AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Minded Nature: On naturalism and the bond between mind and nature in Schelling’s philosophy
Full text linkThis thesis develops a metaphysical framework for understanding the bond between “nature” and “mind”. The framework is modelled on F. W. J. Schelling’s philosophy as he presents it between 1795 and 1809. Dissatisfied, both from a metaphysical (theoretical) and existential (practical) point of view, with the common ways of answering the question about how nature and mind hang together – e.g., Cartesian dualism, reductive materialism, Kantian standpoint-dualism, and Fichtean constructivism – Schelling proposed a framework with historical and contemporary relevance. From a set of simple explanatory principles – e.g., minds exist, there is only one world, nothing comes out of nothing – he argued that we can only make sense of the existence of human mindedness if we recalibrate some of our basic understandings of the natural order. Such a recalibration strives to deflate certain “crude” conceptions of what it means for something to be physical or natural that are still caught up in a set of mechanistic assumptions inherited from the 17th and 18th century. To think less crudely about the physical entails that “mindedness” – and its related features such as autonomous agency – is not a human privilege. For example, other organic beings act and think too. In that sense, Schelling’s view has a range of echoes within contemporary theory (e.g., new materialisms) that defies human exceptionalism. That does not entail, as I argue in the thesis, that humans are not distinct from the rest of nature. But it does mean that this distinctness occupies a point, a very indefinite and potentially dangerous one, on a continuum alongside everything else.
The radicality of Schelling’s account, which I reconstruct as a Spinoza-influenced version of what contemporaries call neutral monism, is that not only do non-human organisms have degrees of autonomy, conceptuality, and sentience (which should not be controversial); we must also understand the inorganic world (“matter”) as being structurally isomorphic to the organic world in terms of being self-organizing and active as fundamentally relational. This is the central aim of Schelling’s so-called Naturphilosophie. We could also call Schelling’s monism a form of naturalism, but an expanded or open-minded kind. Everything in nature – from chemical substances and blades of grass to human moral agency – (also) contains, to a certain degree, what he calls “ideal” aspects.
I will argue that Schelling’s metaphysical model exhibits a radically new world-picture that is designed to challenge and replace other world-pictures that, at least since “modernity”, have been governing how we think about our place in nature. Such a strategy is more imperative today than ever. As I will argue towards the end of the thesis, Schelling’s anti-mechanism and his broadening of the concept of mind in the natural world can have direct influence how to understand and engage today’s environmental catastrophes that result from what Schelling calls the “economic” and “exploitative” view on nature that he associates with Fichte’s idealism and modern philosophy as such. Whereas other world-pictures entail an “annihilation” of nature by reducing its myriads of life to machine-like things that have nothing but instrumental value, what Schelling seeks is a basis for humans to develop “sympathetic” relations to the natural world.
Chapter 1 and 2 present contemporary and historical attempts to answer how mind and nature hang together, namely reductive materialism, liberal naturalism, and Kantian standpoint-dualism. The rest of the thesis is staged around Schelling’s dissatisfaction with all these answers. In Chapter 3, I present Schelling’s systematic methodology and how we see an attempt to overcome Kantian dualism in some of Schelling’s earliest texts. Chapter 4 is about Schelling’s Naturphilosophie. Chapter 5 is about what I call Schelling’s philosophical anthropology, which is supposed to supplement the Naturphilosophie. In Chapter 6, I present Schelling’s neutral monism as a result of the conclusions in the previous chapters. In the Conclusion, I point towards the ecological aspects of Schelling’s thinking that can be relevant for contemporary perspectives
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Hjemlige duft- og lydmiljøer : Et interventionsstudie på aarhusianske plejehjem
Full text linkNærværende rapport er udarbejdet i forsommeren 2023 på baggrund af kvalitative og kvantitative data indsamlet på otte plejehjem i Aarhus Kommune ifm. projektet: ”Lyd- og duftmiljøer på aarhusianske plejehjem.” Projektet udspringer af en indsats, der har eksisteret i Aarhus Kommune de sidste ti år under betegnelsen hjemliggørelse. Denne indsats fokuserer på forbedring af fysiske og sansemæssige rammer på kommunens plejehjem og folkehuse. Målsætninger er især mindskning af miljøernes institutionelle aspekter, hvilket skaber rum og plads til hjemlige kvaliteter
Reducing inequality in access to Higher Education in Denmark: Technical report for Nextstep 1.0 intervention and data collection
Full text linkThe aim of the project Reducing Inequality in Access to Higher Education was to raise the university application rate for upper secondary students whose parents did not themselves have a university degree. The project implemented an information intervention, and his technical report outlines the procedures involved in designing that the intervention called NextStep 1.0. It includes the selection and recruitment of schools, as well as the development of a survey for both students and counsellors and the creation of role model videos which was implemented in the intervention. The project Reducing Inequality in Access to Higher Education also included a NextStep 2.0 and a nudge experiment, which are not included in this technical report.
The NextStep study is funded by Independent Research Fund Denmark, Grant No. 8019-00100B in a project running from 2019 to 2024. The target group for the intervention was upper secondary students in the spring of 2020, when they were just three-five month from graduation.
In this report, we will address the following topics:
The design of the intervention
Randomization
Recruitment of schools
Data management including data to register data
Intervention videos and home page activity
Nudges
Appendix with transcripts of intervention material including the surve
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Antibacterial plant combinations for better gastrointestinal health in piglets and broilers: PhD Thesis
No full textCould combining plants be the key to enhancing livestock health and reducing antibiotic use? This question prompted this thesis’s research into the enhanced antibacterial properties of plant combinations to control gastrointestinal infections in piglets and chickens. In the study with organically raised piglets, combinations of garlic and fruit powders were used to mitigate pathogenic E. coli infections, effectively preventing postweaning diarrhea and promoting a healthier gut microbiome. Research on chickens examined the efficacy of combining a natural source of antibacterial fatty acids and essential oils to combat necrotic enteritis caused by pathogenic C. perfringens, reducing the disease’s impact. The PhD research project was conducted as part of MonoGutHealth, a training network funded by the European Commission (Marie Skłodowska-Curie Actions)
En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR
Full text linkI afhandlingen ”En praksisnær vending i skolepsykologien? - udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR” undersøges det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger, ansat i skolen, og PPR-psykologer og pædagogisk psykologiske konsulenter ansat i PPR. Historisk har samarbejdet mellem skolen og PPR været rettet mod individuelle børn, hvor samarbejdet har taget udgangspunkt i udredning eller konsultation, men der er i de seneste år udviklet bevægelser mod, at samarbejdet i stedet skal flyttes ud i klasselokalerne og rettes mod børns fællesskaber. I afhandlingen udforsker jeg disse bevægelser, og det diskuteres, om der kan defineres en praksisnære vending i skolepsykologien. Derudover udforskes det, hvordan disse samarbejdsformer organiseres i praksis, og hvordan de kan forstås som en del af historiske ambitioner i skolepsykologien om at udvikle kontekstuelle forståelser og håndteringer af problemstillinger i skolen. I de praksisnære samarbejdsformer forsøges samarbejdet således at flyttes ud i de kontekster, hvor problemstillinger i skolen udvikles og skal håndteres. Det er med dette afsæt, at afhandlingen ”udforsker det tværprofessionelle samarbejde mellem skolen og PPR, hvor fokus flyttes fra enkeltbørn til børns fællesskaber i klasselokalerne”.Afhandlingens forskningsspørgsmål udforskes med afsæt i den kritiske psykologi og social praksisteori, hvor samarbejdet undersøges fra skole- og PPR-professionelles forskellige perspektiver, men som analyseres og begribes som værende forbundne gennem praksis’ interne relationer (Ollman, 2015). Afhandlingens centrale begreb er konfliktuel kooperation (Axel, 2008, 2009, 2011, 2020), som har haft betydning for både det metodiske design og afhandlingens analyser. Begrebet om konfliktuel kooperation henviser til, at professionelle deltager i samarbejde ud fra hver deres forankring i sociale praksisser, og disse perspektiver er som udgangspunkt forskellige og potentielt i konflikt. Samarbejdet udforskes derfor i afhandlingen både fra PPR-psykologers, PPR-konsulenters samt fra lærere og pædagogers perspektiver på samarbejdet i de sociale praksisser, de deltager i og samarbejder om at udvikle. I afhandlingen udforskes forskellige samarbejdsforløb fra både skole- og PPR-professionelles perspektiver for at udvikle forståelser for de forskellige parters betingelser og begrundelser for at deltage i samarbejdet. Afhandlingen bygger empirisk på et års feltarbejde i en kommune, der arbejder med at udvikle samarbejder mellem skolen og PPR, der flyttes tættere på skolens praksisser og tager metodologisk udgangspunkt i en praksisforskningstradition, hvor viden udvikles i et samarbejde med subjekter i sociale praksisser (Holzkamp, 1998; Højholt, 2001; Kousholt & Højholt, 2011; Schraube, 2010).Afhandlingen er inddelt i 10 kapitler, hvor kapitel 1 indeholder en indledning, hvor afhandlingens forskningsspørgsmål, problemstillinger og baggrund præsenteres. I kapitel 2 præsenteres afhandlingens videnskabsteoretiske grundforståelser, begreber, og hvordan samarbejde begribes teoretisk. I kapitel 3 præsenteres afhandlingens metodologi, forskningsdesign, metoder og etiske aspekter af det empiriske arbejde. I kapitel 4 analyseres skolepsykologiens historiske udvikling fra de første skolepsykologer blev ansat og til i dag mere end 100 år senere. I kapitlet beskrives udviklingen af forskellige samarbejdsformer mellem skolen og PPR, og det vises, hvordan samarbejdet mellem skolen og PPR synes at kæmpe med de samme problemstillinger på tværs af samarbejdsformer, som da de første PPR-psykologer blev ansat. I kapitel 5 præsenteres afhandlingens analyser af forskning i samarbejde mellem skolen og PPR, og hvordan tendenser, problemstillinger og barriere, der er fremhævet i det skolepsykologiske forskningsfelt, får betydning for samarbejdet mellem skolen og PPR i en dansk sammenhæng og i de praksisnære samarbejdsformer. Herefter følger kapitel 6, der indeholder en kommunal praksisanalyse, der analyserer og kontekstualiserer PPR-enheden i det kommunale organisatorisk landskab, de PPR-professionelles arbejdsopgaver og betingelser for at udføre dem der, hvor afhandlingens empiriske materiale er udviklet. I kapitel 7 præsenteres og analyseres et eksempel på de praksisnære samarbejdsformer. Eksemplet er et forebyggende og co-teaching-inspireret forløb rettet mod børns kropslighed i undervisningen. I kapitlet analyseres forløbet fra både pædagogers, PPR-konsulenters og skolelederes perspektiver. Dette gøres for at vise, hvordan betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR dels udvikles flere steder, men også for at vise, hvordan PPR’s praksisnære arbejde i skolen er rettet mod at nærme sig flere forskellige parter og praksisser på samme tid. I kapitel 8 analyseres endnu et eksempel på de praksisnære samarbejdsformer. Dette eksempel tager udgangspunkt i et samarbejde mellem lærere og PPR-konsulenter i en 3. klasse, hvor PPR kaldes ud for at støtte læreres arbejde med at håndtere konflikter i børns fællesskaber. I kapitlet analyseres bl.a. betydningerne af, at samarbejdet om børns fællesskaber tager udgangspunkt i standardbaserede organiseringer af samarbejde mellem skolen og PPR. Derudover analyseres det, hvordan samarbejdet mellem skolen og PPR forsøger at få greb om at arbejde med børns fællesskaber, som for begge parter er en ny måde at organisere samarbejde om problemstillinger i skolen. I kapitel 9 diskuteres og forbindes afhandlingens analyser af det empiriske materiale, af skolepsykologiens historiske udvikling og af det skolepsykologiske forskningsfelt. Her diskuteres blandt andet den tilsyneladende udbredte tendens til, at de praksisnære samarbejde tager udgangspunkt i standardbaserede organiseringer af samarbejde som fx co-teaching eller forumteater, og hvordan der tilsyneladende er flere betingelser, der synes at tilskynde til dette greb om samarbejde. Det diskuteres derudover, om der kan defineres en praksisnær vending i skolepsykologien og i samarbejdet mellem skolen og PPR. I kapitel 10 præsenteres afhandlingens konklusioner og diskussioner af bidrag til forsknings- og praksisfeltet, og der samles op på de mest centrale analytiske pointer om de praksisnære samarbejder, på teoretiske perspektiver i forhold til at forstå samarbejde og på diskussioner om potentielle udviklinger af samarbejdet mellem skolen og PPR