Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
An Essay on Reimagining Special Education: from negative dependency to positive individuality
No full textThis Essay is concerned with two topics in the use of special education in general educational settings. The first focus to be discussed is the claim that there is a dependency between the development of general education and the use of special education. The historical development and practice of general education is highly dependent on a system of homogenisation and special education has played a crucial role to support this development – creating a dependency between the two fields. Historically education was offered a few, and marginalization and exclusion from education was not a problem – on the contrary, it has been an important task for education. However, with the rise of mass-education more and more people should be able to succeed at school. In this essay I claim that mass-education are seen as successful if 80% of the students succeeds. In an environment of education for all, the remaining rest (20%) could be supported by for example special education. The second focus of this essay is the development of special education. It is a potential in the individualistic approach seen in special education to offer good education, however this potential has diminished due to the use of categories based on the deficit model within this field. The historical tradition based on this equation: a person’s skills - society's demands = (diss) ability has created knowledge within the field of special education that clearly leads to marginalization and exclusion. When raising the challenge of reimagining special education this essential part of special education must be questioned. In this essay I draw on the theoretical framework of Vygotsky and his understanding of the fundamentals of defectology in order to establish an alternative to the traditional negative approach in special education. The most important contribution in this approach is the emphasise on the social element of learning. Learning takes place in a social context and humans need to find strategies for coping with the challenge for social participation. Vygotsky describes this strategy as compensation - that is individual strategies that a person use to find solutions to solve social demands. These individual strategies should be the starting point for reimagine special education and to establish a positive individuality in education to support inclusion
DIY Research on my Balcony : On doing a practice-oriented PhD in an Era of Social Fragility
No full textThis paper explores the intersection of DIY making cultures and ethnographic research in the context of the COVID-19 pandemic. The global crisis profoundly disrupted my doctoral research, originally focused on prototyping alternative futures through urban living labs. Confronted with lockdown restrictions and social distancing measures, my research site shifted unexpectedly to my own balcony, where I engaged in DIY practices such as building a chair from reclaimed materials and fermenting sourdough. This embodied engagement with making not only stabilized my sense of agency but also became a methodological lens to rethink knowledge production in times of crisis.
By reflecting on my personal experiences, I argue that DIY practices during the pandemic evolved beyond leisure activities to become meaningful epistemic and care practices, that embrace long-standing local traditions. This shift in Western perception highlights the socio-material entanglement of making as a response to uncertainty, reconfiguring DIY from a discourse of self-sufficiency to one of social care and resilience. In doing so, my study aligns with inventive methodologies in Science and Technology Studies, which emphasize knowledge production through material engagement. The pandemic destabilized traditional ethnographic boundaries, prompting questions about the field, researcher-subject relationships, and disciplinary constraints in social sciences.
In the paper, I suggest that DIY making not only offers a means of coping but also illuminates new ways of understanding and constructing knowledge. This re-situated and practice-based PhD research contributes to broader discussions on inventive methodologies, feminist technoscience, and the role of materiality in ethnographic inquiry, advocating for a more caring and inclusive approach to knowledge production
Grammatisk analyse af to dialektale konstruktioner: der var mange (og) var glade ved det
Get PDFHovedsigtet med analysen er at bestemme, om konstruktionerne er relative (som foreslået af mange) eller serielle (som foreslået af Paul Diderichsen, dog formuleret anderledes), og hvis de er serielle, om de så er kongruenskonstruktioner i lighed med de serielle konstruktioner, der er beskrevet af Lars Heltoft og Peter Juul Nielsen. Konstruktionerne beskrives først som præsentationsudsagn, og det vises, at de har grammatiske træk fælles med andre præsentationsudsagn, herunder relative. Derefter analyseres hver konstruktion for sig, idet den sammenlignes dels med den relative konstruktion og dels med den serielle konstruktion med ligge, gå o.l., og det undersøges, om der er kongruens mellem V1 og V2. Det konkluderes, at konstruktionerne er serielle, men ikke har obligatorisk kongruens. Tidligere beskrivelser af konstruktionerne refereres og kritiseres undervejs
Sætningskløvninger i moderne talt dansk
Get PDFDenne artikel beskriver sætningskløvninger i moderne talt dansk, altså konstruktioner som Det var Ole der smadrede ruden. En korpuslingvistisk undersøgelse af LANCHART-korpusset som afrapporteres i artiklen, viser typemæssig variation i kløvninger i talt dansk. Det gælder med hensyn til forfelt i kløvningens oversætning (hvad fanden er det det hedder) og med hensyn til indholdet i det udkløvede led (så er det i dag vi skal til gilde). Undersøgelsen viser desuden at hver tredje kløvning er en kontrastkløvning, og at det udkløvede led genoptages i den efterfølgende samtale i halvdelen af kløvningerne. Det kaster tvivl om hvorvidt fokus som hidtil antaget (jf. fx Hansen 1995) er den grundlæggende funktion ved det udkløvede led eftersom fokuserede led antages at blive genoptaget (Hansen & Heltoft 2011). Endelig viser undersøgelsen at hver anden kløvnings oversætning er modificeret af et sætningsadverbial. Det kan tolkes som at kløvningers evne til at indsnævre et sætningsadverbials synsvidde fra en hel sætning til et enkelt led (det udkløvede) også spiller en væsentlig rolle som diskursiv funktion i kløvninger i talt dansk
Gitte og mig – kasus i paratagmer i moderne dansk talesprog
Get PDFEn klassiker i dansk grammatik er brugen af nominativ og oblik form i personlige pronomener. I komplekst opbyggede syntagmer udfordres hovedreglen om nominativ ved subjekter og oblik i alle andre sammenhænge. Man kan for eksempel hyppigt møde oblik form ved personlige pronomener der indgår i paratagmer med subjektsfunktion. Fænomenet omtales i alle større grammatikker og i redegørelser for kasusdistributionen i dansk. I denne artikel fremlægges en undersøgelse af distributionen i et stort talesprogskorpus, nemlig det såkaldte LANCHART-korpus. Formålet er at kvalificere de redegørelser man kan læse i faglitteraturen, med empiriske data af et vist omfang. Der fremlægges dels resultater for de samlede data, dels resultater for delundersøgelser der skal vise geografisk spredning og kronologisk udvikling
Redaktionelt forord
No full textHvert halve år overgår formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union til et nyt medlemsland, der får ansvaret for at tilrettelægge og lede møderne. Den 1. juli 2025 er det igen Danmarks tur til at påtage sig denne opgave. Det er en rolle Danmark har erfaring med fra syv tidligere formandskaber. Hvert formandskab er dog unikt, formet af de skiftende politiske og økonomiske vinde, der blæser i Europa og globalt. Når Danmark overtager formandskabet den 1. juli, skal det navigere i en svær geopolitisk virkelighed med brandvarme konflikter og usikre alliancer. Det kalder på øget strategisk autonomi for EU, hvilket forudsætter en forbedret europæisk konkurrenceevne til at betale for den. Dette temanummer sætter netop fokus på EU-formandskabet med vægt på Danmark, både historisk og aktuelt, og belyser det fra såvel teoretiske som empiriske vinkler gennem en række artikler. 
Hvad sker der, når regeringen gennemfører en ressortændring?
No full textDe politiske og statsretlige forhold om ressortændringer er relativt velafdækkede. Det er den administrative proces om ressortændringer imidlertid ikke, selvom alle større ressortændringer medfører store administrative opgaver. Den proces gennemgår vi i denne artikel