AU Library Scholarly Publishing Services: E-books (Aarhus University)
Not a member yet
440 research outputs found
Sort by
On the contributions of retinal direction selectivity to cortical motion processing in mice
Synet er en fundamental sans, og sansningen af bevægelse er velsagtens en af de vigtigste opgaver for synsapparatet. Til dette formål findes der celler, som særligt reagerer på objekter, der bevæger sig i en bestemt retning og derfor siges at være retnings-selektive (RS). Siden denne type celler først blev opdaget i den primære visuelle hjernebark (V1), har man fundet RS-celler i nethinden hos en række dyrearter inklusiv mus, hvilket indikerer, at sansningen af bevægelser starter allerede her, i det første trin af synsbearbejdningen. Disse RS-celler sender forbindelser til den visuelle hjernebark via den visuelle del af thalamus, men man ved ganske lidt om, hvordan nethindens RS-celler bidrager til sansningen af visuel bevægelse i den visuelle hjernebark. Denne PhD afhandling sigter mod at belyse netop dette spørgsmål.
Det første studie i afhandlingen undersøgte, hvordan specialiseret neuronal aktivitet i højerestående områder af den visuelle hjernebark afhænger af nethindens RS-celler. For at undersøge dette anvendte vi to genetiske strategier med det formål at forstyrre nethindens retningsselektivitet, samtidig med at vi målte den cellulære aktivitet, der opstod, når synet blev stimuleret. For at udelukke uønskede effekter af generel anæstesi udførte vi målingerne i både bedøvede og vågne mus. Vi fandt, at en særlig gruppe af RS-celler i det rostrolaterale (RL) område af den visuelle hjernebark var reducerede, når nethindens retningsselektivitet var forstyrret. Denne type celler var karakteriseret ved at udvikle en iøjefaldende præference for bagudrettet bevægelse og ved at reagere kraftigere, når stimulus bevægede sig med høje hastigheder. I kontrast til dette var RS-celler i det posteromediale (PM) område upåvirkede af ændrede forhold i nethinden. Særligt interessant var det, at aktiviteten af RS-cellerne i V1 med forbindelse til RL, men ikke RS-cellerne med forbindelse til PM, også var påvirket, når nethindens retningsselektivitet var forstyrret. Dette studie kortlagde dermed et neuronalt netværk, som sikrer, at information fra nethindens RS-celler bliver dirigeret fortrinsvist til området RL via højt- specialiserede neuronale forbindelser.
Det andet studie undersøgte, hvorvidt nethindens RS-celler bidrager til sansningen af optisk flow i den visuelle hjernebark. Til dette anvendte vi en type synsstimuli, som tester hele repertoiret for horisontal bevægelse i kombination med, at vi ved hjælp af genetiske redskaber forstyrrede nethindens retningsselektivitet og efterfølgende målte den cellulære aktivitet i hjernebarken på vågne mus. I alle målte områder — V1, RL, PM, samt det anteromediale (AM) og anteriore (A) område — fandt vi celler som udviste selektivitet for enten translationel eller rotationel optisk flow. Dog fandtes disse celler især hyppigt i områderne RL og A. Særligt interessant var det, at antallet af de translations-selektive celler i V1 og af de translations-selektive og rotations-selektive
celler i RL og A var reducerede i mus, hvor nethindens retningsselektivitet var forstyrret, mens antallet af denne type celler i PM og AM var uændret. Herudover fandt vi at de visuelle hjernebarksområder i vildtype mus funktionelt kunne opdeles baseret på deres komposition af optisk flow-sensitive celler, mens denne opdeling var mindre klar i mus med forstyrret retningsselektivitet i nethinden. Dette studie påviste dermed, at nethindens RS-celler bidrager til område-specifik sansning af optisk flow i den visuelle hjernebark.
Alt i alt præsenterer denne PhD afhandling en ny fortælling om hvordan hjernen bearbejder visuel bevægelse i omgivelserne. Vores resultater viser hvordan specialiseret neuronal aktivitet i særlige områder af den visuelle hjernebark på mus afhænger af sansningen af visuel bevægelse i øjets nethinde — en del af synsapparatet som man tidligere mente bidrog langt mere beskedent til aktiviteten i højerestående områder. Således bør fundne fra disse studier få os til at revidere vores forestillinger om, hvordan hjernen skaber komplekse visuelle repræsentationer, og de understreger vigtigheden af sansebearbejdning i den perifere del af sensoriske systemer
Proceedings of the 15th International Conference on Technology in Mathematics Teaching: Making and Strengthening "Connections and Connectivity" for Teaching Mathematics with Technology
The 15th International Conference on Technology in Mathematics Teaching (ICTMT 15) took place on September 13–16, 2022, in the Danish School of Education, Aarhus University, located on campus Emdrup, in the Northwestern district of Copenhagen, Denmark. There were a total of 66 participants from 15 different countries.
ICTMT 15 certainly focused on the impacts that the coronavirus pandemic has had on global mathematics education. However, it looked at the impacts of digital technology from a much wider perspective. In particular, the conference aimed to highlight how technology facilitates the multiple “Connections and Connectivity” between us all to achieve the goals of purposeful mathematics education in the early 21st century.
By “Connections” we mean the interrelationships between researchers, teachers, students, parents, policymakers, and industry (big and small). “Connectivity” includes oral, aural, textual and gestural communications as mediated by the internet, learning environments and classroom activities. Together, “Connections and Connectivity” describes the relationships between people, between different ideas and strategies to teach, and between people and environments. It offers a frame through which to interpret assessment in mathematics education as a more formative process from the point of view of both teachers and students.The 15th International Conference on Technology in Mathematics Teaching (ICTMT 15) took place on September 13–16, 2022, in the Danish School of Education, Aarhus University, located on campus Emdrup, in the Northwestern district of Copenhagen, Denmark. There were a total of 66 participants from 15 different countries.
ICTMT 15 certainly focused on the impacts that the coronavirus pandemic has had on global mathematics education. However, it looked at the impacts of digital technology from a much wider perspective. In particular, the conference aimed to highlight how technology facilitates the multiple “Connections and Connectivity” between us all to achieve the goals of purposeful mathematics education in the early 21st century.
By “Connections” we mean the interrelationships between researchers, teachers, students, parents, policymakers, and industry (big and small). “Connectivity” includes oral, aural, textual and gestural communications as mediated by the internet, learning environments and classroom activities. Together, “Connections and Connectivity” describes the relationships between people, between different ideas and strategies to teach, and between people and environments. It offers a frame through which to interpret assessment in mathematics education as a more formative process from the point of view of both teachers and students
Electrification of Scandinavian Ports : An Interreg project - final report
The SETS II project facilitates a faster conversion to sustainable electrical operations in the ports of the Kattegat-Skagerrak Region. It aims at ensuring a green and flexible energy supply in port areas and a reduction in CO2 and particle emissions. The regional ports will be models, which can further contribute to the promotion of a full-scale sustainable transport system in the cross-border region.
SETS II promotes cross-border and cross-sector cooperation in the region regarding new methods, approaches, and solutions related to port electrification. Cooperation has been conducted across university environments, public actors, business promotion organizations, local authorities, utilities, advisors and private companies.
The project supports ports in preparing electrification plans with an accompanying strategy for implementation. It focuses on electrification and potential battery operation in maritime areas as well as technical service, business models, and financing models
Teoretisk arbejdspapir: Analysemodel til scoring af elevtekster
I ATEL undersøger vi børns tidlige skriveudvikling (0.klasse - efterår 2. klasse) sådan som denne kan identificeres i elevtekster skrevet i programmet WriteReader. Som redskab til kunne undersøge denne udvikling har vi udviklet en analysemodel, som beskrives teoretisk i dette arbejdspapir. Mange forhold spiller en rolle for skriveudvikling set i et livsperspektiv, men vi identificerer særligt hvordan den kan foregå sprogligt set i de tidlige skoleår. Vi undersøger derved børns første skriftsprogsudvikling som den muliggøres og udfolder sig inden for skolens domæne, og mere præcist inden for fagrækken i indskolingen, og samtidig betinget af mulighederne i programmet WriteReader. Der deltager mere end 60 klasser i studiet, som har forpligtet sig til at sikre skrivetid for eleverne hver uge i perioden 2019-2021.  
A Sociological Investigation of Governance through a Mandatory Learning Management System and Practice in Danish Primary and Lower Secondary Schools
Overall, the results of the studies in this dissertation show that political steering through the implementation of the LMS in real-world settings is challenging. First, the conflict and struggles reported in article 1 demonstrates a context characterized by mistrust between policymakers and teachers. This conflict and mistrust frame the context for the other three articles. Second, practitioners perceive the LMS and embedded governance differently. Although principals’ have a teachers’ habitus and thus mixed emotions regarding the conflict and mistrust by teachers, they act like an policymakers auxiliary arm and implement the LMS as expected and thus, in reality, support the embedded governance. Teachers are highly motivated to teach and report a high degree of wellbeing, despite the governance embedded in the LMS. To stay motivated in a context they believe opposes doing excellent teaching; they neither work around the LMS nor stay close to management to be part of management decisions. Third, if teachers are to use the platform, it requires an involving management that closely follows the implementation of the platform. The probability that teachers’ sense-make the platform is also increased by the fact that the management is close to teachers’ practice
Undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet
Denne afhandling handler om læreres forståelser af og deres undervisning med litteraturlæremidler på skolens 5. og 6. klassetrin. Formålet med studiet er at undersøge, i hvor høj grad lærere redidaktiserer et selvvalgt litteraturlæremiddel, når de underviser med det. Studiet har en eksplorativ tilgang til læreres undervisningspraksis med læremidler, og ønsket har været at skabe mere viden om et centralt, men underbelyst område af danskfaget. Denne viden er vigtig, idet tidligere forskning med kvantitativ tilgang tyder på, at læremidler spiller en betydelig rolle i danskfaget og dermed også i litteraturundervisningen (Bundsgaard, Buch & Fougt 2017, 2020). Målet er derfor også, at studiets kvalitative tilgang med dets fund kan bidrage til udvikling af danskfaget i skolen og undervisningen på læreruddannelsen.
Studiet udfoldes i et sociokulturelt perspektiv, hvor forståelsen er, at læring, undervisning og viden skabes gennem sociale praksisser i samspil med kontekstuelle forhold (Bateson, 2000; Gee, 2011; Säljö, 2005). I studiet anvendes et til formålet udviklet redskab til analyse af det empiriske materiale, hvor didaktiske paradigmer har været centrale (Sawyer & Van de Ven, 2006; Witte & Sâmihaian, 2013). Herved fremanalyseres og karakteriseres de faglige diskurser, som præger studiets læremidler, undervisning og læreres forståelser. Det er studiets antagelse, at viden om litteraturdidaktiske paradigmers manifestationer i andre landes litteraturcurricula kan overføres til forståelser af væsentlige områder af dansk litteraturdidaktisk praksis og dermed være med til at besvare mine forskningsspørgsmål. I mine analyser har jeg undersøgt, hvilke tegn på påvirkning fra litteraturdidaktiske paradigmer der optræder i studiets læremidler, undervisningspraksisser og i lærernes fagdidaktiske refleksioner. Inspireret af Gee (2011) og Hetmar (2019) har jeg desuden inddraget diskursanalyse for at kunne fremanalysere det empiriske materiales referencer til forskellige betydningskontekster. Til dette inddrages Hetmars begreber om diskurstråde. Jeg har således ved kombination af paradigmetænkning og diskursanalyse fremanalyseret litteraturdidaktiske diskurser i studiets empiriske materiale. Centralt i studiet er didaktiske læremidler, som jeg forstår som pædagogisk designede undervisnings- og læringssystemer, der er produceret med en læringsmæssig intention (Hansen, 2010).
Efter et mindre pilotstudie er det endelige studie formuleret som et multiple casestudie. Studiets design har muliggjort en undersøgende tilgang til praksis. Det har således været målet at opnå viden om undervisning, der ligger tæt på normal praksis. I studiet defineres en case som en lærers forståelse af og undervisning med et forløb fra et selvvalgt litteraturlæremiddel. Det empiriske materiale udgøres af semistrukturerede interviews, klasserumsobservationer og dokumentanalyser af de anvendte læremidler. Hver lærer formulerer sig i studiet om sine læremiddelforståelser ved to interviews. Interviewene er placeret før og efter klasserumsobservationerne. Det første interview omhandler lærerens forståelser af læremidlets implicitte didaktik og generelle forståelser af didaktiske aspekter. Ved andet interview præsenteres læreren for mine fortolkninger af sekvenser fra den observerede undervisning. Målet hermed har været at foretage valideringer af mine fortolkninger af lærerens redidaktiseringsstrategier med læremidlet.
Ved udvælgelsen af lærere til studiet har jeg, med referencer til beslægtede studier på området, lagt vægt på forskellighed med hensyn til faglig profil og geografisk spredning. Lærerne er ansat på tre forskellige skoler i byer af forskellig størrelse. Jeg har bestræbt mig på at udføre hver enkelt casestudie så systematisk og ensartet som muligt med det mål at kunne sammenligne de deltagende læreres forståelser og undervisningsstrategier på tværs af cases.
Første trin har været at fremanalysere de litteraturdidaktiske diskurser, som læremidlet repræsenterer. Eftersom de fire lærere i studiet valgte at undervise med forskellige dele af det samme læremiddel, er en del af læremiddelanalysen identisk for de fire cases. I alle fire cases har jeg suppleret med analyser af konkret anvendte dele af læremidlet. Fundene ved læremiddelanalyserne har dannet udgangspunkt for besvarelse af det første forskningsspørgsmål. Det empiriske materiale fra klasserumsobservationer og lærerinterviews er analyseret med det samme begrebsapparat, som anvendes ved læremiddelanalyserne. Resultaterne af læremiddelanalysen er tillige udgangspunkt for besvarelse af de to øvrige forskningsspørgsmål, idet jeg har foretaget sammenligninger af diskurserne, som de fremtræder i materialet.
Det første hovedfund er, at det anvendte læremiddel kan karakteriseres ved en diskurs med tydelige tegn på påvirkning fra dele af det lingvistiske og det utilitaristiske didaktiske paradigme. Der ses endvidere tegn på påvirkning fra det personlige paradigme. Analyser af undervisningsdiskurser i de fire cases besvarer studiets andet forskningsspørgsmål.
Det andet hovedfund er, at undervisningsdiskursen med læremidlet er domineret af tegn på påvirkning fra dele af det lingvistiske og det utilitaristiske paradigme, og således bekræfter undervisningsdiskursen læremiddeldiskursen på centrale områder.
Det tredje hovedfund vedrører de deltagende læreres forståelser af læremidlerne. En generel tendens er, at de fire lærere forstår og er positive over for læremiddeldiskursen. De observerede redidaktiseringsstrategier identificerede alle fire som strategier til at understøtte læremiddeldiskursen. Endvidere finder jeg, at to af lærerne formulerer egne faglige litteraturdidaktiske positioner forskellige fra den diskurs, som fremkom ved mine læremiddelanalyser. Imidlertid finder jeg også, at lærerne ikke selv ser denne diskrepans og diskurs i deres undervisning, som ligger tæt på læremiddeldiskursen. Desuden finder jeg, at der på tværs af de fire cases er en tendens til, at lærerne forstår redidaktiseringsstrategier i et kvantitativt perspektiv og derved som et spørgsmål om, hvor mange af læremidlets tekster og opgaver der inddrages i undervisningen.
Studiets fund peger samlet set på, at når lærerne underviser med et selvvalgt litteraturlæremiddel, vælger de i høj grad læremiddelstyrede undervisningsstrategier. Modsat flere beslægtede studier peger dette studies fund således på, at læreres undervisningserfaring, uddannelsesbaggrund og egen faglige position kun har perifer betydning for, hvordan deres undervisning med læremidlet udfolder sig.
Studiets fund fører til konklusioner og diskussion om status på danskfagets litteraturundervisning og litteraturlæremidler, og afhandlingen afsluttes ved, at der peges på fagdidaktiske perspektiver og relevant videre forskning. Perspektiver på litteraturundervisningens potentialer og status i et demokratisk perspektiv berøres (Langer, 2011; Nussbaum, 1998; Skyggebjerg & Oksbjerg, 2020). Der peges på behov for, at fagdidaktisk udvikling knyttes tæt til udvikling af fagdidaktiske læremidler. Ligeledes peges på, at behovet for faglig debat og udvikling, som studiets fund rejser, har mange interessenter.
Endelig fremhæves, at et forskningsmæssigt fokus på andre didaktiske litteraturlæremidler kunne være med til at kvalificere studiets fund. Sammenlignende fagdidaktiske læremiddelstudier i skolens fagrække, hvor læringssyn og visioner for elevernes udvikling undersøges, kunne være relevante områder at afdække. Elevers læringsudbytte i undervisning med didaktiske litteraturlæremidler er ligeledes et centralt, men forskningsmæssigt underbelyst område. Afslutningsvis tydeliggøres potentialet for indlejring i international forskning
Læreren som moralsk aktør og undervisningens etik: En interdisciplinær undersøgelse
Afhandlingen er et bidrag til den internationale læreretikforskning, der tager udgangspunkt i det forhold, at den professionelle lærers undervisning er en moralsk orienteret aktivitet med immanent moralsk betydning.
Formålet har været at opnå nye forståelses- og handlemuligheder i forhold til undervisningens etiske dimension. Dette er indfriet gennem en interdisciplinær undersøgelsestilgang, hvor jeg har belyst en gruppe læreres erfaringer med den etiske dimension i deres praksis gennem en række filosofiske perspektiver.
Afhandlingens undersøgelser peger på, at disse lærere opfatter deres undervisning ud fra en moralsk fortolkningshorisont, og at deres professionelle tilfredsstillelse afhænger af deres mulighed for at realisere væsentlige moralske goder. Lærernes undervisningspraksis kan således beskrives ud fra begreber som moralsk stress, etisk-strategisk kompetence og professionel ulydighed.
I kraft af denne moralsk orienterede undervisningspraksis kan skolen endvidere bestemmes som et ’mellemsted’ for etisk dannelse, hvor samfundets værdier og skolens værdigrundlag formidles kritisk
Det er, som om man er med i bogen: - Når elever sanser litterære steder
Med afsæt i erfaringsorienteret undervisning, inspireret af Deweys holistiske og pragmatiske tilgang til viden, bidrager denne ph.d.-afhandling med en anden måde at læse tekster på i skolen. Bidraget er en stedorienteret litteraturtilgang, hvis særegenhed består i, at elever skal opleve de steder, der har betydning for indholdet i de tekster, de læser. Eksempelvis læser eleverne i nærværende forløb om en dreng, der flygter ud i en skov og overnatter under åben himmel, hvorfor eleverne ligeledes overnatter i en skov under åben himmel, mens de læser i teksten. Dette sker med den forventning, at teksten derved læses med hele kroppen. I forbindelse med at konkretisere den stedorienterede litteraturtilgang, er der udviklet et didaktisk design, som er materialiseret i et undervisningsforløb og forankret i litteraturdidaktiske perspektiver. Disse perspektiver værdsætter undervisning, der i transaktioner mellem elever, tekster og steder intenderer at overskride kognitive/efferente og affektive forståelser af læsninger. Tilgangen er i særdeleshed inspireret af Anne-Marie Mais historiske perspektiver på sted og litteratur, samt en forståelse af stedet som en begivenhed. Endvidere en forståelse af, at stedet som begivenhed kan give eleverne nogle handlemuligheder, affordances, i kraft af den kombinerede læse- og stedoplevelse, hvilket kan bidrage til orther-oriented perspective-taking
Exploring School Culture: Technical report for data collection
This report describes the process of selecting and recruiting schools, classes and teachers to take part in the Exploring School Culture (ESCU) survey.
The ESCU survey was part of the “Exploring School Culture” research project, funded by the Velux foundation. The survey was conducted among Danish 6th and 9th grade students and their respective teachers in the subjects mathematics and Danish during spring 2019
Creating Supply Chain Resilience Through Scenario Planning: How a Digital Twin Can Be Used To Enhance Supply Chain Resilience Through Scenario Planning
This book focusses on the concept of supply chain disruptions and how supply chain resilience can contribute to both preparing for and reacting to the event causing disruption. For building a digital twin of a supply chain, a software named Supply Chain Guru has been used. The software is a supply chain design tool which can be used for different kinds of supply chain network optimisation. The book outlines four scenarios: Covid-19 lockdown, Brexit without deal, Conflagration at a dairy and Political regulations on transport. The scenarios all contain a problem that needs to be solved. This problem is considered as the main disruption for the supply chain. Running the scenario in Supply Chain Guru, constraints are added to the AS-IS model. The constraints are identified as implications of the event in the scenarios. By adding the constraints and running the model, Supply Chain Guru identifies suggestions to solve the problems which were described. The solutions within the scenarios are held up against the theory of supply chain resilience, to describe how the scenario planning can be used to enhance supply chain resilience. Finally, the book discuss how scenario planning can be related to supply chain resilience as well as how scenario planning can be used to increase supply chain resilience