Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Avowing Unemployment: Confessional Jobseeker Interviews and Professional CVs
While contemporary welfare processes have widely been analysed through the concepts of governmentality and pastoral power, this article diagnoses the dimension of confession or avowal within unemployment, job seeking and CV writing. This argument draws together the threads of Foucault’s work on confession within disciplinary institutions, around sexuality and genealogies of monasticism, adding the insights of writers in ‘economic theology’. Empirically the focus is on UK JobCentrePlus, whose governmentality is traced from laws and regulations, street-level forms, websites and CV advice. From the requirement of avowals of unemployment as a personal fault in interviews to professions of faith in oneself and the labour market, a distinctly confessional practice emerges – with the welfare officer as ‘pastor’ but with the market as the ultimate ‘test’ of worth. Furthermore, the pressure to transform the self through ‘telling the truth’ about oneself is taken as a normalising pressure which extends from the institutions of welfare across the labour market as a whole. In conclusion, the demand for self-transformation and the insistence on tests within modernity is problematised
Girls of the Factory: A year with the Garment Workers of Morocco. By M. Laetitia Cairoli. Gainesville: University Press of Florida, 2011.
Managementideer som en virus – hvad består det organisatoriske immunsystem af?
På baggrund af Røviks virusteori (2007, 2011), virologi (Cann, 2005) og Morgans metafor for organisationer som organismer (1986), udvikler denne artikel organisatorisk virusteori til at omfatte, hvordan det organisatoriske immunforsvar fungerer. Virusteori er teorier om organisatorisk udvikling, der udforsker systemiske og politiske påvirkninger, der ændrer organisationernes livsforløb, deres praksis og eksistensberettigelse. Artiklen har tre bidrag til virusteori. For det første gør den sig nogle refleksioner om alle ideer om styring og ledelse er lige sunde for organisationer og undersøger, hvilke effekter management ideer har på organisationer. Derved bygger den videre på en tidligere artikel om strategi som virus (Obed Madsen, 2011), men udvider perspektivet ved konceptuelt at undersøge, hvordan immunforsvaret fungerer, når virussen er trængt ind i organismen. For det andet udforsker artiklen, hvilke forsvar som organisationer har mod skadelige ideer. For det tredje gør artiklen sig overvejelser om, hvordan immunforsvaret kan vedligeholdes, så vi kan sikre os sunde organisationer. Virusteori giver derfor et nyt perspektiv på et gammelt fænomen, der handler om organisatorisk udvikling og kan udfordre og kvalificere grundlæggende antagelser om management-ideer. Virusteori supplerer dermed dele af den institutionelle teori, der anser management ideer som et modefænomen, hvor det er muligt at undgå, at ideerne får en påvirkning på organisationens praksis. Denne artikels udgangspunkt er det modsatte: at ideer påvirker vores organisationer, fordi det ikke altid er muligt at dekoble sig fra dem. De inficerer os, muterer, går i dvale, inkuberer og spreder sig, hvilket har konsekvenser for vores praksis. Ligesom virus, så er det ikke alle ideer, der er godartede, og derfor bør vi overveje, hvordan vores organisatoriske immunsystem virker, samt hvordan det kan vedligeholdes
The great decentering
I kølvandet på opbrudstendenser, som påvirker sociologien dybt og truer dens overlevelse som disciplin, foreslår forfatteren at integrere disse opbrud på ny gennem at begrebsliggøre dem som decentrerende kræfter, for så vidt angår disciplinens klassiske definitioner og metoder. Opbruddene kræver alle nye måder at indoptage »det sociales« hidtil undervurderede eller ligefrem ikke-anerkendte afhængigheder af de mange væsner, som er blevet skubbet til side, og som kun diverse »studier« (studies) har lykkedes med at bringe frem i lyset. Bevægelsen i artiklen følger en sådan decentrering af subjektet, agenten eller den sociale aktør, der ikke længere kan bevare sin centrale rolle; og de former for det fælles og fællesskabet, der hidtil ansås som marginale i forhold til samfund og kollektiver. Langt fra samfundet (1) fører bevægelsen væk fra fremmedheden (2) i en eksterioritet, som nu må integreres i begribelsen af mennesket gennem hendes afhængigheder (3). At væresammen med de og det, der før var underrepræsenteret (4), kræver et skifte i måden at danne fælleshed. Fælleshed må nu være optaget af de nære anknytninger og åbne sameksistensen op hinsides det menneskelige, med forandringer til følge, som ikke skåner samfundsvidenskabernes underliggende normativitet. Styringsmodaliteterne undslipper metropolen (5) gennem at bevæge sig hinsides markedsøkonomien og hen til ting, der understøtter mere dybtliggende politisk-økonomiske ordninger end de omskiftelige alliancer mellem oligarker og politiske autoriteter.Given the upheavals that seriously affect sociology and threaten its survival, the author proposes to integrate these upheavals by conceiving them as forces of decentering with regard to the classical definitions and methods of the discipline. All of them require taking into account underestimated, or even unrecognized, dependencies of the “social” on the many beings that have been left behind and that “studies” have helped to bring to the forefront.
The movement of the article follows a decentering of the subject, agent or social actor who can no longer keep his/her pivotal role, and the forms of the common and the community which are off-center with respect to societies and collectives. Far from society (1), the movement leads against the strangeness (2) of an exteriority now to be integrated into the apprehension of the human being through his or her dependencies (3). To be together with these and those that were previously under-represented (4), requires a shift in making commonality. Commonality has to be more concerned with close attachments and to open up cohabitation beyond the human, at the cost of changes that do not leave the underlying normativity of the social sciences untouched. Modes of government emancipate from the city (5) by moving beyond the market economy to things that support deeper political economy assemblages than the versatile alliances between oligarchs and political authorities