635 research outputs found
Journalistik som socialt felt
Full text linkDen daglige omgang med medier skaber særlige forestillinger om etnisk
ligestilling i det danske samfund. Spørgsmålet er, hvilke værdier om etnisk
ligestilling der kommer til udtryk gennem pressen. Med Bourdieus feltbegreb
undersøger Iben Jensen i denne artikel journalistik som socialt felt. Gennem
en undersøgelse af journalistuddannelsernes adgangskrav, udvalgte medie-
institutioner samt journalisternes fag forening blotlægges feltet ud fra forskel-
lige læsninger. Artiklen afsluttes med en redegørelse for de forskellige logik-
ker, der hersker i det sociale felt journalistik
Fra multikulturalisme til transkulturalisme
Full text linkTransculture is viewed as the next level of liberation, this time from the “prison house of language,” from unconscious predispositions and prejudices of the “native,” naturalized cultures. (Epstein 2009: 327)Betegnelsen multikulturalisme bruges ofte, trods akademisk kritik af begrebet (Hage 1998, Eriksen xx, Jensen 2013) som et beskrivende begreb for samfund, som aktivt har gennemført en multikulturel politik. Det gælder fx England og Australien, som aktivt positionerer sig som multikulturelle samfund. I denne artikel vil vi argumentere for at den multikulturelle politik, bygger på en kategoriserende national kulturforståelse, som fastholder etniske grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden samt at deres indbyrdes placering orkestreres af majoriteten. Minoritetsgrupper tilbydes med andre ord bestemte positioner, som de kan tage imod og udfylde, men i denne position ligger intet tilbud om lige indflydelse – kun om udfyldelse af den tilbudte plads. (Hage: Må minoriteter være bekymrede for Australien?).Kulturteoretisk vil vi argumentere for at multikulturalismen bygger på to forståelse af kultur som begge understøtter den nationale ide. For det første trækkes på det beskrivende kulturbegreb, hvor man arbejder med forestillingen om afgrænsede kulturelle enheder. For det andet trækkes på kultur set som sammenhængende betydningssystemer, dvs, at kulturforståelsen kan kategoriseres som et komplekst kulturbegreb, men det er stadig knyttet til nationale kategorier eller etniske kategorier. Vi vil argumentere for nødvendigheden af at arbejde med kulturbegreber, som ikke reproducerer forestillingen om nationale forskelles betydninger eller reproducerer majoritetens ret til at orkestrere samfundsmedlemmers handlemuligheder. Vi vil i artiklen fremhæve et nyt perspektiv til kulturforståelse – transkulturalisme. Igennem denne artikel vil vi argumentere, inspireret af Bakhtins dialogiske tænkning, at transkulturalismen grundet dialogiske interaktion, kan åbne op for et nyt perspektiv på kulturmøder og kulturforståelse. Med Bakhtins ord: Vi har brug for andre kulturer, som vi har brug for andre mennesker, for at kunne se, hvad vi ikke kan se for os selv og dermed gøre os hele.Vi lever i en globaliseret verden, og kan ikke undgå daglige interaktioner, idet vi krydser hinanden i tid og rum. Der er behov for at tænke nyt og at redefinere vores kulturforståelse baseret på kategorier og subjektspositioneringer. ”Transculturalism is especially needed in world politics, where the factor of fixed cultural identity based on race, ethnos, religion, or ideological commitments turned out to be a source of conflict and violence”. (Epstein 2009: 328). Bahbah formulerer på tilsvarende vis, at; “What is theoretically innovative, and politically crucial, is the need to think beyond narratives of originary and initial subjectivities and to focus on those moments or processes that are produced in the articulation of cultural differences”. (Bhabha 1994: 2)
Journalistik som socialt felt
No full textDen daglige omgang med medier skaber særlige forestillinger om etnisk
ligestilling i det danske samfund. Spørgsmålet er, hvilke værdier om etnisk
ligestilling der kommer til udtryk gennem pressen. Med Bourdieus feltbegreb
undersøger Iben Jensen i denne artikel journalistik som socialt felt. Gennem
en undersøgelse af journalistuddannelsernes adgangskrav, udvalgte medie-
institutioner samt journalisternes fag forening blotlægges feltet ud fra forskel-
lige læsninger. Artiklen afsluttes med en redegørelse for de forskellige logik-
ker, der hersker i det sociale felt journalistik
Fra multikulturalisme til transkulturalisme
Full text linkTransculture is viewed as the next level of liberation, this time from the “prison house of language,” from unconscious predispositions and prejudices of the “native,” naturalized cultures. (Epstein 2009: 327)Betegnelsen multikulturalisme bruges ofte, trods akademisk kritik af begrebet (Hage 1998, Eriksen xx, Jensen 2013) som et beskrivende begreb for samfund, som aktivt har gennemført en multikulturel politik. Det gælder fx England og Australien, som aktivt positionerer sig som multikulturelle samfund. I denne artikel vil vi argumentere for at den multikulturelle politik, bygger på en kategoriserende national kulturforståelse, som fastholder etniske grupper i bestemte positioner i forhold til hinanden samt at deres indbyrdes placering orkestreres af majoriteten. Minoritetsgrupper tilbydes med andre ord bestemte positioner, som de kan tage imod og udfylde, men i denne position ligger intet tilbud om lige indflydelse – kun om udfyldelse af den tilbudte plads. (Hage: Må minoriteter være bekymrede for Australien?).Kulturteoretisk vil vi argumentere for at multikulturalismen bygger på to forståelse af kultur som begge understøtter den nationale ide. For det første trækkes på det beskrivende kulturbegreb, hvor man arbejder med forestillingen om afgrænsede kulturelle enheder. For det andet trækkes på kultur set som sammenhængende betydningssystemer, dvs, at kulturforståelsen kan kategoriseres som et komplekst kulturbegreb, men det er stadig knyttet til nationale kategorier eller etniske kategorier. Vi vil argumentere for nødvendigheden af at arbejde med kulturbegreber, som ikke reproducerer forestillingen om nationale forskelles betydninger eller reproducerer majoritetens ret til at orkestrere samfundsmedlemmers handlemuligheder. Vi vil i artiklen fremhæve et nyt perspektiv til kulturforståelse – transkulturalisme. Igennem denne artikel vil vi argumentere, inspireret af Bakhtins dialogiske tænkning, at transkulturalismen grundet dialogiske interaktion, kan åbne op for et nyt perspektiv på kulturmøder og kulturforståelse. Med Bakhtins ord: Vi har brug for andre kulturer, som vi har brug for andre mennesker, for at kunne se, hvad vi ikke kan se for os selv og dermed gøre os hele.Vi lever i en globaliseret verden, og kan ikke undgå daglige interaktioner, idet vi krydser hinanden i tid og rum. Der er behov for at tænke nyt og at redefinere vores kulturforståelse baseret på kategorier og subjektspositioneringer. ”Transculturalism is especially needed in world politics, where the factor of fixed cultural identity based on race, ethnos, religion, or ideological commitments turned out to be a source of conflict and violence”. (Epstein 2009: 328). Bahbah formulerer på tilsvarende vis, at; “What is theoretically innovative, and politically crucial, is the need to think beyond narratives of originary and initial subjectivities and to focus on those moments or processes that are produced in the articulation of cultural differences”. (Bhabha 1994: 2)
Hvordan kan aktionsforskning, dialog og begrebsudvikling påvirke social eksklusion, læring og forandring?
Full text link
Et praksisteoretisk perspektiv på kulturbegrebet:Bidrag til studier af social eksklusion
Full text linkNår sproget bliver en kampplads:forandringer af sprogpraksis på vej fra national til global arbejdsplads
Full text link- …
