AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Studerende i en fremdriftstid: Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen
Get PDFRapporten præsenterer resultaterne af den første samlede undersøgelse af fremdriftsreformens betydning, set med studerendes øjne. Rapporten bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 4.354 universitetsstuderende, som er blevet bedt om at vurdere, hvordan de fremover vil disponere deres tid i lyset af de øgede gennemførelseskrav. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i april 2015.Rapporten fremlægger således en række nye indsigter i studerendes prioriteringer og valg. Både i relation til studiefremdriftsreformen og en række andre rammevilkår, som har betydning for studerendes liv og læringsudbytte – og dermed også for det samfund, som de videregående uddannelser bidrager til at skabe.Rapporten indgår i et politisk uafhængigt forskningsprojekt, som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK)
Funktionspræster - en kortlægning: Rapport fra Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter og Center for SamtidsReligion
No full textAt være præst i den danske folkekirke er meget mere end at prædike i kirken om søndagen, samt at døbe, vie og begrave danskerne. I de senere år har sognepræsterne fået mange nye kollegaer, for eksempel gadepræster, hospicepræster, beredskabspræster og pilgrimspræster. Feltet af funktionspræster er i voldsom vækst og en stigende andel af folkekirkens ressourcer anvendes til udøvelse af præstegerningen i relation til specifikke persongrupper og særlige funktioner. Men hvad kendetegner de nye typer af præster, og hvilken rolle spiller de i folkekirken og samfundet generelt? Disse spørgsmål besvares blandt andet i rapporten.Denne rapport er finansieret af Folkekirkens Videnspulje. Folkekirkens Videnspulje udløste i maj 2013 midler til en kortlægning af funktions-og særpræsters antal, opgaver og effekt (Opslag 2013).Det skal nævnes, at selvom begrebet funktionspræster også vil kunne benyttes i forhold til præster inden for andre trossamfund, så er målgruppen for denne rapport folkekirkelige funktionspræster.Rapporten er udarbejdet i perioden marts 2014 –marts 2015 af forskere og studerende tilknyttet Center for Samtidsreligion, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Lektor Lene Kühle og adjunkt Henrik Reintoft Christensen har været ansvarlige for undersøgelsesdesignet. Forskningsassistent Sivert Urstad har været ansat primært til at bistå med udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Store dele af dataindsamlingen, især individuelle interviews og fokusgruppeinterviews,har været udført af Signe Bønløkke Dollerup, Anette Damgaard,Stig Asboe, Mille Holm, Sanne Hansen, Kirstine Løvstad Brodersen, Christina Rehanna Kjær Flyvholm, Anna Sønnichsen og Rikke Bach, som har været ansat som studentermedhjælpere. Anette Damgaard, Astrid Lyhne, Line Rask, Nikolaj Holme Hansen, Mille Holm og Sanne Hansen har bidraget til undersøgelsens gennemførsel i forbindelse med undervisningsforløb. Rapporten er skrevet i fællesskab af Lene Kühle, Henrik Reintoft Christensen, Stig Asboe, Signe Bønløkke Dollerup, Anette Damgaard, Kirstine Løvstad Brodersen og Christina Rehanna Kjær Flyvholm, således at Lene Kühle er den primært ansvarlige for kapitlerne 1-3; Anette Damgaard og Stig Asboe (kap 4), Henrik Reintoft Christensen (kap 5), Stig Asboe (kap 6) og Signe Bønløkke (kap 7) er primære forfattere på hvert sit kapitel 4-7 med bidrag af Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen. Henrik Reintoft Christensen og Lene Kühle er de primært ansvarlige for kapitlerne 8 og 9. Kirstine Løvstad Brodersen, og Christina Rehanna Kjær Flyvholm er de primært ansvarlige for afsnittet om sygeplejersker i kapitel 9. Bente Kejser har ydet en kærkommen og værdifuld indsats som korrekturlæser.At være præst i den danske folkekirke er meget mere end at prædike i kirken om søndagen, samt at døbe, vie og begrave danskerne. I de senere år har sognepræsterne fået mange nye kollegaer, for eksempel gadepræster, hospicepræster, beredskabspræster og pilgrimspræster. Feltet af funktionspræster er i voldsom vækst og en stigende andel af folkekirkens ressourcer anvendes til udøvelse af præstegerningen i relation til specifikke persongrupper og særlige funktioner. Men hvad kendetegner de nye typer af præster, og hvilken rolle spiller de i folkekirken og samfundet generelt? Disse spørgsmål besvares blandt andet i rapporten.
Denne rapport er finansieret af Folkekirkens Videnspulje. Folkekirkens Videnspulje udløste i maj 2013 midler til en kortlægning af funktions-og særpræsters antal, opgaver og effekt (Opslag 2013).Det skal nævnes, at selvom begrebet funktionspræster også vil kunne benyttes i forhold til præster inden for andre trossamfund, så er målgruppen for denne rapport folkekirkelige funktionspræster.Rapporten er udarbejdet i perioden marts 2014 –marts 2015 af forskere og studerende tilknyttet Center for Samtidsreligion, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Lektor Lene Kühle og adjunkt Henrik Reintoft Christensen har været ansvarlige for undersøgelsesdesignet. Forskningsassistent Sivert Urstad har været ansat primært til at bistå med udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Store dele af dataindsamlingen, især individuelle interviews og fokusgruppeinterviews,har været udført af Signe Bønløkke Dollerup, Anette Damgaard,Stig Asboe, Mille Holm, Sanne Hansen, Kirstine Løvstad Brodersen, Christina Rehanna Kjær Flyvholm, Anna Sønnichsen og Rikke Bach, som har været ansat som studentermedhjælpere. Anette Damgaard, Astrid Lyhne, Line Rask, Nikolaj Holme Hansen, Mille Holm og Sanne Hansen har bidraget til undersøgelsens gennemførsel i forbindelse med undervisningsforløb. Rapporten er skrevet i fællesskab af Lene Kühle, Henrik Reintoft Christensen, Stig Asboe, Signe Bønløkke Dollerup, Anette Damgaard, Kirstine Løvstad Brodersen og Christina Rehanna Kjær Flyvholm, således at Lene Kühle er den primært ansvarlige for kapitlerne 1-3; Anette Damgaard og Stig Asboe (kap 4), Henrik Reintoft Christensen (kap 5), Stig Asboe (kap 6) og Signe Bønløkke (kap 7) er primære forfattere på hvert sit kapitel 4-7 med bidrag af Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen. Henrik Reintoft Christensen og Lene Kühle er de primært ansvarlige for kapitlerne 8 og 9. Kirstine Løvstad Brodersen, og Christina Rehanna Kjær Flyvholm er de primært ansvarlige for afsnittet om sygeplejersker i kapitel 9. Bente Kejser har ydet en kærkommen og værdifuld indsats som korrekturlæser
Samarbejdskultur i fængsler: Når uddannelse og facilitering bruges til organisationsudvikling
Get PDFDirektoratet for Kriminalforsorgen sætter en række projekter i værk i disse år for at udvikle fængslerne og afsoningsforholdene. Det handler om at skabe gode betingelser for resocialisering af de indsatte, f.eks. ved at give de indsatte mulighed for uddannelse, etablere en bedre samarbejdskultur mellem ansatte og indsatte og ved at skabe en bedre samarbejdskultur mellem de ansatte. To forskere fra DPU, Aarhus Universitet, Charlotte Mathiassen og Hanne Knudsen, har fulgt et af disse projekter: ”Samarbejdskultur i fængsler”
Pædagogikkens politiske idéhistorie - Vol. 1: Jean-Jacques Rousseau, N. F. S. Grundtvig og Friedrich Nietzsche om statens rolle i opdragelse og dannelse
Get PDFVed overgangen til vores moderne tidsalder bliver der knytter en række nye forbindelser mellem udviklingen af den moderne stat og borgernes opdragelse og dannelse. Eller med andre ord bliver det både et filosofisk og politisk spørgsmål, hvorvidt og i givet fald hvordan staten har en rolle i opdragelsen og dannelsen af dens borgere.Denne bog giver et indblik i denne diskussion, som den ser ud blandt nogle centrale pædagogiske tænkere i perioden omkring etableringen af den moderne stat. Bogen indeholder i den forbindelse nogle tekstnære og idéhistoriske læsninger af tre centrale hovedværker inden for pædagogikkens politiske idéhistorie. Det drejer sig om den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus værk Afhandling om den politiske økonomi fra 1755, den danske teolog Nikolai Frederik Severin Grundtvigs tekstudkast Statsmæssig Oplysning fra 1834 og endelig den tyske filosof Friedrich Nietzsches forelæsningsrække Om vore dannelsesanstalters fremtid fra 1872
Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning
Get PDFBogen omfatter det faglige og metodiske grundlag for den pædagogiske psykologiske uddannelsesrådgivning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i perioden 2004-201
Filosofisk helbredelse: Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi
Get PDFBogen indeholder 13 perspektiver på emnet filosofisk terapi, der tager udgangspunkt i den eksistentielle tilgang til psykologi og terapi. Bogen demonstrerer, hvordan psykologer og psykiatere som Ludwig Binswanger, Viktor Frankl, Ronald D. Laing, Irvin D. Yalom, Emmy van Deurzen og Ernesto Spinelli har anvendt filosofien som grundlag for et helende arbejde med klienter, der adskiller sig fra den konventionelle behandling inden for psykologi og psykiatri.Bogen indeholder 13 perspektiver på emnet filosofisk terapi, der tager udgangspunkt i den eksistentielle tilgang til psykologi og terapi. Bogen demonstrerer, hvordan psykologer og psykiatere som Ludwig Binswanger, Viktor Frankl, Ronald D. Laing, Irvin D. Yalom, Emmy van Deurzen og Ernesto Spinelli har anvendt filosofien som grundlag for et helende arbejde med klienter, der adskiller sig fra den konventionelle behandling inden for psykologi og psykiatri
Enhancing System Realisation in Formal Model Development
Get PDFSoftware for mission-critical systems is sometimes analysed using formal specification to increase the chances of the system behaving as intended. When sufficient insights into the system have been obtained from the formal analysis, the formal specification is realised in the form of a software implementation. One way to realise the system\u27s software is by automatically generating it from the formal specification -- a technique referred to as code generation. However, in general it is difficult to make guarantees about the correctness of the generated code -- especially while requiring automation of the steps involved in realising the formal specification. This PhD dissertation investigates ways to improve the automation of the steps involved in realising and validating a system based on a formal specification. The approach aims to develop properly designed software tools which support the integration of formal methods tools into the software development life cycle, and which leverage the formal specification in the subsequent validation of the system. The tools developed use a new code generation infrastructure that has been built as part of this PhD project and implemented in the Overture tool -- a formal methods tool that supports the Vienna Development Method. The development of the code generation infrastructure has involved the re-design of the software architecture of Overture. The new architecture brings forth the reuse and extensibility features of Overture to take into account the needs and requirements of software extensions targeting Overture. The tools developed in this PhD project have successfully supported three case studies from externally funded projects. The feedback received from the case study work has further helped improve the code generation infrastructure and the tools built using it
Fortælling og fortolkning i Jyske Bank: Strategisk storytelling i intern organisationskommunikation
Get PDFAfhandlingen præsenterer en undersøgelse af et konkret eksempel på storytelling brugt som strategisk ledelses- og kommunikationsredskab i en organisations interne kommunikation. Eksemplet er fortællingen "Slaget ved Vejle", som stammer fra Jyske Bank og udgør under afhandlingens case. De overordnede spørgsmål, som caseundersøgelsen skal besvare, er: 1) Hvilke betingelser sætter den specifikke fortælling og måden, den er fortalt på, for reception heraf? 2) Hvordan oplever og fortolker organisationens medarbejdere fortællingen? På baggrund af undersøgelsen konkluderes det blandt andet, at medarbejderne forholder sig reflekteret, nuanceret og kritisk til den strategiske fortælling, og at der er stor diversitet i deres oplevelser, fortolkninger og vurderinger af fortællingen. Desuden ser afhandlingen nærmere på hvad begrebet "storytelling" dækker over, og hvordan der hidtil er forsket i fortællinger i organisationers interne kommunikation
Livsduelighed som pædagogisk mål: En idéhistorisk kritik og et filosofisk alternativ
Get PDFMichel Foucault bestræber sig mod afslutningen af sit forfatterskab på at udvikle et alternativ til konkurrencestatens hypernormalisering, og han omtaler både dette alternativ som en frihedens eksistensetik og livsæstetik. En væsentlig del af denne bestræbelse fører Foucault omkring den hellenistiske og romerske psykagogik, der er tænkt som et eksplicit modsvar til dårlig pædagogik. Nemlig ved at fokusere på at fremme det enkelte menneskes indre sjælelige frihed til at følge egne livsmål og udvikle livsparathed. I dag bliver det pædagogiske dannelsesideal om livsduelighed i stigende grad omtalt som et relevant pædagogisk mål, og idealet bliver ofte associeret med det psykologiske begreb resiliens fra den kognitiv-behavioristiske tradition. Teksten skitserer, hvordan den hellenistiske-romerske etik giver en mulighed for at kvalificere idealet om livsduelighed som et specifikt filosofisk pædagogisk mål, der kan udgøre et alternativ til begrebet resiliens, som netop truer med at blive et hypernormalitetsbegreb.Michel Foucault bestræber sig mod afslutningen af sit forfatterskab på at udvikle et alternativ til konkurrencestatens hypernormalisering, og han omtaler både dette alternativ som en frihedens eksistensetik og livsæstetik. En væsentlig del af denne bestræbelse fører Foucault omkring den hellenistiske og romerske psykagogik, der er tænkt som et eksplicit modsvar til dårlig pædagogik. Nemlig ved at fokusere på at fremme det enkelte menneskes indre sjælelige frihed til at følge egne livsmål og udvikle livsparathed. I dag bliver det pædagogiske dannelsesideal om livsduelighed i stigende grad omtalt som et relevant pædagogisk mål, og idealet bliver ofte associeret med det psykologiske begreb resiliens fra den kognitiv-behavioristiske tradition. Teksten skitserer, hvordan den hellenistiske-romerske etik giver en mulighed for at kvalificere idealet om livsduelighed som et specifikt filosofisk pædagogisk mål, der kan udgøre et alternativ til begrebet resiliens, som netop truer med at blive et hypernormalitetsbegreb
Nordiske skolechefer: Agenter i en brudt kæde
Get PDFI bogen analyseres skolechefernes positioner og relationer inden for de kommunale forvaltninger i de nordiske lande. Det kommunale styre af institutionerne er placeret i New Public Management og statslige omstruktureringer og udfoldes i en blanding af bløde styringsteknologier og hårde reguleringer