AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Nørreris Skov udgravningsrapport (excavation report): FHM5733 Nørreris Skov, Folby sogn, Sabro herred, tidl. Aarhus amt. Sted nr. 15.05.01. Sb.nr. 80.
Som en del af et forskningsprojekt om marksystemerne fra 1. årtusinde f.v.t, også kendt som oldtidsagre, gennemførtes i august 2016 en mindre undersøgelse af forekomsten i Nørreris ved Søften, nordvest for Aarhus. Formålet var primært, at tilvejebringe materiale til 14C- og OSL-datering for at undersøge, hvornår opbygningen af terrassekanter og skelvolde er påbegyndt og over hvor lang tid den var foregået. Desuden skulle der indsamles materiale til ICP-MS-analyse til belysning af dyrkningsaktiviteterne
Project Half Double: Training practitioners, working with visuals, practice reflections and small and medium-sized enterprises
Since the beginning of Project Half Double in 2015, the overall goal has been to deliver "Projects in half the time with double the impact" where projects in half the time should be understood as half the time to impact and not as half the time for project execution.
The research team at Aarhus University has published three Project Half Double reports on the Half Double Methodology and the results from applying the methodology on "real life" pilot projects in order to evaluate how the overall goal mentioned above has been achieved.
The aim of this report is to document some of the learnings obtained throughout the years. Four themes were selected for this report: 1) practitioner training, 2) working with visuals, 3) practice reflections, and finally 4) small and medium-sized enterprises.Since the beginning of Project Half Double in 2015, the overall goal has been to deliver "Projects in half the time with double the impact" where projects in half the time should be understood as half the time to impact and not as half the time for project execution. The research team at Aarhus University has published three Project Half Double reports on the Half Double Methodology and the results from applying the methodology on "real life" pilot projects in order to evaluate how the overall goal mentioned above has been achieved.The aim of this report is to document some of the learnings obtained throughout the years. Four themes were selected for this report: 1) practitioner training, 2) working with visuals, 3) practice reflections, and finally 4) small and medium-sized enterprises
Sønderskov udgravningsrapport (excavation report): FHM5662 Sønderskov, Rugaard, Djursland, Rosmus sogn, Djurs Sønder herred, tidl. Randers amt. Sted nr. 14.02.11. Sb. nr. 112
Som en del af forskningsprojektet Time and Causality: a non-linear approach to prehistoric landscape change, financieret af Danmarks Frie Forskningsfond, gennemførtes i oktober 2015 en mindre undersøgelse af en skelvold og en terrassekant i det store fossile system af oldtidsagre i Sønderskov på det østlige Djursland. Hovedformålet var at opnå ny viden om tidspunktet for anlæggelsen af afgrænsningerne i marksystemet, og om over hvor lang tid afgrænsningerne var akkumuleret. Der blev udtaget prøver til 14C- og OSL-datering; selvom resultaterne af disse er forbundet med betydelige biases tyder de på, at skelvoldene kan have påbegyndt at akkumulere allerede i yngre bronzealder, og der antydes yderligere aktivitetsfaser i både Tragtbægerkultur og vikingtid.
Project Half Double: results of phase 1 and phase 2 - June 2019
The purpose of this report in a series of reports from Project Half Double is to present the final overall results from phase 1 and phase 2 of Project Half Double as well as to describe the nine pilot projects from phase 2 in detail
Retorik og didaktik: For nye forelæsere
Mange nye undervisere på de videregående uddannelser bliver kastet ud i at skulle forelæse uden at få tilstrækkelig instruktion i, hvordan man gør det. Denne e-bog er skrevet til dig, der er ny forelæser. Hvis du føler dig en smule usikker i rollen, er det ikke så mærkeligt, for hvornår er der egentlig nogen, der har lært dig at forelæse?
Det svære er ikke at forstå, hvad der skal til for at være en god forelæser i teorien. Det svære er at føre teorien ud i praksis. De færreste har naturtalent for at forelæse. Som ny forelæser skal du tænke, at du skal i gang med at lære at blive forelæser. Til det får du brug for et begrebsapparat, så du kan sætte ord på og selvevaluere din praksis.
I denne e-bog gennemgår Helle Hvass og Ole Eggers Bjælde den retoriske femkant og viser, hvordan den kan hjælpe dig som ny forelæser med at afklare vigtige spørgsmål under forberedelsen af dine forelæsninger, med at give dig overblik over nogle af de valg, du skal træffe, og med at evaluere forelæsninger
Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber
Denne rapport indeholder en omhyggelig analyse af de måletekniske egenskaber af de nationale test i læsning i 8. klasse i 2017. Analyserne bygger på svarene på alle opgaver fra alle 48.481 elever i 8. klasse i 2017. Analysen er foretaget ved hjælp af den samme Rasch-model som blev anvendt i forbindelse med udviklingen og afprøvningen af de nationale test. Eventuelle forskelle på det som analysen af datamaterialet fra 2017 måtte afsløre, i forhold til det som de nationale test producerer, kan derfor ikke skyldes at denne analyse bruger andre metoder og stiller andre krav til test, end dem der blev brugt i forbindelse med udviklingen af de nationale test.Resultaterne af analysen kan ganske kort opsummeres på følgende måde:1) Nationale test anvender opgavernes sværhedsgrader til at udvælge opgaver til elever og til at beregne mål for hvor dygtige eleverne er. Disse sværhedsgrader er forkerte, og der var i 2017 mange tilfælde af meget store forskelle på de sværhedsgrader som nationale test benytter, og de sande sværhedsgrader.2) Konsekvensen af at nationale tests sværhedsgrader er forkerte, er at beregningerne af dygtigheden er forkert og kan være direkte vildledende. Analyserne i kapitel 4 giver flere eksempler på at det rent faktisk er tilfældet, både når man ser på testresultater for enkelte elever, og når man ser på fordelingen af læsefærdigheden i 2017. Nationale tests resultater tegner med andre ord et forvrænget billede af situationen.3) Anvendelsen af forkerte sværhedsgrader betyder at den adaptive algoritme vælger opgaver på en uhensigtsmæssig måde som – selvom målingerne af dygtigheden ikke havde været systematisk forkerte, og selvom analyserne også viser at den adaptive algoritme fungerer som den skal – ville forringe sikkerheden på målingerne. Resultaterne i kapitel 4 og 5 giver flere eksempler på at dette ikke blot er noget der kan påvises at følge logisk af problemerne med sværhedsgraderne, men at det også kan ses i data fra 2017.4) Undersøgelsen i kapitel 4 af opgavernes tilpasning til eleverne viser at der i to af de tre områder som eleverne testes i (profilområder), kun er et meget begrænset udvalg af opgaver til dygtige og meget dygtige elever. Det kan betyde at disse elever vil opleve at få de samme opgaver i den obligatoriske test som de allerede har fået i den frivillige test, og det betyder at de skal besvare flere opgaver end nødvendigt for at opnå tilstrækkelig sikkerhed på resultatet.5) Med hensyn til usikkerheden viser analyserne også at ministeriets beslutning om at slække på kravene til målingernes sikkerhed fører til testresultater der er så usikre at de er uanvendelige på elevniveau. Dette problem ville også være der selvom der ikke var problemer med opgavernes sværhedsgrader, men fejlene i sværhedsgraderne forstærker problemet med usikkerheden.6) En undersøgelse af datas tilpasning til Rasch-modellen i kapitel 4 viser at der ikke er belæg i data for at sige at de tre profilområder i læsning måler én og samme færdighed, men analysen tyder på at det kan give mening at se afkodning og tekstforståelse som én dimension. En sådan sammenlægning af profilområder ville kunne forøge sikkerheden på elevernes resultater.7) Analyserne i kapitel 5 viser at der er situationer hvor elevens færdigheder i læsning ikke kommer til udtryk i dele af testforløbet, og at beregningerne derfor systematisk undervurderer hvor godt eleven læser. De nævnte situationer, hvor dele af testforløbet er mislykkedes, er hyppigst i starten af forløbet, men forekommer også undervejs. Denne analyse kan ikke sige noget konkret om hvor ofte der er problemer med dele af testforløbene, men vi kan konstatere at det var særdeles let at finde sådanne eksempler ved blot at kigge datamaterialet igennem. Af den årsag forventer vi at hyppigheden af delvist mislykkede testforløb hvor elevernes færdigheder undervurderes, er med til at tegne et mere pessimistisk billede af danske elevers læsefærdigheder, end der er belæg for
Modelling of reinforced concrete in the serviceability limit state: A study of cracking, stiffness and deflection in flexural members
The objective of the present thesis is to advance the understanding of the behaviour related to cracking in reinforced concrete, as well as improve modelling of flexural members in the serviceability limit state. This should create a stronger connection between modelling of the two limit states of design, and lead to better utilisation of both concrete and reinforcement. One of the main issues within the subject of reinforced concrete in the serviceability limit state, addressed in this thesis, is that focus has for many years primarily been on investigations concerning the ultimate limit state. Research within the serviceability limit state thus lags behind, where models lack physical transparency and are merely conservative estimates. Furthermore, the different aspects of the serviceability limit state, namely the estimation of crack widths, stiffness, and deformation are not coherently modelled with a general way of interpreting the physical behaviour. This particularly concerns the effect of tension-stiffening on the flexural stiffness, which is addressed empirically or sometimes even ignored. The thesis proposes an approach to evaluate all the important aspects of the serviceability limit state which was developed from one requirement; that both crack widths, flexural stiffness, and deflection, can be estimated from coherent physical considerations of how flexural members behave, analogue to the models for designing reinforced concrete in the ultimate limit state. This requirement resulted in an approach based on the knowledge of one single parameter; the crack spacing. The approach assumes that all deformation takes place solely in the cracks, which means that crack widths can be estimated from the crack spacing and the mean strain in the reinforcement. Since the crack spacing is the foundation of the entire approach, it was considered crucial to gain as much knowledge as possible about this parameter. This is achieved, firstly, through a thorough literature review and, secondly, a comprehensive empirical study of crack spacings in 142 tensile tests and 462 flexural tests from the literature which are treated statistically. To minimise the influence of the randomness associated with cracking in concrete, a large amount of data was required. From the ambition of establishing a database of comparable data and to avoid subjectivity, all crack spacings have been collected in the same manner; by consistently measuring them from photos of the crack patterns. For regression analysis of the crack spacings, the beams are grouped into two categories; laboratory beams, smaller than 300mm in effective depth, and structural beams, larger than 300mm. From both the empirical study and the results of a series of conducted tests, the two categories are observed to behave differently with respect to the crack patterns and crack spacings. Both categories of beams are analysed with respect to two different types of cracks; the secondary cracks and the primary cracks which individual crack spacings are measured at the level of the reinforcement and at mid-height of the members, respectively. The results of the regression analysis showed that only one type of crack develops in the laboratory beams with a spacing controlled primarily by the bond parameter; phi_s/rho_s. However, a large random scatter is associated with the crack spacing in laboratory beams, whereas the conclusions for the structural beams is much clearer. In these beams, the primary crack spacing is found to be linearly proportional to the effective depth, while the secondary crack spacing showed dependency on both the cover and the phi_s/rho_s-ratio. Nevertheless, these two parameters are found to largely describe the same variation in the crack spacing and their relation is therefore investigated further. The proposed approach is seen to agree well with the test results of beams subjected to four-point-bending as well as it shows slightly better results than the Eurocode model for predicting deflections. From these positive results of the approach, a potential for future studies is seen in using the same fundamental assumptions for modelling other aspects of the behaviour of reinforced concrete
Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtilbud
Denne udgivelse rapporterer fra projektet Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtilbud, som Fremfærd Børn tog initiativ til i 2017. Baggrunden var et ønske om at undersøge pædagogisk praksis, der formår at sikre børn i udsatte positioner trivsel og aktiv deltagelse i fællesskaberne til trods for en relativ høj andel børn i udsatte positioner i de pågældende dagtilbud. Formålet er at beskrive, analysere og diskutere hvordan 20 danske dagtilbud beliggende i såkaldte socialt belastede boligområder med relativt mange børn i udsatte positioner skaber trivsel og frugtbare deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner.Denne udgivelse rapporterer fra projektet Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtilbud, som Fremfærd Børn tog initiativ til i 2017. Baggrunden var et ønske om at undersøge pædagogisk praksis, der formår at sikre børn i udsatte positioner trivsel og aktiv deltagelse i fællesskaberne til trods for en relativ høj andel børn i udsatte positioner i de pågældende dagtilbud. Formålet er at beskrive, analysere og diskutere hvordan 20 danske dagtilbud beliggende i såkaldte socialt belastede boligområder med relativt mange børn i udsatte positioner skaber trivsel og frugtbare deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner
Børnelitteratur i transmedial bevægelse
Afhandlingen Børnelitteratur i transmedial bevægelse undersøger, hvordan aktuel børne- og ungdomslitteratur indgår i bevægelser på tværs af medier med særligt fokus på, hvilken betydning digitale medier har for disse bevægelser samt bevægelsernes betydning for forståelsen af det børnelitterære værk. Undersøgelsen peger på relationer på tværs af medier som en tendens i digitale litterære værker for børn og analyserer de forbindelser der opstår og etableres imellem medierne. Bevægelserne reflekterer, hvordan mediehierarkiske opfattelser er i opløsning i og omkring samtidig børne- og ungdomslitteratur og litteratur i det hele taget.“Bevægelser” favner for det første de praksisformer, som producenter og afsendere af transmediale kompositioner indgår i, altså dét at komponere og distribuere fortællinger og oplevelser, som spreder sig over flere medier. For det andet beskriver det de tekst- og værkinterne bevægelser, som opstår på tværs af medier, fx udbygningen af en fiktiv verden gennem baggrundshistorier, som udfoldes i et andet medie end det, hvor den fiktive verden blev etableret, eller adaptationen af en tekst fra ét medie til et andet, som i medieskiftet involverer en kreativ og fortolkende udvidelse af forlægget. Og for det tredje fremstiller ordet den konkrete bevægelse eller handling, som en modtager må foretage for at følge den vej, som en tekst udstikker, fx den bevægelse og de handlinger en papirbog tilskynder en modtager til at foretage ved at rumme en QR-kode til et website.Gennem tre forskningsartikler analyserer afhandlingen tre udvalgte eksempler på transmediale kompositioner for børn og unge, hvor der i både større og mindre skala opstår et samspil og en vekselvirkning mellem papirbårne og digitale udtryksformer og medier, som på hver deres måde udfordrer gængse forestillinger om og tilgange til det børnelitterære værk. Det analytiske genstandsfelt udforskes med henblik på at svare på følgende forskningsspørgsmål:Hvilke teorier, metoder og begreber er relevante at inddrage og udvikle i forhold til at analysere og forstå børnelitterære værker som indgår i transmediale kompositioner?Hvordan kommer udvekslinger og bevægelser på tværs af medier til udtryk som en særlig aktuel konsekvens af digitalisering i børne- og ungdomslitteratur? Og hvilke relationer mellem medier etableres på baggrund af disse bevægelser?Hvilke konsekvenser har resultaterne af disse undersøgelser for opfattelsen af begrebet tekst og det litterære værk?Det er en central præmis for afhandlingen at betragte børnelitteratur som en litteratur- og kunstform, der gensidigt udvikler og selv udvikler sig i samspil med de medier og teknologier, der bærer den. Fra et litteraturforskningsperspektiv, argumenterer afhandlingen for, at transmediale kompositioner og fortællestrategier fordrer nye begreber og analytiske tilgange, som med fordel kan trække på begreber og metoder fra den moderne boghistorie og medievidenskaben. Hverken de transmediale kompositioner i sig selv eller litteraturen som indgår i dem, lader sig nemlig begribe fyldestgørende ud fra en tekstanalytisk tilgang, der primært fokuserer på skrevet tekst eller som betragter teksten eller det litterære værk som en afrundet, stabil enhed. Det litteratursyn, som knytter an til en sådan tekstfokuseret analyse, bygger på en grundidé om, at litteratur kun eksisterer i bøger med skrift på papir. Transmediale kompositioner bryder desuden med gængse litterære genreforståelser og kategoriseringer, idet sådanne kompositioner kan tilbyde væsensforskellige indgange til “værket” og et fiktivt univers, som kan appellere til forskellige modtagere (voksne såvel som børn og unge). Endelig lægger litteraturens inkorporering i transmediale kompositioner op til en diskussion af, hvor litteraturens grænser går, men ikke mindst også til en diskussion af, om en sådan grænse overhovedet eksisterer. Med henblik på at forstå, hvordan den aktuelle transmediale medievirkelighed påvirker den litteratur, børn møder, tager afhandlingen således udgangspunkt i en bred tekst- og litteraturforståelse; en forståelse som løsriver litteratur fra bogmediet og som bygger på en præmis om, at litteratur er en intermedial kunstart.På baggrund af dette brede børnelitteratursyn anlægger afhandlingen en interdisciplinære tilgang til sit genstandsfelt gennem inddragelse og kombination af nyere forskning i og tilgange til børnelitteratur, den moderne boghistoriske og litteratursociologiske tilgang, samt medievidenskabelige begreber som konvergenskultur, transmedia storytelling og adaptation.Den forskningsmæssige brede forståelse af børnelitteratur afspejler sig i afhandlingens inddragelse af teori og analytiske redskaber fra aktuel forskning i digital (børne)litteratur. Den metodiske kombination af indsigter fra forskning i digital (børne)litteratur med den moderne boghistoriske tilgang til tekster og det litterære værk viser nye analytiske veje til undersøgelser af børnelitteratur. Feltet for digital (børne)litteratur og dets redskaber er relevante for afhandlingen, idet digitale medier og formater spiller en væsentlig rolle i de bevægelser på tværs af medier som aktuel børnelitteratur etablerer og er en del af. Afhandlingen beskæftiger sig med digitale såvel som trykte børnelitterære tekster, herunder tekster som ikke blot består af skrift, men som kombinerer skrift, billede, lyd, musik, animation og interaktivitet og som på forskellige måder skaber udvekslingsforhold på tværs af medier og dermed overskrider mediematerielle grænser. Genstandsfeltet kalder hermed på en teoretisk og metodisk tilgang, der dels bibringer analyseredskaber og begreber som ikke er snævert forbundet med hverken skrift eller bogmediet, dels medtænker værkeksterne strategier og vilkår.Ud fra en idé om et frugtbart samspil mellem blandt andet boghistorie og litteraturkritik fremhæver N. Katherine Hayles den aktuelle og fremtidige vigtighed af det, hun kalder den mediespecifikke analyse, som en ny, mere kvalificeret analytisk tilgang til litteratur, som ikke er bundet til papirbogen. Hayles’ materialitetsbegreb og argument for at betragte litteratur som et samspil mellem form, indhold og medie udgør en væsentlig del af fundamentet for afhandlingens analytiske greb. For at beskrive dét, at en fortælling udfoldes på tværs af medier, som en værkintern bevægelse, og de værkeksterne betingelser og arbejdsmetoder knytter afhandlingen også an til medievidenskaben gennem brugen af Henry Jenkins’ begreb transmedia storytelling. Begrebet operationaliseres analytisk gennem den mediespecifikke tilgang til de transmediale kompositioner, der netop tager mediernes medialitet og materialitet alvorligt som en del af betydningsdannelsen.På baggrund af disse mediespecifikke analyser peger afhandlingens udvikling af begrebet klyngeværk både på det problematiske i overhovedet at afgrænse det litterære værk og i forlængelse heraf på et behov for en mere dynamisk forståelse af værkbegrebet. En forståelse som lader grænserne for det litterære værk være plastiske og inklusive, så den kan rumme, at litterære værker i dag indgår i bevægelser på tværs af medier, som gør det diskutabelt dels at indskrænke forståelsen af det litterære værk til skriften og bogmediet, dels at isolere det litterære værk fra andre kunstarter. Et klyngeværk opstår, idet en autorial kilde (en person eller et kollektiv af personer) udgiver en række selvstændige værker eller produkter ofte i forskellige medier, som har narrative overlap og som samtidig rummer noget individuelt, der føjer noget til og udvider den fælles helhed. Produkterne er ligeledes udgivet med korte intervaller, så de er tilgængelige for modtageren på nogenlunde samme tid. I et klyngeværk er det blandt andet på grund af udgivelsernes samtidighed vanskeligt at tale om ét originalt, oprindeligt værk. Den mediespecifikke analyse og materialitetsbegrebet kan her anvendes til at identificere overlap og tilføjelser. Disse overlap og tilføjelser – eller gentagelser og udbygninger – består netop ikke nødvendigvis i, at plottråde trækkes på tværs af medier, som Jenkins’ transmedia storytelling-begreb lægger op til, men ofte i mere komplekse, mediespecifikke aspekter af den æstetiske oplevelse. Her trækker afhandlingen på Christy Denas argument for, at adaptation kan være en arbejdsmetode i transmedial praksis, hvis det er forfatteren/den autoriale kilde selv, der står bag adaptationen. Betragtet som et resultat af transmedial praksis kan adaptation således godt finde sted fra starten, som idéen om klyngeværket peger på og italesætter den æstetiske effekt af.Afhandlingens første artikel “Børnelitteratur i udbrud. Transmediale bevægelser i nutidig børnelitteratur”, som er udkommet i Passage – Tidsskrift for Litteratur og Kritik (2016) undersøger relationer på tværs af medier, men bidrager i særdeleshed til at eksemplificere, hvordan en mediespecifik analyse kan belyse klyngeværker som en form for transmedia storytelling, der opererer på en mindre og mere kompleks skala end større transmediale franchises. Artiklen tager afsæt i en samling udgivelser, der alle går under navnet The Numberlys og som er produceret af amerikanske Moonbot Studio. Med disse udgivelser er det vanskeligt at tale om, at nogle er versioner af eller på anden vis afledt af én bestemt udgivelse, men samtidig vil et flygtigt blik på udgivelserne konstatere, at de alle fortæller den samme historie; den samme fabula. Artiklen sætter fokus på de konkrete medierepræsentationers særegne måde at formidle The Numberlys på, samt på hvordan der knyttes forbindelser på tværs af disse medierepræsentationer således, at The Numberlys på trods af sine mange selvberoende “enheder”, der tilsyneladende fortæller den samme historie, fremtræder som en større helhed, hvor summen er større end de enkelte dele; som et klyngeværk og et mikronarrativt system. Som case repræsenterer The Numberlys og Moonbot Studios’ praksis et internationalt udblik samt et state of the art-eksempel på inddragelsen af ny digital teknologi (eksemplificeret bl.a. ved brugen af augmented realityteknologi) i samspil med børnelitterære udtryksformer. Gennem analysen af The Numberlys belyser artiklen dels en specifik transmedial praksis, dels hvordan den mediespecifikke analyse kan udpege forskellige medieadaptationers udbyggende karakter og derfor gør det relevant at betragte dem som en del af en transmedia storytelling-strategi.I den engelsksprogede artikel “Harry Potter, The Boy with Many Faces”, som udkommer i Christopher E. Bell (red.): Harry Potter Studies Collected Volume i 2019, undersøges de nye gennemillustrerede udgaver af Harry Potter-serien og Harry Potter-franchisen som transmedial børnelitteratur. Med de nye illustrerede bøger viser afhandlingen, hvordan adaptation indenfor et transmedialt, narrativt makrosystem udgør en særlig aktuel transmedial mikrobevægelse. Denne form for mikrobevægelse udgør et modstykke til mere eksplicitte transmediale udbygninger af et narrativt system, hvor nye fortællinger kortlægger helt nye områder af den fiktive verden. Analysen er koncentreret om samspillet mellem værkinterne bevægelser og værkeksterne strategier og vilkår og belyser udviklingen af Harry Potter-universet som transmedial praksis. Med sit fokus på og analyse af en illustreret bog, den illustrerede Harry Potter and The Sorcerer’s Stone (2015), viser artiklen, at virkningerne af den stigende digitalisering ikke kun har betydet, at børnelitteratur er blevet digital på forskellige måder, men også at børnelitteratur i bogform indgår i mere komplekse bevægelser på tværs af medier end tidligere, der udfordrer etablerede forståelser af litteraturteoretiske og analytiske begreber som tekst og værk.Afhandlingens tredje artikel “A Chinese Cluster: Danish Born-Digital Comic as Source for Transmedia Design and Innovation”, som er udkommet i det amerikanske tidsskrift Paradoxa i temanummeret Small Screen Fictions (2017), belyser gennem casestudiet af Shanghai 1927-projektet fra en specifik dansk kontekst, hvordan værkeksterne vilkår påvirker udviklingen af et digitalt født, transmedialt ungdomslitterært værk, og hvordan sådanne indsigter kan informere den værkinterne analyse. I analysen af denne case tager artiklen højde for, at hovedbestanddelen i Shanghai 1927-projektet er den digitale tegneserie Pigen fra Shanghai og undersøger, hvilke bevægelser på tværs af medier den etablerer, samt hvilken funktion og betydning bevægelserne har. For at kunne undersøge projektets transmediale relationer forholder analysen sig til den digitale tegneseries særegne “kropssprog” og belyser på baggrund heraf Pigen fra Shanghai som et intrakompositionelt transmedialt fænomen, idet den rummer indlejrede, korte animationsfilm, som udvider tegneseriens fiktive verden. Den digitale tegneserie etablerer desuden forbindelser via direkte links og paratekster til det fiktive online magasin Shanghai Modern, som også rummer det faktuelle opslagsværk Shanghai Leksikon. Tegneserien italesættes som “ugens tegneserie” i Shanghai Modern, og de forskellige medier bliver således en del af den samme fortælling og verden. Inkluderingen af den værkeksterne kontekst viser, hvordan der udover disse bevidste relationer mellem medier også opstår uventede og afledte transmediale relationer til og feedback-mekanismer mellem andre produktioner; mellem Shanghai 1927-projektet og den audio-visuelle forestilling Never Ending Shanghai og dens afledte produktioner. Artiklen anskueliggør relationen mellem Shanghai 1927-projektet og Never Ending Shanghai som et resultat af en transmedial praksisform, der opstår i arbejdet med digitale produktioner under specifikke økonomiske og kulturelle omstændigheder, og foreslår at betragte produktionerne som en samtidig flerhed, som et klyngeværk.Casestudierne i afhandlingen præsenterer således en måde at analysere og forstå litteratur som etablerer og indgår i relationer på tværs af medier, fordi dette udgør en tiltagende del litteraturens ændrede situation, ikke mindst i kraft af udviklingen i digital (børne)litteratur og fordi den trykte bog i stadig højere grad også indgår i mere komplekse udvekslinger med andre medier. Det er en central erkendelse i afhandlingen, at disse analyser fra et litteraturteoretisk perspektiv viser et behov for at udvikle nye begreber for at kunne favne resultaterne af nye praksisformer, herunder den mediekulturelle og æstetiske udvikling, som litteraturen er en del af. Afhandlingens udvikling af begrebet klyngeværk er et direkte resultat af dette. Konsekvenserne ved ikke at tage højde for disse bevægelser og relationer på tværs af medier og hermed afgrænse den litterære analyse til fx bogmediet og skriften er, at væsentlige elementer forbigås i en analyse – i visse kompositioner kunne dette fx være plotpointer. Styrken ved tilgangen er, at man får et holistisk og nuanceret billede af, hvad et værk er og kan være også i en barnemodtagers og en producentens perspektiv. Afhandlingen viser ligeledes, at digitale og transmediale kompositioner oftest kræver, at mange forskellige fagligheder og tekniske kompetencer indgår i tætte samarbejder om at designe og producere digital, transmediale værker. Med en udvidelse af den moderne boghistoriske inddragelse af værkeksterne vilkår, hvor aktuelle litterære tekster betragtes som rodfæstet i en bestemt historisk mediekulturel og teknologisk virkelighed, viser denne afhandling, at en øget indsigt i og forståelse for disse processer kan føre til mere nuancerede tekstanalyser på et grundlag i overensstemmelse med værkernes karakter.Fremfor at afgrænse litteraturbegrebet undersøger denne afhandling i stedet litteratur for børn og unge som del af og i udveksling med en alsidig mediekultur, hvor det snarere er relevant at spørge, hvordan en bestemt medieudgivelse er litteratur. Idéen om klyngeværket peger på et behov for at betragte det litterære værk og teksten som inklusive, plastiske, formbare begreber, ligesom det afspejler et behov for analytiske redskaber, hvormed man kritisk kan forholde sig til udtryksformer og værker som børn og unge møder i og på tværs af forskellige medier i dag
Urban building energy modelling for retrofit analysis under uncertainty
Urban building energy modelling (UBEM) is a growing research field that seeks to expand conventional building energy modelling to the realm of neighbourhoods, cities or even entire building stocks. The aim is to establish frameworks for analysing combined urban e˙ects rather than those of individual buildings, which city governments, utilities and other energy policy stakeholders can use to assess the current environmental impact of our buildings, and, maybe more importantly, the future e˙ects that energy renovation programmes and energy supply infrastructure changes might have. However, the task of creating reliable models of new or existing urban areas is diÿcult, as it requires an enormous amount of detailed input data – data which is rarely available. A solution to this problem is the introduction of archetype modelling, which is used to break down the building stock into a manageable subset of semantic building archetypes, for which, it is possible to characterize their parameters. It is the focus of this thesis to explore and develop new methods for stochastic archetype characterization that can enable archetype-based UBEM to be used for accurate urban-scale time series analysis.The thesis is divided into three parts. The first part acts as an introduction to case study data of the residential building stock of detached single-family houses (SFHs) in Aarhus, Denmark, which is used throughout the thesis for demonstration purposes.The second part concerns the development of methods for archetype modelling. Bayesian methods for archetype parameter calibration are presented that incorporates the variability of the underlying cluster of buildings, and correlation between parameters, to enable informed predictions of unseen buildings from the archetype under uncertainty. The capabilities of archetype-based UBEM are further widened through the introduction of dynamic building energy modelling that allows for time series analysis.The third part of the thesis is devoted to demonstrating the usefulness of the proposed archetype formulation as a building block for urban-scale applications. An exhaustive test scheme is employed to validate the predictive performance of the framework before establishing a city-scale UBEM of approx. 23,000 SFHs in Aarhus. It is used to forecast citywide heating energy use from 2017 up until 2050 under uncertainty of energy renovations and climate change.Overall, the proposed archetype-based UBEM framework promises very useful for fast, flexible and reliable urban-scale time series analysis, including forecasting the effects of energy renovation or city densification, to establish an informed basis for energy policy decision-making