Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Engagementets tælling og fortælling: Et studie af brugen af medarbejderengagementsundersøgelser som dialogskabende og beslutnings-faciliterende præstationsmålingsinformation
Get PDFMåling af medarbejderengagement er en efterhånden udbredt praksis i mange virksomheder. Denne artikel undersøger og beskriver brugen af information fra medarbejderengagements (EE) modeller i organisationer, med henblik på at forbedre medarbejderengagement og organisationens præstation. Undersøgelsen er baseret på interviews med ledere fra organisationer, der bruger EE-undersøgelser og konsulenter, der leverer EE-undersøgelser. Undersøgelsen viser, at information fra medarbejderengagementsmodeller bruges som et resultatstyringsværktøj med det formål at 1) evaluere engagementets præstationer og 2) give nyttige oplysninger til beslutningstagning vedrørende forbedringer af medarbejderengagement. Begge dele understøtter formålet med at gennemføre medarbejderengagementsundersøgelser, som handler om at forbedre organisationens præstation gennem præstations-drivere. Hvor en del af litteraturen stiller sig kritisk overfor sådanne målinger og deres evne til at gøre engagementet tælleligt og generelt indfange de objekter, de påstår at repræsentere, hævder en anden del af litteraturen, at problemstillinger af en sådan karakter bør håndteres ved at forbedre det tekniske måleapparat. Snarere end at be- eller afkræfte disse standpunkter argumenterer vi for, at det afgørende ligger i, hvorledes information om medarbejderengagement bruges for at opnå organisatoriske effekter af målingerne. I et forsøg på at bidrage konstruktivt til dette viser vi specifikt, hvordan en kontekstualisering af Armstrong (2000) 's præstationsledelsesmodel i forhold til mobilisering af medarbejderengagementsmålinger kan bruges til at strukturere måden, hvorpå organisationer kan skabe effekter af EE-informationer med henblik på at forbedre organisationens præstation
How Parrhesia Works through Art The Elusive Role of the Imagination in Truth-Telling
Get PDFIn his late lectures at the Collège de France, Foucault underpins the pre-eminence of art as the modern site of parrhesia. He omits, however, the aesthetic question: how does parrhesia work through art? A compelling question, firstly, because “truth-telling” seems to be at odds with art as an imaginative process. Secondly, because parrhesia implies a transformation in the listener, while Foucault’s limited notion of discourse precludes transformation beyond discourse. This essay hypothesizes that parrhesiastic art effects a transformation in the imagination, without dismissing this transformation as unreal. As Foucault’s utterances about the imagination are restricted to his earliest publications, this essay features a combined reading of Foucault’s early and late discussions of art. To further analyze the elusive role of the imagination in the late discussions, the essay employs the Deleuzian notion of “dramatization”, an epistemological method that draws on the imagination to escape representational thought. The essay thus aims to demonstrate that parrhesia mirrors the artwork in its intuitive and dynamic relation to truth. Subsequently, it argues that Foucault and Deleuze, respectively proceeding from a limited and an unlimited mode of thinking, come infinitely close in their thinking of art
Forskningens 3. bud: Du må ikke stjæle
Get PDFOm plagiat og plagiatcheck af ph.d.-afhandlinger ved Syddansk Universitet.Om plagiat og plagiatcheck af ph.d.-afhandlinger ved Syddansk Universite
Does leisure time have to be organized? The potential of leisure organizations in planning and non-planning
No full textArtiklen indskriver sig som en nutidig og kritisk refleksion over en mangeårig tradition for at etablere fritidsrum for unge i Danmark, som i høj gradhar været betonet af, at voksne har defineret unges fritidsrum. De senesteårtier er alternativt organiserede fritidsformer imidlertid begyndt at findeuformelt og formelt fodfæste i Danmark. Artiklen omhandler fænomenet semiorganiseret gadeidræt. På baggrund af et etnografisk feltarbejde analysererartiklen, hvordan unge gadeidrætsudøverne ikke blot ønsker at praktisere enbevægelsespraksis, som skateboarding eller klatring, men at etablere fundamentet for den. Gennem begrebet institutionslogikker viser artiklens analyse,hvordan semiorganiseret gadeidræt beror på institutionslogikker, som differentierer sig fra hidtil etablerede fritidsorganiseringer i Danmark. Disse fritidsrum er sensitive over for gadeidrætspraksisser, som opstår in situ, og hvorunge kan være med til at definere deltagelsesformen, bl.a. ved at udforske oglege med stedslige, materielle og sociale potentialer. I denne proces er de ungeikke afvisende overfor dialog med eksterne parter som kommune, fonde ogandre interessenter, men efterspørger et samarbejde, såfremt det ikke er påbekostning af centrale institutionslogikker, som de organiserer sig på baggrund af. Artiklen diskuterer fritidsorganisatoriske potentialer mellem planlægning og planløshed og rejser nogle aktuelle spørgsmål, som angår kriterierfor samarbejde og bevillinger fra eksterne institutioner og fonde.There has been a long tradition for establishing leisure space for young peoplein Denmark, though generally structured by adults. However, in recent years, alternative forms of establishing leisure space have begun to emerge. Using ethnographic fieldwork, this article explores the phenomenon of semi-organized streetsports. It examines how young people not only want to practice an alternativesport, such as skateboarding or climbing, but also that they wish to organize itthemselves. The article shows how semi-organized street sports depend on institutional logics, which in many ways is different from established leisure organizations in Denmark. Semi-organized leisure spaces are sensitive to street sportspractices that arise in situ, where young people can help define the form of participation, for instance, by exploring and playing with urban, material and socialpotentials. Young people are interested in dialogues with external parties such asmunicipalities, foundations and other stakeholders, but seek cooperation only ifit does not compromise the institutional logics under which they organize. Thearticle discusses the potentials and challenges for leisure, both planned and unplanned, and raises questions that concern criteria for cooperation between semiorganized street sports and societal institutions, municipalities, and foundations
Jeffrey Herlihy-Mera's After American Studies: Rethinking the Legacies of Transnational Exceptionalism
Get PDFTilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning
Get PDFI 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.
ENGELSK ABSTRACT
Verena Lenneis & Sine Agergaard:
The debate about gender-segregated swimming: belonging and Danishness
In 2016 and 2017, women-only swimming – an initiative that attracts mostly, but not exclusively minority ethnic women – caused considerable discussion across Denmark. This article focuses on the year-long political debate in the city council of Aarhus which subsequently led to a ban on women-only swimming activities during public opening hours in the municipality’s indoor swimming pools. The aim of this article was to examine why a leisure time activity such as women-only swimming became a ‘problem’ in 2016, and how it became subjected to political regulation. Drawing on Nira Yuval-Davis’ politics of belonging, our analysis shows how imaginations of ‘Danishness’ and, in particular, Danish values became central arguments in the political debate that led to the regulation of a well-attended and health-promoting leisure activity. The debate on gender-segregated swimming emphasizes that values such as freedom of choice or freedom of religion, which until recently have dominated the political practice in Nordic welfare regimes, are replaced by ‘Danishness’ as the paramount political concern.
Keywords: gender, ethnicity, religion, belonging, integratio