AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Købstaden og den nye by: Ringkøbing og Skjern i afhængige og uafhængige variabler 1880-1921
Get PDFDenne ph.d.-afhandling er en undersøgelse af struktur og agens i to vestjyske nabobyer 1880-1921. Ringkøbing er en gammel købstad med rødder i middelalderen, hvorimod den langt yngre Skjern er resultat af markedsøkonomi og ny infrastruktur i det sene 1800-tal.
Med hvilke ligheder og forskelle udviklede økonomi og befolkningsforhold sig i Ringkøbing og Skjern 1880-1921, og lader udviklingen sig forklare i perspektiver af generel økonomisk og geografisk strukturel årsag af hvilken, de to vestjyske byers forhold og udvikling var afledt virkning?
Hvilke ligheder og forskelle gjorde sig gældende i relationerne i Ringkøbing og Skjerns elitenetværk 1880-1921, og agerede de to byers centrale aktører i parallelitet eller forskellighed? I hvilken grad var disse relationelle og personlige strukturer drivende for byernes udvikling?
Afhandlingen rammesættes med en introducerende del med kapitler om historiografi, teori, metode og vestjysk kontekst. Kapitel 1 om den eksisterende forskning og dens teoretiske perspektiver introducerer det centrale begrebspar afhængig og uafhængig variabel i byhistorie. Forskning i bysystem og rumlig segregering identificeres med det første, studier om den lille by med forening som prisme med det andet. Kapitel 2 introducerer centrale teoretiske perspektiver fra den byhistoriske governanceforskning og fra Mustafa Emirbayers relationelle sociologi, der informerer arbejdet med den uafhængige variabel. Det tredje kapitel placerer afhandlingen i den digitale historie. Folketællinger fra de to byer 1880, 1901 og 1921 gøres til genstand for database, og analyser præsenteres ved brug af Geographic Information Systems (GIS) og Social Network Analysis (SNA). Det indledende hovedafsnit afsluttes med kapitel 4 om det danske og det vestjyske bysystem og om relevante regionale og lokale perspektiver i forhold til afhandlingens forskningsspørgsmål.
Spørgsmålet om struktur og agens gøres til genstand for undersøgelser i en analysestrategi, der udfoldes i to hoveddele:
Det første kapitel i del I adresserer identifikation af den lille bys befolkning i folketællinger fra tiden omkring 1900. Kapitel 6 udgøres af en direkte sammenligning af de to byer, hvad angår befolkningsforhold, indkomst, immigration, erhverv og husstande. Derefter følger kapitlerne 7-8 om byernes indre geografiske udvikling. Den samlede konklusion for disse kapitler om de to byer set som afhængige variabler angår en ret vidtrækkende ensartethed trods forskellige historiske udgangspunkter og forskellige vækstrater. Dette resultat relateres til de ret ens geografiske forudsætninger og ret ens udviklinger i landbruget i de to byers oplande.
Del II, hvor de to byer studeres med uafhængig variabel som overskrift, indledes med kapitel 9, hvor analysegenstanden indsnævres fra totale befolkninger til centrale aktører i kultur og økonomi. Efter et kort kapitel, hvor disse mindre grupper gøres til genstand for undersøgelser svarende til dem i kapitel 6, udgøres de centrale kapitler i del II af netværksanalyser angående relationer og grupperinger blandt disse kredse. Kapitel 11 om Ringkøbing fokuserer på håndværksmestrenes gradvist ændrede adgang til købstadens elite. Kapitel 12 om Skjern bygges op omkring de religiøse vækkelsers rolle i den nye bys elite. Disse perspektiver sammenlignes i kapitel 13, hvor de to byer underkastes undersøgelserne vice versa i kortere form. Det afsluttende kapitel i del II udgøres af en serie portrætter af enkeltpersoner fra begge byer med henblik på at eksemplificere og uddybe analyserne af forhold mellem agens og struktur. Del II munder ud i en mere kompleks konklusion end del I. Inden for de langt hen ad vejen ensartede økonomiske og geografiske strukturer agerede byernes førende mænd i forskelligartede kulturelle situationer. I Ringkøbing var der tradition og familier, der imidlertid blev ved deres gamle strategier for handel og administration, således at der også blev plads til nye grupper inden for håndværk og industri. Ved undersøgelsesperiodens slutning observeres tendenser til en mere opdelt elite. Den nye by Skjern på den anden side var en situation uden traditioner. Her måtte de førende mænd etablere rammer for både samarbejde og konkurrence fra bunden. I denne forbindelse spillede de religiøse bevægelser en rolle som institutioner, hvor individer kunne operere skiftevis i konkurrence og fælles interesse
Lærerens dilemma - mellem ideal og praksis: En virksomhedsteoretisk analyse af progressiv undervisning med it i dansk
Get PDFDenne ph.d.-afhandling bidrager til det fagdidaktiske forskningsfelt inden for læreruddannelsen med viden om dansklæreres didaktiske praksis med it-understøttet progressiv undervisning i udskolingen. Afhandlingen leverer et svar på spørgsmålet om, hvordan progressiv undervisning med it i dansk kan designes, og hvad der foregår, når fire forskellige dansklærere integrerer et sådant didaktisk design i en iterativ proces. Afhandlingen leverer dermed et bud på, hvordan progressiv undervisning, som placerer sig mellem skolereformen og det 21. århundredes kompetencers krav om et problemorienteret curriculum, elevcentrerede undervisningsdesign og en øget anvendelse af it i undervisningen, kan udformes.Rammen om projektet sættes ved at identificere en samfundsdiskurs, som efterspørger en øget anvendelse af innovativ undervisning med it i folkeskolen, hvor eleverne lærer gennem aktiv undersøgelse af omverdenen. Denne diskurs dokumenteres bl.a. med reference til ICILS-undersøgelsen, policy papers om det 21. århundredes kompetencer, folkeskolereformen, Fælles Mål og en endnu ikke udgivet kvantitativ undersøgelse af brugen af it-baserede læremidler i dansk (Ananiadou & Claro, 2009; Bundsgaard et al., forthcoming, 2014). På denne baggrund opstiller afhandlingen et treleddet forskningsspørgsmål, som spørger til 1) hvad der kendetegner lærerens fagdidaktiske praksis med elevcentreret undersøgelsesorienteret undervisning med it i dansk, 2) hvilke potentialer og barrierer som viser sig i lærerens arbejde, og 3) hvorfor de opstår.Afhandlingens empiriske grundlag er en række kvalitative analyser af empiri, som er genereret gennem to interventioner på to forskellige skoler i 8. klasse i dansk. Empirien beskriver fire dansklæreres arbejde med det didaktiske design tæt.I afhandlingen beskriver jeg interventionens logik og historiske baggrund og opstiller begrebet elevcentreret undersøgelsesorienteret undervisning med it. Begrebet føres tilbage til John Deweys teori om den progressive skole og kobles til Wolfgangs Klafkis kritiske-konstruktive didaktik. Begge teorier bruges som argument for at tilrettelægge en erfaringsbaseret og undersøgende undervisning med det mål at udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence. Som et middel til at nå dette mål argumenterer jeg for nødvendigheden af at integrere et multimodalt tekstbegreb i danskfaget. Som belæg for dette tekstbegreb redegør jeg for socialsemiotisk teori om multimodalitet og diskuterer denne i forhold til digitale multimodale tekster i danskfaget. Endelig redegør jeg for det didaktiske design, som jeg har udviklet, og som integrerer ovenstående elementer i interventionerne.Centralt i dette design er de it-understøttede metodikker og inddragelsen af digitale læringsobjekter og multimodale tekster. På baggrund af aktuel it-didaktisk forskning argumenterer jeg for, at innovativ it-didaktisk praksis først og fremmest er et spørgsmål om at forandre traditionelle undervisningsformer med praksisstilladserende, elevcentrerede og undersøgelsesorienterede metoder.I afhandlingens metodeafsnit begrunder jeg anvendelsen af design-based research som metodologisk tilgang. Det konkrete forskningsdesign i nærværende studie udgøres af en iterativ interventionsproces i to faser, hvor forskeren både deltager og observerer i fase 1, men i fase 2 ikke længere deltager og kun observerer. Dette gør det muligt at observere designet uden forskerens mellemkomst. Formålet var at indsamle empiri om lærernes refleksioner over og handlinger med designet i en iterativ proces. I processen inddrages praksisfeltets aktører som medskabere, hvorved lærerne og forskeren interagerer. Dette forudsætter en praksisnær forskerposition, som jeg undersøger nærmere via en diskurskritisk analyse af DBR-metodologiske grundlagstekster. Dette leder til en problematisering af metodologiens skjulte hegemoni. På denne baggrund argumenterer jeg for udviklingen af en øget lydhørhed over for de aktører, som involveres i interventionsforskning.De to interventioner fremstilles og behandles i afhandlingen som to casestudier med det formål at beskrive lærernes handlinger og kontekstens kompleksitet. Casestudiets styrke ligger i eksemplets kraft og dets detaljerigdom. Metoden giver derimod ikke grundlag for at generalisere.Herefter fremstilles undersøgelsens primære analyseapparat, som udgøres af virksomhedsteoriens aktivitetssystem (Engeström, 1987). Denne sociokulturelle tilgang er valgt for at kunne indfange og beskrive det dialektiske forhold mellem lærerne og den kontekst, de agerer i. Med udgangspunkt i A.N. Leontjev definerer jeg begreberne motiv/virksomhed og mål/handling som konstituerende for henholdsvis kollektive og individuelle aktivitetssystemer. Disse aktivitetssystemer analyseres efterfølgende.Afhandlingens anden halvdel udgøres af de empiriske analyser af lærernes handlinger med det didaktiske design.Den første analyse udvikles på baggrunden af en kodning af empirien. Kodningen er foretaget ud fra en grounded theory-inspireret tilgang, hvor jeg har skabt kategorier og temaer på baggrund af en nærlæsning af den transskriberede empiri. Det bærende princip i denne proces har været abduktionsprincippet, som har tilladt mig at konstruere og revidere meningstilskrivninger i en fremadskridende fortolkningsproces. De kategorier, som emergerer, viser, at den progressive undervisning i projektet stagnerede undervejs i interventionerne.Herefter følger tre dybdegående virksomhedsteoretiske analyser på baggrund af de udviklede kategorier.I den første analyse undersøger jeg lærernes handlinger som del af en større kollektiv virksomhed, som jeg benævner danskfaget som didaktisk virksomhed. Analysen viser, at lærernes handlinger hæmmes på grund af faktorerne arbejdstidsregler, fællesskabets skjulte værdier og fagsyn samt den lokale arbejdsfordeling. Disse elementer i aktivitetssystemet kommer til udtryk som et bagvedliggende traditionelt syn på danskfaget, som påvirker lærerne, når de skal give respons til eleverne og/eller analysere de multimodale tekster. Samtidig viser lærernes arbejde sig overvejende at være tilrettelagt som et individuelt anliggende, der ikke fremmer fagdidaktisk udvikling.Den anden analyse går tæt på designet som et medierende artefakt for lærernes handlinger. Analysen peger på, at det progressive design udfordrer lærernes danskfaglighed, fordi det indfører et nyt tekstbegreb og et nyt fagsprog om multimodalitet. Lærerne blev trods gode intentioner aldrig fortrolige med dette fagsprog, hvorfor stilladsering af eleverne og respons til digitale multimodale elevproduktioner endte med at være domineret af en traditionel danskfaglig praksis, hvor lærerne ikke formåede at italesætte brugen af multimodale semiotiske ressourcer. Endvidere viste analysen, at dette skyldes et sammenstød mellem artefaktets progressive ideologi og den i aktivitetssystemet etablerede ideologi, som er kulturelt indlejret.Den sidste analyse fokuserer på lærernes it-didaktiske praksis. Analysen viser, at it i undervisningen muliggør en stilladserende praksis, hvor undervisningen bliver iscenesat ved hjælp af it-understøttede læringsobjekter og multimodale tekster. Denne it-didaktiske praksis i interventionerne var imidlertid stærkt personbåret, og analyserne viste, at lærernes refleksive praksis var præget af meget forskellige forestillinger om it i fag. En lærer skilte sig ud ved meget innovative forestillinger, mens de resterende var præget af mere traditionelle forestillinger og forventninger.Samlet set prægede designet lærernes refleksioner og fagdidaktiske praksis, hvorved der viste sig et potentiale for en videre udvikling af progressiv undervisning med it. Imidlertid viste der sig en række double bind-situationer i modsætningerne mellem designets progressive ideal og de kulturbestemte praksisformer og vaner på skolerne. Dette medførte en række dilemmaer mellem designets ideal og de eksisterende aktivitetssystemers praksiskultur, som ingen af lærerne formåede at overvinde.På baggrund af analyserne konkluderer jeg, at det multimodale tekstbegreb i det progressive design repræsenterer en ny må at forstå danskfaget på, som støder sammen med lærernes opfattelse af faglighed og den kulturelt indlejrede forståelse af faget, som trives på skolerne. Afhandlingen er dermed et argument for, at disse fire lærere mangler uddannelse for at kunne imødekomme denne faglige udvikling.Ligeledes kan jeg konkludere, at den fagdidaktiske udvikling af den progressive undervisning synes at have de bedste betingelser for at lykkes gennem en fokuseret fagdidaktisk vejledning af lærerne i tæt relation til en eksperimenterende praksis med et materielt afsæt.Afhandlingens forskningsmæssige bidrag udgøres således af 1) de virksomhedsteoretiske analyser af lærerne; 2) udviklingen af begrebet elevcentreret undersøgelsesorienteret undervisning med it; 3) en model for analyse af forskellen mellem intenderet og realiseret undervisning; samt 4) analysen af forskerrollen i DBR.Afslutningsvis kommer jeg med følgende forslag til videre forskning:En nærmere undersøgelse af, hvordan man kan udvikle og beskrive et operationelt fagsprog, som favner det socialsemiotiske tekstbegreb, der indgår i designet.En nærmere undersøgelse af mulighederne for at stilladsere progressiv undervisning gennem en it-didaktisk praksis, som beskrevet i nærværende studie.Endelig foreslår jeg en nærmere undersøgelse af, hvordan konkret fagdidaktisk udvikling kan implementeres i og ekspandere et aktivitetssystem i forlængelse af det interventionsdesign, som nærværende afhandling har udviklet
A Question of Participation – Disengagement from the Extremist Right: A case study from Sweden
Get PDFRadicalisation, extremism and terrorism take places as responses to a broader societal context of macro social and political moves, both nationally and internationally. Engaging in an extremist group makes an individual changes, because he or she creates an identity relevant to the world of the particular group he or she is involved in. This causes some to need support after they disengage in order to deradicalise and develop new social skills and identities. The complex process thatfollows their disengagement into the development of an alternative identity is the subject of this thesis. Several studies focus on the conditions under which individuals involved in terrorism disengage, providing insight into exit programmesand the need for them, as well as discuss the different approaches used in a rehabilitation effort of (former) terrorists or extremists. This study moves a step further as the thesis adds insight into individuals’ disengagement and deradicalisation processes, by investigating the ways in which participation and social interaction embedded in the Swedish exit programme cause individuals to alter their identity. It thus provides a detailed analysis of the demanding psychological process, which former extremists go through, supported by the exit programme after they have left an extremist group. The study is anthropological and based on fieldwork carried out at EXIT, a Swedish organisation providing support to individuals seeking to leave the extremist right. EXIT uses former right-wing extremists as mentors, who, based on therapeutic dialogue and activities, support their mentees - right-wing extremists wanting to leave the extremist right - in developing alternative world views, ways of self-understanding and identities
Overgange – anbragte unges veje fra skole til uddannelse: Publikation nr. 6 fra følgeforskning af læringsprogrammet Lær for Livet
Get PDFDette er den afsluttende rapport om projektet ’Lær for Livet’, som er et projekt initieret af Egmont Fonden. Via blandt andet årlige intensive læringscamps og løbende mentorordninger som supplement til skolens læringsmiljø har projektet haft som overordnet mål at forbedre anbragte børns skolefaglige præstationer og herigennem øge antallet af anbragte unge, der starter på en ungdomsuddannelse efter skolen. I tilknytning til projektet blev etableret et følgeforskningsprojekt, som blev varetaget af DPU, Aarhus Universitet, der fulgte projektet i årene 2014-2020
Danske daginstitutioners indsatser og disses betydninger for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien 2020/2021
Get PDFDenne rapport præsenterer en række centrale resultater af et forskningsprojekt med fokus på daginstitutioners indsatser og betydning for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien i Danmark.
Forskningsprojektet har indsamlet data i perioden april 2020 til august 2020, og særligt i perioden fra midt april til juni, hvor alle landets daginstitutioner genåbnede efter cirka en måneds nedlukning af landets offentlige institutioner som følge af regeringens retningslinjer. Der er ligeledes indsamlet data i perioden august til oktober 2020, og igen i perioden januar til februar 2021. Der er således tale om tre empiriske nedslag hen over cirka et år af pandemiens forløb i relation til daginstitutionsledere og pædagogisk personale i landets daginstitutioner.
De data, der ligger til grund for denne rapport, omfatter en spørgeskemaundersøgelse rettet mod daginstitutionsledere og en spørgeskemaundersøgelse rettet mod pædagogisk personale i daginstitutioner, geografisk fordelt over hele landet. Fælles for spørgeskemaundersøgelserne er et fokus på at udforske, hvordan daginstitutioner har arbejdet under COVID-19 pandemien, dels under selve nedlukningen i marts-april, hvor flere af landets daginstitutioner har fungeret som nødpasning, særligt for forældre med kritiske samfundsfunktioner, og dels under genåbningsfaserne, der officielt blev påbegyndt i midten af april og især har forløbet hen over forår og tidlig sommer 2020. Derudover er der ad to omgange foretaget en række forskningsinterview med daginstitutionsledere. I første omgang blev der foretaget 10 forskningsinterview i perioden august til november 2020, og i anden omgang er der foretaget 8 forskningsinterview med daginstitutionsledere fordelt på landets daginstitutioner omfattende perioden januar til februar 2021.
Formålet med dette forskningsprojekt har været at kortlægge og udforske, hvordan daginstitutionsledere og pædagogisk personale i en række danske daginstitutioner for 0-6-årige børn løfter den store samfundsmæssige udfordring at håndtere COVID-19 pandemien på landets daginstitutioner
Fulton-projektet. Forskningsrapport
Get PDFDenne rapport, hvis målgruppe er den brede offentlighed med et særligt blik for personale i det pædagogiske område, gør rede for Fulton følgeforskningen og dens resultater i perioden fra 2017 til 2021. Selve Fulton-projektet blev igangsat i 2017 som et samarbejde mellem Fulton Fonden, Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden med henblik på at give udsatte unge i Esbjerg Kommune en mulighed for at komme ud af deres daglige omgivelser og problemstillinger ved at få et ophold på skonnerten Fulton og indgå i skibets daglige aktiviteter.
Hensigten med Fulton-projektet er først og fremmest at få udsatte unge i Esbjerg Kommune ”tilbage på ret køl”. Afhængig af den enkelte unges forudsætninger, har de unge gennem kortere og/eller længevarende ophold på skonnerten Fulton skullet indgå på lige fod med skipper og den øvrige besætning i de daglige aktiviteter, der er forbundet med skonnerten Fultons sejladser i de danske farvande. Dette skal dog ses i sammenhæng med at Fulton samtidig afspejler den klassiske hierarkiske kultur, der altid har været på sejlskibe, og som kan ses som nødvendig for at skibet overhovedet kan sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.  
”Mett hals, handt och ald andenn herlighedt och rettighedt” : Retslig interaktion mellem adel og bønder i Hvetbo herred i 1630’erne
Get PDFI afhandlingen undersøges det, hvordan tre retslige fænomener: værn, herskabspåtale og hals- og håndsret udfoldede sig og forholdte sig til hinanden i retspraksis. Afhandlingen former sig som et detaljeret casestudie af den retspraksis, der udfoldede sig i et herred ved Vendsyssels vestkyst: Hvetbo herred i perioden 1631-35. Med udgangspunkt i de sagstyper, der rejstes på herredstinget, og som var genstand for retslig interaktion mellem godsejerne og fæstebønderne, sammenlignes retspraksis med det lovgivningsmæssige grundlag i de enkelte sagstyper.
Adelens rolle i 1600-tallets retspleje var snævert forbundet med dens status som jordbesiddende klasse. Gennem fæsteforholdet blev den adelige godsejer og hans fæstebonde bundet sammen i et gensidigt afhængighedsforhold. Godsejeren blev ved fæstets indgåelse bondens husbond, og mens godsejeren var afhængig af, at bonden gjorde sin pligt, var bonden afhængig af godsejerens beskyttelse. Dette beskyttelsesforhold, værnsforholdet, omfattede primært, at godsejeren forsvarede bonden i retslige tvister. På den ene side betød fæsteforholdet, at godsejeren kunne indgå som privat part i konflikter med egne fæstere, når disse ikke opfyldte deres forpligtelser. På den anden side var godsejeren forpligtet til at optræde som forsvarer for egne bønder, når disse kom i konflikt med andre bønder. Fæsteforholdet og det deraf afledte værnsforhold var således to af de juridiske mekanismer, som dannede rammen om den retslige interaktion mellem godsejere og fæstebønder.
En tredje mekanisme, som stadig stigende betydning for den retslige interaktion mellem godsejere og fæstebønder, var den såkaldte hals- og håndsret. Der var tale om et standsprivilegium, som første gang blev tildelt den samlede adel i 1536. Privilegiet gav godsejerne ret til at påtale og straffe alle forbrydelser deres fæstebønder begik. Foruden retten til at eksekvere fysiske straffe indbefattede bestemmelsen også en overdragelse af det fulde kongelige sagefald til adelen. Det betød, at adelen ligeledes kunne indkræve alle bøder, deres fæstebønder blev idømt.
Allerede fra begyndelsen ser det ud til at statsmagten forsøgte at udnytte adelens hals- og håndsret, der i udgangspunktet må betragtes som en feudalisering af øvrighedsmagten, som et aktivt våben i den igangværende statsdannelsesproces. Dette skete først og fremmest ved, at godsejerne, i den stærkt voksende strøm af strafferetslig lovgivning i løbet af 15- og 1600-tallet, blev iscenesat som forvaltere af den verdslige øvrighedsmyndighed over deres undergivne bønder. I visse tilfælde formuleredes det ligefrem som godsejernes pligt at påtale og straffe bestemte forbrydelser. Godsejerne kom altså til at spille en central rolle som lokale forvaltere af statens øvrighedsbeføjelser.
Afhandlingens undersøgelser påviser, hvordan godsejerne tilsyneladende uproblematisk navigerede imellem de forskellige roller som privat part, forsvarer og ”offentlig” anklager overfor egne fæstere, selvom rollerne for en udenforstående intuitivt forekommer modsatrettede.
På sin side var værnsforholdet begrænset af, at godsejerne ikke var forpligtet til at værne undergivne, som var åbenlys skyldige i det retsbrud, de var anklagede for. Det havde den konsekvens, at værnspraksis i Hvetbo stort set begrænsede sig til, at sagrejsning på vegne af eller repræsentation af en skadelidt fæster. Et fællestræk ved de sagstyper, hvor det af retsprotokollerne fremgår, at værn var en mulighed, var, at der altid var en privat skadelidt part i sagerne. Dette forklarer delvis, hvorfor der kun blev værnet i 15 % af disse af sager, mens bønderne selv rejste og førte de resterende sager. Foruden de allerede nævnte forhold, skyldtes den relativt lave samlede værnsfrekvens, at godsejeren som altovervejende hovedregel afventede, at bønderne skulle anmode om at blive værnet. Dog skal det påpeges, at der var store forskelle på værnsfrekvensen fra sagstype til sagstype. Vold værnedes f.eks. langt hyppigere end ærekrænkelser eller stridigheder om dyr og løsøre.
Hvor værnsforholdet især rettede sig mod sager, hvor der var en privat skadelidt part, var det kendetegnende for de sager, som var omfattet af hals- og håndsrettens herskabspåtale, at der ofte ikke var en konkret skadelidt part, men at forholdet blev fortolket som en krænkelse af samfundsordenen og den religiøse moral. Dette gjorde sig især gældende på sædelighedsområdet, som udgjorde hovedparten af de sager med herskabspåtale, der blev rejst ved herredstinget i Hvetbo.
I vidt omfang synes de sager, der involverede dødsstraf at være blevet rejst af de relevante herskaber på herredstinget. Især synes der at være et interessant tidsmæssigt sammenfald mellem herskabspåtale af bestemte forbrydelser, som netop på det givne tidspunkt var i statsmagtens søgelys. Hvorvidt sanktionerne blev eksekveret forekommer dog mere arbitrært. I flere tilfælde virker det til, at herskabet var mere interesseret i den økonomiske del af sanktionen end den fysiske. Dette billede genfindes i den store gruppe af lejermålssager. Her var den primære sanktion imidlertid økonomisk, og kun i gentagelsestilfælde eller tilfælde af manglende betalingsevne hjemlede lovgivningen fysiske sanktioner. De fysiske sanktioner ses imidlertid aldrig bragt i anvendelse i lejermålssagerne, uanset om de tiltalte var hjemfaldne hertil. Kendetegnende for lejermålssagerne var, at det stort set aldrig var spørgsmålet om skyld, der blev behandlet på tinge, men derimod herskabets fordring på bøden. Selvom lovgivningen fastsatte specifikke bødekrav for lejermål, åbnede den dog også samtid for, at herskaberne kunne regulere i bødestørrelserne i hvert enkelt tilfælde. Dette foregik gennem den såkaldte aftingning. I aftingningen kunne bønderne appellere til herskabets nåde og bede om nedsættelse af bøden. Studiet af denne praksis i Hvetbo herred peger på, at aftingningen kunne være sat i system således, at bøderne reduceredes efter et bestemt mønster. Formentlig under hensyntagen til den skyldiges betalingsevne. Hvetbomaterialet peger desuden på, at aftingningen, på samme måde som interaktionen på tinge, blev foretaget med fogederne, da hovedparten af herskaberne boede langt fra herredet. Dette er formentlig også et væsentligt led i forklaringen på, hvorfor de fleste bødekrav, der rejstes på tinge, aldrig blev indført i lenenes bøderegnskaber. En anden del af forklaringen var, at en del af bøderne formentlig helt blev eftergivet pga. manglende betalingsevne.
Når godsejerne selv indtog rollen som part i retssager på herredstinget, angik disse som oftest enkelte eller grupper af bønders brud på deres forpligtelser overfor herskabet. Det drejede sig i særdeleshed om restancer på landeydelser, etc., misligholdelse af gårde og manglende hoveriydelse. Her indtog herskabet som altovervejende hovedregel et meget pragmatisk standpunkt, hvor retssagens formål var at få bonden til enten at levere den manglende ydelse eller indgå forlig heromkring. Kun i få tilfælde rejstes der sager om fæstefortabelse, og i disse tilfælde var det ofte blot en optrapning af forsøget på at få bønderne til at imødekomme fordringen eller indgå forlig. I bare en lille håndfuld sager blev bonden efter alt at dømme sat ud af gården.
I tilfælde hvor bønderne brød godsejernes monopolrettigheder var reaktionerne fra herskaberne væsentlig hårdere. Særligt krybskytteri tiltrak sig herskabets opmærksomhed, og der blev ofret væsentlige ressourcer på at opklare sagerne. Når det kom til straffen var tendensen til at foretrække den økonomiske sanktion den samme som kan konstateres i forvaltningen af øvrighedsmyndigheden. Nok blev sagerne påtalt og de skyldige dømt, men i stedet for de strenge fysiske straffe lovgivningen hjemlede fastsatte herskabet i stedet ofte ganske betydelige økonomiske sanktioner i stedet.
Endelig er det, gennem detaljerede studier af ejer- og godsstrukturer i de enkelte sogne i herredet, blevet sandsynliggjort, at disse strukturer på flere måder havde afgørende indflydelse på den retslige interaktion uanset om det drejede sig om forvaltningen af herskabets private interesser, værnet eller hals- og håndsretten. Bl.a. var godsbesiddelsens størrelse i herredet i vidt omfang bestemmende for om det enkelte gods havde en velfungerende fogedstruktur. Og da stort set al herskabelig interaktion på tinget foregik ved, at fogederne repræsenterede deres herskab, havde eksistensen af en velfungerende fogedstruktur afgørende indflydelse på herskabernes retslige interaktion.
Afhandlingen tegner altså overordnet et billede af en snæver sammenhæng mellem de konkrete former for retslige interaktion godsejerne kunne have med deres fæsterbønder. En sammenhæng som i alt væsentligt tog udgangspunkt i parametre, som ejerskabs- og godsstrukturer og ikke mindst godsets størrelse. Nok varetog adelen i overvejende grad deres rolle som verdslig øvrighed i overensstemmelse med lovgivningens anvisninger, men når det drejede sig om eksekveringen af straffene fremgår, at herskaberne fortolkede denne role inden for rammerne af den herre-tjener relation, der udgjorde den patrimoniale herskabsform. Både når det gjaldt de fysiske og økonomiske straffe var det tendensen, at godsejerne udviste nåde overfor de skyldige og formildede deres straf. Dette kunne enten være ved at konvertere fysiske straffe til økonomiske eller ved reduktion i de økonomiske sanktioner. I nådehandlingen bekræftede bonden, sin underkastelse og appel til herskabet om strafnedsættelse, og godsejeren sin tildeling af nåden, den herre-tjener-relation, som var udgangspunktet for fæsteforholdet og dermed al retslig interaktion mellem de to parter
Implementation and applications of harvest fleet route planning
Get PDFIn order to support the growing global population, it is necessary to increase food production efficiency and at the same time reduce its negative environmental impacts. This can be achieved by integrating diverse strategies from different scientific disciplines. As agriculture is becoming more data-driven by the use of technologies such as the Internet of Things, the efficiency in agricultural operations can be optimised in a sustainable manner. Some field operations, such as harvesting, are more complex and have higher potential for improvement than others, as they involve multiple and diverse vehicles with capacity constraints that require coordination. This can be achieved by optimised route planning, which is a combinatorial optimisation problem. Several studies have proposed different approaches to solve the problem. However, these studies have mainly a theoretical computer science perspective and lack the system perspective that covers the practical implementation and applications of optimised route planning in all field operations, being harvesting an important example to focus on. This requires an interdisciplinary approach, which is the aim of this Ph.D. project.The research of this Ph.D. study examined how Internet of Things technologies are applied in arable farming in general, and in particular in optimised route planning. The technology perspective of the reviewing process provided the necessary knowledge to address the physical implementation of a harvest fleet route planning tool that aims to minimise the total harvest time. From the environmental point of view, the risk of soil compaction resulting from vehicle traffic during harvest operations was assessed by comparing recorded vehicle data with the optimised solution of the harvest fleet route planning system. The results showed a reduction in traffic, which demonstrates that these optimisation tools can be part of the soil compaction mitigation strategy of a farm. And from the economic perspective, the optimised route planner of an autonomous field robot was employed to evaluate the economic consequences of altering the route in selective harvesting. The results presented different scenarios where selective harvest was not economically profitable. The results also identified some cases where selective harvest has the potential to become profitable depending on grain price differences and operational costs. In conclusion, these different perspectives to harvest fleet route planning showed the necessity of assessing future implementation and potential applications through interdisciplinarity
Elevstemmer i gymnasiet: Uddannelse overgår alle
Get PDFAfhandlingen har undersøgt fænomenet elevstemme i en gymnasiesammenhæng og tager udgangspunkt i elevers oplevelser af ’at sige noget eller ikke sige noget’ i forskellige undervisningssituationer. Undersøgelsen bidrager med begrebsudvikling af elevstemme og tilføjer et vigtigt perspektiv i forhold til at forstå gymnasieelevers stemme.Samtidig giver den anledning til at rejse en diskussion af pædagogisk imødekommenhed ud fra fænomenet elevstemme, der blandt andet handler om at kvalificere måden at lytte til elever på, anerkende deltagelse som tavs og undervise med blik for elevers tvivl
Dislocating Promises: How Digitization Organizes and How Organizations Digitize in Fire Safety
Get PDFThe aim of this thesis is to produce new anthropological knowledge on the digitization of complex knowledge areas – in this case fire safety in the Danish architecture, engineering, and construction (AEC) industry. As the thesis reflects an industrial Ph.D.-process, the aims and success criteria have been both academic as well as commercial and overlap in this thesis. With a vantage point in organizational anthropology, the project has taken great interest in investigating how digitization may be conceptualized as a social, professional and organizational practice, and how digitization and organization of knowledge and expertise crisscross, merge and mutually affect each other. Based on these anthropological interests, the thesis further investigates how the digitization of knowledge and expertise in complex areas such as fire safety is carried out, and how risk assessments may be digitized in a way so that the users of the digital tools have confidence in both fire safety professionals and the digital tools.
The majority of anthropological research on digitization in or across organizations focuses on how users of the digital tools appropriate, shape and use these tools. In short, these analyses most often focus on everyday use, on implementation, and the impact of such implementation for the end-users of these tools. Conversely, there is little anthropological research on the preceding development of these tools, let alone about how professionals yield a piece of their knowledge and expertise to a digital program, which they themselves help develop. There are some studies of given groups of professionals who develop digital tools, but rarely of the encompassing organization that orchestrate the digitization process. This dissertation unfolds here – in the nexus between digitization and organization – and seeks to illuminate how digitization organize expertise, and how organizations organize such expertise and shape digitization accordingly. Thus, the thesis delves into what constitutes professional expertise in complex, knowledge-intensive, powerful and politically shaped professional fields like fire safety. Fire safety expertise is juxtaposed with the agendas of digitization, and this produces a nexus between digitizing and organizing which points towards various challenges and concerns. I suggest that these issues form the basis for why digitization in the architecture, engineering and construction is experienced as slack, difficult and problematic.
This thesis not only presents an anthropological analysis of digitization in an organizational context, but it is also a testimony to the professional learning process that junior anthropologists and researchers undergo. The issues presented in this thesis are discussed against a backdrop of methodological and ethical circumstances and conditions prevailing during fieldwork. As an industrial PhD-fellow, I was employed by Danish Institute of Fire and Security Technology (DBI) to study internal relations and settings in the organization as well as external relations with clients. In the process, it transpired that my access and participation in the processes and projects I was employed to understand was predetermined by a collaborative engagement as a colleague rather than a researcher. Thus, the methodological and ethical circumstances of the fieldwork constitute a substantial part of this thesis.
The thesis ends with six concrete recommendations directed to DBI, as well as other organizations facing digitization of expertise and knowledge among their employees. The recommendations include suggestions for how transdisciplinary collaborations during digitization can be built; suggestions for how organizations can initiate internal discussions about which kind of digitization process they want to help avoid challenges later on; and an invitation to top management to hold self-critical conversations and discussions about the intentions behind digitization and who it benefits.The aim of this thesis is to produce new anthropological knowledge on the digitization of complex knowledge areas – in this case fire safety in the Danish architecture, engineering, and construction (AEC) industry. As the thesis reflects an industrial Ph.D.-process, the aims and success criteria have been both academic as well as commercial and overlap in this thesis. With a vantage point in organizational anthropology, the project has taken great interest in investigating how digitization may be conceptualized as a social, professional and organizational practice, and how digitization and organization of knowledge and expertise crisscross, merge and mutually affect each other. Based on these anthropological interests, the thesis further investigates how the digitization of knowledge and expertise in complex areas such as fire safety is carried out, and how risk assessments may be digitized in a way so that the users of the digital tools have confidence in both fire safety professionals and the digital tools.
The majority of anthropological research on digitization in or across organizations focuses on how users of the digital tools appropriate, shape and use these tools. In short, these analyses most often focus on everyday use, on implementation, and the impact of such implementation for the end-users of these tools. Conversely, there is little anthropological research on the preceding development of these tools, let alone about how professionals yield a piece of their knowledge and expertise to a digital program, which they themselves help develop. There are some studies of given groups of professionals who develop digital tools, but rarely of the encompassing organization that orchestrate the digitization process. This dissertation unfolds here – in the nexus between digitization and organization – and seeks to illuminate how digitization organize expertise, and how organizations organize such expertise and shape digitization accordingly. Thus, the thesis delves into what constitutes professional expertise in complex, knowledge-intensive, powerful and politically shaped professional fields like fire safety. Fire safety expertise is juxtaposed with the agendas of digitization, and this produces a nexus between digitizing and organizing which points towards various challenges and concerns. I suggest that these issues form the basis for why digitization in the architecture, engineering and construction is experienced as slack, difficult and problematic.
This thesis not only presents an anthropological analysis of digitization in an organizational context, but it is also a testimony to the professional learning process that junior anthropologists and researchers undergo. The issues presented in this thesis are discussed against a backdrop of methodological and ethical circumstances and conditions prevailing during fieldwork. As an industrial PhD-fellow, I was employed by Danish Institute of Fire and Security Technology (DBI) to study internal relations and settings in the organization as well as external relations with clients. In the process, it transpired that my access and participation in the processes and projects I was employed to understand was predetermined by a collaborative engagement as a colleague rather than a researcher. Thus, the methodological and ethical circumstances of the fieldwork constitute a substantial part of this thesis.
The thesis ends with six concrete recommendations directed to DBI, as well as other organizations facing digitization of expertise and knowledge among their employees. The recommendations include suggestions for how transdisciplinary collaborations during digitization can be built; suggestions for how organizations can initiate internal discussions about which kind of digitization process they want to help avoid challenges later on; and an invitation to top management to hold self-critical conversations and discussions about the intentions behind digitization and who it benefits