Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
Doctoral students’ reflection on Generative AI : A librarian outlook
This practice paper explores doctoral students’ perspectives on the use of generative AI and examines the role of librarians as mediators in this evolving field. Originating from a long-standing doctoral course on information literacy at the Biomedical Library, University of Gothenburg, the study integrates recent advancements in generative AI tools for summarizing and analyzing scientific articles. During the spring semester of 2024, students were introduced to these tools and tasked with incorporating them into their course assignments. This paper analyzes the reflections and insights from these assignments, in the context of their diverse backgrounds from various medical disciplines. The findings provide a nuanced understanding of the students’ views on generative AI and underscore the importance of librarians in facilitating the adoption of new technologies in academic research. The study concludes with reflections on the implications for future course content and the role of librarians in supporting research through technological advancements
Editorial
This special issue highlights research taking place on and about academic libraries. The role of libraries in research and higher education is evolving, adapting to the rapidly changing needs of the communities they serve. Library services are being innovated to reach out with relevant knowledge and resources at the right time. All three research papers in this issue are case studies focusing on the academic library’s contribution to the integration of students in academic life, preparation of students for scholarly discourse and digital literacy training. They all show how libraries are taking responsibility for first generation students by creating communities for their development of the tacit knowledge of the academic world or embedding literacy training in university courses.
In addition to research papers, this issue of NJLIS includes contributions in the format practice papers. In our experience, the innovation and development happening in the practice field does not always fit the format of a research paper. Nonetheless we find that in the context of academic libraries, describing the progress of practice through cases and narratives is both interesting and relevant to the community of library and information specialists. Including practice papers has allowed for the presentation, on their own terms, of development projects in research libraries that do not have the form or format of research
Anmeldelse: Nål & Tråd. Håndarbejde i kunsten
Anmeldelse af Nål & Tråd. Håndarbejde i kunsten af Stine Høholt, Naja Rasmussen ogLinnea Mølbak Szilas.
Review of Nål & Tråd. Håndarbejde i kunsten by Stine Høholt, Naja Rasmussen andLinnea Mølbak Szilas
Anmeldelse: Amager – Bønder, Søfolk, Egnsdragt
Anmeldelse af Amager – Bønder, Søfolk, Egnsdragt af Søren Mentz
Review of Amager – Bønder, Søfolk, Egnsdragt by Søren Ment
Tænk ud af VOKSEN: - Børn som medforskere i projektet Børnenes demokrati
Med udgangspunkt i erfaringer fra forsknings-og udviklingsprojektet Børnenes demokrati, giver denne artikel indsigt i og viden om en involverende tilgang til forskning og evaluering. Den er dermed et bidrag til denne antologi om transformationer, som kan inspirere nuværende og kommende velfærdsprofessionelle til en involverende praksis i tværgående udviklingsprocesser. I artiklen formidles en forståelse for demokratiske handleerfaringer samt indsigt i, hvordan en forsknings-og evalueringsmetode, der indtænker børn på mellemtrinnet som medforskere, kan give mulighed for demokratiske handleerfaringer. Desuden belyses praktiske udfordringer i tilgangen, med henblik på at kvalificere overvejelserne desangående i andre udviklingsprojekter med borgerinvolvering som omdrejningspunkt
Redaktionel indledning
Denne indledning rammesætter artiklerne i SITE Volume 4 med afsæt i de faglige og institutionelle sammenhænge, de er opstået i. Den trækker linjer mellem bidragene og fremhæver nogle af de tematiske spor, der præger nummeret – herunder sanselighed, deltagelse, dannelse, bæredygtighed og lokalt forankret social innovation
Sprækker af viden og begyndelseskraft: Handlekompetence i bæredygtighedsundervisning
Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) bliver i højere grad inddraget i uddannelsesverdenen og på den uddannelsespolitiske scene, hvor FN’s 17 verdensmål ofte benyttes som et fundament at bygge på. Denne artikel undersøger, hvordan tilrettelæggelsen af valgfaget, Verdensmålsambassadørkorpset, på VIA University College understøtter de studerendes udvikling af handlekompetence, innovations-kompetence og kritisk tænkning gennem undervisning, der er tilrettelagt som inddragende workshops.
Vores forskning peger på, at undervisningen i valgfaget, Verdensmålsambassadør-korpset skaber et rum for refleksion, eksperimenter og møder mellem studerende og omverdenen, der på forskellig vis arbejder med bæredygtighed. Samtidig peger artiklen også på, at der opstår en risiko for, at undervisningen skaber en performativ logik, hvor handling måles snarere end forstås, når undervisningen sigter mod handlekompetence og tager udgangspunkt i verdensmålene.
Artiklen bidrager til forståelsen af, hvordan professionsuddannelser kan integrere bæredygtighed gennem pædagogiske formater, der skaber åbninger for nye begynd-elser og en refleksiv praksis hos de studerende, der tager afsæt i undervisningens indhold
Nogle refleksioner over 50 års virke med de fynske landsbyers historie og kulturarv
I denne artikel ses tilbage på 50 års indsats med forskning, registrering og formidling af de fynske landsbyers historie og kulturmiljøer. Med afsæt i et omfattende samarbejde mellem Odense Universitet og Fyns Amt dokumenteres, hvordan viden om landsbyernes opståen og udvikling blev omsat til konkrete registreringsprojekter, bl.a. for over 600 landsbyer. Arbejdet affødte en række planlægningsmæssige initiativer med ambition om at bevare hele kulturmiljøer gennem lokalplanlægning, men mødet med politisk modvilje, lokal skepsis og manglende økonomi underminerede de praktiske resultater. Alligevel fremhæves vigtigheden af vidensopbygning, lokal formidling og engagement fra beboere og ildsjæle. Afslutningsvis påpeges behovet for en ny prioritering og organisering af bevaringsarbejdet i det åbne land
When the rules of the game change: what happens when supervisors in teacher education degree projects are joined by AI?
Artificiell intelligens integreras alltmer i vårt samhälle, vilket är ett av skälen till att högre utbildning behöver anpassa sig efter denna samhällsförändring. Det innebär också att alternativa diskurser till en förbjuden AI-användning har trätt in på spelplanen för utbildning, vilket i sin tur ger behov av nya kriterier eller spelregler. Det är mitt i den förändringsprocessen som den här studien har genomförts. Syftet är att undersöka hur handledares sociala praktiker förändras när studenter tillåts använda AI för sitt examensarbete. Kvalitativa intervjuer med åtta handledare har analyserats med hjälp av kritisk diskursanalys, vilket resulterade i fyra praktiker: prövande praktik, stödjande praktik, differentierande praktik och kontrollerande praktik. I analysen framkom även en spänning mellan de två första praktikerna, vilka ger uttryck för en mer framtidsorienterad, progressiv syn på examensarbetet, och de två sistnämnda praktikerna, som mer handlar om att bevara det traditionella sättet att tänka kring examensarbetet. Resultaten visar att AI’s inträde på den spelplan som är examensarbetet, tenderar att väcka frågor om hur universitetslärare ser på utbildning och kunskap. Vad examensarbetets sociala praktik blir när AI tillåts är inte något givet eller självklart. Istället prövas gränser och teknik och görs användbart inom examensarbetets rådande regler och riktlinjer.Artificial intelligence is being increasingly integrated into our society, which is one reason higher education must adapt to this societal change. It also means that alternative discourses to the prohibited use of AI have entered the playing field for education. This study has been conducted in the middle of that process of change. The aim is to investigate how supervisors' social practices change when students are allowed to use AI for their degree projects. Qualitative interviews with eight supervisors were analysed using critical discourse analysis, which resulted in four practices: exploratory practice, supportive practice, differentiating practice, and controlling practice. The analysis also revealed a tension between the first two practices, which express a more future-oriented, progressive view of the degree project, and the latter two practices, which are more about preserving the traditional way of thinking about the degree project. The results show that AI's entry into the playing field, the degree project, tends to raise questions about how university teachers view education and knowledge. What the social practice of the degree project will be when AI is allowed is not something given or obvious. Instead, limits and technologies are tested and made helpful within the current rules