AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Rapport om DrengeAkademiet: De længerevarende betydninger af deltagelsen i DrengeAkademiet – rapport 2017
Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, DPU. Specialet er efterfølgende blevet omarbejdet til en rapport, der henvender sig til en bredere offentlighed. Dette er gjort i tæt samarbejde mellem Lektor, Ph.D, Frans Ørsted Andersen og den primære forfatter, specialestuderende Caroline Bjerre-Madsen. Rapporten er baseret på indsamlet data bestående af fem individuelle forskningsinterviews foretaget med drenge, der alle gennemførte Drengeakademiet 2014. Baseret på de indsamlede data kan det konkluderes, at indsatsen på Drengeakademiet skaber en række markante positive effekter, men undersøgelserne understreger også, at det er nødvendigt med et mere helhedsorienteret fokus, hvis deltagelsen skal have en vedvarende og holdbar langtidseffekt.Rapporten er udgivet i forbindelse med forskningsprojektet ”Pædagogik på kanten” som udføres ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet finansieres af LB-fonden og Løkkefonden
Erindring & Identitet i Antonio Muñoz Molinas forfatterskab
Dette er ikke en afhandling om Antonio Muñoz Molinas forfatterskab. Det er en afhandling om forfatterskabets bidrag til konstruktionen af kulturel erindring om Den Spanske Borgerkrig og efterkrigstid.Selvom sekundærlitteraturen om Muñoz Molina er omfattende, foreligger der endnu ikke et større arbejde, der fokuserer på forfatterskabets bidrag til den kulturelle erindring i Spanien. Det er mit håb, at jeg med denne afhandling kan ændre på det forhold.Udgangspunktet for min læsning vil være, at Muñoz Molina gennem sit forfatterskab forsøger at finde et adækvat æstetisk udtryk til erindringen om en så konfliktfyldt fortid som Den Spanske Borgerkrig. I forlængelse heraf vil jeg fokusere på litteraturens funktion i forhold til at opnå social forsoning mellem to stridende parter. Jeg mener i den forbindelse, at en læsning af forfatterskabet kan give anledning til refleksion over forholdet mellem sociale bevægelser og kunstnerisk diskurs. Det handler med andre ord om, hvordan vi skal forstå os selv som individ og samfund, og hvilken rolle fortiden skal spille i den forståelse.Min tilgang vil til en vis grad minde om traditionelle forfatterskabslæsninger, der i spændet mellem kontinuitet og forandring ofte sigter mod en periodisering. Omvendt adskiller min læsning sig herfra i den forstand, at jeg vil opretholde spændet, men samtidig forsøge at opfatte forfatterskabet som ét samlet – om end modsætningsfyldt – argument iden spanske erindringsdebat.Mine læsninger følger ikke én stringent teori eller overbevisning anden end den, at det at læse litteratur er en handling i det sociale. Derfor vil min analyse ikke være lukket om den litterære tekst, men derimod udfolde sig i samspil med andre sociale diskurser i samfundet. Jeg vil derfor inddrage elementer, der spænder over litteraturteoretiske retninger, som f.eks. narratologien og receptionsæstetikken, men også trække på kulturelle erindringsstudier samt sociologiske og samfundsteoretiske overvejelser om individuelle og kollektive identitetsdannelsesprocesser.Mit arbejde med Muñoz Molina har indtil nu udmøntet sig i tre publicerede artikler samt et kandidatspeciale med titlen ’La Globalización de la Memoria Española’ – En læsning af Antonio Muñoz Molinas senere forfatterskab (2000-2010). Den nærværende afhandling er naturligvis skrevet i forlængelse af disse, hvorfor tanker og formuleringer vil gå igen i teksten. Jeg vil undertiden henvise til disse artikler, der følgelig også vil figurere i bibliografien.Slutteligt vil jeg benytte lejligheden til at takke familie, venner, kollegaer og vejledere, der har støttet mig i arbejdet. En speciel tak skal lyde til medlemmerne af forskningsgruppen La memoria novelada – Ana Bundgaard, Juan Carlos Cruz Suárez, Diana González Martín, Palle Nørgaard og Hans Lauge Hansen – samt Antolín Sánchez Cuervo, der var så venlig at tilbyde mig et uvurderligt forskningsophold på CCHS-CSIC i Madrid
Mediating transitions: Local radio and the negotiations of citizenship in rural Nepal
Within the last decades, Nepal has experienced significant political, socio-economic, cultural and technological changes. Two succeeding people’s movements in 1990 and 2006 respectively broke with centuries of systemic caste-based discrimination and paved the way for the entry of independent media and new actors in civil society, backed up by newly granted civil rights and freedom of speech. In the context of such significant changes this thesis sets out to examine how notions of citizenship are negotiated by means of local radio in rural Nepal. With a focus on poor and marginalised people (PAMP), this thesis examines how PAMP engage with local radio to negotiate and articulate everyday practices of citizenship. On the basis of data obtained through a mixed methodological approach (qualitative interviews and quantitative survey) over a two-year period (2009-2010), this study reveals the intricate complexities of the transitions taking place in contemporary Nepal. In particular, the study shows how PAMP in rural Nepal are experiencing simultaneous multiple transitions (from war to peace, autocracy to democracy and from subjects to citizens) and critically presents in detail the ways and extent to which local radio is appropriated by PAMP to negotiate, articulate and shape the emerging experiences and aspirations with different notions of citizenship. By focusing on citizenship and being a citizen as a produced and negotiated notion that goes beyond the commonly used de jure framework, this study contributes with insights on how local radio has helped to shed light on local spaces of decision-making and influence, as well as the subtle and much more incremental acts that increase PAMP’s room for manoeuvre in times of political transition. Overall, the thesis provides a contextually informed empirical basis for critiquing the prevailing ‘media optimism’ that tends to predominate discourses about the relationship between media and processes of social change in post-conflict societies
Moskeér i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskeér og muslimske bedesteder
Rapporten Moskeér i Danmark II – en ny kortlægning af danske moskeér og muslimske bedesteder er resultatet af en undersøgelse udført af MSO-professor Lene Kühle og videnskabelig assistent Malik Larsen, og undersøgelsen er finansieret af Kirkeministeriet og AUFF (Aarhus Universitets Forskningsfond).Rapporten er en opdatering af undersøgelsen Moskeér i Danmark fra 2006, udført og skrevet af Lene Kühle, og indeholder således den nyeste viden om dette felt i dag og indeholder en række analyser og informationer om moskéer og bedesteder.En af rapportens konklusioner er, at der er sket en stigning i antallet af moskéer fra cirka 115 i 2006 til cirka 170 i dag, svarer dette til en stigning på 48 procent. Stigningen i antallet af moskéer svarer derfor til den procentvise stigning, der siden 2006 har været i antallet af muslimer i Danmark, da dette tal skønnes at være steget fra omkring 200.000 til omkring 300.000. Læs mere om undersøgelsens metoder og resultater i rapporten. Lene Kühle og Malik Larsen retter først og fremmest en stor tak til de mange repræsentanter fra moskéerne og andre dele af de muslimske miljøer, som i langt de fleste tilfælde beredvilligt har afsat tid til at besvare spørgsmål ved besøg eller over telefon og mail. Forskerne bag rapporten håber, at kortlægningen også kan være til glæde for moskéerne i Danmark og kan hjælpe dem med at udvikle sig i en konstruktiv retning.Dette projekt er, som også Moskeer i Danmark var det, i høj grad et kollektivt projekt. Ud over materialet, der præsenteres direkte i denne rapport, har en stor gruppe af studerende på Arabisk og Islamstudier og Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet bidraget til at styrke vores forståelse af moskéerne i Danmark gennem det feltarbejde, som de har udført som del af undervisningen og de opgaver og specialer, som de har skrevet. Herunder skylder vi en tak til de studerende, som i mere end et halvt år har foretaget interview og indsamlet andre informationer som studentermedhjælpere på projektet. Endelig en stor tak til kollegaer både i Forum for Islamforskning og ikke mindst ved Center for Samtidsreligion og forskningsnetværket på Arabisk og Islamstudier (ICSRU, Islamic Cultures and Societies Research Unit) ved Aarhus Universitet
Ældreliv i plejebolig: Et studie af ældres autonomi- og livssituation i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer
Afhandlingen ”Ældreliv i plejebolig – et studie af ældres autonomi- og livssituation i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer” er en undersøgelse af, hvordan den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer øver indflydelse på den ældres autonomi- og livssituation i plejeboligens praksisser. Den ældres autonomi er i samfundsmæssige strømninger om individualisering blevet et centralt begreb i sundhedssektoren generelt med indsættelse af brugerorientering. Det undersøges derfor, hvordan politisk værdsættelse af den rationelt beslutningsdygtige og handledygtige ældre får betydning for sårbare ældres autonomi- og livssituation, når de ikke længere er i stand til at klare sig i eget hjem og derfor må flytte i plejebolig.
Afhandlingen tager udgangspunkt i praksisfilosofisk tilgang, hvor teori og praksis er uløseligt knyttet sammen og hinandens gensidige oplysning.
Den ældres autonomi i plejeboligens strukturelle kontekst kan ikke alene indfanges og udfoldes med kun filosofiske perspektiver om autonomibegrebet, ligesom den ældres autonomi ikke svæver rundt i plejeboligens praksisser. Den ældres autonomi kan blive indholdsbestemt i den ældres møde med det levede liv i den politiske rammesætning af plejeboligen og er derfor antropologisk til stede som praksisbegreb(er).
Undersøgelsen omfatter et historisk perspektiv, da den daglige praksis i plejeboligen har rødder i en historisk praksis, der omfatter samfundsmæssige strømninger og den politiske tilrettelæggelse af hjælp til sårbare ældre. Plejeboligen som offentligt botilbud til ældre, der ikke længere er i stand til at klare sig selv i eget hjem, bærer således fortidens standarder i sig. Der bliver derfor givet et indblik i den politiske udvikling og etablering af ældreforsorg som offentlig opgave. Der er her fokus på den politiske rammesætning af ældres autonomi og dennes betydning for, hvordan den ældre bliver set som menneske i samfundets institutioner i deres sårbare livssituation gennem tiden, hvilket øver indflydelse på den ældres livssituation.
Afhandlingens empiriske datamateriale er genereret gennem deltagende observationsstudier og interviews. Udvalgte uddrag af dette empiriske datamateriale bliver præsenteret for at kontekstualisere ældre, deres autonomi- og livssituation og deres levede liv i plejeboligen i den politiske tilrettelæggelse af plejeboligens rammer.
Denne fremstilling med udvalgte uddrag af det empiriske datamateriale fordrer indholdsbestemmelse af et nutidigt politisk dominerende begreb om ældres autonomi, da eksterne forhold, der vedrører den politiske tilrettelæggelse af plejeboligen, plejeboligens rammebetingelser, omhandler særlige forhold, der anerkender ældres autonomi på særlig vis gennem tilrettelæggelsen af plejeboligen som hjem, hjælp som opgaveløsning og pårørende som ressource.
Det nutidige politisk dominerende begreb om autonomi viser sig overordnet at blive indholdsbestemt af handlekraft, der bliver udfoldet med fænomenerne selvansvarlighed, selvhjulpenhed og rationel beslutningsevne. Dette begreb om autonomi er indlejret i tilrettelæggelsen af den offentlige hjælp, der skal imødekomme eller kompensere for de interne forhold hos den svækkede ældre, der ikke længere er i stand til at klare sig selv i egen bolig. De interne forhold, der er forbundet med den ældres livssituation, viser sig i feltstudiets datamateriale at omfatte immobilitet, psykiske problemer og/eller nedsatte kognitive evner.
Analysen viser, at det nutidige politisk dominerende begreb om autonomi synliggjort som et standardiseret autonomibegreb. Det er et begreb, der i sin generaliserende form gennem analysen gennegående bliver synliggjort som kontradiktorisk til den enkelte svækkede ældres livssituation. Det viser sig nemlig, at den ældre, der ikke er i stand til at leve op til det standardiserede autonomibegreb med den heri indlejrede rette handlemåde bliver overset eller usynliggjort. Det viser sig ved, at han eller hun eller den ældres pårørende ikke er i stand til at handle adækvat på mere beregnende kunde-salgs orienterede relationer i ældreplejens markedsbureaukratiske organisering. Analysen synliggør dermed legaliseret forbrugerisme som et indlejret vilkår for de svækkede ældre i konkurrencen om hjælp, der bliver identificeret som rettigheder som tilbud.
Politisk skjulte intenderede effektiviseringshensigter med det standardiserede autonomibegreb bliver synliggjort og en politisk moraliserende effektiviseringsdiskurs træder frem. Det bliver gennem analysen af feltstudiets datamateriale og af relevante policy-dokumenter synligt, at ældre bliver politisk værdsat, når de holder sig fri af ældreplejens ydelser. Når de søger hjælp bliver denne visiteret af en myndighedsperson via standardiserede redskaber, der er baseret på et princip om hjælp til selvhjælp og som tager udgangspunkt i et ligeretsprincip. Dette ligeretsprincip udfordres i den konkurrenceprægede organisering, da feltstudiets datamateriale synliggør, at svækkede ældre synes at blive efterladt dehumaniseret i et uværdigt og meningsløst liv, idet ligeretsprincippet bliver synliggjort som medskabende for ulighed blandt ældre. Analysen viser derfor, at de intenderede effektiviseringshensigter, der er indlejret i det standardiserede autonomibegreb, har, hvad man må formode, uintenderede følger. Selvansvarlighed, selvhjulpenhed og rationel beslutningsevne viser sig nemlig i analysen også som fordring, når man vil have fat i ældreplejens ydelser og dermed i rettigheder som tilbud.
Tidligere tiders kynisme toner frem som kilde til rationel og effektiv problemløsning som afløsning for det velfærdsstatlige grundlag med ekspertforvaltende produktion og fordeling af behandling og pleje. Det vil sige, at vi i nutiden ser et opgør med de sundhedsprofessionelles myndighed og et opgør med omsorgsudøvelse, der omfatter et moralsk ansvar for den enkelte svækkede ældre i hendes eller hans nuværende livssituation under hensyntagen til den ældre, der er i en del af sit livsforløb. Det vil sige, at den ældre har en fortid, en nutid og en fremtid. Konsekvenserne af den indsatte organisatoriske styringsideologi bliver tydelig i feltstudiets datamateriale, når nogle medarbejdere underlader at efterleve den politisk standardiserede hjælp som opgaveløsning og de vover at tage situerede skøn, der imødekommer den svækkede ældre med et situeret og åbent autonomibegreb, der er konstituerede for, at den ældre bliver set som et særegent individ.The dissertation entitled " The life of the Elderly in Residential Care Facilities - a Study of Autonomy and Life Situation of Elderly People in the Context of the Political Organisation of the Facilities" is an examination of how the political organisation of residential care facilities have an influence on autonomy and life situation of elderly in practice.
Owing to the current tendency towards individualisation in society, the autonomy of the elderly has become a key concept in the health sector with the implementation of user orientation. The dissertation therefore examines, how the political value attached to rational competent and active elderly people influences the autonomy and life situation of vulnerable elderly people, when they are no longer capable of maintaining an independent life at home and move into aresidential care facility.
The dissertation is based on a practical-philosophical approach in which theory and practice are inextricably linked as well as mutually informing each other.
The autonomy of the elderly in the structural context of the residential care facilities cannot be captured and unfolded with philosophical perspectives of the concept of autonomy alone. Neither is the autonomy of the elderly drifting around in the daily practice in the residential care facilities. The autonomy of the elderly can be determined in relation to lived lives of elderly people in their encounter with the political framework of residential care facilities, and is therefore anthropologically present in the form of practical concept(s).
The dissertation comprises a historical perspective because the daily practices in the residential care facilities are embedded in a historical practice related to societal trends and political organisation of help to vulnerable elderly in the society. As a public service available to elderly people, who are no longer capable of independent livng, residential care facilities therefore contain the standards of the past. The focus is placed on the political framework for autonomy of elderly people and its significance for how elderly people are perceived as individuals in public institutions in their vulnerable life situation over time. Consequently, the dissertation includes insight into vulnerable elderly in society.The empirical material is generated by participant observation studies and interviews. Selected extracts of this material are introduced to contextualise the elderly, their autonmy and life situation and their daily living subject to the political organisation of the framework of such facilities.
This presentation, of selected extracts of the emphirical material, requires closer examination of the content of the current politically dominanted concept regarding the autonomy of elderly people. This because the empirical material shows that external conditions concerning the political organisationof the residential care facilities, the framework conditions of residential care facilities, comprise particular circumstances which acknowledge the autonomy of the elderly in a special way by organising residential care facilities as homes, helping performed as tasks, and using families as a resource.
In general terms, the content of the contemporary political dominant concept of the autonomy of the elderly concerns their vigour, which is interpreted to mean taking responsibility for yourself, caring for yourself, and retaining the ability to make rational decisions.This concept of autonomy is embedded in the arrangement of public help, which is meant to allow or compensate for internal conditions connected to the impaired elderly people, who are no longer capable of leading an independent life. The fieldwork shows that these internal conditions consist of physical disability, mentally problems and/or reduced cognitive ability.
The analysis shows that the current dominant political concept of autonomy is a standardised concept of autonomy. It is a concept, which in its generalised form turns out to be contradictory to the life situation of impaired individual elderly people. The analysis namely shows, that the impaired elderly, who is not able to match up to the standardised concept of autonomy and with the correct actions embedded in it, are ignored or rendered invisible. This becomes clear when either they themselves or their family prove unable to act adequately in relation to more calculated customer-sales-oriented relationships in the market bureaucratic organisation of care for elderly. The analysis thereby demonstrates that legalised consumerism is an embedded condition as an inherent term for the impaired elderly in the competition for help,and identifies civil rights as an offer.
Politically concealed intended efficiency improvements in connection with the standardized concept of autonomy are identified, and a political moralising optimisation discourse appears. The analysis of the empirical material and of pertinent policy documents reveals that elderly are politically valued, when they manage to avoid drawing on the services that are available to them. When they apply for help, they are assessed by an official representative of the authorities using standardised tools based on two principles: helping them to help themselves, and equal rights. These equal rights are challenged in the competitive market bureaucratic organisation with the material produced during fieldwork revealing, that the impaired elderly seem to be abandoned and dehumanised in an undignified and meaningless life, as it turns out that the principle of equal rights contributes to inequality among the impaired elderly.
The analysis shows that taking responsibility for yourself, caring for yourself, and retaining the ability to make rational decisions are also required in order to gain access to the services provided and therefore to the rights to which elderly are entitled
Aristoteles fra lægekunst til livskunst: Om sundheden og det gode liv
Den oldgræske filosof Aristoteles var søn af en læge. Bogen viser, hvordan Aristoteles skitserer en særlig sammenhæng imellem sundheden og det gode liv. Etikken må således forstås som en livskunst, der på flere måder er analog til den hippokratiske lægekunst. For Aristoteles omhandler etikken ganske vist det højeste gode for menneskelivet som et hele, mens lægekunsten omhandler et underordnet gode i form af sundheden.Den oldgræske filosof Aristoteles var søn af en læge. Bogen viser, hvordan Aristoteles skitserer en særlig sammenhæng imellem sundheden og det gode liv. Etikken må således forstås som en livskunst, der på flere måder er analog til den hippokratiske lægekunst. For Aristoteles omhandler etikken ganske vist det højeste gode for menneskelivet som et hele, mens lægekunsten omhandler et underordnet gode i form af sundheden
"En Tvilling-Nød fra Tyverne". Grundtvigs apologetik i \u27Om den sande Christendom\u27 og \u27Om Christendommens Sandhed\u27
The subject of the following article is N.F.S. Grundtvig’s (1783-1872) apologetics as contained in his two major theological treatises ’On True Christianity’ and ’On the Truth of Christianity’ published in 1826-27. The particular focus is on Grundtvig’s critique of reason and his concept of truth. Having outlined Grundtvig’s ideas on the necessity and strategy of Christian apologetics, the article moves into a discussion of Grundtvig’s highly polemical fight against his ‘enemies’, conveniently subsumed under the label ‘rationalists’. In this discursive fight, Grundtvig’s philosophical weapon is a pre-Kantian use of the principle of contradiction, while theologically he relies on a theological concept of truth informed by his favorite gospel of John. Together, this double background is responsible for what is probably the most salient feature of Grundtvig’s apologetics, i.e. its markedly dualistic (either/or) character
Overhearing: An Attuning Approach to Noise in Danish Hospitals
Denmark is building new and improved super hospitals, based on a vision of improving overall quality by switching the focus from hospitals for treatment to hospitals for healing, guided by research in the field of evidence-based design and healing architecture. Users mention noise as one of the main stressors and research has discovered that noise levels in hospitals continue to rise. Noise has therefore become a central point of concern, recommending strategies to reduce measurable and perceived noise levels.However, these strategies do not support the need to feel like an integral part of the shared hospital environment, which is also a key element in creating healing environments linked to a reductionist framework underlying the field. This framework regards broad concepts such as noise and silence as objects with quantifiable properties, and assumes that these properties can be understood independently of the perceiver as a bodily and situated subject. The aim of this dissertation is accordingly to develop an alternative framework capable of accommodating the multi-sensory, affective and atmospheric conditions that influence the experience of noise, with a view to complementing the existing approaches in the field. Consequently, the dissertation develops an ecological framework capable of accommodating these issues, established by viewing sound and listening through the lens of atmospheres. The attuning approach highlights the reciprocal relationship between the way in which atmospheres condition shared rhythms that shape us, but also the way in which we can tune them in different ways. In the context of sound and listening, this creates the potential of ecological overhearing as an atmospheric mode of listening capable of reconfiguring habitual background and foregrounding relationships. Attuning strategies should thus provide opportunities for diverse acoustic situations and possibilities for active choice-making to meet different and shifting needs through an enactive approach in order to enhance empowerment and ecological overhearing. Embedding diverse enactive sound installations and interactive sound technology in hospitals can facilitate such zones of overhearing. These zones become places for ruptures that strengthen the possibilities for engaging in counter-attunements of existing negative atmospheres. In this way, zones of overhearing not only provide continual sense of presence without demanding full attention, but also create ample opportunities for the restoration of attention.The dissertation takes an experimental practice-based approach through artistic- and constructive design-research and comprises six peer-reviewed papers (Part IV), framed by a general overview article (Parts I-III) that develops the theoretical and methodological foundation for the papers, and provides a synthesis and discussion of their main findings. The practice-based work is founded on a range of experiments, but focuses on two main experiments: Light, Landscape & Voices and KidKit, and the way in which they elicit sensitivities within the topic of investigation. This contribution also concerns the concrete development of installations through the experiments. These installations are in themselves manifestations of and challenges to hypotheses about the topic I aim to address.
Hvorfor er der så få kvindelige datalogistuderende?
This Master\u27s thesis investigates the reasons why there are so few female students in Computer Science. More specifically, the thesis investigates what attracts both men and women to computer science, on what criterions they base their choice of education, and which pros and cons women experience as a result of their gender during their studies and later in their worklife. Furthermore, the study looks into the assumptions of current students and graduates concerning why so few women are attracted to Computer Science.The reason for investigating this subject is that there is a rising need in Denmark for people with higher education in IT – especially within the traditional, theoretical, mathematical founded fields of education such as Computer Science. Surprisingly few women apply for these fields compared to traditional other scientific ones. The investigation employs qualitatively designed online questionnaires. They are evaluated through Healy and Perry\u27s assessment criterions. The evaluation is extended by Guba and Lincoln\u27s transferability criterion. A total of 139 students, graduates and former participants in it-camp for piger (IT Camp For Girls) responded to the questionnaires. The analysis of their answers shows that on the whole, women are attracted to Computer Science because of its mathematical foundations. It also shows that both men and women presume that the low number of female applicants to Computer Science is caused by various factors including the following ones: the education is dominated by men, prejudices concerning women\u27s technical abilities are prevalent, and the education suffers from a poor image, since computer scientists are pictured as stereotypical geeks spending their life alone at their desk.It might be worthwhile to expand the investigation to include, for instance, respondents from other countries or with another education.Dette speciale undersøger, hvorfor der er så få kvindelige datalogistuderende. I løbet af processen undersøges, hvad der tiltrækker mænd og kvinder til faget, hvilke kriterier der var vigtige i valget af uddannelse, og hvilke fordele og ulemper kvinder oplever på studiet og i it-branchen. Derudover undersøges, hvilke formodninger nuværende studerende samt færdiguddannede dataloger har om, hvorfor så få kvinder søger til studiet.Baggrunden for undersøgelsen er, at der i Danmark er et stigende behov for folk med længerevarende videregående uddannelser indenfor it - specielt de traditionelle teoretiske, matematisk funderede uddannelser som datalogi og at forbavsende få kvinder søger disse uddannelser sammenlignet med øvrige naturvidenskabelige uddannelser.Til undersøgelsen benyttes kvalitativt udformede online-spørgeskemaer, som evalueres ved hjælp af vurderingskriterierne fra Healy og Perry. Evalueringen udvides med overførbarhedskriteriet fra Guba og Lincoln. I alt 139 studerende og færdiguddannede dataloger samt tidligere deltagere på it-camp for piger besvarede spørgeskemaerne. Analysen af deres besvarelser viser, at kvinder tiltrækkes til datalogi på grund af dets matematiske fundament, og at såvel mænd som kvinder formoder, at den manglende tilstrømning af kvinder til datalogi skyldes faktorer som disse: studiet er mandsdomineret, der er fremherskende fordomme om kvinders manglende tekniske evner, og studiet har et dårligt image, idet dataloger tænkes som stereotype nørder, der sidder alene ved et skrivebord.Det kunne være interessant at udvide undersøgelsen for eksempel ved at inkludere respondenter fra andre lande eller andre uddannelser
Notat: Geoarkæologiske undersøgelser af plantenæringsstoffer i de forhistorisk dyrkningssystemer ved Østerild
For Muesum for Thy og Vester Hanherred er der undersøgt hvorvidt der kan observe-res hvor meget, og i så fald med hvad et marksystem ved Østerild dateret til lige om-kring 500 år f.Kr., dvs. på overgang mellem bronze- og jernalder, har været gødsket.For at belyse dette, er jordprøver indsamlet ved mølleplads 7 som var datidens land-brugsland (dvs. indmark), og som reference, Mølleplads 3 som tolkes som datidens græsningsoverdrev (dvs. udmark) ud gødskning. Der er anvendt en ny multigrund-stofs baseret tilgang til at belyse tilførslen af gødning til markerne, og ikke blot den traditionelle metode baseret på fosfat alene. Jordprøverne er indsamlet fra udvalgte horisonter, tørret, nedknust og opløst vha. 4-syrer inden 36 grundstoffer er analyse-ret i syreudtrækket ha. ICP-MS metoden. Derudover er jordens tekstur bestemt samt C og N. Endelig er en samlet multivariat statistisk analyse (PCA) lavet på dataene in-den en geoarkæologiske tolkning af de samlede resultater.Dataene viser, at al flyvesandet kun har fået indblandet meget lidt sand- og gruspartikler fra områder hvor der ikke findes helt den samme flyvesand. Indholdene af kulstof og kvælstof viser ikke noget entydigt billede pga. de varierende bevarings-forhold siden jernalderen, men forskelle i indholdet af trækul bør undersøges nær-mere for evt. indflydelse på datidens dyrkningspotentiale. Der er kun små forskelle i indholdene af plantenæringsstoffer imellem de prø-ver vi har fra ind- og udmarkerne på stedet, og ikke nogle som er signifikant forskel-lige. PCA analysen viste at de tidligere dyrkede jorde var en adskilt gruppe fra de ikke-dyrkede jorde. Indbydes relationer imellem de forskellige grundstoffer i jordprø-verne kunne alene tolkes som geologisk betinget.