Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
Victor Marcussen: Fra 2012-2015 leder af Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, i dag Skuespiluddannelsen Aarhus, Den Danske Scenekunstskole.
Get PDFInterview med Victor Marcussen om muligheden for en fremtidig performanceuddannelse i Danmark
Martin Elung: Indtil 1. Januar 2015 rektor for Scenekunstens Udviklingscenter, Odsherred Teaterskole. I dag leder af Odsherred Teaterskole, Den Danske Scenekunstskole
Get PDFInterview med Martin Elung om muligheden for en fremtidig performanceuddannelse i Danmark
Performanceuddannelse mellem overskridelse og institutionalisering
Get PDF‘Performance’ er overskrift for en eventuel ny uddannelse. Hvilke forventninger skaber performance som begreb til uddannelsen, og hvordan forhandles dens centrum og dens periferi? Under fusionen af de danske scenekunstuddannelser er der blevet talt meget om en kommende performanceuddannelse, der skal indeholde nogle af de dimensioner, skolerne ikke profilerer så stærkt i dag. Det præger samtalen om en kommende uddannelse, at der ikke er helt enighed om, hvad genstandsfeltet for performance egentlig er, hvilket ikke er så underligt, eftersom performance både kan være et særligt medie, en genre, et artefakt, en dimension af en teaterforestilling, en tradition, en form for viden osv. Denne begrebslige åbenhed gør, at en performanceuddannelse kan tage mange retninger og kan involvere forskellige aktører
På vej mod Den Danske Scenekunstskole
Get PDFFra 1. januar 2015 er Den Danske Scenekunstskole (DDS) en realitet. Det er en sammenslutning af seks kunstneriske uddannelsesinstitutioner forskellige steder i landet. DDS blev skabt på baggrund af et velforberedt politisk planlægningsarbejde. I september 2013 offentliggjorde Kulturministeriet Udredning om de videregaende uddannelser pa scenekunstomradet. Rapporten var sidste led i legitimeringsprocessen forud for DDS. Den var bl.a. blevet forberedt igennem en Folketingsaftale i efteråret 2006 (excl. Enhedslisten) om “Større og mere bæredygtige faglige miljøer… på kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner”. Men selv om man måske har forberedt sig, skal man altså på kort tid til at operationalisere og implementere en række nye strukturer og procedurer – lægge skinner mens toget kører
Manifesto for a wide-range theory of dramaturgy
Get PDFManifesto for a wide-range theory of dramaturgy is an introduction to an experiment: It argues for a need to make a distinction between dramaturgy as a reflection theory inside the art system and dramaturgy as a scientific theory inside the science system. Grand-theory as universalizing and subsuming practice has been tested and failed, mid-range theories have been inspirational in cultural theory studies, and so, the manifesto argues the need for a theory of wide-range as a starting point for a re-description and construction of a new theory for dramaturgy. The experiment uses an operative and radical systems-theory and combines communication theory with a theory of evolution (poiesis) and of society as hyper-complex with functionally differentiated systems
Richard den Anden og Hamlets spejl
Get PDFIn Shakespeare’s Hamlet (1601), the title hero commissions an acting company to perform a play before Claudius, which recalls the murder of his father, but Claudius instead perceives the play as a threat to his life. The article analyses this episode as the dramatization of a real performance of Shakespeare’s Richard II, which took place on 7 February 1601
Klimasorg eller klimaskam? Psykologiserende klimakomposita som led i en social positionering
No full textSiden 2018 er dækningen af klimanyheder steget i de danske medier. Brugen af ord med klima som første led følger samme mønster. Vi foreslår at kalde disse klimakomposita. I denne artikel identificerer vi de mest anvendte klimakomposita og kategoriserer dem i kategorierne: positive tiltag, diskursiv kamp mellem aktivisme og skepsis samt psykologisering af følelser og tanker om klimaet. Sidstnævnte er særligt interessant, da nye komposita inden for denne kategori for nylig er opstået. Eksempler herpå er klimasorg og klimaskam. Vi viser, at brugen af klimabekymring er faldende, mens den mere alvorlige klimaangst tager over. Nærlæsninger af eksempler på disse klimakomposita viser, at klimasorg anvendes til at positionere sig selv i en tilstand af håbløshed på vegne af klimaet og i opposition til dem, der sætter deres lid til håb for at redde jorden. Vi viser også, at klimaskam bruges både af grupper, der oplever følelsen, og af dem, der insisterer på ikke at føle skam (modsat klimasorg, som udelukkende bruges af dem, der føler den). Analysen viser således, at nogle klimakomposita kan fortolkes lokalt, så de stemmer overens med ens egen oplevelse og forståelse af klimaforandringernes alvor
The Psycho-Dynamics of Despair: Selv-enmity, individuation, and addiction in the light of the desire for agency
No full textArtiklen tager afsæt i, at den kritiske psykoanalyses teori om, at senmodernitet og forbrugersamfund kortslutter subjekter og danner ’narcissistiske personlighedstyper’, har fået fornyet aktualitet, bl.a. på grund af nye afhængigheder skabt af nye teknologier. Selv om den teori kan kritiseres for at forudsætte et passivt subjekt og for en dualistisk modstilling mellem drifter og kultur, så peger den på en problematik, som vi må forholde os til, og som vi kunne kalde ’psykodynamik’. Her kan vi lære af Ute Osterkamps kritiske genfortolkning af psykoanalysen på grundlag af hendes teori om agensbegær (som hun kaldte ’produktive behov’). Men den må udvikles, ikke mindst med begreber om selvet forstået i en dynamisk ontologi i relation til fællesskaber. Den ideologiteori, som oprindeligt var en vigtig del af kritisk psykologi, udvides her med et begreb om dis-/ individuation og med begreber om vaner, og det bruges til en kritisk diskussion af, hvordan energi-metaforen i motivationspsykologien er forankret i kapitalismens varelogik, og derudfra af sammenhængene mellem social acceleration, og den eksistentielle problematik om fortvivlelse.
Nøgleord:Kritisk psykologi, afhængighed, ideologi, vaneThe article is based on the fact that the theory in critical psychoanalysis that late modernity and consumer society short-circuit subjects and create ‘narcissistic personality types’ has gained renewed relevance, partly due to new dependencies created by new technologies. Although this theory can be criticized for presupposing a passive subject and for a dualistic opposition between drives and culture, it points to a problematic that we must deal with, and which we could call ‘psychodynamics’. Here we can learn from Ute Osterkamp’s critical reinterpretation of psychoanalysis based on her theory of desire for agency (which she called ‘productive needs’). But it must be developed, not least with concepts of the self understood in a dynamic ontology in relation to collectives. The theory of ideology, which was originally an important part of critical psychology, is expanded here with a concept of dis-/individuation and with concepts of habits, and this is used for a critical discussion of how the ‘energy’ metaphor in motivation psychology is anchored in the commodity logic of capitalism, and finally of the connections between social acceleration and the existential problem of despair.
Keywords:Critical psychology, dependencies, ideology, habit
Det er mer enn å rive papir! – kunstpedagogiske potensial ved en performativ kunstfaglig tilnærming
Get PDFI denne artikkelen presenteres et konferansebidrag i kategorien performance lecture holdt av forfatterne på en dramafaglig konferanse, og senere i undervisning for studenter på kunstfag i barnehagelærerutdanningen. Konferansedeltakerne og studentene ble invitert til å rive papir, og til å være lyttere til en dialog der forfatterne vekslet mellom å lese loggnotater fra egne erfaringer med å rive papir, og sitater fra teori. Undervisningen inspirerte studentene i deres utviklingsarbeid i praksis i barnehage. Vi diskuterer i artikkelen hva slags kunstpedagogiske potensialer en kunstfaglig performativ tilnærming kan ha, ved hjelp av materiale fra disse hendelsene. Vi forankrer vår forståelse av kunstfaglig performativ tilnærming i teori om posthuman performativitet (Barad, 2007;2018), og teori om kroppens bevegelser i rom (Laban & Ullmann, 1966/2011). I beskrivelsen av gjennomføring og i analyse og drøfting av materialet rettes oppmerksomheten mot rollen som a/r/tograf, og hvordan en performativ kunstfaglig tilnærming utvisker grensene mellom kunstner, forsker og lærer. De kunstpedagogiske potensialene som trer frem handler om hvordan en performativ kunstfaglig tilnærming har kan berike kunstfag i barnehagen fordi den alltid bringer noe nytt, egner seg i møte med mange tilgjengelige materialer, gir rike kroppslige og sanselige erfaringer, åpner for lek som et sanselig og utforskende fenomen og egner seg for barn i alle aldre
Constitution of agency in a Danish prison choir: EN ANALYSE AF AGENS OG UNDERKASTELSE I FANGEKORET
No full textFangekoret (The Prison Choir) is an idiosyncratic community of prisoners and ex-prisoners in Danish prisons. Despite criminal policy trends of harsher and longer sentences, the common discourse about Fangekoret is that it resocialises its participants and is, therefore, a positive initiative. The purpose of this article is to illuminate the possibility of establishing a prison community of practice whose purpose is not resocialisation but rather the formation of its participants as agentic subjects. To elucidate this, we usetheoretical analysis and interviews within a utopian methodological framework. We begin by using German-Nordic Critical Psychology’s concept of practice in the work of Ole Dreier and Klaus Holzkamp, among others, to understand how participation in Fangekoret changes the way the choir singers can participate in prison and community life during and after serving their sentence. We then critically analyse Fangekoret as an initiative through the critique of ideology and power as proposed by Louis Althusser andMichel Foucault. Finally, we conclude that Fangekoret, paradoxically, can increase the agency of its participants through their submission to a general sociality in a collective, aesthetic practice.Fangekoret er et særpræget fællesskab, som består af fanger og eksfanger i danske fængsler. På trods af kriminalpolitiske tendenser om hårdere og længere straffe er den gennemgående diskurs om Fangekoret, at det resocialiserer sine deltagere ogderfor er en positiv indsats. Formålet med denne artikel er gennem teoretisk analyse og interviews i en utopisk-metodologiskramme at belyse muligheden for etableringen af et fængselspraksisfællesskab, hvis formål ikke er resocialisering, men snarere dannelse af dets deltagere som agentiske subjekter. Vi lægger ud med at bruge den kritiske psykologis praksisbegreb hos bl.a. Ole Dreier og Klaus Holzkamp til at forstå, hvordan deltagelsen i Fangekoret forandrer den måde, korsangerne har mulighed for at deltage i hhv. fængsels- og samfundslivet under og efter afsoning. Herefter forholder vi os kritisk til Fangekoret som tiltag gennem magt- og ideologikritiske perspektiver hos bl.a. Louis Althusser og Michel Foucault. Vi fremanalyserer slutteligt, at Fangekoret kan øge dets deltageres agens gennem deltagernes underkastelse til en almen socialitet i en kollektiv, æstetisk praksis