Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Divergent Refugee and Tribal Cosmopolitanism in Dharamshala
This article analyses the divergent, and occasionally overlapping, trajectories of Tibetan refugee and Gaddi tribal cosmopolitanism in Dharamshala, North India. In a place self-consciously branded as cosmopolitan, where Tibetan ethnocommodification is the primary symbolic currency, practices of inclusivity can broadly give way to Gaddi exclusions. Cosmopolitanism as an ordering ideology and set of intercultural competencies, often predicated on the dyadic relationship between Tibetan refugees and international tourists, propels Gaddi resentments and coarsens intergroup sociality. This does not mean, however, that Gaddis are forever consigned to tribal backwardness and reactionary forms of communal aspiration. Gaddis have forged an alternate, grounded cosmopolitanism based on cultural skills fostered through pastoral transhumance, seasonal labour migration corresponding with foreign tourists and ongoingethnopolitical redefinition of what it means to be tribal itself. By seeing past utopian propaganda and dystopian exaggerations about Dharamshala, a richer tapestry of group relations emerges which reveals divergent cosmopolitanisms in the promotion of shared struggles for state recognition and cultural preservation
The Vision for the Future of Mobility: The Changing Relationship Between Innovation and Quality in the U.S. Auto Industry
The automotive industry is going through a transformation. Disruptive technologies and tools are shifting the business model from one of automobiles to one of mobility. To accomplish this shift, automotive companies are embracing acquisitions and partnerships. In a time when the consumer electronics industry is delivering new products to market at a rapid rate, automotive manufacturers must identify ways of getting new products and features to customers faster and with high quality to maintain or increase market share. We provide an analysis of interviews with global automotive company professionals to understand the impact that quality requirements have on innovation and the advanced product design process. The research contributes to the literature on innovation and quality, identifying organizational behaviors and practices that facilitate or obstruct the development of high quality fast-to-market innovations, particularly in the area of mobility
Tildelingsmodeller og effektbaserede principper i den offentlige sektor
I de senere år er fokus øget både på den effekt, der opnås af de offentlige indsatser, og på de ressourcer, der medgår. Det nødvendiggør ændringer i den økonomiske styring, og i den måde ressourcetildelingsmodellerne fungerer på. Artiklen sætter fokus på ledelsesrummet, der drejer sig om, hvilke beslutninger man kan træffe, hvilke konsekvenser af beslutninger man har ansvar for, samt hvordan beslutningerne og konsekvenserne af dem påvirker de økonomiske rammer. Artiklens centrale pointe er, at tildelingsmodellerne konstruerer ledelsesrummet. Effektbaseret økonomistyring er derfor et spørgsmål om tildelingsmodeller (og dermed ledelsesrum), der sikrer helhedsorientering og sammenhængende styring af forløb. For at kunne vurdere tildelingsmodellernes egenskaber ser vi på omkostningseffektivitet som det centrale styringskriterie. I artiklen skelnes mellem direkte effektbaserede tildelingsmodeller, hvor tildelingskriterierne er formuleret som effektmål, og indirekte effektbaserede tildelingsmodeller, hvor tildelingskriterierne skal sikre økonomiske incitamenter til at øge omkostningseffektiviteten, men uden at effekt indgår som et tildelingskriterie. Vi skitserer grundprincipperne i en effektbaseret tildelingsmodel, idet vi dels viser, hvordan der indbygges direkte incitamenter i tildelingsmodellen, og dels diskuterer, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at direkte effektbaserede tildelingsmodeller kan anvendes. Pedersens nye anerkendelsespraksis, der adresseres i den anden artikel i dette nummer
Risikobaseret regulering som tillidsbevarende mekanisme i en uforudsigelig verden – rationaler, dilemmaer og paradokser
Den moderne verden er kompleks og dynamisk. Usikkerhed og uforudsigelighed råder, og det stiller store krav til den måde, vi forvalter de samfundsmæssige processer på. For i en usikker verden er tilliden til samfundets centrale institutioner og de systemiske organisationer af endnu større betydning, når vi skal opretholde et velfungerende velfærdssamfund. Alligevel oplever vi en række sager, f.eks. relateret til SKAT, sundhedssektoren og den finansielle sektor, der udfordrer vores indlejrede oplevelse af tillid til systemet. Men hvorfor får vi disse sager, og kan de undgås? En del af svaret ligger muligvis i det paradoks, at vi konsekvent søger at håndtere usikkerhed og uforudsigelighed ud fra strategier og principper, der er rodfæstet i en verdensopfattelse af forudsigelige kausale sammenhænge. Artiklen argumenterer for, at den opfattelse har konsekvenser, fordi årsags-virknings-sammenhænge ofte kendetegnes ved det stik modsatte, nemlig uigennemskuelighed og deraf, uforudsigelighed. Artiklen tager afsæt i paradigmet om risikobaseret regulering og kontrol som eksponent for samfundsmæssige strømninger om rationel kausalitet, der har gjort risikostyring til et dominerende, men også tvetydigt svar på næsten alting. På den baggrund diskuteres 3 centrale udfordringer (strategisk ideologi, motiv- / praktik-kobling og risiko- / usikkerheds-tolkning), som risikobaseret regulering bør adressere for at afstemme intention med modernitetens natur. Den overordnede konklusion er, at ureflekteret tiltro til risikobaseret regulering og kontrol som universel metodik, er en farefyldt vej for samfundskontrakten, fordi paradigmet i praksis ignorerer verdens diskontinuitet og betydningen af samme. 
HR i det 21. århundrede: Udviklingstrends og nye roller
Flere HR-afdelinger er i en transformationsproces for at gøre den værdi, de medvirker til at skabe i organisationen mere eksplicit. Samtidig har den teknologiske udvikling medvirket til en omfattende automatisering af de klassiske HR-opgaver, som skaber nye præmisser for, hvordan HR-afdelinger kan medvirke til at skabe vækst og organisatorisk succes.
I indeværende artikel præsenteres de udfordringer, som HR-afdelinger står over i det 21. århundrede gennem et litteraturreview af den seneste forskning inden for HR-feltet. Gennem interviews med HR-ansvarlige i tre større danske organisationer diskuteres de fremtidige udfordringer i en dansk kontekst. Derved sættes fokus på HR’s rolle, værdiskabelse og relevans for organisationers udvikling i det 21. århundrede
Erasmus Syllogisms in Cognition and Facilitation of Organizational Innovation
By use of an empirical example from a planned organizational change program within an international company, we examine how specific characteristics of objects (forms) used to represent ideas – in interaction with “hard-wired” aspects of human cognition – may contribute to explain outcomes of translation processes and the extent of alteration of the design of the future organization. We argue that a type of syllogism judged as invalid by criteria of formal logics – denoted as Erasmus syllogism – could be rather common in reasoning, and that these logically invalid interferences may contribute to significant innovations. Situations where syllogisms are not recognized as invalid by the involved actors seem to be more prevalent when e.g. the actors are unfamiliar with the semantic content (as e.g. abstract symbols). We argue that understanding of semiotic conditions for occurrence of formal logically invalid syllogism, as well as of the neglect of their invalidity by involved actors in ongoing discourses and reasoning, may contribute to a better understanding of how ideas and objects are translated, within organizations as well as in general. The discussion is a contribution to better understanding of why and how ideas are altered as part of ongoing sense making processes within organizations