16 research outputs found
Prisoners’ experiences and coping strategies during the COVID-19 pandemic response – an ethnographic study conducted mid-pandemic
Full text linkPurpose – This paper aims to report findings about how prisoners experience and cope with COVID-19 restrictions, which can contribute to an understanding of how pandemic responses, and specifically the COVID-19response, affect prisoners. Design/methodology/approach – Data was collected through ethnographic fieldwork involving days of observations (N = 24) and the conduction of semi-structured interviews with prisoners (N = 30) in closed prisons and detentions in Denmark between May and December 2021. The transcribed interviews and fieldnoteswereprocessedandcodedbyusingthesoftwareprogrammeNVivo. Findings – The data analysis reveals that the pains of imprisonment have been exacerbated to people incarcerated during the COVID-19 pandemic. To relieve pains of imprisonment, prisoners turn to censoriousness as an informal coping strategy, where they complain about inconsistency and injustice in the prison’s COVID-19prevention strategy to reveal the prison system itself as a rule-breaking institution. The prisoners criticise the prison management for using COVID-19 as an excuse, treating prisoners unjustly or not upholding the COVID-19 rules and human rights. Furthermore, principles of justice and equality are also alleged by some prisoners who contemplate the difficulty in treating all prisoners the same.Research limitations/implications – More research will be needed to create a full picture of how prisoners cope with pandemic responses. Further research could include interviews with people working inside prisons. Originality/value – In a Scandinavian context, to the best of the author’s knowledge, this study is the first of its kind to apply an ethnographic approach in exploring prison lifeduringtheCOVID-19pandemic. Keywords COVID-19, Prisons, The pains of imprisonment, Censoriousness, Prison ethnography, Qualitative prison research, Infectious diseasePURPOSE: This paper aims to report findings about how prisoners experience and cope with COVID-19 restrictions, which can contribute to an understanding of how pandemic responses, and specifically the COVID-19 response, affect prisoners.DESIGN/METHODOLOGY/APPROACH: Data was collected through ethnographic fieldwork involving days of observations ( N = 24) and the conduction of semi-structured interviews with prisoners ( N = 30) in closed prisons and detentions in Denmark between May and December 2021. The transcribed interviews and field notes were processed and coded by using the software programme NVivo. FINDINGS: The data analysis reveals that the pains of imprisonment have been exacerbated to people incarcerated during the COVID-19 pandemic. To relieve pains of imprisonment, prisoners turn to censoriousness as an informal coping strategy, where they complain about inconsistency and injustice in the prison's COVID-19 prevention strategy to reveal the prison system itself as a rule-breaking institution. The prisoners criticise the prison management for using COVID-19 as an excuse, treating prisoners unjustly or not upholding the COVID-19 rules and human rights. Furthermore, principles of justice and equality are also alleged by some prisoners who contemplate the difficulty in treating all prisoners the same.RESEARCH LIMITATIONS/IMPLICATIONS: More research will be needed to create a full picture of how prisoners cope with pandemic responses. Further research could include interviews with people working inside prisons.ORIGINALITY/VALUE: In a Scandinavian context, to the best of the author's knowledge, this study is the first of its kind to apply an ethnographic approach in exploring prison life during the COVID-19 pandemic.</p
Indsattes ret til sundhed:Etiske udfordringer i danske fængslers sundhedsbehandling
No full textIndsatte i kriminalforsorgens institutioner har ret til sundhed på lige fod med personer i det omgivende samfund. Da der i kriminalforsorgens institutioner gælder retlige såvel som praktiske foranstaltninger i forhold til sikkerhed og strafforhold må fængslets sundhedsper- sonale foretage etiske overvejelser, som på flere måder adskiller sig fra sundhedspersonalets praksis i det øvrige sundhedsvæsen. Spørgsmålet er, hvordan vilkår forbundet med straf- fuldbyrdelse påvirker sundhedspersonalets etiske handlerum? Spørgsmålet besvares ved hjælp af kvalitative metoder i form af etnografisk feltarbejde bestående af observationer af konsultationer (N=37) i forskellige regimer inden for kriminalforsorgen og feltsamtaler med personale (N=19). Feltarbejdet er suppleret med dybdegående kvalitative interviews (N=4) med fængslets sundhedspersonale. Det empiriske grundlag vil illustrere sundheds- personalets etiske udfordringer i mødet med indsatte og andre personalegrupper. Analysen finder, at sundhedspersonalet i deres praksis må tage højde for fængselsregimets sikkerheds- og kontrolhensyn, når de gælder indsatte adgang til sundhedsydelser, egen sikkerhed ogordination af specifikke typer medicin
Udvisningsdømte indsattes adgang til sundhedsbehandling:Betalingskravet ved akut og fortsat sygehusbehandling
No full textSiden 1. juli 2019 har regionerne i udgangspunktet opkrævet betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark. Udvisningsdømte indsatte er omfattet af dette krav og opkræves derved betaling for akut, fortsat og planlagt sundhedsbehandling på landets sygehuse. I forbindelse med lovgivningsprocessen er der ikke foretaget konkrete overvejelser om lovændringens betydning for udvisningsdømte, og samtidig gælder betalingskravet ikke for sammenlignelige grupper som f.eks. udviste personer, der ikke opholder sig i et fængsel. Kravet om betaling er indført under hensyn til, at ingen tilskadekomne eller akut syge personer nægtes behandling med henvisning til et krav om betaling, dog skal patienter samtykke til at betale, før en behandling kan iværksættes. I artiklen undersøges, om loven kan betragtes som værende i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 (forbud mod tortur), og om der er tale om en krænkelse af konventionens artikel 14 i sammenhæng med artikel 3
Indsattes ret til sundhed: Etiske udfordringer i danske fængslers
Full text linkIndsatte i kriminalforsorgens institutioner har ret til sundhed på lige fod med personer i det omgivende samfund. Da der i kriminalforsorgens institutioner gælder retlige såvel som praktiske foranstaltninger i forhold til sikkerhed og strafforhold må fængslets sundhedsper- sonale foretage etiske overvejelser, som på flere måder adskiller sig fra sundhedspersonalets praksis i det øvrige sundhedsvæsen. Spørgsmålet er, hvordan vilkår forbundet med straf- fuldbyrdelse påvirker sundhedspersonalets etiske handlerum? Spørgsmålet besvares ved hjælp af kvalitative metoder i form af etnografisk feltarbejde bestående af observationer af konsultationer (N=37) i forskellige regimer inden for kriminalforsorgen og feltsamtaler med personale (N=19). Feltarbejdet er suppleret med dybdegående kvalitative interviews (N=4) med fængslets sundhedspersonale. Det empiriske grundlag vil illustrere sundheds- personalets etiske udfordringer i mødet med indsatte og andre personalegrupper. Analysen finder, at sundhedspersonalet i deres praksis må tage højde for fængselsregimets sikkerheds- og kontrolhensyn, når de gælder indsatte adgang til sundhedsydelser, egen sikkerhed ogordination af specifikke typer medicin
Udvisningsdømte indsattes adgang til sundhedsbehandling:Betalingskravet ved akut og fortsat sygehusbehandling
No full textSiden 1. juli 2019 har regionerne i udgangspunktet opkrævet betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark. Udvisningsdømte indsatte er omfattet af dette krav og opkræves derved betaling for akut, fortsat og planlagt sundhedsbehandling på landets sygehuse. I forbindelse med lovgivningsprocessen er der ikke foretaget konkrete overvejelser om lovændringens betydning for udvisningsdømte, og samtidig gælder betalingskravet ikke for sammenlignelige grupper som f.eks. udviste personer, der ikke opholder sig i et fængsel. Kravet om betaling er indført under hensyn til, at ingen tilskadekomne eller akut syge personer nægtes behandling med henvisning til et krav om betaling, dog skal patienter samtykke til at betale, før en behandling kan iværksættes. I artiklen undersøges, om loven kan betragtes som værende i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 (forbud mod tortur), og om der er tale om en krænkelse af konventionens artikel 14 i sammenhæng med artikel 3
