Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
ChatGPT: Forstyrrelse eller forandring? Generativ kunstig intelligens’ rolle i kollaborativ videnskonstruktion
Get PDFInden for uddannelsesområdet er der stigende interesse for at bruge generativ kunstig intelligens (GenAI) i undervisningen. Dette eksplorative casestudie fokuserer på, om GenAI kan understøtte videnskonstruktion og kollaborativ læring i videregående uddannelser. Gennem analyser af kvalitative data, herunder interaktioner, fokusgruppeinterviews, skriftlige opgaver og logfiler fra ChatGPT, undersøges det, om GenAI-værktøjer kan skabe dialog og styrke samarbejdet mellem studerende i arbejdet med kursuslitteratur. Med afsæt i Computer-Supported Collaborative Learning (CSCL) samt vores empiriske data argumenterer vi for, at meningsfuldt engagement med GenAI kan stimulere de studerendes videnskonstruktion. Dette sker særligt igennem eksplorative samtaler i arbejdet med og omkring ChatGPT. Resultaterne tyder på, at GenAI-værktøjer og en klar opgavestruktur kan understøtte de studerendes indbyrdes dialoger, hvilket potentielt kan føre til øget videnskonstruktion.There is a growing interest in the integration of generative artificial intelligence (GenAI) in teaching. This exploratory case study focuses on how GenAI can support knowledge construction and collaborative learning in higher education. Through analysis of qualitative data, including interactions, focus group interviews, written assignments, and logs from ChatGPT, the article explores how GenAI tools can create dialogue and strengthen collaboration between students as they work with the course literature. Drawing on the theoretical framework of Computer-Supported Collaborative Learning (CSCL) and our empirical data, we argue that meaningful engagement with GenAI can stimulate students' construction of knowledge. This is particularly true when students engage in explorative talks with and around ChatGPT. The results suggest that GenAI tools used together with a clear task structure can support student-to-student dialogs, which can potentially lead to increased construction of knowledge
Tværfaglig tænkning i universitetsundervisning: Erfaringer fra et valgfag i mental sundhedsfremme
Get PDFTværfaglighed i universitetsundervisning fremhæves ofte som relevant, men der mangler konkrete vejledninger til at integrere tværfaglighed i undervisningen. Formålet med nærværende udviklingsprojekt var at udvikle og evaluere undervisningselementer, der kunne fremme studerendes tværfaglige tænkning på et nyt tværfagligt valgfag. Projektet tog afsæt i en teoretisk model for tværfaglig tænkning med fire underliggende kompetencer (refleksion, samarbejde, kritisk tænkning og håndtering af usikkerhed). Der blev indsamlet empiri via motivationsskriv, logbog, spørgeskemaundersøgelse og midtvejsevaluering. Erfaringerne viste, at de studerende oplevede, at flere af de afprøvede undervisningselementer gjorde det tværfaglige fokus håndgribeligt og tydeligt samt at deres færdigheder inden for tværfaglig tænkning blev styrket. Dog var der også udfordringer forbundet med at forstå og forholde sig til, hvad tværfaglighed egentlig indebærer. Udviklingsprojektet har ført til en række overvejelser om, hvordan tværfagligheden kan styrkes særligt i universitetssettings, der har tradition for en mere enkeltfaglig tilgang
Decoding - et greb til at synliggøre undervisernes tavse viden
Get PDFUniversitetsundervisning handler om både faglig viden og akademiske kompetencer, fx akademisk skrivning. Skrivning kan imidlertid være vanskelig at undervise i. Underviserne har selv skrivekompetencerne, men væsentlige detaljer om, hvordan de gør, er ofte tavs viden.
Skriveforskning peger på, at denne tavshed er udfordrende for de studerende, når de skal skrive (Lillis 2001). Skriveforskning peger også på, at de videnskabelige discipliners skriftlighed er knyttet til de måder, videnskaberne producerer viden på (bl.a. Blåsjö 2004), og de fagdisciplinære eksperter er derfor nøglepersoner i de studerendes faglige skriveudvikling.
Derfor har vi designet en workshop inspireret af metoden Decoding the Disciplines (Middendorf & Pace 2004), hvor undervisernes tavse viden om faglige skriveprocesser bliver italesat.
Erfaringerne tyder på, at workshoppens pædagogiske format har potentiale til at artikulere den tavse viden – om akademisk skrivning som her eller andre akademiske kompetencer – og dermed give et bedre fundament for at understøtte de studerendes læring
De videregående uddannelser i en brydningstid: mellem tradition, teknologi og transformation
Get PDFDe videregående uddannelser står i dag midt i en brydningstid, hvor teknologiske gennembrud, øget internationalisering, ændrede studenterprofiler og nye krav til uddannelse og ledelse udfordrer etablerede praksisser og forståelser af undervisning og læring. Dette temanummer af Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) samler 13 debatterende, faglige og videnskabelige artikler der over næsten 200 sider tilsammen udgør et væsentligt bidrag til ‘de videregående uddannelser i en brydningstid’ – temaet for sidste års Dansk Universitetspædagogisk Netværks Konference (DUNK2024) og dermed også for DUT38 der udkommer på baggrund af DUNKs tema. For forskere, undervisere, udviklere og ledere tilbyder nummeret både forskningsmæssige perspektiver og praksisnære indsigter, der kan understøtte strategisk og pædagogisk udvikling i en sektor under vedvarende transformation
Bidrager online studiestartsforløb til social og faglig integration i overgangen til universitetet?
Get PDFOvergangen til universitetet kan være udfordrende for mange studerende. For at imødekomme disse udfordringer mødes de studerende oftest af en række af sociale og faglige arrangementer i løbet af studiestarten. I denne artikel præsenteres erfaringer fra det online studiestartsforløb Study@AU fra Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i forskningslitteraturen om ”den gode” overgang undersøges det i artiklen, på hvilken måde et online studiestartsforløb kan støtte stude-rendes overgang til universitetet i relation til deres faglige og sociale integration. Artiklen trækker på data fra 829 surveybesvarelser fra studerende samt data om de studerendes interaktion med forløbet fra Brightspace.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed med forløbet. I artiklen dis-kuteres potentielle tiltag, der kan forbedre Study@AU, på baggrund af data fra forløbet og de studerendes evaluering af forløbet. Her præsenteres blandt andet overvejelser om at gøre forløbet obligatorisk
Matematikundervisning på universitetet : whiteboards, tilfældige grupper og problemløsningsopgaver
Get PDFUniversitetets matematikundervisning er typisk struktureret omkring forelæsninger med envejskommunikation, efterfulgt af instruktortimer, hvor studerende engagerer sig i opgaveløsning. Dette studie præsenterer en undersøgelse, hvor en underviser på to forskellige matematikhold inden for ingeniøruddannelsen har lavet undersøgelser med ny undervisningspraksis beskrevet som ”Det tænkende klasserum” udviklet af Peter Liljedahl. Denne praksis involverer bl.a. indledning af undervisningen med åbne problemløsningsopgaver, anvendelse af tilfældigt sammensatte trepersonersgrupper i undervisningen og brugen af lodrette, ikke-permanente tavleflader under gruppearbejdet.
Gennem semesteret er der systematisk indsamlet data i form af undervisningsobservationer, evalueringssurveys og instruktorinterviews. Artiklens resultater belyser forskellige potentielle fordele ved denne tilgang, men identificerer også enkelte udfordringer. Dette bidrager til en dybere forståelse af dynamikken, der opstår ved implementeringen af disse nye undervisningsmetoder og deres indvirkning på både undervisningsprocessen og de studerendes sociale tilhørsforhold samt læring af matematik på universitetet.The university's mathematics education is typically structured around lectures with one-way communication, followed by tutorial sessions where students engage in problem-solving. This study presents an investigation in which an instructor, across two different engineering mathematics classes, experimented with new teaching practices developed by Peter Liljedahl. These practices include introducing classes with open problem-solving tasks, employing randomly selected three-person groups during instruction, and using vertical, non-permanent whiteboard surfaces during group work.
Throughout the semester, data has been systematically collected in the form of teaching observations, evaluation surveys, and instructor interviews. The results of the article illuminate various potential benefits of this approach but also identify some challenges. This contributes to a deeper understanding of the dynamics that arise during the implementation of these innovative teaching methods and their impact on both the teaching process and students' social affiliations and learning of mathematics at the university
Universitetspædagogisk kompetenceudvikling: Eksplicitering og pædagogiske overvejelsers betydning
Get PDFArtiklen tager imod invitationen i Eva Bendix Petersens (EBP) artikel i DUT nr. 36 om ekspliciteringog brudflader i det universitetspædagogiske felt. Vi diskuterer først den forståelse af’eksplicitering’, som bruges i artiklen, og argumenterer for, at den rummer en kortslutning, somfører til en skæv forståelse af universitetspædagogik.
Dernæst diskuterer vi forholdet mellem det, EBP kalder ’VIP’er’ og ‘universitetspædagoger’, og deforskellige opgaver og positioner, de indtager. Der er en risiko for, at universitetspædagogerlægger for ensidig vægt på pædagogik i form af redskaber, og vi peger på, at det vil være enstyrke, hvis de universitetspædagogiske enheder også var vidensproducerende. EBP peger eftervores opfatteslse på nogle vigtige spørgsmål og dilemmaer, som vi mener, fortjener en merenuanceret diskussion, hvor såvel VIP-positionen som universitetspædagog-positionen kanudfordres og reflekteres
Watching Jude Law Digging a Hole: Negative Dialectics and the Audience in HBO/Punchdrunk’s The Third Day: Autumn
No full textThis article1 is based on Punchdrunk/Sky’s The Third Day: Autumn, which was experienced as a livestream featuring Jude Law in a 12-hour event on HBO’s Facebook page in 2020, during the Covid-19 lockdown. Through an analysis of audience responses in social media comments to Law as both a person and a character, I discuss shifts in realism within the reception, while examining the relationship between fiction and reality. This leads to an interpretation of the streaming event as a variation of immersive theatre, while acknowledging the differences in audience positioning due to the medium. Within this analytical framework and the examination of the dimension of reality, I draw comparisons to Theodor Adorno’s reading of Beckett’s Endgame; a discussion that extends to the type of critique that emerges in the comment section of the Autumn livestream. I hope to demonstrate that the way this televised live event, through Law’s performance, shifts the boundaries of representational fiction challenges Adorno’s idea of negative dialectics and the transparency between thought and object. What this means is that the social media comments can be viewed as a form of ‘critique’ that may be even more critical than the explicitly proclaimed criticism, even if it originates from amateurs rather than trained professionals and reviewers. It becomes a critique that is more closely aligned with what one journalist reviewing The Third Day: Autumn referred to as “just reality”, rather than fiction striving conceptually to imitate reality.
 
Sara Gebran: Uddannelsesansvarlig for koreografi, Statens Scenekunstskole, efter 1. januar 2015, fastansat underviser med særligt ansvar for udvikling af koreografiområdet, Den Danske Scenekunstskole.
Get PDFInterview med Sara Gebran om muligheden for en fremtidig performanceuddannelse i Danmark