755 research outputs found
Brydninger i ungdomslivet
No full textI takt med at vores samfund forandrer sig, ændres også unges livsvilkår og orienteringsformer. I denne bog undersøger vi, hvordan en række aktuelle samfundsforandringer slår ned i ungdomslivet, og hvordan forskellige grupper af unge handler på dem.I bogen undersøger forfatterne blandt andet, hvad det vil sige at være ung på nutidens arbejdsmarked, hvor ansættelsesvilkårene bliver stadig mere usikre og flygtige. Der sættes spot på unge i landområderne og undersøger, hvordan de oplever ungdomslivet på landet, der i stigende grad forbindes med periferi og ’udkants-Danmark’. Forfatterne undersøger også, hvad det vil sige at være ung og uden for uddannelsessystemet i et samfund, hvor presset for at tage en uddannelse bliver stadig mere udtalt. Bogen indeholder i alt seks artikler, der sætter fokus på hver sin gruppe af unge, hvis liv præges af forskellige samfundsforandringer. Artiklerne er skrevet af 11 ungdomsforskere: Mette Lykke Nielsen, Johnny Dyreborg, Anne Görlich, Noemi Katznelson, Susanne Murning, Marie Martinussen, Mette Pless,Niels Ulrik Sørensen, Jonas Liebeskind, Niels-Henrik Møller Hansen, Thomas Johansson.Brydninger i ungdomslivet henvender sig til forskere, studerende, undervisere, praktikere på efteruddannelse samt politiske beslutningstagere og andre, der teoretisk og praktisk beskæftiger sig med unges liv og ungdomssociologi
På kanten af ungdomslivet
No full textDen rådne banan og udkantsdanmark er betegnelser, der i den offentlige debat ofte knyttes til landdistrikter og yderområder i Danmark. Dette negative billede af områder i afvikling bekræftes langt hen af vejen af det billede som statistikkerne viser om ungdomslivet på landet. Tal peger på, at yderområder er hårdt ramt af ungdomsarbejdsløshed (Bjørnsted & Andersen 2013), at områderne er præget af høj koncentration af unge med arbejderklassebaggrund (Ottosen et a 2010), mens de uddannelsesorienterede og ressourcestærke unge er tilbøjelige til at flytte væk og ind til byerne (Helve 2003). Og ser man samlet på en række velfærdsindikatorer som uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, demografi og indkomst, ligger yderområderne også i bunden (Sabiers 2013). Der tegner sig således en stærk polariseringstendens mellem ungdomsliv i byen og på landet, hvor ungdomsliv i by og land etableres i et hierarkisk forhold – med byen som naturligt centrum mens landområder tildeles status som periferi. Denne tendens forstærkes (og understøttes) af almene sociologiske teorisætninger, hvor modernitet entydigt fortælles frem i tilknytning til urbane samfund og modernitet noget som finder sted i bylivet (Farrugia 2013). Parallelt hermed fortælles moderne ungdomsliv (i ungdomssociologien) frem gennem ”…theoretical frameworks based on urban experiences which capture neither the lives of rural young people nor the spatial dimensions of the structures and cultures that make up contemporary youth.” (Farrugia 2013:295). Ungdomsliv bliver således i høj grad noget, der forbindes med byen. Med udgangspunkt i et aktuelt forskningsprojekt om vil vi med denne artikel sætte fokus på ungdomsliv på landet. Vi viser hvordan overgribende urbanitets- og globaliseringsdiskurser sætter sig igennem i de unges fortællinger om ungdomsliv, sted og stedstilknytning, og i høj grad virker rammesættende for hvilke fortællinger de overhovedet har adgang til, når de skal fortælle om det gode ungdomsliv. Samtidig bidrager de unges fortællinger dog også med re-atikulationer af de dominerende storylines (Davies 2001) og i artiklen sætter vi fokus på de sprækker og modfortællinger, der også er til stede i de unges fortællinger – modfortællinger, der sparker tilbage. Vi ønsker med dette perspektiv at forstyrre og udfordre disse dominerende storylines. Teoretisk knytter vi an til teoretiske perspektiver der sætter fokus på sted og stedstilknytning og stedbundne ressourcer. Teoretiske perspektiver, der peger på vigtigheden af en mere ”..spatialised youth sociology that is sensitive to macro-level processes producing different spaces, as well as the local, emplaced ways in which young people are responding to social changest hat shape the contemporary youth period.” (Farrugia 2013:294)
Perspektiver på brydninger i ungdomslivet
No full textI kapitlet indkredser og udfolder vi den forståelse af brydninger, der danner den overordnede tematiske ramme for bogens forskellige kapitler. Med termen ’brydninger’ ønsker vi at rette fokus mod den (mulighed for) friktion og modstand, som de pågældende forandringer og udviklinger måtte afføde blandt unge. Den friktion og modstand kan forstås på to niveauer: Det første niveau finder sted mellem unge og samfundet (det vertikale niveau). Her rettes opmærksomheden mod de måder, som unge gentolker eller omformer de forandrings- og udviklingsprocesser, der gør sig gældende i samfundet. Det andet niveau finder sted mellem sted ’internt’ mellem unge (det horisontale niveau). Her sættes fokus på de forskelligartede, evt. modsatrettede forandrings- og udviklingsprocesser, der gør sig gældende blandt forskellige grupper af unge. De to niveauer er forbundet: De samfundsmæssige forandrings- og udviklingsprocesser kan sætte sig forskelligt igennem og have forskellige implikationer for forskellige grupper af unge, der derfor også handler på og orienterer sig i forhold til dem på varierende, og nogle gange gensidigt konfliktende, måder. Udover den overordnede rammesætning skitserer vi hvordan de enkelte kapitelbidrag i deres begrebsbrug og forskellige foci bidrager til forståelsen af aktuelle nybrud og transformationer, der samfundsmæssigt tegner sig og ikke mindst hvordan unge i forskellige samfundsmæssige positioner agerer på forandringerne og udviklingerne på forskellige måder
10 tendenser i ungdomslivet 6:10:Er livsmestring svaret på psykisk mistrivsel?
No full textI dette program tager vi livtag med spørgsmålet om unges behov for livsmestring i en præstationskultur. Er det presset på de unge, som er blevet større, eller er det de unges evne til at modstå presset, som er blevet mindre? Uanset svaret, er unges livsmestring for alvor kommet på dagsordenen. Men hvad er livsmestring? Er det noget, man kan sætte på skoleskemaet? Og er det overhovedet svaret på den mistrivsel, vi ser blandt nutidens unge?Vært: Niels Ulrik Sørensen, lektor og souschef ved Center for Ungdomsforskning, AAU.Gæster: Jens Christian Nielsen, lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet og Mette Pless, lektor ved Center for Ungdomsforskning, AAU
Correction: Pless, B. Risk Compensation: Revisited and Rebutted. Safety 2016, 2, 16
No full textI regret that the following errors have been found in the published paper [1].[...
On Pless symmetry codes, ternary QR codes, and related Hadamard matrices and designs
No full textIt is proved that a code L(q) which is monomially equivalent to the Pless symmetry code C(q) of length 2 q+ 2 contains the (0,1)-incidence matrix of a Hadamard 3-(2 q+ 2 , q+ 1 , (q- 1) / 2) design D(q) associated with a Paley–Hadamard matrix of type II. Similarly, any ternary extended quadratic residue code contains the incidence matrix of a Hadamard 3-design associated with a Paley–Hadamard matrix of type I. If q= 5 , 11 , 17 , 23 , then the full permutation automorphism group of L(q) coincides with the full automorphism group of D(q), and a similar result holds for the ternary extended quadratic residue codes of lengths 24 and 48. All Hadamard matrices of order 36 formed by codewords of the Pless symmetry code C(17) are enumerated and classified up to equivalence. There are two equivalence classes of such matrices: the Paley–Hadamard matrix H of type I with a full automorphism group of order 19584, and a second regular Hadamard matrix H′ such that the symmetric 2-(36, 15, 6) design D associated with H′ has trivial full automorphism group, and the incidence matrix of D spans a ternary code equivalent to C(17)
The role of the castle park in the life of the Anhalt-Köthen-Pless family (1765–1847)
No full textPark pszczyński, którego historia nierozerwalnie związana jest z panowaniem saskiego rodu Anhalt-Köthen-Pless, panującego w Pszczynie w latach 1765–1846, na przestrzeni wieków był wraz z zamkiem i jego otoczeniem przebudowywany i zmieniany zgodnie z panującym wówczas stylem – od renesansu do baroku w XVIII wieku, a także za czasów panowania wspomnianej rodziny. Na podstawie świadectw życia – przede wszystkim pamiętników księcia Ludwika i jego matki Luizy Ferdynandy – można zrekonstruować i szczegółowo przedstawić zarówno rozwój projektu założenia krajobrazowego, jak i życie i codzienność parku, który był ważnym miejscem dla tej książęcej rodziny.The Pszczyna park, whose history is inextricably linked to the reign of the Saxon family of Anhalt-Köthen-Pless, which reigned in Pszczyna from 1765 to 1846, was over the centuries, together with the castle and its surroundings, rebuilt and changed according to the style prevailing at the time – from Renaissance to Baroque in the 18th century, as well as during the reign of the said family. On the basis of the life testimonies – above all the diaries of Duke Ludwig and his mother Luisa Ferdinanda – it is possible to reconstruct and detail both the development of the landscape design and the life and everydayness of the park, which was an important place for this princely family
- …
