begrebet ressourcemobilisering er brugt til at indfange og forklare baggrunden for både de offentlige artikulationer i form af demonstrationer, strejker m.v., men også de mere diskrete indsatser som foregik i lukkede cirkler. Der argumenteresfor at se fortællingen om Oktoberrevolutionen som en helt afgørende kulturel og moralsk ressource, der skabte en fælles forståelsesramme. Dertil er der lagt vægt på vigtigheden af adgang til og distribution af de mest virksomme kommunikationsmedier som propagandalitteratur og aviser. Yderligere er der gennem de behandlede cases vist, at mobilisering af materielle ressourcer var en kerneopgave for aktivister, der generelt havde sværere adgang til statslige midler og private fonde end mere etablerede aktører. Endelig har menneskelige ressourcer i form af personlige egenskaber og erfaringer, herunder lederegenskaber, tydeligvis været betydningsfulde i de konkrete omvekslinger af ressourcer til aktiviteter.I tilknytning til denne fremhævelse af ressourcemobilisering som en central proces i politisk aktivisme underbygges en antagelse om, at efterretningsaktiviteter er et overset særkende ved det korte 20. århundredes konfliktrepertoire. Der argumenteres endvidere for, at de udgør et kontinuitetsskabende element i periodens konfliktrepertoire fra mellemkrigstiden til efterkrigstiden og på tværs af det nye og det gamle venstre i 1960-70’erne. En sådan sammenkobling af aktivistisk efterretningsvirksomhed og en Contentious Politics-tilgang er ny og åbner for nye forståelser for de politiske samfundsforandringer, der har fundet sted på tværs af de seneste århundreder. I besvarelsen af afhandlingens anden problemstilling om, hvad livshistorier kan bidrage med til at belyse fænomenet venstrefløjsaktivisme, lægger afhandlingen sig op ad slutninger omkring brugen af livshistorier som en indgang til at forstå sammenhænge mellem forskellige analyseniveauer. Der argumenteres konkret for, at aktivisterne i de lange 1970’ere i højere grad, end fortællingen om tidens generationsopgør ellers plæderer for, forstår deres politiske kampe som en fortsættelse af deres forældres. De kommunistiske forældres erfaringer med og overbevisning om, at de tilhørte en outsidergruppe med en fælles politisk sag, og at det var nødvendigt at handle aktivistisk uden om det etablerede system, blev hos række centralt placerede aktivister internaliseret og videreført, også selvom de senere tilsluttede sig grupperinger på den nye venstrefløj.I forhold til emnets historiografiske diskussioner peges der på en tydelig kontinuitet i venstrefløjsaktivismen på tværs af ’68, men ikke kun fra 1950’ernes kommunistiske fredsbevægelse, også længere tilbage fra 1940’ernes modstandskamp og faglige protester, 1930’erne antifascisme og 1910-20’ernes revolutionære aspirationer. Hermed ikke sagt, at alle venstrefløjsaktivister i det korte 20. århundrede var kommunister. Der var alternative kommunister – trotskister, maoister og ’nyleninister’. Andre var mere indirekte påvirket af kommunismen, og endelige placerede nogle venstrefløjsaktivister sig helt uden for den revolutionære, marxistisk-leninistiske sfære. Det ændrer imidlertid ikke på, at hvis man tog den kommunistiske bevægelse ud af periodens venstrefløjsaktivisme, så ville den have haft en helt anden karakter og efter alt at dømme mindre betydning. Uden de direkte og indirekte effekter af Oktoberrevolutionen kan man, som Eric Hobsbawm har plæderet for, ikke forstå (hele) det korte 20. århundrede. Samlet set ses lovende perspektiver for en ny ’ny arbejderhistorie’ i at inddrage begreber fra Contentious Politics Studies. Det er en tilgang, der tilbyder generel forståelse af centrale processer, der er på spil i og omkring politisk aktivisme, hvorved der gives et solidt fundament for at sammenligne og skabe sammenhænge mellem umiddelbart enkeltstående cases af konfliktbegivenheder. Tilgangen kan måske endda bidrage til nyttige refleksioner over ikke bare fortiden, men også vores samtid og fremtid
Historiske kort og kunstig intelligens
Get PDFDenne artikel undersøger muligheden for at anvende MapReader, et gratis og åbent Python-baseret redskab, til automatisk vektorisering af arealkategorier på historiske kort. Kort er en af de vigtigste kilder til landskabshistorie, men det er en dyr og tidskrævende proces at udtrække deres data, så de kan bearbejdes digitalt. Vi tog udgangspunkt i to kort fra de høje målebordsblade, som tidligere har været genstand for både manuel og automatisk vektorisering i projektet BasemapH, og konstruerede en række modeller til at genkende vådområder på kortene. MapReader opdeler kortenes areal i “patches,” kvadrater i en af bruge-ren defineret skala, hvorefter en andel klassificeres manuelt som træningsdata til en model, som kan klassificere de resterende patches automatisk. Ved brug af en patchstørrelse på 50 m til at identificere vådområder, fandt vi, at MapRea-der-modellerne, hvis træningsdata bygger på ganske få timers arbejde, rammer forbavsende tæt på valideringsdatasættet fra BasemapH. Artiklen konkluderer dermed at brugen af MapReader har et stort potentiale til at automatisere vek-toriseringen af arealkategorier fra historiske kort, især for landsdækkende, ens-artede kortserier som de høje målebordsblade
Rapid analysis of shipworm attack - a novel digital tool for assessing shipworm damage (RANDA)
Get PDFShipworm (Teredo navalis) poses a significant threat to wooden structures and archaeological artifacts in marine environments, leading to extensive biodeterioration. Quantifying shipworm damage remains challenging due to the limitations of traditional assessment methods, which are often invasive, time-consuming, and/or subjective. In this study, we introduce RANDA (Rapid Analysis Digital Tool), a software designed to assess shipworm damage severity through image-based analysis of entry holes on wood surfaces, with the potential for non-destructive application. Data from 232 T. navalis entry holes and tunnels revealed a strong correlation between entry hole size and tunnel volume, suggesting that surface analysis can approximate internal damage. When applied to eight test panels, RANDA degradation estimates differed by -0.69±1.05 % from weight loss analysis and by 2.74 ± 1.67 % from tunnel volume measurements obtained via CT imaging. For hole classification, the RANDA model achieved a precision of 80 % and a recall of 81 %. While currently validated under controlled conditions, this method offers a rapid and reliable alternative to conventional approaches and represents an important step toward a non-destructive in situ assessment tool.Shipworm (Teredo navalis) poses a significant threat to wooden structures and archaeological artifacts in marine environments, leading to extensive biodeterioration. Quantifying shipworm damage remains challenging due to the limitations of traditional assessment methods, which are often invasive, time-consuming, and/or subjective. In this study, we introduce RANDA (Rapid Analysis Digital Tool), a software designed to assess shipworm damage severity through image-based analysis of entry holes on wood surfaces, with the potential for non-destructive application. Data from 232 T. navalis entry holes and tunnels revealed a strong correlation between entry hole size and tunnel volume, suggesting that surface analysis can approximate internal damage. When applied to eight test panels, RANDA degradation estimates differed by -0.69±1.05 % from weight loss analysis and by 2.74 ± 1.67 % from tunnel volume measurements obtained via CT imaging. For hole classification, the RANDA model achieved a precision of 80 % and a recall of 81 %. While currently validated under controlled conditions, this method offers a rapid and reliable alternative to conventional approaches and represents an important step toward a non-destructive in situ assessment tool
Warrior institutions and martial networks in Viking-Age Scandinavia
Get PDFThe figure of the warrior occupies a key position in both scholarly and popular representations of the Viking Age. Despite this, many aspects of martial culture and lifeways during the period remain obscure. In order to address this issue, this article offers an exploration of the identities, roles, and social position of warrior groups in Viking-Age Scandinavia. We adopt a recently developed institutional approach for the study of the archaeological record, which allows us to target and analyse a number of key properties that shed light on the objectives, activities, and ideologies of these groups. In doing so, we mobilise and combine a range of evidence types, deriving from both archaeological and textual sources, which collectively have the potential to provide a more holistic understanding of warrior institutions and their place within the wider social formations that constituted prehistoric society. Our analysis reveals the complex networks of obligation and dependency that not only bound these institutions together, but which also influenced and shaped the ways in which they interacted with their communities.The figure of the warrior occupies a key position in both scholarly and popular representations of the Viking Age. Despite this, many aspects of martial culture and lifeways during the period remain obscure. In order to address this issue, this article offers an exploration of the identities, roles, and social position of warrior groups in Viking-Age Scandinavia. We adopt a recently developed institutional approach for the study of the archaeological record, which allows us to target and analyse a number of key properties that shed light on the objectives, activities, and ideologies of these groups. In doing so, we mobilise and combine a range of evidence types, deriving from both archaeological and textual sources, which collectively have the potential to provide a more holistic understanding of warrior institutions and their place within the wider social formations that constituted prehistoric society. Our analysis reveals the complex networks of obligation and dependency that not only bound these institutions together, but which also influenced and shaped the ways in which they interacted with their communities
Listening to Social and Spatial Change in the 19th Century City
Get PDFBuilding on the overall themes of urban transformation and urban histories, this article explores the aural aspects of urban change during the massive urbanisation and industrialisation of 19th century Europe. The article springs from the larger research project Lyden af Hovedstaden (Sound of the Capital) that joins urban historians and sociolinguists in a study of Copenhagen’s sonic and aural history and heritage and has resulted in numerous publications and a recently opened special exhibition at the Museum of Copenhagen (Parby 2025; Quist and Hansen 2025; Museum of Copenhagen 2025). How did urbanites and Copenhageners in particular experience the massive urban transformation aurally? And how can focusing on historical soundscapes and listening practices improve our understanding of urban change
Lyden af København:Podcast i 4 afsnit i forbindelse med udstillingen af samme navn
No full textHvad er lyden af København? Og hvordan har vores opfattelse af lyd, støj og stemmer udviklet sig igennem historien? Det kan du nu blive klogere på i en podcastserie udviklet i et samarbejde mellem Third Ear og Københavns Museum i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet Lyden af Hovedstaden. I podcasten går projektets forskere og en række gæsteeksperter på opdagelse i hovedstadens lydlandskaber i fortid og nutid og dykker blandt andet ned i byens ikoniske lyde, støjklager, forsvundne stemmer og lydens rolle i iscenesættelse af magt og pragt. Undervejs får du også indblik i, hvad lydhistorie er, og hvad vi kan bruge den til
Hverdagsliv og hverdagstro:Et kulturhistorisk studie af den danske præindustrielle landalmues hverdagspraksisser og hverdagsmæssige trosforestillinger eksemplificeret i en undersøgelse af pløjning og smørkærning
Get PDFUnder titlen ”Hverdagsliv og hverdagstro” går afhandlingen i dybden med den danske præindustrielle landalmues hverdagsmæssige praksisser og trosforestillinger, for at undersøge diverse praksissers form og betydning i hverdagen, men især med henblik på at studere om og hvordan diverse trosforestillinger kom til udtryk i, og hvilken betydning de havde for, de gængse hverdagspraksisser. Helt specifikt tager denne undersøgelse udgangspunkt i pløjningen og smørkærningen, og de praksisser og forestillinger der har omgærdet disse. Undersøgelsen befinder sig imellem felter, og er et forsøg på at opstille et gunstigt samarbejde mellem folkloristikken og historiefaget ved at fokusere på den praktiserede del af et klassisk folkloristisk felt. Undersøgelsen arbejder således ikke med én entydig og sammentømret teori, men tager teoretisk set afsæt i praksisteorien, mikrohistorien og erfaringshistorien, mens det kildemæssige grundlag fortrinsvist beror på udgivne folkeminder, topografiske værker og Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser. Grundlæggende skal der i undersøgelsen underforstås en kulturforståelse, hvor menneskers handlen struktureres af en bagvedliggende kultur, men i sin udførelse omstruktureres eller forandres denne kultur på sin vis også. Man kan derfor se folks praksisser som en udmøntning af, og dermed en form for indikator på, en given kultur. Ved at se nærmere på folks praksisser, kan man således ane denne kultur. I afhandlingen klarlægges det, hvordan smørkærning og pløjning hver især udgør et praksisfællesskab. Disse indeholder og bygger således på blandt andet oplæring, fælles regler og viden, social anseelse og altså generelt en grundlæggende delt forståelse af den overordnede, primære praksis og meningen med denne. Disse praksisfællesskaber indeholder dog også en omfattende forestillingsdimension. I behandlingen af smørkærningen og pløjningen bliver det tydeligt, at der er en hel del sekundære praksisser og trosforestillinger tilknyttet de to primære praksisser. Når man sammenstiller disse forestillinger og praksisser – både indenfor samme primære praksis, men også på tværs af de to – overlapper de på en række punkter, og der tegner sig et billede af en række overordnede praksisser, forestillinger eller principper, og man kan således ane en bagvedliggende kultur. Afhandlingen argumenterer for, at hverdagen er udgjort af en (måske uendelig) lang række af disse praksisfællesskaber og overordnede principper, der overlapper på kryds og tværs. Med mikrohistoriens tanke, om det partikulære som en del af helheden, ville det således give mening, hvis dette også var tilfældet for en lang række andre hverdagspraksisser og trosforestillinger. I forhold til afhandlingens grundlæggende spørgsmål om hvilken betydning disse praksisser og forestillinger havde for hverdagen, kan det således konkluderende siges, at de ikke blot havde mening for hverdagen, de var hverdagen