AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra 1990-2005
Dette arbejdsmateriale er udarbejdet som en del af forskningsprojektet \u27Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt\u27 (HPA-projektet). Materialet er en del af en serie på i alt 14 tekster, der alle stammer fra projektet, som blev søsat i 2006.Projektets sigte er at udvikle metoder, der giver pædagoger mulighed for at udvikle deres pædagogiske handlekompetencer, så de kan fremme udsatte børns handlemuligheder og livschancer
Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015
Denne rapport er den afsluttende redegørelse for status på inklusionsprocessen i tolv danske kommuner pr. marts 2015. Den samlede undersøgelse, der går under navnet ’Dokumentationsprojektet’, har løbet over årene 2013-2015 og blev givet til et konsortium bestående af Aarhus Universitet og SFI den 16. januar 2013
Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – Modelprogram. Udviklingstendenser: VIDA-Statusrapport 4. VIDA-forskningsserien 2012:02
Denne rapport præsenterer resultater fra projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) – baseret på 2. nedslag af målinger af børns kompetencer og af den pædagogiske proces, der har fundet sted i de deltagende institutioner efter et års arbejde med programmet. Projektets overordnede målsætning er at belyse spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Der fokuseres i den forbindelse på at undersøge, om VIDA kan højne dagtilbudskvaliteten på måder, så deltagelsen i dagtilbud fremmer udsatte børns trivsel og læring her og nu og senere i livet. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbud, især over for socialt udsatte børn. Kvalitet i dagtilbud skal således fremover kunne måles på, om dagtilbuddet reelt bliver et sted, hvor uddannelse og dannelsesprocesser kan tage deres begyndelse og blive for alle børn i velfærdssamfundet.Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og udviklet af forskere ved DPU, Aarhus Universitet
Mad og måltidspædagogik i det japanske uddannelsessystem: Refleksioner fra et forskningsophold
Fra 2014 til 2017 gennemfører forfatteren et Ph.D.- forløb med mad og måltidspædagogik som centralt omdrejningspunkt. Genstandsfeltet, hvor der indsamles empiri, består af udviklingsprojektet “Madkamp – DM i Madkundskab, hvor forskningsinteressen omhandler deltagende elevers læreproces i denne kontekst. En essentiel del af Ph.D. studiet er tilknytning til et internationalt forskningsmiljø, det såkaldte miljøskifte. Undertegnede fik i denne sammenhæng kontakt til en japansk skoleforsker der tilbudte et 2 måneders forskningsophold ved University of Saitama i Tokyo. For at reflektere og dokumentere de empiriske iagttagelser valgte jeg at skrive en blog, imens at opholdet blev gennemført. Dette dokument er en samling af nogle blogindlæg, og intentionen er at give indblik i det japanske uddannelsessystem samt deres spændende tilgang til mad og måltidspædagogik. Fra 2014 til 2017 gennemfører forfatteren et Ph.D.- forløb med mad og måltidspædagogik som centralt omdrejningspunkt. Genstandsfeltet, hvor der indsamles empiri, består af udviklingsprojektet “Madkamp – DM i Madkundskab, hvor forskningsinteressen omhandler deltagende elevers læreproces i denne kontekst. En essentiel del af Ph.D. studiet er tilknytning til et internationalt forskningsmiljø, det såkaldte miljøskifte. Undertegnede fik i denne sammenhæng kontakt til en japansk skoleforsker der tilbudte et 2 måneders forskningsophold ved University of Saitama i Tokyo. For at reflektere og dokumentere de empiriske iagttagelser valgte jeg at skrive en blog, imens at opholdet blev gennemført. Dette dokument er en samling af nogle blogindlæg, og intentionen er at give indblik i det japanske uddannelsessystem samt deres spændende tilgang til mad og måltidspædagogik. 
The Narrative Jesus: A Semiotic Reading of Mark\u27s Gospel
This doctoral dissertation from 1993 is a study of the narrative or literary Jesus as presented by Mark’s gospel story. The study focuses on Jesus as a character in a piece of literary art identifying him by a number of thematic and narrative roles: wonder-worker, proclaimer, and savior.
The Markan gospel narrative is defined as a two-fold story whose sequences of events interact and form the characteristic gospel genre.
The first sequence concerning the relationship between God and Jesus is fundamental, and recounts the constituent events. The connection between baptism/anointing, crucifixion, and resurrection is analyzed as an integrating structure, which establishes the gospel narrative’s semiotic unity and reveals the overarching salvation and re-creation project served by these events.
The second sequence concerning the relationship between Jesus and his disciples shows Jesus as the teacher who tries to induct the disciples as potential apostles for the post-paschal proclamation directed towards Christianity’s persistence. The gospel narrative itself (as discourse) appears as literary indication of the successful result of the proclamation project (founded in its own story).
Mark plays the part of inductor relative to the reader in that he discloses the double messianic secret; not only that Jesus is Christ, but also what Christ truly signifies. Mark presents his reader with a narrative Christology: Jesus alone sees himself as identified as Christ through the roles assigned to him by the narrative. Mark reveals a secret that cannot be revealed on terms other than those of the narrative. Although convinced of the truth of his own proclamation, Mark is aware of the gospel narrative’s fragility. Whether this narrative is true, whether it is fiction disguised as reality or reality disguised as fiction, remains for the reader to decide.This doctoral dissertation from 1993 is a study of the narrative or literary Jesus as presented by Mark’s gospel story. The study focuses on Jesus as a character in a piece of literary art identifying him by a number of thematic and narrative roles: wonder-worker, proclaimer, and savior.
The Markan gospel narrative is defined as a two-fold story whose sequences of events interact and form the characteristic gospel genre.
The first sequence concerning the relationship between God and Jesus is fundamental, and recounts the constituent events. The connection between baptism/anointing, crucifixion, and resurrection is analyzed as an integrating structure, which establishes the gospel narrative’s semiotic unity and reveals the overarching salvation and re-creation project served by these events.
The second sequence concerning the relationship between Jesus and his disciples shows Jesus as the teacher who tries to induct the disciples as potential apostles for the post-paschal proclamation directed towards Christianity’s persistence. The gospel narrative itself (as discourse) appears as literary indication of the successful result of the proclamation project (founded in its own story).
Mark plays the part of inductor relative to the reader in that he discloses the double messianic secret; not only that Jesus is Christ, but also what Christ truly signifies. Mark presents his reader with a narrative Christology: Jesus alone sees himself as identified as Christ through the roles assigned to him by the narrative. Mark reveals a secret that cannot be revealed on terms other than those of the narrative. Although convinced of the truth of his own proclamation, Mark is aware of the gospel narrative’s fragility. Whether this narrative is true, whether it is fiction disguised as reality or reality disguised as fiction, remains for the reader to decide
DR\u27s undervisning på tværs af medier: En historisk undersøgelse af mediesamspil
Efter webs gennembrud og især i de seneste år har der i medieforskningen været stor interesse for at undersøge mediesamspil mellem tekster på forskellige medieplatforme. For at forstå og teoretisere om mediesamspil er det relevant med et historisk blik på samspil på tværs af platforme. I denne afhandling vendes blikket derfor mod en genre, hvor man tidligt begyndte at kombinere platforme, nemlig DR’s voksenundervisning. Helt fra starten af DR’s historie har undervisning været en del af programvirksomheden, og allerede i 1927 begyndte man at supplere voksenundervisningsudsendelser i radioen med følgeudgivelser i form af trykte hæfter. Senere – i takt med medieudviklingen – fulgte undervisningsserier, som involverede tre eller flere platforme. Undervisningens form, indhold og mængde har varieret, men brugen af flere platforme løber som en rød tråd igennem voksenundervisningens historie i DR og peger dermed på en særlig intention knyttet til undervisningstiltagene. Voksenundervisning som genre i radio og tv er ikke beskrevet i dansk medieforskning, og afhandlingen er således et første skridt mod at skrive historien om denne genre, som har spillet en væsentlig rolle i DR’s selvforståelse og public service-forpligtelser. Samtidig giver et studie af voksenundervisningens udvikling mulighed for at anlægge et historisk blik på mediesamspil, som åbner for en nuancering af forståelserne i dag.Denne afhandlings hovedformål er således at undersøge den historiske udvikling af mediesamspil i DR’s tværmediale voksenundervisning samt intentionalitet indskrevet i tværmedial praksis. Dette sker gennem en analyse af, hvordan institutionen igennem tiden har realiseret mediesamspil på forskellige måder i konkrete tekster. Som cases er valgt fem tværmediale serier: Familiedans (1974-75), Køb og salg af fast ejendom (1984), Amerikanske forbilleder/American Identities (1988-89), Afrika-tema (1997) og Danskernes Akademi (2010-2013). Disse cases er alle eksempler på voksenundervisningsserier udsendt af DR på mindst tre platforme (fx radio, tv, bog, web) med samspil mellem platformene og med en eksplicit intention om at undervise. Der er valgt indholdsrige, varierede cases, som viser bredden i DR’s realiseringer af mediesamspil i voksenundervisning. Caseanalyserne undersøger, hvordan DR anvender og kombinerer forskellige platforme, og hvad tekstens organisering siger om DR’s intention og forestillinger om modtagerne. Den teoretiske baggrund for analysen er et mediebegreb udsprunget af evolutionsteoretisk mediehistorie, en tekstforståelse baseret på teorier om afsenderintentionalitet som indskrevet i en teksts organisering (teorier om genre, kommunikativ intentionalitet, parasocial interaktion og paratekster) samt teorier om mediesamspil og relationer på tværs af platforme. Disse teoretiske afsæt udmøntes i et begrebsapparat, hvor mediesamspil konceptualiseres som konstellationer af mekanismerne indholdsfællesskab, arbejdsdeling, henvisninger og paratekster. Der udvikles også visuelle modeller til at anskueliggøre mediesamspil og facilitere sammenligninger på tværs af cases. Begrebsapparatet er udarbejdet i en vekselvirkning mellem teori, metode og casemateriale, og det fungerer således ikke alene som afhandlingens teoretiske bidrag, men også som et analytisk greb ned i materialet og en måde at systematisere iagttagelserne.Analysen indeholder desuden en historisk udredning af konteksten for DR’s voksenundervisning, både forhistorien og konteksten for de valgte cases. Her undersøges, i hvilken udstrækning faktorer som institutionel organisering og de politiske og lovgivningsmæssige rammer for undervisningen influerer DR’s praksis på undervisningsområdet. Metodisk anvendes således både en medieteoretisk, en tekstanalytisk og en historisk tilgang. Afhandlingen bidrager desuden med viden om forskningsbrug af nye digitale arkiver og forskningsinfrastrukturer og indsigt i, hvordan et forskningsobjekt kan konstrueres på tværs af arkiver. Her redegøres for muligheder og udfordringer i arbejdet med at finde frem til og forskningsmodne relevante materialer, og afhandlingen bidrager her til udviklingsarbejdet med arkiver og forskningsinfrastrukturer.Afhandlingens hovedargument er, at der er en sammenhæng mellem DR’s intentioner med undervisningen og brugen af en kombination af platforme, og at denne intention kan forstås ud fra teksternes organisering. DR anvender og kombinerer flere platforme ud fra en intention om at skabe en særlig (lærings)situation og relation til modtagerne. Med inspiration fra undervisning i formaliserede sammenhænge, fx skoler og universiteter, synes det naturligt for DR at inddrage flere platforme i samspil. Der er en forventning om, at læring øges ved at udnytte forskellige mediers særlige karakteristika (mediatet) og fx anvende bøger og senere web som supplement til radio og tv for derved at udnytte deres evne til at lagre indhold. I modsætning til radio og tv’s flygtighed bliver indholdet her tilgængeligt i længere tid, og modtagerne kan aktiveres på forskellige måder.I undervisningen er forestillingen om vigtigheden af at bidrage til folkets oplysning og uddannelse bevaret. Medierne bruges som redskaber for denne intention, og det afgørende er således ikke i sig selv at bruge flere medier, men at skabe de bedst mulige betingelser for en bestemt situation, hvilket sker gennem brug og kombination af platforme. Undervisning synes således at have en særlig karakter, som lægger op til tværmedialitet. Samtidig er DR’s rolle ikke kun at undervise, og der ses derfor en målretning mod flere målgrupper i undervisningsserierne, hvor kombinationen af indhold på forskellige platforme også kan være med til at understøtte forskellige former for brug. I undervisning er det vigtigt at målrette indholdet til modtagernes niveau, og den historiske undersøgelse viser, at DR derfor tidligere i undervisningen end i andre genrer begynder at tænke i konkrete målgrupper.De forskellige case er karakteriserede ved mediesamspil i forskellige konstellationer, og blandt de fem cases findes både eksempler på mange samspil og høj tværmedialitet og færre samspil og lavere tværmedialitet. Der er eksempler på en klar arbejdsdeling mellem platforme, hvor indhold er udformet forskelligt afhængigt af platformenes egenskaber, og hvor teksterne spiller sammen på en gennemtænkt måde med sammenbindende elementer. Der er også eksempler på tekster, som snarere er skabt til brug i forlængelse af hinanden, men ikke på samme måde i direkte samspil på tværs af platformene. De tilgængelige platforme spiller en rolle, fx giver web modtagerne nye muligheder for selv at sammensætte læringsforløb. Selvom de samme platforme anvendes i flere serier, kan mediesamspil være organiseret på mange måder, og tilkomsten af nye medier betyder ikke nødvendigvis en øget kompleksitet. Afhandlingen viser, hvordan mediesamspil er en kompliceret vekselvirkning mellem forskellige mekanismer i en bestemt konstellation, hvorfor de samme mekanismer ikke altid fører til samme grad af tværmedialitet
Digital Technology and design processes: Report on a FabLab@School survey among Danish youth
This report contains findings from a survey on Danish adolescents aged 11-15 years conducted in the fall of 2014 among 1236 students. It is a part of the [email protected] research program, which investigates the use of digital fabrication technologies in Danish schools
Energy-Aware System-Level Design of Cyber-Physical Systems
Cyber-Physical Systems (CPSs) are heterogeneous systems in which one or several computational cores interact with the physical environment. This interaction is typically performed through electromechanical elements such as sensors and actuators. Many CPSs operate as part of a network and some of them present a constrained energy budget (for example, they are battery powered). Examples of energy constrained CPSs could be a mobile robot, the nodes that compose a Body Area Network or a pacemaker. The heterogeneity present in the composition of CPSs together with the constrained energy availability makes these systems challenging to design. A way to tackle both complexity and costs is the application of abstract modelling and simulation. This thesis proposed the application of modelling at the system level, taking energy consumption in the different kinds of subsystems into consideration. By adopting this cross disciplinary approach to energy consumption it is possible to decrease it effectively. The results of this thesis are a number of modelling guidelines and tool improvements to support this kind of holistic analysis, covering energy consumption in electromechanical, computation and communication subsystems. From a methodological point of view these have been framed within a V-lifecycle. Finally, this approach has been demonstrated on two case studies from the medical domain enabling the exploration of alternative systems architectures and producing energy consumption estimates to conduct trade-off analysis
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto‐lignende boligområder
Denne rapport formidler resultaterne af et forskningsprojekt, der har haft fokus på daginstitutionens arbejde og betydning, når daginstitutionen fysisk er beliggende i et såkaldt ghetto‐lignende boligområde placeret midt i København. Forskningsprojektet har forløbet i perioden september 2011‐september 2012, og i denne periode har pædagoger, ledelse og forældre fra daginstitutionen på forskellig vis deltaget og bidraget til forskningsprojektets forløb
Med spredning som muligt svar: Følgeforskning af Københavnermodellen for integration
Københavnermodellen for integration er et projekt, der blev vedtaget af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i 2005. Målet var gennem en frivillig ordning at fordele minoritetsbørn fra et skoledistrikt til et andet. Det erklærede politiske mål var at skabe bedre faglige resultater og en bedre integration og et kulturmøde mellem majoritet og minoritet. Det har fået over 800 børn med etnisk minoritetsbaggrund til at søge ud af deres eget skoledistrikt og længere væk, til en skole med overvejende etnisk-danske børn. Denne rapport markerer afslutningen på den følgeforskning, der har fulgt Københavnermodellen for Integrations første leveår. Følgeforskningen er blevet varetaget af en gruppe forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Det afdækker spørgsmålet om, hvordan børnene ser ud til at have sociale relationer på de skoler, der er involveret i Københavnermodellen. Rapporten belyser spørgsmålet ud fra en række forskellige analyser baseret på forskelligt datamateriale. I rapporten er der viden at hente om, hvordan Københavnermodellen erfares af elever og integrationsvejledere, som løsning på de mål politikerne har opsat. Den rummer også viden om hvilke udfordringer, der opstår qua de politiske løsninger, der er blevet sat i værk i København.