62 research outputs found
Management of transversal collaborations arround innovations:The balance bewtween the pland and the unpredictable
No full textUddannelsesudfordring Der er ofte behov for at etablere tværgående samarbejder mellem forskellige offentlige institutioner, når nye innovative ideer og tiltag skal realiseres. Det giver en række særlige ledelsesudfordringer. Udover at innovationsledelse skal finde en balance mellem det at sætte retning og det at give god plads til den forsøgs- og udviklingsvirksornhed, der er en grundpille i innovationsprocesser, så er det en selvstændig ledelsesopgave at gøre noget for at overvinde de problemer, der kan være, når der skal samarbejdes om implementeringsopgaven på tværs af organisatoriske grænser. Dette kapitel har til formål at afdække nogle af de udfordringer, der opstår i forbindelse med etablering af tværinstitutionelle innovationssamarbejder og diskutere, hvordan disse kan overvindes gennem ledelse. Det empiriske afsæt er et casestudie af en implementeringsproces, der fandt sted i forbindelse med gennemførelsen af en ny innovativ transitmentorordning, indenfor det såkaldte Overgangsprojekt, der havde til formål at sikre, at unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole (Balslev 2012).It is necessary to establish transversal collaborations between different public institutions when new innovative ideas and initiatives are to be realised. this presents a number of special management challenges. In addition to innovation management having to balance between setting direction and providing good space for the research and development entity is a cornerstone of innovation processes. And it is an independent management task to do something to overcome the problems that may arise, when collaborating on the implementation task across organisational boundaries. This chapter aims to uncover some of the challenges that arise in establishing cross-institutional innovation collaborations and discuss how these can be overcome through leadership. The empirical basis is a case study of an implementation process that took place in connection with the implementation of a new innovative mentoring scheme, within the so-called Transition Project, which aimed to ensure that young people start a secondary education after completing primary school in a Danish educational area (Balslev 2012
Collaborative School leadership for green societal change
No full textVerdenssamfundet er udfordret af en række globale problemstillinger af superkompleks karakter (Barnett 2000). Klimakrisen er blot én af disse udfordringer, der kræver langt mere radikale løsninger, end de vestlige demokratier hidtil har været vant til (Sörlin 2015). Det betyder, at investeringer i forskning, innovation og uddannelse er en forudsætning for at imødegå samfundsudfordringerne ikke mindst for at kunne opretholde en socialt ansvarlig og bæredygtig fremtid (Pedersen et.al. 2019). Med etableringen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling opfordrer FN alle verdens lande til handling for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten (Verdensmaalene.dk), og i en dansk uddannelseskontekst blev 2030-skolerne lanceret i 2019 for at understøtte, at FN’s verdensmål kan integreres i en dansk grundskolekontekst (2030skoler.dk). Således er 2030-skolerne forpligtet til at tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling i et verdensmålsperspektiv.Forskningsspørgsmål: Hvilke ledelsesmæssige tiltag, initiativer og drivkræfter kan fremme skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling? Analysen bygger på kvalitative interviews med tre skoleledere fra tre forskellige verdensmålscertificerede grundskoler. De tre cases er udvalgte efter et princip om kritiske cases i relation til de pågældende skoleledernes visioner og intentioner om at arbejde proaktivt med grøn samfundsmæssig omstilling ikke mindst gennem inddragelse af og åbenhed mod skolens lokalområde. Der foretages en tematisk analyse (Braun, Clarke, Hayfield, Terry 2018) af empirien med en skelnen mellem temaer, kategorier og koncepter. Analysen inddrager følgende teoretiske perspektiver: Forskning i samarbejdsdrevet innovation (Van de Ven 2007, Balslev 2012) og i kollaborativ problemløsning (Pedersen et.al. 2019) viser, at komplekse problemfelter dårligt adresseres gennem traditionelle enstrengede løsningsmodeller, men kræver en kollaborativ tilgang, der bygger på interdisciplinaritet, transparens og tillid. International forskning i skolers organisationsudvikling (Dzerefos 2020; Mogren & Gericke 2017a; 2017b) har identificeret nogle af de mulige drivkræfter og barrierer for grønne skolers organisatoriske succes. Grønne skoler synes at have forudsætninger for at få succes, hvis den politiske ramme omkring deres organisationsudvikling understøtter skolelederteamets autonome beslutninger (Dzerefos 2020). Endelig skal både den interne økologi i skoleorganisationen og den eksterne økologi i lokalsamfundsnetværket overvejes, hvis skoleledere ønsker at underbygge en optimal kvalitet i relation til skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling i lokale skolesammenhænge (Moore et al. 2019; Mogren & Gericke 2017a; Lotz-Sisitka et al. 2015; Breiting, Mayer & Mogensen 2005; Eisner 1992).Empirien indikerer, at skolelederne gør brug af bløde ledelsesteknologier med fokus på inddragelse, meningsforhandling og samarbejde i form af en åbning af skolen mod lokalsamfundet og etablering af en ”vi-bevidsthed”. Der er tale om en ”vi-bevidsthed” og en organisering, der fremmer en social praksis på tværs af elever, lærere, familier og lokalsamfund omkring etablering af en fælles forståelse af lokale problemfelter for grøn samfundsmæssig omstilling og mulige handlinger, som eleverne kan magte at deltage i og bidrage til. Undersøgelsen konkluderer, at der er belæg for at identificerer en fremvoksende form for kollaborativ skoleledelse for grøn samfundsmæssig omstilling.World society is challenged by a number of global issues of a super-complex nature (Barnett 2000). The climate crisis is just one of these challenges that require far more radical solutions than Western democracies have been accustomed to (Sörlin 2015). This means that investments in research, innovation and education are a prerequisite for meeting societal challenges, not least in order to be able to maintain a socially responsible and sustainable future (Pedersen et.al. 2019). With the establishment of the World Goals for Sustainable Development, the UN calls on all the countries of the world to take action to promote prosperity and at the same time protect the planet (Verdensmaalene.dk), and in a Danish educational context the 2030 schools were launched in 2019 to support that the UN's world goals can be integrated into a Danish primary school context (2030skoler.dk). Thus, the 2030 schools are obliged to take responsibility for promoting sustainable development in a world goal perspective.Research question: What leadership measures, initiatives and driving forces can promote the school's work with green societal transformation? The analysis is based on qualitative interviews with three head teachers from three different global target-certified primary schools. The three cases have been selected according to a principle of critical cases in relation to the respective school leaders' visions and intentions to work proactively with green societal change, not least through the involvement of and openness towards the school's local area.<br/
Collaborative School leadership for green societal change
No full textVerdenssamfundet er udfordret af en række globale problemstillinger af superkompleks karakter (Barnett 2000). Klimakrisen er blot én af disse udfordringer, der kræver langt mere radikale løsninger, end de vestlige demokratier hidtil har været vant til (Sörlin 2015). Det betyder, at investeringer i forskning, innovation og uddannelse er en forudsætning for at imødegå samfundsudfordringerne ikke mindst for at kunne opretholde en socialt ansvarlig og bæredygtig fremtid (Pedersen et.al. 2019). Med etableringen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling opfordrer FN alle verdens lande til handling for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten (Verdensmaalene.dk), og i en dansk uddannelseskontekst blev 2030-skolerne lanceret i 2019 for at understøtte, at FN’s verdensmål kan integreres i en dansk grundskolekontekst (2030skoler.dk). Således er 2030-skolerne forpligtet til at tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling i et verdensmålsperspektiv.Forskningsspørgsmål: Hvilke ledelsesmæssige tiltag, initiativer og drivkræfter kan fremme skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling? Analysen bygger på kvalitative interviews med tre skoleledere fra tre forskellige verdensmålscertificerede grundskoler. De tre cases er udvalgte efter et princip om kritiske cases i relation til de pågældende skoleledernes visioner og intentioner om at arbejde proaktivt med grøn samfundsmæssig omstilling ikke mindst gennem inddragelse af og åbenhed mod skolens lokalområde. Der foretages en tematisk analyse (Braun, Clarke, Hayfield, Terry 2018) af empirien med en skelnen mellem temaer, kategorier og koncepter. Analysen inddrager følgende teoretiske perspektiver: Forskning i samarbejdsdrevet innovation (Van de Ven 2007, Balslev 2012) og i kollaborativ problemløsning (Pedersen et.al. 2019) viser, at komplekse problemfelter dårligt adresseres gennem traditionelle enstrengede løsningsmodeller, men kræver en kollaborativ tilgang, der bygger på interdisciplinaritet, transparens og tillid. International forskning i skolers organisationsudvikling (Dzerefos 2020; Mogren & Gericke 2017a; 2017b) har identificeret nogle af de mulige drivkræfter og barrierer for grønne skolers organisatoriske succes. Grønne skoler synes at have forudsætninger for at få succes, hvis den politiske ramme omkring deres organisationsudvikling understøtter skolelederteamets autonome beslutninger (Dzerefos 2020). Endelig skal både den interne økologi i skoleorganisationen og den eksterne økologi i lokalsamfundsnetværket overvejes, hvis skoleledere ønsker at underbygge en optimal kvalitet i relation til skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling i lokale skolesammenhænge (Moore et al. 2019; Mogren & Gericke 2017a; Lotz-Sisitka et al. 2015; Breiting, Mayer & Mogensen 2005; Eisner 1992).Empirien indikerer, at skolelederne gør brug af bløde ledelsesteknologier med fokus på inddragelse, meningsforhandling og samarbejde i form af en åbning af skolen mod lokalsamfundet og etablering af en ”vi-bevidsthed”. Der er tale om en ”vi-bevidsthed” og en organisering, der fremmer en social praksis på tværs af elever, lærere, familier og lokalsamfund omkring etablering af en fælles forståelse af lokale problemfelter for grøn samfundsmæssig omstilling og mulige handlinger, som eleverne kan magte at deltage i og bidrage til. Undersøgelsen konkluderer, at der er belæg for at identificerer en fremvoksende form for kollaborativ skoleledelse for grøn samfundsmæssig omstilling.World society is challenged by a number of global issues of a super-complex nature (Barnett 2000). The climate crisis is just one of these challenges that require far more radical solutions than Western democracies have been accustomed to (Sörlin 2015). This means that investments in research, innovation and education are a prerequisite for meeting societal challenges, not least in order to be able to maintain a socially responsible and sustainable future (Pedersen et.al. 2019). With the establishment of the World Goals for Sustainable Development, the UN calls on all the countries of the world to take action to promote prosperity and at the same time protect the planet (Verdensmaalene.dk), and in a Danish educational context the 2030 schools were launched in 2019 to support that the UN's world goals can be integrated into a Danish primary school context (2030skoler.dk). Thus, the 2030 schools are obliged to take responsibility for promoting sustainable development in a world goal perspective.Research question: What leadership measures, initiatives and driving forces can promote the school's work with green societal transformation? The analysis is based on qualitative interviews with three head teachers from three different global target-certified primary schools. The three cases have been selected according to a principle of critical cases in relation to the respective school leaders' visions and intentions to work proactively with green societal change, not least through the involvement of and openness towards the school's local area.<br/
Learning throughout the Innovation Journey:A new dimension to Learning as a Search Process
Get PDFDenne artikel forsøger at udforske praksislæring hos professionelle fagfolk i et konkret innovativt uddannelsesprojekt. Her forstås praksislæring gennem læring defineret som en søgeproces. I denne artikel stilles spørgsmålstegn ved forforståelsen af innovation i den offentlige sektor, hvor kaotiske læringsprocesser kan begrænses til den idégenererende fase. Forfatteren hævder, at læringsprocesser gennem kaotiske søgeprocesser finder sted gennem hele innovationsprocessen og hævder, at læring gennem søgeprocesser har forskellige karakteristika og dimensioner, hvilket resulterer i læring gennem udforskning og læring gennem test i en kollektiv professionel ramme. Gennem udforskning af en konkret innovationsproces inden for uddannelse hævder forfatteren, at læring som søgeproces kan have implikationer for fremtidige offentlige innovationsprojekter.This article explores learning processes of professionals in a case of innovation in education. Learning of professionals is here defined as a collective search process – in contrast to a predominant understanding of innovation in the public sector where learning primarily leads to knowledge gain and can be limited to the idea-generating phase. Based on a case study of a concrete innovation process in an educational network the working hypothesis is that practice learning comes as iterative search processes through discovery and takes place throughout innovation. A key finding points to learning through search has different characteristics and dimensions, and hence has effect on organizational culture and identity. The author argues that there is an until now uncovered part of the learning process with implications for understanding learning in funded public sector projects, and hence the article contributes to a change in the way learning can be understood in educational innovation
Netværksforståelse fremover – Forskning og praksis for uddannelsesmæssig forandring
Get PDFUddannelsessystemer over hele verden opererer som uafhængige enheder, hvor individer ikke nødvendigvis betragter sig selv som en del af større fællesskaber og netværk. Undersøgelser viser, at netværk kan have betydning for menneskers helbred, lykke og verdenssyn, og har ligeledes indflydelse på forskellige typer af læringsfællesskaber i uddannelse. Forfatterne fremhæver vigtigheden af at undersøge kvaliteten og kvantiteten af sociale bånd mellem aktører i uddannelsessektorer for at forstå, hvordan interaktioner påvirker uddannelse med hensyn til relationer, engagement og resilliens. Netværksrelationer er nu mere end nogensinde vigtige at afdække og forstå i både uddannelsespraksis og i uddannelsesforskningen, for at bidrage til fremtidens globale uddannelsesdagsordner – ikke mindst i lyset af den seneste verdensomspændende sundhedskrise såvel som efter at have gennemstået mange år med talrige uddannelsesreformer
REFORMulering – manipulation eller metastyring?
Get PDFDen folkeskolereform, Danmark fik i 2014, udfordrer institutionaliserede opfattelser af undervisning. Det skaber forståeligt nok dilemmaer vedrørende reformens realisering mellem på den ene side politiske forventninger til hurtig og fuldstændig implementering og på den anden side behovet for, at ny mening kan etableres på det professionelle niveau. Mange overvejelser over, hvordan en reform som denne bedst implementeres, vil være forventelig. Artiklen tager afsæt i en case fra en dansk kommune, hvor en skolechef i et ledelsesmæssigt krydspres mellem politikere og skoleledere udvikler en opskrift på implementering med intensionen om at skabe rum for dialog og tilgodese bottom up-synspunkter. Analysen viser, hvordan initiativet synes at reflektere tendenser i styringsteori, som peger mod relationsorienteret og tillidsbaseret reformarbejde fremfor mod en principal-agentorienteret og low trust-baseret implementering. Uden at afvise en sådan netværksorienteret implementeringsopskrifts styrkeside spørger vi afsluttende, om ikke sådanne opskrifter indeholder en risikoside i form af overtalelse frem for selvstyring
Data informed quality develpoment in the municipality of Svendborg
No full textSvendborg Kommunes skoleafdeling har gennem en længere periodearbejdet med at strukturere, systematisere og understøtte endatainformeret kultur med det mål at forfine og kompleksitetsreducereskolernes kvalitetsarbejde. Modellen for det datainformerede kvalitetsarbejde bygger på fire centrale elementer: en bevidst kobling mellem styring og ledelse på alle niveauer, forskellige typer data til at informere og kvalificere forbedringsarbejdet i praksis, en systematisk dialogbaseret støttestruktur på alle niveauer og en Progressionsrapport som erstatning for kvalitetsrapporten.The school department in the Danish municipality of Svendborg is working with structuring, systematising and supporting a data-informed network culture with the goal of refining and reducing complexity in the schools quality development. The data-informed quality model is based the following elements: a conscious link between management and management at all levels, different types of data to inform and qualify the improvement work in practice, a systematic dialogue-based support structure at all levels and a Progress-report as a replacement for the mandatory Danish school quality report
Managing implications of New Public Governance – Reform in the Danish Context
No full textThe Danish public-school system was catalyzed by extensive changes in the national education policy context through the so called “School Reform” effort. The Danish School Reform (2014-current) is a very ambitious multi-faceted effort with several key elements including: a focus on increased opportunity and high quality teaching in language and math; new types of teaching approaches with the participation of both teachers and other types of educators and open schooling with greater involvement of the local community. To this end the reform penetrates both the structural level (school day and organization) and on the process level (the actual teaching routines) making it an impactful and wide-ranging change effort.The reform itself represents a significant disruption in institutionalized beliefs about teaching in the educational ecosystem. In this context it is expected that uncertainty and lack of clear direction may be evident among educators as well as school leaders as deep questions around quality and responsibility for instruction and schooling are raised. Coupled with these disruptions at the classroom/school level, the national government also implemented high pressure accountability and monitoring around school performance. Given that the reform at its core challenges the professionalism of educators as well as publicizing performance it is understandable that the pressure on system-level educational leaders to support reform implementation is also tremendous. The way in which school and municipal leaders manage this pressure animates this study, which reports a multi-year investigation building on a case of local planning of the implementation of the educational reform with central municipal management at its core. In this particular case, district management reflects the pressure of development deriving from the reform. District management designs new quality development systems as e.g. specific school level progression goals, dialogic meetings across school practitioners and politicians, school level analysis meetings with hypothesis building regarding problem solving. These examples of management of network quality development may reflect the ideas of New Public Governance. Furthermore, they might clash with the New Public Management tradition of principal-agent management. In this particular case networked organizational structures, vertical relations, trust and sense-making become active management tools through a type of meta governance drawn upon to implement reform. However, through meta governance, school district management seems to dislodge the legitimate political chain of management belonging to representative democracy, and as such network management decisions may be underrated by means of the representative democracy. In this way, management through New Public Governance may be undermined and ultimately run the risk of breaking down empowerment and trust in the process of reform. In conclusion, this case points to a current Danish educational situation with a growing speed of reforms, where new management designs are created, but are not necessarily built to coexist with the dominant and traditional political management chain. <br/
The Need for local STEM-network:The School STEM-network as support of sustainable education
No full textStore og komplekse samfundsudfordringer er hverdagskost for mennesker i alle aldre og dét på mange områder; global sundhed, klima og miljø og også demografiske udfordringer omkring lige adgang til verdens ressourcer. Med andre ord; epokale nøgleproblemer i en antropocæn tidsalder – en tidsalder hvor mennesket påvirkning ser ud til at få alvorlige konsekvenser for klodens fremtid. I denne artikel sætter jeg fokus på grundskoles mulighed for at bygge lokale uddannelsesnetværk. Netværk, kan være med til at gøre en lille forskel gennem solide relationer og en vilje til at understøtte eleverne – som klodens aftagere – i at dannes til at tage bedre vare på vores hjem på kloden. Jeg henter viden fra nyeste forskning i STEM-netværk og peger, at skoler kan arbejde systematisk med deres lokale uddannelsesnetværk, for at fremme elevernes muligheder for at opbygge evnen til problemløsning og idéudvikling ud fra virkelige betydningsfulde udfordringer i samarbejde med lokale virksomheder og andre aktører.Big and complex societal challenges are common knowledge for people of all ages; global health, climate and environment and also demographic challenges around equal access to world resources. In other words; key epochal problems in an anthropocene age - an age where human influence seems to have serious consequences for the future of the planet.In this article, I focus on the ability of elementary schools to build local education networks. Networking can help make a difference through solid relationships and a willingness to support students in being formed to take better care of our planet. I on draw knowledge from the latest research in STEM networks and point out that schools can work systematically with their local educational network, to promote students' opportunities to build the ability for problem solving and idea development based on real significant challenges in collaboration with local companies and other actors
Data informed quality develpoment in the municipality of Svendborg
No full textSvendborg Kommunes skoleafdeling har gennem en længere periodearbejdet med at strukturere, systematisere og understøtte endatainformeret kultur med det mål at forfine og kompleksitetsreducereskolernes kvalitetsarbejde. Modellen for det datainformerede kvalitetsarbejde bygger på fire centrale elementer: en bevidst kobling mellem styring og ledelse på alle niveauer, forskellige typer data til at informere og kvalificere forbedringsarbejdet i praksis, en systematisk dialogbaseret støttestruktur på alle niveauer og en Progressionsrapport som erstatning for kvalitetsrapporten.The school department in the Danish municipality of Svendborg is working with structuring, systematising and supporting a data-informed network culture with the goal of refining and reducing complexity in the schools quality development. The data-informed quality model is based the following elements: a conscious link between management and management at all levels, different types of data to inform and qualify the improvement work in practice, a systematic dialogue-based support structure at all levels and a Progress-report as a replacement for the mandatory Danish school quality report
- …
