1,721,025 research outputs found
Efficacy of the 'Cancer Home-Life Intervention' in people with advanced cancer living at home: An occupation-focused and occupation-based intervention
No full textTitel: Effekt af "Bedre hverdag med kræft" til personer med fremskreden kræft i eget hjem: en aktivitetsfokuseret og aktivitetsbaseret intervention.Dette studie undersøgte effekten af interventionsprogrammet "Bedre hverdag med kræft" til personer med fremskreden kræft. Projektet var en del af et større forskningsprojekt "Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem" (AKT-projektet).Mennesker lever længere tid med fremskreden kræft. Eksisterende forskning viser, at personer med fremskreden kræft ofte har betydelige problemer med at klare almindelig daglig livsførelse (ADL). En stor andel oplever desuden, at de ikke får den hjælp, de har behov for. Samlet formodes disse problemer at have negative konsekvenser for deres livskvalitet. Ergoterapeuter har særligt fokus på at støtte mennesker i at klare deres ADL. Til dette arbejde kan ergoterapeuter bruge aktivitetsfokuserede og/eller aktivitetsbaserede indsatser, der kan støtte personer med fremskreden kræft i bedre at klare hverdagen i eget hjem. Forskningen på området er sparsom, og det er derfor nødvendigt at undersøge effekten af aktivitetsfokuserede og/eller aktivitetsbaserede indsatser over for denne målgruppe. AKT-projektet har i et tværsnitsstudie kortlagt de problemer og behov, som personer med en fremskreden kræftsygdom har i eget hjem. På baggrund af resultaterne fra dette, et scoping review, kliniske retningslinjer samt involvering af målgruppen og ergoterapeuter blev programmet "Bedre hverdag med kræft" udviklet.Formål: Studiets overordnet formål var at undersøge, om "Bedre hverdag med kræft" som supplement til den sædvanlige indsats havde større effekt på aktivitetsudførelse, autonomi og deltagelse og livskvalitet end kun den sædvanlig indsats hos personer med fremskreden kræft i eget hjem. Ph.d.-projektet havde tre delformål: 1) at beskrive den planlagte evaluering, 2) at undersøge effekten af "Bedre hverdag med kræft" på ADL-evnen, graden af besvær med at udføre prioriterede aktiviteter, autonomi og deltagelse, og livskvalitet, 3) at undersøge om "Bedre hverdag med kræft" havde større effekt på motorisk ADL-evne hos nogle grupper af personer med en kræftsygdom end hos andre.Design: Studiet var et randomiseret kontrolleret studie (RCT) med 6 og 12 ugers opfølgning. Metode: 242 personer med fremskreden kræft (≥18 år) og med en World Health Organisation (WHO) Performance Status 1-2 (indikerer funktionelle begrænsninger) blev randomiseret til enten interventionsgruppen (n=121) eller kontrolgruppen (n=121). Udfald: Det primære udfald var motorisk ADL-evne. Sekundære udfald var procesmæssig ADL-evne, besvær med at udføre prioriterede aktiviteter, autonomi og deltagelse, og helbredsrelateret livskvalitet. Resultater: 191 deltagere gennemførte 12-ugers opfølgningen, som var tilstrækkelig til at opnå den forventede styrke (N=184). Vi fandt ingen statistisk signifikant effekt på hverken det primære eller de sekundære udfald. Der var heller ingen statistisk signifikant effekt i subgrupperne alder, køn, uddannelsesvarighed, type af primære tumor, funktionelle begrænsninger eller aktivitetsproblemer. Alder (0.30 [95% CI: -0.05 to 0.64]) og køn (0.23 [95% CI: -0.11 to 0.57]) modificerede ikke effekten af "Bedre hverdag med kræft" på motorisk ADL-evne ved 12-ugers opfølgning. Der var dog indikationer på, at personer under 69 år havde større effekt af "Bedre hverdag med kræft" end personer over 69 år. Konklusion og fremtidig forskning: "Bedre hverdag med kræft" blev oftest leveret ved ét hjemmebesøg og én opfølgende telefonkontakt. Interventionen havde ingen effekt i forhold til deltagernes aktivitetsudførelse, autonomi og deltagelse eller deres helbredsrelaterede livskvalitet. Der var desuden ingen subgruppe-effekt af "Bedre hverdag med kræft" på motorisk ADL-evne, men der var indikationer på, at deltagere <69 år havde bedre effekt end dem ≥69 år. Der var dog betydelige mangler i udviklingen af interventionen, som skal tages i betragtning. Fremtidig forskning skal identificere den mest effektive intensitet, varighed og timing samt definere sammenhængen mellem interventionen og de valgte udfald. Fremtidige studier skal prioritere at gennemføre et pilotstudie, før der gennemføres et stort RCT. Der er derfor brug for mere forskning til at fastslå den givne effekt af en aktivitetsfokuseret og aktivitetsbaseret intervention til personer med fremskreden kræft
Efficacy of the 'Cancer Home-Life Intervention' in people with advanced cancer living at home: An occupation-focused and occupation-based intervention
No full textTitel: Effekt af "Bedre hverdag med kræft" til personer med fremskreden kræft i eget hjem: en aktivitetsfokuseret og aktivitetsbaseret intervention.Dette studie undersøgte effekten af interventionsprogrammet "Bedre hverdag med kræft" til personer med fremskreden kræft. Projektet var en del af et større forskningsprojekt "Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem" (AKT-projektet).Mennesker lever længere tid med fremskreden kræft. Eksisterende forskning viser, at personer med fremskreden kræft ofte har betydelige problemer med at klare almindelig daglig livsførelse (ADL). En stor andel oplever desuden, at de ikke får den hjælp, de har behov for. Samlet formodes disse problemer at have negative konsekvenser for deres livskvalitet. Ergoterapeuter har særligt fokus på at støtte mennesker i at klare deres ADL. Til dette arbejde kan ergoterapeuter bruge aktivitetsfokuserede og/eller aktivitetsbaserede indsatser, der kan støtte personer med fremskreden kræft i bedre at klare hverdagen i eget hjem. Forskningen på området er sparsom, og det er derfor nødvendigt at undersøge effekten af aktivitetsfokuserede og/eller aktivitetsbaserede indsatser over for denne målgruppe. AKT-projektet har i et tværsnitsstudie kortlagt de problemer og behov, som personer med en fremskreden kræftsygdom har i eget hjem. På baggrund af resultaterne fra dette, et scoping review, kliniske retningslinjer samt involvering af målgruppen og ergoterapeuter blev programmet "Bedre hverdag med kræft" udviklet.Formål: Studiets overordnet formål var at undersøge, om "Bedre hverdag med kræft" som supplement til den sædvanlige indsats havde større effekt på aktivitetsudførelse, autonomi og deltagelse og livskvalitet end kun den sædvanlig indsats hos personer med fremskreden kræft i eget hjem. Ph.d.-projektet havde tre delformål: 1) at beskrive den planlagte evaluering, 2) at undersøge effekten af "Bedre hverdag med kræft" på ADL-evnen, graden af besvær med at udføre prioriterede aktiviteter, autonomi og deltagelse, og livskvalitet, 3) at undersøge om "Bedre hverdag med kræft" havde større effekt på motorisk ADL-evne hos nogle grupper af personer med en kræftsygdom end hos andre.Design: Studiet var et randomiseret kontrolleret studie (RCT) med 6 og 12 ugers opfølgning. Metode: 242 personer med fremskreden kræft (≥18 år) og med en World Health Organisation (WHO) Performance Status 1-2 (indikerer funktionelle begrænsninger) blev randomiseret til enten interventionsgruppen (n=121) eller kontrolgruppen (n=121). Udfald: Det primære udfald var motorisk ADL-evne. Sekundære udfald var procesmæssig ADL-evne, besvær med at udføre prioriterede aktiviteter, autonomi og deltagelse, og helbredsrelateret livskvalitet. Resultater: 191 deltagere gennemførte 12-ugers opfølgningen, som var tilstrækkelig til at opnå den forventede styrke (N=184). Vi fandt ingen statistisk signifikant effekt på hverken det primære eller de sekundære udfald. Der var heller ingen statistisk signifikant effekt i subgrupperne alder, køn, uddannelsesvarighed, type af primære tumor, funktionelle begrænsninger eller aktivitetsproblemer. Alder (0.30 [95% CI: -0.05 to 0.64]) og køn (0.23 [95% CI: -0.11 to 0.57]) modificerede ikke effekten af "Bedre hverdag med kræft" på motorisk ADL-evne ved 12-ugers opfølgning. Der var dog indikationer på, at personer under 69 år havde større effekt af "Bedre hverdag med kræft" end personer over 69 år. Konklusion og fremtidig forskning: "Bedre hverdag med kræft" blev oftest leveret ved ét hjemmebesøg og én opfølgende telefonkontakt. Interventionen havde ingen effekt i forhold til deltagernes aktivitetsudførelse, autonomi og deltagelse eller deres helbredsrelaterede livskvalitet. Der var desuden ingen subgruppe-effekt af "Bedre hverdag med kræft" på motorisk ADL-evne, men der var indikationer på, at deltagere <69 år havde bedre effekt end dem ≥69 år. Der var dog betydelige mangler i udviklingen af interventionen, som skal tages i betragtning. Fremtidig forskning skal identificere den mest effektive intensitet, varighed og timing samt definere sammenhængen mellem interventionen og de valgte udfald. Fremtidige studier skal prioritere at gennemføre et pilotstudie, før der gennemføres et stort RCT. Der er derfor brug for mere forskning til at fastslå den givne effekt af en aktivitetsfokuseret og aktivitetsbaseret intervention til personer med fremskreden kræft
Going Beyond Counting First Authors in Author Co-citation Analysis
Full text linkThe present study examines one of the fundamental aspects of author co-citation analysis (ACA) - the way co-citation
counts are defined. Co-citation counting provides the data on which all subsequent statistical analyses and mappings
are based, and we compare ACA results based on two different types of co-citation counting - the traditional type that
only counts the first one among a cited work's authors on the one hand and a non-traditional type that takes into
account the first 5 authors of a cited work on the other hand. Results indicate that the picture produced through this non-traditional author co-citation counting contains more coherent author groups and is therefore considerably clearer. However, this picture represents fewer specialties in the research field being studied than that produced through the traditional first-author co-citation counting when the same number of top-ranked authors is selected and analyzed. Reasons for these effects are discussed
Variations on the Author
Full text link“Variations on the Author” discusses two of Eduardo Coutinho’s recent films (Um Dia na Vida, from 2010, and Últimas Conversas, posthumously released in 2015) and their contribution to the general question of documentary authorship. The director’s filmography is characterized by a consistent yet self-effacing form of authorial self-inscription: Coutinho often features as an interviewer that rather than express opinions propels discourses; an interviewer that is good at listening. This mode of self-inscription characterizes him as an author who is not expressive but who is nonetheless markedly present on the screen. In Um Dia na Vida, however, Coutinho is completely absent form the image, while Últimas Conversas, on the contrary, includes a confessional prologue that moves the director from the margins to the center of his films. This article examines the ways in which these works stand out in the filmography of a director who offers new insights into the notion of cinematic authorship
Appropriate Similarity Measures for Author Cocitation Analysis
Full text linkWe provide a number of new insights into the methodological discussion about author cocitation analysis. We first argue that the use of the Pearson correlation for measuring the similarity between authors’ cocitation profiles is not very satisfactory. We then discuss what kind of similarity measures may be used as an alternative to the Pearson correlation. We consider three similarity measures in particular. One is the well-known cosine. The other two similarity measures have not been used before in the bibliometric literature. Finally, we show by means of an example that our findings have a high practical relevance.information science;Pearson correlation;cosine;similarity measure;author cocitation analysis
- …
