Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
Kvindelige medicinere på mission: Om lægemissionærer i 150-året for kvinders adgang til universitetet
No full textIntet resum
Athanasios’ undsætningsaktion: Historien om hvordan Nikæa-koncilet blev økumenisk
No full textIntet resum
Antikken på herregården: 1700-tallets magtiscenesættelse igennem antikke referencer i Gammel Estrups herregårdsinteriør
No full textI denne artikel beskriver cand.mag. Sara Cecilie Utvaag, hvordan antikkens formsprog viser sig i 1700-talsinteriører på herregården Gammel Estrup.
Brugen af antikke referencer i indretningen var central for at demonstrere herskabets tilhørsforhold til magteliten, og bidrog til at skabe de rigtige billeder af greveparret som herregårdens lærde, højadelige og måske ligefrem guddommelige hovedpersoner
Syv forbehold ved anvendelse af generativ kunstig intelligens på videregående uddannelser
No full textI dette arbejdspapir introducerer vi syv overordnede forbehold omkring brugen af kunstig intelligens ved landets videregående uddannelser. Vi tager afsæt i anvendelsen af generativ kunstig intelligens (GKI) udviklet på baggrund af såkaldt Store Sprogmodeller (Large Language Models – LLM). Arbejdspapiret udspringer af vores erfaringer fra socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor vi igennem en årrække har satset strategisk på opbygningen af viden og kompetencer inden for digitalisering og teknologiforståelse i samarbejde med kollegaer og studerende.
GKI er fortsat en relativt ny teknologi i vores studie- og arbejdsliv. Vi oplever, at der ofte hersker en stor optimisme omkring den kunstige intelligens’ potentialer på uddannelsesområder fra politisk side og fra teknologiudviklingssiden (se eksempelvis kilder xxx). Samtalen om teknologiens konsekvenser handler derimod ofte primært om risikoen for tekniske begrænsninger eller snyd. Den mere kritiske litteratur på området beskæftiger sig imidlertid med en række udfordringer, som vi her vil gennemgå. Med dette arbejdspapir vil vi således anbefale, at de videregående uddannelsesinstitutioner forholder sig systematisk til den vifte af centrale problemstillinger der knytter sig til brugen af GKI i uddannelse, som spænder bredt fra fejlbehæftede svar, grundlæggende forandringer i vidensopfattelser, konsekvenser for evnen til kritisk tænkning, juridiske problemstillinger, tech-giganternes rolle i videregående uddannelse, øget ulighed i uddannelse samt klimabelastninger ved anvendelse af GKI.
Disse forbehold må diskuteres langt mere grundigt og udfoldet, end vi har oplevet det hidtil, ligesom der skal tages stilling til, hvilke konsekvenser vi som uddannelsesinstitutioner vil drage. En del af denne opgave bør placeres centralt på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig skal diskussionerne også tages på de enkelte uddannelser og fag, fordi en relevant forståelse og håndtering af problemstillingerne kræver indgående indsigt i den specifikke faglighed og derved nødvendigvis må knyttes tæt til det enkelte fag og studieretning.  
Invited perspective on Research Ethics in Response to “The Right to Read Without Being Read: Research Ethics in the Study of Digital Reading Behaviour”
No full textThis invited perspective is a response to the position paper “The Right to Read Without Being Read: Research Ethics in the Study of Digital Reading Behaviour”. From the point of view of the researcher behind one of the case studies discussed in the position paper, this paper highlights three perspectives on research ethics: 1) the potential negative effects for individuals of studying book streaming data as in the project design are minimal, and ethics have been discussed continuously in the project; 2) the question whether this kind of data is to be considered sensitive data or not is not simple, and it is important to restrict this label to data that is indeed sensitive; and 3) questions concerning privacy evoked by this kind of reader data are recurrently addressed in the research by the author
Unhappy texts: A digital and post-critical examination of novels written by the Women of the Modern Breakthrough
No full textThis article discusses the established interpretation of novels by women authors of the Modern Breakthrough as unhappy texts and proposes the term texts on (un)happiness. Traditionally, Nordic feminist literary historiography has approached works written by the women of the Modern Breakthrough as symptoms of an oppressive patriarchy. This article, in contrast, explores how the women authors depicted survival and resistance, and renegotiated the terms of happiness amidst adversity. The central hypothesis thus suggests that these authors were greatly concerned with happiness – not as something already achieved, but as an ambition pursued with great effort.
Combining digital distant readings, post-critical close readings, and affect theory, the article examines the relationship between (un)happiness, gender, social positions, and aesthetic trends in 839 novels. The digital analyses reveal a gendered and social divide in the affective style of the texts, which is further examined through close reading of novels by Theodora Mau, Adda Ravnkilde, and Drude Krog Janson.
These post-critical analyses show that the concepts of unhappiness and happiness are intertwined in the novels, with each novel suggesting a form of love – self-sacrificing, pure, or motherly – as a path to happiness. This challenges the unhappy text hypothesis and provides new insights into the emotional landscape of the Modern Breakthrough.Denne artikel diskuterer den etablerede fortolkning af romaner skrevet af kvindelige forfattere fra Det Moderne Gennembrud som ulykkelige tekster og foreslår i stedet betegnelsen tekster om (u)lykke. Traditionelt har den nordiske feministiske litteraturhistorieskrivning fortolket disse værker som symptomer på et undertrykkende patriarkat. Denne artikel forskyder imidlertid fokus mod de måder at overleve, gøre modstand og gentænke det meningsfulde liv, som Det Moderne Gennembruds kvinder formulerede på trods. Den centrale hypotese er således, at disse forfattere var stærkt optaget af lykke – ikke som noget allerede opnået, men som en ambition forfulgt med stor ihærdighed.
Ved at kombinere digital fjernlæsning, postkritiske nærlæsninger og affektteori undersøger artiklen forholdet mellem (u)lykke, køn, sociale positioner og æstetiske tendenser i 839 romaner. De digitale analyser antyder en kønsmæssig og social opdeling i romanernes affektive stil, hvilket yderligere undersøges gennem nærlæsninger af romaner af Theodora Mau, Adda Ravnkilde og Drude Krog Janson.
Disse postkritiske analyser viser, at ulykke og lykke er sammenhængende begreber i værkerne, hvor hver roman foreslår en form for kærlighed – selvopofrende, ren eller moderlig – som en vej til lykke. Dette udfordrer hypotesen om ulykkelige tekster og giver nye indsigter i Det Moderne Gennembruds følelsesmæssige landskab
Dan Ringgaard: Fra overdrevet – ureglementerede læsninger
No full textAnmeldelse af Dan Ringgaard: Fra overdrevet – ureglementerede læsninger. Aarhus Universitetsforlag 2023Review of Dan Ringgaard: Fra overdrevet – ureglementerede læsninger. Aarhus University Press 202
Efterord
Get PDFEn hudfletning af kunsthistoriefaget, en genoversættelse af en central tekst af filosoffen Jacques Derrida og en udforskning af uskarphed i billedkunsten. Det er med stolthed, at vi runder dette års udgivelse af Uden titel af
Forårsfornemmelser i Væksthusene
No full textKalenderen siger forår, og i Væksthusene kan man også fornemme, at foråret er på vej. Der er masser af blomstrende planter, bl.a. vaniljeplanten, som vi er ekstra stolte af
Lærerrollen i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv: – Respons til ”Krydsende grundpositioner i scenariedidaktik”
No full textI min respons tager jeg udgangspunkt i de måder, som lærerrollen beskrives i de to teoretiske tilgange, som Molbæk (2025) benytter, nemlig scenariedidaktikken og didaktiske paradigmer. Det bruger jeg til at udfolde min pointe: at den rolle, som kræves af læreren i de undervisningstilgange, der falder under scenariedidaktikken og beskrives i nyere paradigmer, er for kompleks til, at de fleste lærere kan forvalte den med den støtte, der pt. gives i denne litteratur. Denne pointe underbygger jeg med et eksempel fra matematikundervisningen i 8. klasse, som jeg sammenholder med Molbæks tre eksempler fra et sagprosa-skriveforløb i 5. klasse. På den baggrund foreslår jeg at søge inspiration i et relativt nyt forskningsfelt, kaldet praksisbaseret læreruddannelse. Feltet introducerer et fokusskifte fra viden til de praksisser, der er kernen af en lærers arbejde. Jeg argumenterer for, at et fokus på kernepraksisser er afgørende, hvis lærere skal kunne forvalte den lærerrolle, der kræves.In this response, my point of departure is the ways the teacher’s role is described in the two theoretical approaches that Molbæk (2025) uses, namely scenario didactics and educational paradigms. Based on this I elaborate my central point: that the teacher role required in teaching approaches characterised as scenario didactics and described in the latest paradigms is too complex for most teachers to carry out with the support offered by these two theoretical approaches. I support this point by an example from the teaching of mathematics in grade 8, which I compare to Molbæk’s (2025) three examples from a nonfiction writing course in grade 5. Against this background, I suggest looking for inspiration in the new field of practice-based teacher education, which proposes a shift in focus from the knowledge needed to teach effectively to a focus on the practices, that are at the core of teachers’ work. I argue that a focus on core-practices is crucial if teachers shall learn to perform the required teacher role