AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
Nouvelles tendances de la romanistique scandinave / Nuevas tendencias de la romanística escandinava / Nuove tendenze della romanistica scandinava / Novas tendências da romanística escandinava
Full text linkCe recueil représente un échantillon des recherches en langues, littératures et cultures romanes menées actuellement dans les pays scandinaves. Les articles qui y sont présentés sont le résultat du XXIe Congrès des Romanistes Scandinaves, ROM22, qui a eu lieu entre le 17 et 20 août 2022 à l’Université d’Aarhus, au Danemark. Le Congrès a accueilli environ 150 chercheurs et doctorants venant du Danemark, de la Finlande, de l’Islande, de la Lituanie, de la Norvège et de la Suède.
Les thèmes et les sujets abordés représentent la grande variété des recherches scandinaves en romanistique menées ces dernières années. Cette variété s’illustre par l’échantillon des articles présentés dans cette anthologie où l’on pourra trouver des recherches et études en didactique et acquisition des langues, lexicographie, linguistique, littérature, rhétorique, société, philosophie et traduction
At reika i den færøske daginstitution: En de-kolonial undersøgelse af trivsel i daginstitutionspolitik og praksis i rigsfællesskabet
Full text linkI denne afhandling undersøges fænomenet trivsel i en færøsk daginstitution ved hjælp af en de-kolonial (Mignolo, 2002, 2009, 2020; Mignolo & Walsh, 2018) analysestrategi og en nymaterialistisk (Barad, 2007; Braidotti & Hlavajova, 2018; Juelskjær, 2019; MacLure, 2015; Sedgwick, 2020) forskningstilgang, der frembringer en situeret (Haraway, 2018) og lokalforankret daginstitutionsgøren. En daginstitutionsgøren der i afhandlingen bindes til trivsel, til det at gøre det gode liv. Og en daginstitutionsgøren afhandlingen, igennem en fissurpraksis (Mignolo & Walsh, 2018; C. Walsh, 2018), transformerer til potentialer for pædagogisk faglighed i rigsfællesskabet ved at give den et sprog: jeg skaber billeder af en pædagogisk faglighed, der hviler på en anden gøren og tænkning af trivsel og det gode liv, end aktuelle tendenser i uddannelsespolitikken lægger op til. Herigennem åbnes der op, på den ene side, for forandringspotentialer af kvalitet og pædagogisk faglighed i daginstitutionen. På den anden, for en styrkelse af lokalforankret viden om kvalitet og pædagogisk faglighed. Afhandlingen transformerer således trivsel til en politisk kategori man kan forhandle om, og udfordrer herigennem forestillinger om barndom som et universelgældende fænomen, og udfordrer i forlængelse heraf, universaliserende forskrifter for kvalitet, trivsel og det gode liv i daginstitutionen. Afhandlingen udfordrer blandt andet forestillinger om trivsel som et kropsafgrænset egenskab pædagoger observerer i barnet; kvalitet som udslag af sikker viden, struktur, forudsigelighed, kontrol; trivsel som interventioner der sikrer et fremtidigt brud på social ulighed; omsorg som en ressource og som noget pædagoger giver børn, men selv er udgrænset fra. Afhandlingen åbner herigennem for trivsel som et distribueret og situeret fænomen, der bor såvel indenfor som udenfor kroppen, som er indlejret i en kultur-natur, og som tilkommer både pædagoger og børn. Og i forlængelse heraf åbner afhandling op for omsorg som en organiseringsform for det gode liv, der overskrider økonomisk og videnskabeligt sprog.Undersøgelsen er konstrueret ved at sammenholde det mulighedsrum uddannelsespolitik udsteder for trivsel, med trivsel konstrueret på baggrund af (post)kvalitative forskningstilgange (Mazzei, 2021; Murris, 2021b; C. A. Taylor, 2017) og en multisitueret etnografi (Marcus, 1995) – disse betegnes for den uddannelsespolitiserende trivsel henholdsvis den de-koloniserende trivsel. Undersøgelsen søger igennem denne sondring at give plads til særlige, specifikke og lokalforankrede kvaliteter, der er i fare for at blive usynliggjorte og udgrænsede af uddannelses(geo)politiske diskurser. Den uddannelsespolitiserende trivsel konstrueres igennem paranoide læsninger (Sedgwick, 2020) af en gensidigt konstituerende sammenhængskraft af forskning og policy, en sammenhængskraft der aktiveres og produceres af strong theory (Sedgwick, 2020). Det vil sige af stærke diskurser der giver uddannelsespolitik og trivsel retning, og som producerer barn, pædagog og daginstitution. Jeg identificerer disse diskurser som brud på social arv på den ene side, og evidensdiskurser på den anden.Den de-koloniserende trivsel er konstrueret ved hjælp af materielt-diskursive analyser af sammenfiltringer, der frembringer trivsel i en færøsk daginstitution. Det vil sige ved at undersøge hvilke forhold der bidrager til en færøsk daginstitutions tilblivelser – afhandlingen bidrager således med en historisering af en færøsk daginstitution. Denne historie forstås som sammensat og som resultat af kontinuerte møder, som tilblivelsesprocesser, der aldrig hører op. En sammensathed, jeg sedimenterer som hybrider (Bhabha, 2004) – verden og trivsel i en færøsk daginstitution som uendelig sammensatte og altid i bevægelse. I hybriderne mødes kultur, med natur, med rigsfællesskab, med reformpædagogik og progressivisme, med bygden, og med Færøsk nationsopbygning. Disse møder frembringer særlige materielle, diskursive og tidslige re-konfigurationer, og igennem disse sammen-filtringer emergerer begreber, vi kan tænke med lokalt – at reika og ikke-viden som nogle af dem. Begreber, der i sig bærer potentialer for trivsel og det gode liv, der meget vel kunne virke ud over Færøernes grænser
Legende bevægelser i et koreografisk perspektiv: Designbaserede undersøgelser af danse- og bevægelsespraksisser på pædagoguddannelsen
Full text linkPædagoguddannelsen uddanner pædagoger til professionelt at arbejde med udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i f.eks. dagtilbud, hvor leg, bevægelse og børneperspektiv vægtes højt. I denne afhandling undersøger og analyserer jeg, hvad det vil sige at være legende med sin krop, særligt med fokus på uddannelse af pædagoger. Afhandlingen omfatter empiriske undersøgelser i form af designeksperimenter med danse- og bevægelsespraksisser i undervisningsrummet på pædagoguddannelsen. Jeg har mødt både pædagoguddannelsen og lege- og uddannelsesforskningen med en baggrund som danser og koreograf, hvilket har bidraget til at udvikle en koreografisk tilgang til både at forstå og realisere legende bevægelser. Afhandlingen bidrager med en underbeskrevet dimension i forskningen inden for legende videregående uddannelse og mere bredt med nye indsigter til forskning inden for dans, koreografi og leg.
Afhandlingens forskningsspørgsmål er:
Hvordan kan man undersøge og analysere legende kroppe i et koreografisk perspektiv, og hvordan kan det at være en legende krop i en uddannelsessammenhæng fremmes gennem design af rammer for danse- og bevægelsesaktiviteter?
Den første del af spørgsmålet adresserer afhandlingens filosofiske og teoretiske bestræbelse på at undersøge forholdet mellem leg og koreografi. Det gør jeg ved at udfordre koreografibegrebet med henblik på at udvikle et særligt forskerblik på legende og improviserede bevægelsesmønstre og -aktiviteter. Den anden del går mere empirisk til værks og udforsker gennem designeksperimenter, hvordan kreative og legende bevægelsesmønstre kan opstå i undervisningsrummet på pædagoguddannelsen. Resultaterne i afhandlingen baserer sig på fire artikler, som tilsammen svarer på forskningsspørgsmålet.
I artikel 1, som hedder ”Legens (u)mulige koreografier på pædagoguddannelsen”, anvender jeg en samtidsdiagnostisk tilgang til at undersøge pædagogstuderendes problemer med at vise sig frem som legende kroppe foran hinanden. I analysen tager jeg udgangspunkt i feltnoter fra min egen danseundervisning samt interviews med tre erfarne undervisere fra tre forskellige professionshøjskoler. De studerendes forlegenhed ved at være sammen i legende og uperfekte bevægelsesmønstre analyseres igennem tre tematikker: at fremvise, at skabe og at kropsliggøre. Artiklens resultater peger på, at de studerende er prægede af perfektionisme og deres uddannelses fokus på produktet. Det gør, at de må navigere igennem flere forskellige typer af bevægelsesrum: deres eget, pædagoguddannelsens og børnenes legerum.
Artikel 2 bærer titlen ”Playful Choreographies and Choreographies of Play: New Research in Dance and Play Studies” og er en teoretisk diskussion, som inddrager et litteraturreview og søger at åbne et nyt interdisciplinært forskningsfelt. Her undersøger jeg sammenhængen mellem koreografi og leg, særligt hvilke aspekter vi kan forstå ved legen, når man kigger på den gennem en koreografisk linse. Med litteraturreviewet peger jeg på, at der mangler forskning, som udforsker den umiddelbare og kropslige kommunikation i legehandlinger, og når spontane påfund i leg nævnes, så bliver det sjældent opfattet som at udgøre en koreografi. Jeg konkluderer, at min forskning kan bruges til at beskrive og forstå, hvordan deltagere i forskellige legesituationer fysisk kommunikerer ved at invitere til leg igennem kropslige handlinger og derved skaber meningsfulde koreografier.
Artikel 3 hedder ”’Det skal ikke se rigtigt ud’: Et koreografisk designeksperiment om den flertydige legende krop” og er skrevet sammen med Ole Lund. Her undersøger vi, hvordan pædagogstuderende kan overkomme udfordringen med at kunne og turde vise sig frem som legende kroppe over for hinanden. Analysen følger udviklingen af et legende koreografisk undervisningsdesign, jeg har skabt med inspiration fra et videokunstværk. Undervisningsdesignet er et bud på at arbejde med problematikken, der blev formuleret i artikel 1, om, at mange pædagogstuderende har svært ved at være kreative og legende med deres krop over for hinanden i undervisningsrummet. Det legende koreografiske undervisningsdesign er en form for læringsarena, hvor de studerende kan øve sig i at omfavne legens, kunstens og fantasiens flertydighed igennem både bevægelser og ord. Ydermere består artiklens fund af en række mere generelle og guidende principper og tilgange samt grundlæggende forståelser, mønstre og sammenhænge, der er relevante for andre uden for forskningssammenhængen.
I artikel 4, som hedder ”Contagious and Unexpected Moments as Gateways to Dancing Playfully Together: Students Creating Intervening Spaces”, undersøger jeg potentialet i de uventede og smittende øjeblikke i undervisningsrummet, som de studerende selv sætter i gang. Ved at analysere tre situationer (episoder) i feltarbejdet viser jeg, hvordan nogle pædagogstuderende agerer legeledere og med forskellige kropslige stile smitter deres medstuderende ind i uventede kropslige legeaktiviteter, bl.a. ved at forvandle fokusset på tekniske færdigheder til et fokus på munterhed og leg som et mål i sig selv. Artiklens fund er, at underviseren med sin autoritet og sine tekniske færdigheder ikke altid kan få alle studerende med ind i legende aktiviteter. Derimod kan underviseren rammesætte en aktivitet, der giver plads til, at nogle studerende tager initiativ, som får de øvrige studerende med på at være legende. Dette kan ydermere ske, når underviseren indimellem slipper kontrollen over sin plan og går med på det, der sker, og lader de studerende tage styringen.
Baseret på de samlede fund viser afhandlingen, at det at kunne og turde være en legende krop sammen med andre i en uddannelsessammenhæng har stor betydning for sociale fællesskaber og kan fremmes gennem design af legende danse- og bevægelsesaktiviteter, hvor deltagerne fantasifuldt lader sig smitte ind i leg. Legende bevægelser og drilske handlinger smitter og kan virke forstyrrende – men en forståelse af uventede og nogle gange knapt registrerbare legende handlingers værdi kan være et springbræt – og er en central indgangsdør, som hjælper undervisere og kommende pædagoger til at skabe miljøer for udvikling, læring og omsorg