Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Fælles om god service – en serviceuddannelse
På AU Library har vi i det tværgående bånd for service og studiemiljø arbejdet med begrebet service, hvilket resulterede i en 3-dags serviceuddannelse for kollegaer med vagter i biblioteket
Velfærdssamfundets krise – kommunerne, den offentlige velfærd og borgernes sikkerhed
Stik mod hvad man ellers måtte forvente om det lille ”smørhul”, Danmark gerne opfattes som, går udviklingen imod forringede vilkår for samfundets mest udsatte. Socialpolitikken som et af velfærdsstatens kendemærker er blevet erstattet af beskæftigelsespolitik som et udtryk for den transformation af statsstyret til en konkurrencestat, som nogle ser som et grundvilkår for nutidens samfundsstyre. Servicestaten – som et andet nyere udtryk for denne statsform – forbeholdes dem, der med deres arbejdskraft kan og vil bidrage til samfundets opretholdelse, hvis den da ikke – med sine tilbud om beskæftigelse, integration og uddannelse – påtvinges borgere, der har svært ved at indordne sig under samfundets normer. Tilbage står en velfærdsstat for middelstanden, mens den sociale kontrakt er mere eller mindre brudt for samfundets mest udsatte. Med den foreliggende artikel søges hovedtrækkene af denne udvikling kortlagt, idet der herudover særligt fokuseres på kommunernes rolle i udviklingen og – som et spejlbillede heraf – på borgernes retssikkerhed. Det konkluderes, at kommunerne ofte – og trods stor politisk opmærksomhed og lejlighedsvise statsfinansielle indsatser – spiller hasard med borgernes retssikkerhed i et forsøg på at få budgetterne til at balancere. Hertil kommer en fragmenteret lovgivning, som gør det vanskeligt for kommunerne at levere en sammenhængende indsats over for de udsatte borgeres ofte komplekse problemer. Samtidig underlægges borgerne et omfattende kontrolregime, der skal sikre mod tilfælde af socialbedrageri, foruden at borgernes protester mod den kommunale sagsbehandling mødes med skærpede sanktioner. Det kan ses som udtryk for en velfærdssamfundets krise, som kalder på en politisk kursændring, hvis ikke den skal føre til mere alvorlige reaktioner mod samfundets bærende institutioner.
Complexities of Respect. Meso-ethical practice and challenges
I denne artikel introduceres det forskningsetiske begreb mesoetik, der omhandler hensynet til de involverede organisationer og fag- og professionsgruppers omdømme, interesser og fremtidige virke. Begrebet er centralt ift. sociologisk og socialvidenskabelig forskning, da denne ofte fokuserer på organisationer og professioners virke. Det argumenteres, at inddragelse af et mesoetisk perspektiv kan bidrage til en mere detaljeret forståelse af de etiske hensyns kompleksitet ift. de berørte organisationer og professioner. Mesoetik supplerer de forskningsetiske begreber mikroetik (hensynet til de involverede enkeltpersoner) og makroetik (opmærksomheden omkring forskningens samfundsmæssige konsekvenser). Artiklen tager afsæt i det centrale og fortsat udbredte forskningsetiske princip »hensynet til de berørte parter«, samt idealet om uvildig og kritisk forskning. Begrebet og fænomenet mesoetik udfoldes gennem en kvalitativ analyse af socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis. Artiklen bidrager med ny viden ved at definere og analysere mesoetik i kvalitativ forskning, samt give indblik i socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis.This article introduces the concept of meso-ethics, which addresses the ethical principle of respect in relation to organisations and professions involved in research projects, including their reputation, interest and future after the research. The concept of meso-ethics supplements the traditional concepts of micro ethics (respect for the involved individuals), and macro ethics (the societal consequences of research). The concept of meso-ethics is central to sociological and social research, because this research often focuses on organisations and professions. The inclusion of a meso-ethical perspective may strengthen this social research by providing a more detailed understanding of the complexities of respect in relation to the involved organisations and professions. Mesoethics is elaborated through a qualitative analysis of doctoral students’ research ethics practice. The article contributes to the discussion of ethics by introducing this concept, and by providing insights into the mesoethical practice of doctoral students
Lesbian minority women seen through an intersectionality intimate citizenship perspective
Da studier viser, at der er mere viden om minoritetsetniske homoseksuelle mænd end kvinder, fokuserer artiklen især på muslimske minoritetsetniske lesbiske og udforsker, hvilke identitetsmæssige udfordringer disse står over for i forbindelse med selvbestemmelse over deres seksuelle og romantiske liv. Den analytiske ramme består af begreberne intersektionalitet, intimt medborgerskab og patriarkalsk forbundethed. Det viser sig, at minoritetsetniske lesbiske navigerer i forhold til en vifte af intersektioner af kategorier og ulighedssystemer, der involverer sexisme, homofobi og racisme/racialisering i såvel deres familiemæssige, etnisk-religiøse baglande som i majoritetssamfundet, herunder i LGBT-miljøer. Artiklen diskuterer de forskelligartede intersektioner af kategorier, der kommer til udtryk som henholdsvis undertrykkende og ekskluderende magthierarkier og identitetsskabende processer, der involverer individuelle strategier til håndtering af deres multiple identiteter. På denne baggrund diskuteres fire strategier: fuld åbenhed, dobbeltliv, selektiv åbenhed og brud med familien. Set fra minoritetsetniske lesbiskes perspektiv er det ikke altid hverken hensigtsmæssigt eller ønskværdigt at vælge en åben strategi, som har været udbredt i den vestlige verden især siden1970’erne. Forandringsprocesser i forhold til intimitetsformer, som påvirker bl.a. køn, seksualitet og etnisk-religiøse dimensioner, indebærer imidlertid øgede muligheder for at udvikle nye hybride former for seksuelle/romantiske relationer og identitet(er) og dermed for udfoldelse af et mere selvvalgt intimt medborgerskab.There is more knowledge about minority ethnic gay men than about minority lesbian women. Therefore, this article focuses on Muslim minority ethnic lesbians and explores the identity challenges they face in relation to self-determination over their sexual and romantic lives. It turns out that minority ethnic lesbians navigate in relation to a range of intersections of categories and inequality systems involving sexism, homophobia and racism/racialization in both their families, ethnic-religious communities and in the majority society, including the LGBT-communities. The article discusses the diverse intersections of categories, which are expressed as both suppressive and exclusionary power hierarchies and as identity-formation processes involving individual strategies in coping with multiple identities. The article discusses four strategies: full openness, double life, selective openness, and break-up with the family. It is not always either appropriate or desirable to choose an open strategy for ethnic minority lesbians, the type that has been widespread in the Western world, especially since the 1970s. However, transformation processes in relation to forms of intimacy that affect, for example gender, sexuality and ethnic-religious dimensions, offer increased opportunities to develop new hybrid forms of sexual/romantic relationships and identities and thus the unfolding of a more self-determined intimate citizenship
Business Anthropology Fieldwork Problems in the 21st Century
Comment on Salverda: Business Anthropology Fieldwork Problems in the 21st Centur
Gymnasier og Citizen Science - Pilotprojekt for Et Sundere Syddanmark
Kan det lade sig gøre at engagere gymnasielever i Citizen Science? I foråret2019 deltog gymnasieklasser fra Tornbjerg Gymnasium og Grindsted Gymnasium i et gymnasiepanel i forbindelse med projektet Et Sundere Syddanmark. Gymnasieeleverne skulle bidrage som ”unge medforskere”
The Chinese Junk Keying and American Racialization of Chinese
As the first Chinese wooden boat that ever reached the United States, the Keying, with its 40 Chinese sailors who composed the hitherto largest group of Chinese in America, not only satisfied Americans’ curiosity at Chinese junks and Chinese people, but prompted a nationwide attempt at racializing Chinese from 1847 to 1848. This prototypical Chinese racialization features a configuration in which Chinese were triangulated vis-a-vis American whites and nonwhites. Whites occupied the upper corner of the triangle, commanding discursive tools of mass publications to position Chinese relative to whites themselves and other minority groups on America’s racial ladder. Chinese were defined as an inferior, pitiable racial other that resembled Indians in appearance and stood somewhere in between Mexicans and blacks in terms of racial advancement. The triangular paradigm continued to function in American racialization of Chinese even after the departure of the Keying for Britain in February 1848, though with noticeable modifications