Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
Jon A.P. Gissel: De grebne – den kirkelige konservatisme i Danmark 1866-1920 (Munck og Lorenzen, 2024)
No full text
Kampen om ‘Helligt Land’ – jødiske specialister ignoreres
No full textI megen moderne politisk filosofi og etik antages det, som hos John Rawls let, at vi kan debattere ud fra en uvidenheden, der er blevet sløret i en original position, hvor vi ikke i forvejen kender vore privilegier. Den antagelse er imidlertid meget privilegeret og er knyttet til Vestens bedrevidende stærkt oplyste og forhandlende ofte hvide mænd med gode indtægter, uddannelser og familieforhold. Antagelsen rejser imidlertid spørgsmålet om, hvordan man så tænker, hvis man er traumatiseret og mentalt så ødelagt, at der ikke uden videre kan åbnes for de indsigter og oplysninger, som den rene fornuft og det privilegerede liv giver. Livet og fornuften kan være snavset
Hjertet i praksis: Interview med Peter Ruge
No full text: I kristendommens tekster og i salmepoesien fremhæves hjertet som et sæde for viden af en mere kvalificeret art end den praktiske fornuft: et sæde for visdom. Dette billedsprog er med tiden blevet adskilt fra de konkrete erfaringer, der oprindeligt lå bag billederne, og i dag opfatter vi kristendommens tale om hjertet metaforisk og uden forbindelse med vores eget konkrete hjerte og bryst. Men der er meget at hente ved at genforbinde os med hjertet, mener Peter Ruge (f. 1953), der i sit virke som præst har arbejdet i feltet mellem folkekirken, kristendommens ældre kontemplative traditioner og nutidig folkelig spiritualitet. I denne samtale med Kritisk forum for praktisk teologi fortæller Peter Ruge krops- og praksisnært om sine erfaringer med hjertet. Når vi genforbinder os med hjertet, genopliver vi ikke alene et ældgammelt kristent sprog for tro; gennem hjertet kan vi gøre erfaringer med ånd som en ressource at trække på. En fordybet kontakt til hjertet kan ad den vej bidrage til at levendegøre gudstjenesten og fællesskabet med andre mennesker
At pynte på Madalenas tråde
No full textI At pynte på Madalenas tråde taler den queerfeministiske kunsthistoriker Julia Bryan-Wilson lige ind i samtidskunstens store engagement i tekstile praksisser. Essayet tager udgangspunkt i den brasilianske broderi- og multikunstner Madalena Santos Reinbolt. Hun producerede sine værker i efterkrigstidens USA, men ernærede sig som stuepige og har først efter sin død opnået anerkendelse inden for en billedkunstnerisk ramme.
Samtidig spørger essayet kritisk til tekstilkunstens nylige inklusion i kunstens hvide kube, hvorved dens relation til vigtige globale traditioner, omsorgspraksisser og kollektivt arbejde kan gå tabt. Bryan-Wilson leverer således ikke blot en feministisk, men også en klassebevidst og antiracistisk intervention i kunstbegrebet.
På dansk ved Peter Borum
Kan vi bruge fortiden i fremtiden? Historisk bæredygtighed på museum
Get PDFFrilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense har siden 1946 formidlet livet på landet på Fyn med fokus på dagligliv, landbrug og bygningskultur. Siden 2022 har museet arbejdet på at blive et museum for bæredygtighed, fællesskab og cirkulær levevis med historisk perspektiv. Baggrunden for den ændrede strategi er ønsket om at betyde noget for flere mennesker og om at tage ansvar og være med til at gøre en forskel i forhold til den aktuelle klimakrise. Denne artikel beskriver, hvorfor museet de seneste år har arbejdet med at formidle kulturhistorien ud fra et bæredygtighedsperspektiv, hvordan vi konkret har grebet det an og hvilke udfordringer, vi har mødt og fortsat møder. Indledningsvist perspektiveres Den Fynske Landsbys arbejde med bæredygtighed i drift og – især – formidling til museumsverdenens stigende fokus på at spille en rolle i forhold til klima og bæredygtighed
Den gode beliggenhed: Jernalderfund og matrikelkort
Get PDFDenne artikel undersøger, hvordan bebyggelsen i ældre jernalder korrelerer med historiske og moderne geodata. Udgangspunktet er original-1-kort fra Vendsyssel, som Per Grau Møller stod bag digitaliseringen af for godt 20 år siden. Med statistiske tests undersøges, hvordan ældre jernalders bopladser fordeler sig i forhold til arealanvendelse, bonitet og bebyggelse på original-1-kortene. Desuden undersøges bebyggelsernes forhold til naturlandskabet. Korrelationerne bruges til at bygge en geografisk model, der overbevisende kan udpege de områder, hvor det har været bedst for ældre jernalders bønder at bo: Modellens vigtigste 26% af landskabet rummer 88% af de kendte fund. Sådanne modeller er en rumlig opsummering af, hvilke variabler, der var mest attraktive for bebyggelse i et landbrugsbaseret samfund, og dermed hjælper de i forståelsen af periodens landbrugshistorie. Men dertil kan de være stærke redskaber i vores forvaltning af landskabet. Arkæologiske levn i det åbne land er under konstant nedslidning. Ved at vise, hvor der er størst sandsynlighed for at gøre fund, kan disse modeller hjælpe til at mindske risikoen for, at vi for altid sletter sporene af landskabets lange historie
Original-1-kort som en kilde til middelalderligt nedlagte bebyggelser
Get PDFOriginal-1-kort er en af de allervigtigste kildegrupper til dansk landskabs- og bebyggelseshistorie, herunder til situationen i middelalderen. Kortene er dog også blandt de mest komplekse og varierede kartografiske kilder, der findes. Vi er mange, der både selv har været frustrerede, samt har oplevet vores kollegaer rive sig i håret over, at kortene kan være udfordrende at tolke. Men faktum er, at der er en skattekiste af direkte og indirekte oplysninger om dyrkningsfællesskabets tid ca. 1100-1800 i kortene. I artiklen præsenteres det, hvordan kortmaterialet kan benyttes til at lokalisere middelalderligt nedlagte bebyggelser. Dels ved en kildekritisk introduktion, dels ved konkrete eksempler fra Fyn og dels ved en diskussion af landskabernes og kortenes historie
Model for digitale kompetencer
Get PDFThe article presents a structured approach to the development of digital competences withineducational institutions. It proposes a model that integrates digital skills development across disciplines and levels to build a comprehensive digital skills profile for students, with the aim of preparing them for the digital workforce. The article argues for integrating digital competences in education programs and for promoting wider discussions about the development of digital competences. The article emphasizes the importance of an interdisciplinary and level-integrated terminology to effectively address the current and future demands for digital competences in a rapidly developing digital society.Artiklen præsenterer en struktureret tilgang til udvikling af digitale kompetencer inden for uddannelsesinstitutioner. Den foreslår en model, der integrerer udvikling af digitale kompetencer på tværs af discipliner og niveauer for at opbygge en omfattende digital kompetenceprofil for studerende, med målet om at forberede dem til den digitale arbejdsstyrke. Artiklen argumenterer for at integrere digitale kompetencer i uddannelsesprogrammer og for at fremme bredere diskussioner om udvikling af digitale kompetencer. Artiklen understreger vigtigheden af en tværfaglig og niveauintegreret terminologi for effektivt at adressere de nuværende og fremtidige krav til digitale kompetencer i et hurtigt udviklende digitalt samfund
University students' use of digital devices in seminars - a survey among professors
No full textFå har undersøgt underviseres oplevelse af tilstedeværelsen af digitale devices i undervisningsrummet på universiteterne, og vi har begrænset viden om hvorvidt digitale devices har en betydning for universitetsundervisning og -læring i en dansk kontekst. Vi undersøger universitetsunderviseres opfattelse af digitale devices i undervisningsrummet, strategier til at imødegå tilstedeværelsen af digitale devices og holdninger til digitale devices. Dette undersøges ved hjælp af et lille surveystudie af universitetsundervisere på et dansk institut med undervisning der kan beskrives som en blanding af forelæsning og seminarundervisning/-holddiskussioner. Studiet viser at digitale devices spiller en meget stor rolle i universitetsundervisningen, men at underviserne kun i begrænset omfang oplever at digitale devices bruges til undervisningsirrelevante ting. Selv om en del undervisere er opmæksomme på, at de er i konkurrence med digitale devices om de studerendes opmærksomhed, har de primært en ’hands-off’-tilgang til studerendes brug af digitale devices og tilpasser i stedet for undervisningen med konkurrencen for øje