1,721,088 research outputs found
Kysten nu - Perspektiver på baggrund af 19 kommuners arbejde med kystbyer og stigende havvand
No full textI perioden 2018-2022 har Realdania og Kystdirektoratet indgået partnerskab om projektet Byerne og det stigende havvand. I alt 19 kommuner har modtaget støtte fra partnerskabet til udvikling af pilotprojekter, der relaterer sig til kystbyers tilpasning til oversvømmelser fra havet.Pilotprojekterne ligger i såvel store kommuner og byer som København, Aalborg og Randers, mellemstore byer som Svendborg, Skive og Nykøbing Falster, samt mindre byer som Taarbæk, Strøby Egede og Juelsminde.Sideløbende er der kørt et netværks- og forskningsspor, som haft til formål at bygge bro mellem forskning og praksis, og som samtidig har bidraget til, at forskerne har kunne høste erfaringer på tværs af kommunerne fra deres arbejde med kystbyer og klimaforandringer. Det er der kommet en tværgående opsamlingsrapport ud af.Rapporten ’Man vil jo gerne en by – indsigter fra 19 pilotkommuners arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand’ formidler de tværgående emner, der fylder i de kommunale forvaltninger, når det gælder tilpasning til oversvømmelser fra havet.Der er fire hovedkonklusioner i rapporten. For det første, at der i kommunerne er fokus på beskyttelse, hvilket sker på bekostning af imødekommelse og især tilbageføring og friholdelse af bebyggelse som løsningsmuligheder i forhold til oversvømmelser fra havet. For det andet er der fokus på stormflod, mens de meget langsigtede, permanente og løbende stigninger i havniveauet ikke for alvor tages med i overvejelserne om byens udvikling og tilpasning til klimaforandringerne. For det tredje er der i de fleste kommuner konsensus om, at de lavtliggende kystområder, herunder særligt havneområderne, er vigtige byudviklingsarealer. Og endelig for det fjerde, viser undersøgelsen, at de danske kommuner er meget forskellige steder rent modningsmæssigt i deres arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand.Konsekvenserne af dette er, at det er svært for kommunerne at tænke langsigtet og dynamisk i planlægningen af kystbyerne. Samtidig har det den konsekvens, at byudviklingen på havnefronterne og i de andre lavtliggende kystområder fortsætter relativt ukritisk i store såvel som små danske byer. Klimatilpasningsindsatsen bliver reduceret til en diskussion om stormflodskoter og et valg mellem forskellige beskyttelsesteknologier, mens muligheden for at ’løfte blikket’ og tage en mere grundlæggende diskussion om byernes relation til havet på kort, mellemlangt og lang sigt til en vis grad forpasses.Partnerskabet mellem Miljøministeriet og Realdania og kommunernes arbejdet med pilotprojekter har bidraget til en udvikling af videnniveauet i kommunerne. Det er tydeligt, at der sker en modning og nuancering af problemstillingen over tid, men samtidig viser undersøgelsen, at kommunernes indhentning af viden generelt sker ret sporadisk. Danmarks samlede kompetence på kystområdet kan derfor hjælpes på vej af en mere systematisk vidensopbygning på tværs af kommuner og på tværs af landets geografi
Man vil jo gerne en by – Indsigter fra 19 pilotkommuners arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand
No full textBaggrund. Udfordringer vedrørende oversvømmelser fra havet har fået øget opmærksomhed i de senere år. De danske kommuner har fået større myndighedsansvar vedrørende kystbeskyttelse og samtidig er havniveaustigninger og stormflod blevet et opmærksomhedspunkt i klimatilpasningen.Formål. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvorledes udvalgte danske kommuner aktuelt (2020-2022) arbejder med tilpasning til oversvømmelser fra havet og det stigende havvand.Metode. Undersøgelsen er gennemført dels gennem samtaler med repræsentanter fra samtlige 19 kystkommuner involveret i de 18 pilotprojekter, der i årene 2019-2022 har fået støtte fra Realdania til at gennemføre en modningsproces om byudvikling og havvandsstigninger, dels ved fysiske besøg og ’walk-and-talks’ i de konkrete projektområder. Disse samtaler fandt sted i perioden fra september 2020 til september 2022. På grund af COVID-19 har det ikke været muligt at gennemføre feltbesøg i tre af de 18 pilotprojekter; her foregik interviewene online.Resultater. I udgangspunktet har pilotkommunerne et stærkt fokus på stormflod som den primære udfordring, mens tilpasning til det stigende havvand er mere sekundært. Samtidig er der en prioritering af beskyttelse som den dominerende løsningsramme, frem for imødekommelse (at leve med vandet), tilbageføring (udfasning af bebyggelse) og friholdelse (undgå nybyggeri i oversvømmelsesudsatte områder). Tretten ud af 18 kommuner står aktuelt i en situation, hvor der skal tages stilling til, hvordan - eller om - der skal byudvikles i lavtliggende kystnære områder, som f.eks. tidligere erhvervshavne. Der sker en modningsproces i kommunerne, hvilket betyder at forståelses- og løsningsrammen bliver nuanceret over tid og der er en bevægelse fra ’teknologidiskussioner’ frem mod mere helhedsorienteret kystudvikling med et mere processuelt fokus. Aktuelt slutter planlægningshorisonten i år 2100, mens en mere grundlæggende diskussion om den meget langsigtede byudvikling, og de langsigtede klimatilpasningsbehov flere hundrede år ud i fremtiden, endnu ikke er inddraget. Tilbageføring opfattes som en kontroversiel tilgang og indgår i udgangspunktet ikke aktivt som en del af løsningsrammen.Konklusion. Sammenfattende arbejdes der i pilotprojekterne med relativt kortsigtet beskyttelse og stormflodssikring frem for langsigtet og dynamisk tilpasning af byerne til stigende havvand. Der er behov for at udvikle viden og modeller, der kan kombinere flere tidsperspektiver og flere, divergerende hensyn i planlægningen og udviklingen af kystbyer og kystområder generelt.Anbefalinger. På baggrund af undersøgelsen opstilles der følgende anbefalinger:• Læs landskabet• Tænk langsigtet• Tænk i dynamisk foranderlig byudvikling, og• Arbejd med en national kompetenceopbygningvedrørende kystområder
Going Beyond Counting First Authors in Author Co-citation Analysis
Full text linkThe present study examines one of the fundamental aspects of author co-citation analysis (ACA) - the way co-citation
counts are defined. Co-citation counting provides the data on which all subsequent statistical analyses and mappings
are based, and we compare ACA results based on two different types of co-citation counting - the traditional type that
only counts the first one among a cited work's authors on the one hand and a non-traditional type that takes into
account the first 5 authors of a cited work on the other hand. Results indicate that the picture produced through this non-traditional author co-citation counting contains more coherent author groups and is therefore considerably clearer. However, this picture represents fewer specialties in the research field being studied than that produced through the traditional first-author co-citation counting when the same number of top-ranked authors is selected and analyzed. Reasons for these effects are discussed
Variations on the Author
Full text link“Variations on the Author” discusses two of Eduardo Coutinho’s recent films (Um Dia na Vida, from 2010, and Últimas Conversas, posthumously released in 2015) and their contribution to the general question of documentary authorship. The director’s filmography is characterized by a consistent yet self-effacing form of authorial self-inscription: Coutinho often features as an interviewer that rather than express opinions propels discourses; an interviewer that is good at listening. This mode of self-inscription characterizes him as an author who is not expressive but who is nonetheless markedly present on the screen. In Um Dia na Vida, however, Coutinho is completely absent form the image, while Últimas Conversas, on the contrary, includes a confessional prologue that moves the director from the margins to the center of his films. This article examines the ways in which these works stand out in the filmography of a director who offers new insights into the notion of cinematic authorship
Appropriate Similarity Measures for Author Cocitation Analysis
Full text linkWe provide a number of new insights into the methodological discussion about author cocitation analysis. We first argue that the use of the Pearson correlation for measuring the similarity between authors’ cocitation profiles is not very satisfactory. We then discuss what kind of similarity measures may be used as an alternative to the Pearson correlation. We consider three similarity measures in particular. One is the well-known cosine. The other two similarity measures have not been used before in the bibliometric literature. Finally, we show by means of an example that our findings have a high practical relevance.information science;Pearson correlation;cosine;similarity measure;author cocitation analysis
- …
