AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
Trivialiteter, forstyrrelser og indikatorer. Ledelse på en skolereforms uplanlagte/performative effekter: En aktørnetværksteoretisk analyse af de ledelsesformer der bliver til, når skoleledelser arbejder på at oversætte en skolereform til elevers læring
Get PDFAfhandlingen undersøger, hvordan elementerne i folkeskolereformen 2014 tages imod, manøvreres på plads og materialiseres af aktører i en nordjysk kommune. Afhandlingens forskningsspørgsmål lyder:
Hvordan bliver elementer fra den danske folkeskolereform 2014 taget imod og bliver selvfølgelige – eller afvist af skoleledelsen, og hvordan bringes disse nye elementer i anvendelse i en ledelsespraksis? Hvilke ledelsesformer opstår og bliver til, når ledelsen arbejder på at lede en planlagt forandring?
Afhandlingen formulerer et bidrag til at undersøge ledelse i tilblivelse fra et ny-materialistisk teoretisk perspektiv og herigennem at foretage tætte empiriske beskrivelser af hvad der sker, når en skole arbejder med elementerne i folkeskolereformen 2014
Originale Pædagoger: Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden
Get PDF Afhandlingen Originale pædagoger - Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden er en undersøgelse af, hvordan pædagoger skaber og erobrer pædagogisk faglighed i daginstitutionens daglige liv indenfor en uddannelsespolitisk organisation, der i stigende grad bekender sig til læring. Ambitionen med afhandlingen er at bidrage med kundskab om de dominerende selvfølgeligheder og naturaliserede diskurser, der eksisterer omkring børn og pædagogisk praksis i daginstitutioner og undersøge, hvordan disse forestillinger fungerer som mulighedsbetingelser for daginstitutionspædagogers faglighedsdannelse.
Afhandlingen tager afsæt i en analyse af den aktuelle policy-proces om en styrket pædagogisk læreplan og indførelse af læringsmål i dagtilbud og undersøger, hvordan denne trækker tråde tilbage til andre uddannelsespolitiske projekter som fx Task Force om Fremtidens Dagtilbud, Ny Nordisk Skole og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud samt transnationale strategier om livslang læring fra bl.a. OECD og EU. Herigennem belyses, hvordan den aktuelle policy-proces foreløbig er kulmineret i, hvad jeg kalder en uddannelsespolitisk læringsdagsorden. En dagsorden der for tiden anskuer læring som løsning på samfundsmæssige udfordringer i relation til kvalitet, vækst og konkurrencekraft, og som rammesætter, hvordan der kan tænkes, tales og forhandles om den gode pædagogik i dagtilbud. På baggrund af analysen identificeres 4 stærke og konfliktuerende tænkemåder, der danner et spændingsfelt, inden for hvilket pædagogen må erobre og skabe pædagogisk faglighed. Jeg præsenterer disse tænkemåder i afhandlingen som 4 rationalefigurer – hhv. Strategen, Praktikeren, Idealisten og Pragmatikeren – og viser dernæst, hvordan de imaginært forsøger at tale deres forskellige rationaler frem i pædagogernes handlinger. Et andet afsæt for afhandlingen er en analyse af, hvordan tre ledere i en sammenhængende organisatorisk styringskæde favoriserer og søger at promovere læringsdagsordenens mål- og kvalitetsorienterede strategier hos pædagogerne. Med henblik på at undgå et ensidigt fokus på eksternt determinerende subjektiveringstiltag, indledes afhandlingen med en empirisk undersøgelse af fire udvalgte pædagogers selvfortolkninger og faglighedsstrategier. Siden suppleres undersøgelsen med en analyse af, hvordan de samme pædagoger bevæger sig i et spændingsfelt af stærke tænkemåder, der så at sige trækker i pædagogerne og får betydning for, hvordan pædagogerne kan fortolke sig som faglige pædagoger.
Afhandlingen konkluderer overordnet, at pædagogisk faglighed er uddannelsespolitisk betinget af og udspændt mellem 4 stærke tænkemåder. Måden hvorpå pædagogerne bevæger sig i spændingsfeltet, kan ikke udelukkende forklares gennem eksternt definerende subjektiveringsformer, men kommer derimod netop til udtryk i en individuel balancering og overskridelse af de stærke tænkemåder. For at pædagogerne kan bevæge sig i et felt og i en tid, hvor så mange kræfter trækker i pædagogen og har ambitioner på dennes vegne, kræves der derfor originalitet - forstået som dynamisk og selvoverskridende faglighed på et foreløbigt ståsted mellem integritet og forandringsvillighed
Ældre Kunst og Nye Brugere: Nye metoder til formidling af Skovgaard Museets samling
Get PDFPh.d.-afhandlingen undersøger, hvorvidt nye narrative og sensoriske formidlingsgreb kan motivere lokalbefolkningen i Viborg til at bruge Skovgaard Museet og dets samling. Forskningsspørgsmålet afspejler en museologisk problemstilling angående, hvordan Skovgaard Museet, som et kunstmuseum, kan blive mere inkluderende i sine formidlingsstrategier. Skovgaard Museets ledelse har et ønske om at henvende sig til flere lokale borgere, end det er tilfældet i 2016 ved ph.d.-projektets begyndelse, hvor lokalbefolkningen er lavt repræsenteret i museets brugerlandskab. Museet ønsker at få bedre forbindelse til lokalbefolkningen og søger derfor nye metoder til at formidle sin faste samling på måder, som opleves interessante og vedkommende for lokale borgere. Afhandlingen udforsker problemfeltet ved at undersøge og eksperimentere med formidlingsmetoder på Skovgaard Museet i Viborg.
Forskningsspørgsmålet tager afsæt i tværfaglige teoretiske antagelser om, at de narrative og sensoriske aspekter af museumsformidlingen har betydning for et museums tilgængelighed og vedkommenhed. Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan ændringer i disse aspekter af formidlingen kan gøre Skovgaard-samlingen og Skovgaard Museet vedkommende for nye lokale brugere. Afhandlingens undersøgelser er foretaget på Skovgaard Museet i Viborg med fokus på lokalbefolkningens oplevelser af en række formidlingsaktiviteter og -metoder på museet. Undersøgelserne er udført med en kvalitativ tilgang, inspireret af etnografi og designtænkning, som i fællesskab bidrager til at skabe indsigt i målgruppen og i museets hidtidige formidlingsmetoder og til at udvikle og afprøve nye formidlingsaktiviteter og -metoder.
Afhandlingen er struktureret i tre hoveddele, som afspejler et kronologisk projekt- og udviklingsforløb:
DEL I består i forundersøgelser af museets hidtidige formidlingsmetoder og brugerlandskab samt af den specifikke målgruppe, defineret som lokale voksne, som sjældent eller aldrig bruger museet. Undersøgelsesmetoderne består i dokumentanalyse, analyser af samlingsudstillingens sproglige og sensoriske kommunikationsmetoder samt indledende og dybtgående interviews med målgruppen om dens fritidsprioriteringer, dens forhold til kunstmuser og om dens oplevelser af Skovgaard Museets hidtidige formidlingsmetoder. DEL II består i designudvikling og afvikling af prototyper på formidlingsaktiviteter. Her anvendes kvalitativ viden om målgruppen som designkriterier i udviklingen af tre prototyper, henholdsvis et lydforløb og to arrangementer, som efterfølgende afprøves og testes af målgruppen. Videooptagelser og interviews anvendes i denne forbindelse til at dokumentere og undersøge målgruppens oplevelser. DEL III består i analyser af målgruppens oplevelser med de nye formidlingsaktiviteter. En induktiv tilgang anvendes til organisering, kodning og analyse af interviewmateriale, som foretages i det digitale kodningssystem NVivo. Analyserne af målgruppens handlinger og betydningsdannelse giver indblik i, hvordan narrative, sensoriske og sociale dimensioner af oplevelserne har betydning for målgruppens interesse og motivation. Desuden giver de indblik i, hvordan forskellige fortolknings- og formidlingsstrategier har betydning for samlingens tilgængelighed og vedkommenhed for nye lokale brugere.
Afhandlingens analyser underbygger, at de narrative og sensoriske aspekter af museumsformidlingen har betydning for nye lokale brugeres interesse for samlingen og museet og nuancerer tilmed hvordan. Ved at skabe fortællinger, som belyser kunstens sociale og samfundsmæssige kontekst, kan museet skabe forståelsesrammer, som opleves interessante og vedkommende af nye lokale brugere. Analyserne afdækker i den forbindelse, at forhåndsviden og forudgående interesser er afgørende for målgruppens motivation for at deltage i en aktivitet og for dens måder at forbinde sig til og finde interesse for vidensindhold i aktiviteterne på. Særligt når der indgår genkendelige elementer i formidlingens vidensindhold, synes målgruppen at forbinde sig til emner og genstande på måder, som opleves værdifulde og berigende. Også de personlige fortællinger fra Skovgaard-familiens hverdagsliv og tanke- og følelsesliv åbner for nye måder at knytte sig til samlingen på. Analyserne understøtter, at museet kan muliggøre en medmenneskelig indlevelse i Skovgaard-kunstnernes liv og samtid via mundtlige jegfortællinger, baseret på museets brevarkiv. Her bidrager særligt lyden af stemmerne i jegfortællingen og af et gammelt dansk sprog til en oplevelse af nærvær og indsigt i levet liv. Afhandlingen belyser desuden, at sensorisk interaktion er særligt motiverende, når den har en eksplicit social dimension. Analyserne viser, at målgruppens berørings- og smagsaktiviteter kan bidrage til at muliggøre sociale relationer og til at skabe en uformel og afslappet stemning på museet. Netop muligheden for fælles oplevelser har markant betydning for målgruppens motivation for at deltage i aktiviteter på museet. I dets fremtidige formidlingsbestræbelser anbefales det derfor museet at anvende sensoriske og sociale aktiviteter som en central del af dets formidlingsstrategi. Samlet set skaber afhandlingen viden om, hvilke ændringer i formidlingsmetoderne Skovgaard Museet med fordel kan satse på, hvis det vil henvende sig til nye lokale brugere. Afhandlingen bidrager samtidig til den museologiske forskning i udvikling af museumsformidling ved at afdække, at årsager til fravalg af kunstmuseer kan findes i museernes fortolknings- og formidlingsvalg såvel som i ikke-brugeres sociale og kulturelle baggrunde. Afhandlingen peger derfor på, at kunstmuseer har muligheder for at ændre deres brugerlandskaber og for at inkludere flere forskellige dele af befolkningen i brugen af samlingen og museerne. 
”Vokalhelvedet”: hvor svær er dansk udtale, og hvordan undervises der i udtale for andetsprogstalere?
Get PDFDet danske sprog anses af mange lørnere som svært at lære, og især anses det som svært at blive flydende i. Dette bliver ofte tilskrevet den svære danske udtale. Artiklen her viser, at sprogskolernes håndtering af udtaleundervisning kan bidrage til voksne andetsprogstaleres udtaleproblemer. Her undersøges voksne lørneres og underviseres iagttagelser omkring det svære danske sprog, og undervisningen af det. I denne undersøgelse inddrages en analyse af undervisningsmateriale brugt ved voksenundervisning i dansk som andetsprog, og en diskussion af danskeksamener for andetsprogstalere. Vores resultater indikerer at udtale, og især vokaler, anses af både lørnere og undervisere som særligt svære at mestre. Samtidig undervises der ifølge vores informanter ikke nok i vokaludtale på de danske sprogskoler. Selvom de to informantgrupper generelt er relativt enige er især mængden af undervisning i udtale et kontrastpunkt mellem lørnere og undervisere. Vi diskuterer denne forskel, samt betydningen af meget lidt undervisningsmateriale der fokuserer på udtale efter DU-modul 1, og et manglende fokus på udtale i danskeksamenerne
Kuratoriske forhandlinger om kunstmuseets rolle under kontemporaneitetens vilkår: udfoldet i en udstilling om billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba
Get PDFPh.D. afhandlingen analyserer kurateringens muligheder i kunstmuseers samlinger i lyset af en tids- og historieforståelse baseret på kontemporaneitetens vilkår, med henblik på museernes rolle og betydning i dag. Med kontemporaneitetens vilkår forstås en global samtidighed og sammenbringning af kulturelle tider og historier. Gennem praktisk kuratering og analyser undersøger jeg det modernistiske kunstmuseums praksis og samlingers betydning i et globalt tidsperspektiv. Det modernistiske kunstmuseum skal her forstås som et kunstmuseum, der er baseret på en homogen tid, hvor en stærk fremskridtsbevidsthed og troen på det opbyggelige med vesten som hegemonisk magt gør sig gældende (Bishop 2013, Groys 2009). Helt centralt for projektet står spørgsmålene om hvilken rolle spiller de modernistiske kunstmuseer, og hvilken rolle kan kuratering som en særlig praksis og udstillingsmediet som en bestemt formidlingsform få i et globalt og afkolonialt perspektiv? Helt konkret forstås kuratering og udstillingsmediet, som det der danner rammen for hvordan kunsten formidles på.
Gennem kuratering, analyser og diskussioner udfolder jeg de spørgsmål. Det sker blandt andet via kunstteoretiker og museumsforskere som Claire Bishop, James Clifford, Jacob Lund, Nora Sternfeld, George Didi-Hubermann, Wayne Modest og Ann Laura Stoler, som jeg benytter til at diskutere tidopfattelser med, kurateringens muligheder, samt museet rolle og betydning i dag. På baggrund af dette teoretiske grundlag analyserer jeg i afhandlingens første del forskellige samlingsophængninger og samlingsudstillinger på moderne kunstmuseer. Her inddrager jeg de afkoloniale bevægelser og aktioner, som finder sted i disse år på en række kunstmuseer og jeg analyserer hvordan forskellige udstillinger på museerne har taget agens og blevet et rum for konflikter.
I min praktiske del af afhandlingen arbejder jeg med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), som Statens Museum for Kunst viste en monografisk udstilling med i foråret 2019, som jeg har analyseret. I mit hovedkapitel producerer jeg et spekulativt kuratorisk projekt om Sonja Ferlov Mancoba. Jeg benytter en kuratorisk metode, der belyser den tidslige kompleksitet og afkolonialiserings-processer. I udstillingen undersøger jeg hvordan det er muligt at etablere rum for fortiden og nutidens relation til transnationale udvekslinger i kunst. Udstillingen er ikke udført men forestillet. Det er et essay, hvor læseren guides fra rum til rum. Her sammensættes værker og kuraterings-tanker fremlægges og diskuteres. Derudover indgår i den praktiske del en artikel, som er en mailkorrespondance, hvor jeg har inviteret billedkunstnere Yvette Brackman og Pia Rönicke med som medforfattere, som tager udgangspunkt i udstillingen om Sonja Ferlov Mancoba og diskuterer hvorledes kvindelige kunstnere i dag indskrives i kunsthistorien.
 
Podcastlytteren som hverdagskurator: En undersøgelse af podcastlytning som praksisfænomen i hverdagen
Get PDFStreaming og on demand-mediebrug er en generel medietendens, der breder sig i disse år i kraft af digitaliseringen af medierne. Som et on demand-medie indebærer podcasten en meget stor valgfrihed for sine brugere, idet lytterne står overfor et næsten ubegrænset udvalg af programindhold at vælge imellem: ældre og nye programmer, fra amatører og fra professionelle producenter, fra ind- og udland, forskellige emner og genrer, og alt sammen gratis. Podcasten anses hermed som et godt udgangspunkt for at undersøge on demand-mediebrug og streamingkultur, samt de udvælgelsesmotiver og -strategier, der knytter sig hertil – fordi der på indholdsområdet i langt overvejende grad reelt er frit valg for podcastlytteren.
Podcasten er samtidig et mobilt medie, der, i kraft af sin lydlighed, kan inddrages i mange forskellige hverdagslige situationer og sammenhænge, idet det kun okkuperer høresansen, mens resten af kroppen er fri til at gøre andre ting. En undersøgelse af, hvilke situationer podcasten inddrages i af denne frie, aktive lytter – og ikke mindst hvordan og hvorfor – vil således ikke blot kunne give en unik forståelse af podcastlytning som praksis, men ville også kunne bidrage med et hverdagssociologisk indblik i podcastlytterens hverdag, samt hvordan denne håndteres med podcasten som en form for medie-værktøj hertil.
Med det forskningsprojekt, som nærværende ph.d.-afhandling baserer sig på, har jeg sat mig for at gøre netop dette. Den primære hensigt med projektet har været at undersøge podcastlytning som hverdagsligt praksisfænomen, og jeg opererede her med følgende tre forskningsspørgsmål, som har styret projektet:
RQ1 - Podcastpraksisser: Hvad karakteriserer podcastlytning som (mediebrugs)-praksis, og hvordan bliver podcasts brugt og i hvilke situationer?
RQ2 – Brugsmotiver, udvælgelse og funktioner: Hvordan bliver podcastene udvalgt og med hvilke motiver for øje, og hvilke funktioner får/gives podcastmediet hermed i en hverdagslig kontekst?
RQ3 – Kontekstuelt forankrede lytteoplevelser: Hvordan opleves podcastlytningen i situationen og herunder relationen mellem hhv. podcastindholdet (auditiv kontekst), lytteren (personlig kontekst) og lyttesituationen (fysisk kontekst), og hvad er lytteren rettet mod, både kognitivt, opmærksomhedsmæssigt og relationelt/socialt gennem lytteforløbet?
Forskningsprojektet består af en omfattende kvalitativ, empirisk undersøgelse af podcast- lytteres praksis med og oplevelser af podcast i hverdagslivet. Undersøgelsen består af interviews, logbogs- og workshopmateriale fra i alt 25 informanter, der fordeler sig således:
13 dybdeinterviews med indledende spørgsmål, 9 logbogsforløb med ugentlige øvelser samt én LEGO-workshop med i alt tre informanter, som byggede LEGO-modeller som et udgangspunkt for samtaler om podcastlytning.
Metodisk er jeg generelt gået åbent og eksplorativt til værks i dataindsamlingen, og jeg har benyttet en induktiv tilgang baseret på hermeneutisk fænomenologi og også inspireret af grounded theory. Jeg har i høj grad udviklet og inddraget kreative metoder, hvor informanterne har skullet besvare mine spørgsmål på flere og alternative måder end blot det sprogligt berettende: bl.a. ved at tegne skitser af og tage billeder fra lyttesituationer, ved at indtale egne podcast-optagelser, ved at bygge LEGO-modeller og ikke mindst ved at beskrive vha. metaforer.
Under databehandlingen og analyseprocessen er jeg ligeledes gået åbent og induktivt til værks, idet jeg har taget udgangspunkt i informanternes konkrete beretninger som basis for analysen, hvorefter jeg først efterfølgende har kvalificeret mine analyser ved at inddrage relevante teoretiske perspektiver.
Afhandlingen består af følgende kapitler:Først et indledende kapitel hvori relevansperspektiver, forskningsspørgsmål og afhandlingens struktur præsenteres.Hernæst et baggrundskapitel, der indplacerer projektet i og i relation til relevante forskningsfelter, især podcastforskningen som selvstændigt felt, men også i høj grad det medievidenskabelige fagfelt.Tredje kapitel er et metodologisk kapitel, hvori jeg præsenterer mit videnskabsteoretiske standpunkt i den hermeneutiske fænomenologi, udleder mine metodiske grundprincipper herfra samt afslutningsvist redegør for mine konkrete metoder i undersøgelsens enkelte faser.I fjerde kapitel beskrives, analyseres og diskuteres praksisfænomenet podcastlytning ud fra i alt fire perspektiver: praksis, oplevelser, funktioner og podcasten betragtet som et medie. I afhandlingens femte og sidste kapitel afslutter jeg med at konkludere, skitsere de vigtigste resultater og komme med forslag til væsentlige perspektiver for fremtidig forskning i podcastlytning.
Ph.d.-afhandlingens overordnede bidrag er en dybdegående beskrivelse af podcastlytning som praksisfænomen. Analysens resultater opsummeres i følgende afsnit:
Podcastlytning som praksis:
Podcastlytning er kendetegnet ved en fokuseret, multitaskende lyttemodus, hvor lytteren typisk er koncentreret om podcasten samtidig med at hun er i gang med andre parallelle, praktiske aktiviteter. Podcasten betragtes som et udpræget pull-medie, hvor lytteren udvælger specifikt indhold med henblik på at matche egne præferencer men også den konkrete lyttekontekst, indholdet skal inddrages i. Denne aktive, selvstændige udvælgelse udmønter sig i både en kvalitativ og kvantitativ forpligtelse over for det udvalgte indhold, hvor lytteren forpligter sig på at høre efter og engagere sig heri over længere tid. Podcasten kan her samtidig betragtes som et push-medie, hvor lytteren betragter og behandler podcastepisoder som værende en del af et længere forløb – et podcastflow – som hun til en vis grad forpligter sig til at følge.
Podcastlytning som en oplevelse:
Podcastlytteren oplever på sin vis at se dobbelt, idet det det forestillede mentale billede af det hørte i podcasten smelter sammen med det perciperede billede af omgivelser i lyttesituationen, hvilket resulterer i et samlet, sammensat erindringsbillede af lytteoplevelsen. Selvom podcasten i høj grad bliver brugt og oplevet som et meget personligt – endda intimt – medie, der primært bruges alene, så er lytteoplevelsen samtidig omkranset af (oplevede) sociale relationer: dels oplever lytteren de medvirkende som nærværende og som en form for tætte bekendtskaber og venner; dels oplever lytteren at tage del i et lytterfællesskab af podcastlyttere, der deler praksisser, interesser og værdier på tværs af tid og rum.
Podcastens rolle og funktion i hverdagen:
Podcasten bliver både brugt som et skjold, der skærmer lytteren fra uønskede elementer i hverdagslivet (kaotiske som kedelige), og til at tilføje en ekstra dimension til hverdagen i form af viden, perspektiver, indsigter og medierede (para-)sociale relationer. Podcasten bliver desuden brugt som et redskab til at regulere ens humør og stemning i bestemte situationer, og til at optimere hverdagen idet man kan multitaske: man kan stimulere hjernen samtidig med at man får noget fra hånden i form af praktiske hverdagsopgaver, der skal ordnes.
Podcastfænomenet set fra et lytterperspektiv:
Ph.d.-afhandlingen demonstrerer, hvordan podcastfænomenet betragtet fra et lytterperspektiv skal forstås som et medie, der minder om, men samtidig er væsensforskellig fra radiomediet i forhold til de potentielle og aktuelle brugspraksisser og -oplevelser, det muliggør for sine lyttere i en hverdagslig kontekst.
Ph.d.-afhandlingen rummer desuden et væsentligt metodisk bidrag, idet det metodiske design bidrager med konkrete forslag til, hvorledes man ved inddragelsen af kreative, skabende metoder kan åbne op for et fænomen og igangsætte refleksion omkring det pågældende emnes betydning.
 
Deltagelse i kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner
Get PDF”En aften så fortalte jeg om, hvordan man laver akvarelmaling, og en anden aften var der en, der fortalte om høbinding og hvordan – og en tredje aften var det hende der keramikeren.”
”Så satte de bare et kæmpe skilt op, og det fyldte hele væggen i vores rum med vores Robert Jacobsen plakater.”
”Og det er jo det, som jeg synes, jeg har, og det, som jeg kan se, mine naboer har. En tillid til at vi vil det bedste for vores naboer og for byen – og at vi kan gøre det, vi siger. Og hvis vi ikke kan det, så bliver vi klogere undervejs og ændrer det til det bedre.”
”... et alternativt rum for unge mennesker, som er trygt at være i, som bygger på feministiske normer som safe space og idealer om ligeværd og tryghed, som man kan have svært ved at finde i andre konstellationer.”
Disse udtalelser fra brugere er indsamlet i danske kultur- huse og andre borgerinddragende kulturinstitutioner. Men hvad betyder kulturhusene? Hvilken rolle spiller deres rum? Hvilke brugere har de? Og hvilke deltagelsesformer praktiseres? De spørgsmål behandles i denne rapport, som er et resultat af et omfangsrigt kvalitativt studie i 28 kulturhuse. Studiet er sket i samarbejde med medforskere i alle kulturhusene og er anden delundersøgelse i forsknings- og udviklings- projektet DELTAG
Elevers tidlige skriveudvikling: Identificerede trin
Get PDFI ATEL undersøger vi børns tidlige skriveudvikling (0.klasse - efterår 2. klasse) sådan som denne kan identificeres i elevtekster skrevet i programmet WriteReader. Som redskab til kunne undersøge denne udvikling har vi udviklet en analysemodel, som beskrives teoretisk i dette arbejdspapir. Mange forhold spiller en rolle for skriveudvikling set i et livsperspektiv, men vi identificerer særligt hvordan den kan foregå sprogligt set i de tidlige skoleår. Vi undersøger derved børns første skriftsprogsudvikling som den muliggøres og udfolder sig inden for skolens domæne, og mere præcist inden for fagrækken i indskolingen, og samtidig betinget af mulighederne i programmet WriteReader. Der deltager mere end 60 klasser i studiet, som har forpligtet sig til at sikre skrivetid for eleverne hver uge i perioden 2019-2021.  
Manual for analytisk kodning af elevtekster
Get PDFI denne manual beskrives de principper og retningslinjer der skal følges ved den manuelle analytiske kodning af tekster skrevet af elever i WriteReader. Manualens kodningskategorier bygger på det analytiske rammeværk for analyse af elevtekster der er udviklet i projektet, og som er beskrevet i Teoretisk arbejdspapir 1: Analysemodel til scoring af elevtekster. Det er disse kodningskategorier der indgår det digitale kodningsredskab som den analytiske kodning af elevteksterne foretages i i projektet. Manualen beskriver dels de overordnede principper der skal følges ved den analytiske kodning af elevtekster, og de dels de enkelte kategorier der skal kodes for på de forskellige analytiske niveauer. Beskrivelsen af de enkelte kategorier er så vidt muligt suppleret med konkrete eksempler til illustration og tydeliggørelse af den pågældende kategori
Toward Marvels in Dynamic Geometry Teaching and Learning: Developing guidelines for the design of didactic sequences that exploit potentials of dynamic geometry to foster students’ development of mathematical reasoning competency
Get PDFDigital technologies are gaining an increasingly prominent role in Danish primary and lower secondary school mathematics education. The expectations are that digital technologies can support students’ development of mathematical competencies. However, studies have demonstrated that the insertion of digital technologies into school mathematics does not automatically correspond to increased student learning outcomes (OECD, 2015). In fact, digital technologies can both produce marvels and cause disasters in mathematics teaching and learning (Niss, 2016). How digital tools are implemented seems to be essential. It is, therefore, a crucial research objective to unveil how didactic sequences may be designed for the efficient implementation of digital tools. The overarching purpose of this dissertation is to identify guidelines for the design of didactic sequences that exploit potentials of dynamic geometry environments (DGEs) in relation to supporting students’ development of mathematical reasoning competency in Danish lower secondary school. The dissertation consists of five papers and this summarizing report – which, altogether, seeks to shed light on the abovementioned purpose by first examining what the potentials of DGEs in relation to reasoning competency are according to previous mathematics education research (paper I) and then examining the extent to which these potentials are currently utilized in Danish lower secondary school (paper II). Based on these initial studies, guidelines are identified for the design of didactic sequences that utilize these potentials to support students’ development of mathematical reasoning competency (papers I, III, IV and V). Methodologically, a mixed methods approach was applied with a qualitative priority. The quantitative data were collected from a web-based questionnaire that was developed and distributed to lower secondary school teachers. Anchored in design-based research methodology, the qualitative data were collected in connection with the design, testing and redesign of a didactic sequence in five different school classes. The data that were collected in the iterations of design are screencast recordings, videos, interviews, audio recordings and students’ written products. The results from the project can coarsely be summarized as follows: In the review of mathematics education research, four DGE potentials were identified in relation to mathematical reasoning competency: dragging, feedback, measuring and tracing (paper I). The results of the survey indicate that these potentials are only exploited to a limited extent in lower secondary schools (paper II). The utilization of the potentials is described in guidelines that comprise a learning trajectory in terms of 5students’ cognition, task design and the role of the teacher. The a priori guidelines that are theoretically developed initially (paper I) are subsequently refined empirically based on the data that emerged in the design-based research (papers III, IV and V), leading to a posteriori guidelines (Chapter 5). The dissertation was completed in the period 1 January 2018–31 December 2020