Osaka University Knowledge Archive

シンタニ　トシヒロ　キョウジュ　リャクレキ　ギョウセキヒョウ

マセ, ヒデオ

Mase, Hideo

間瀬, 英夫

Danish

＜研究ノート＞末尾第2音節に強勢のある語のstød

ホリイ, ユウスケ

Horii, Yusuke

堀井, 祐介

ホクオウ　シンワ　ブンケン　データ　ベース　デノ　チュウドウタイ　ノ　ツカワレカタ

Paludan-Miiller, Martin

Title ＜研究ノート＞Danmarks ti bud?
Author(s) Paludan-Miiller, Martin
Citation IDUN －北欧研究－. 23 P.323-P.330
Issue Date 2019-03-31
Text Version publisher
URL https://doi.org/10.18910/71791
DOI 10.18910/71791
rights
Note
Osaka University Knowledge Archive : OUKA
https://ir.library.osaka-u.ac.jp/repo/ouka/all/
Osaka University
323
IDUN V ol.  2 3 2 0 1 8
Danmarks ti bud? 
Martin Paludan-Miiller 
1. 
Som underviser i dansk sprog og kultur for ikke-danskere har jeg i årenes løb 
tematiseret Janteloven - ofte tvunget af elevers forståelige forvirring over, hvad det 
drejer sig om. De kan have hørt om den som 'typisk dansk' og derfor endda tro, at dens 
ti bud udtrykker en slags konsensus eller sågar vedtægter i Danmark. For at afklare dens 
status må man kende dens historie og eksplicitte indhold. Jeg citerer fra Den Store 
Danske Encyklopædi: 
1. Du skal ikke tro at du er noget. 
2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os. 
3. Du skal ikke tro du er klogere end os. 
4. Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os. 
5. Du skal ikke tro du ved mere end os. 
6. Du skal ikke tro du er mere end os. 
7. Du skal ikke tro at du duer til noget. 
8. Du skal ikke le ad os. 
9. Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig. 
10. Du skal ikke tro du kan lære os noget. 
Jantelovens ti bud 
Janteloven, udtryk, der stammer fra den dansk-norske fo,fatter Æksel Sandemoses roman 
En flyktning hysser sitt spor (1933, da. I 938). Heri skildres familiens og provinsbyen Jantes 
tryk på en opvoksende dreng. 
Undertrykkelsen og småligheden samme,ifattes i Janteloven, modelleret over Moselovens ti 
bud Centralt er budet: ''Du skal ikke tro at du er noget". Den hyppige brug af begrebet 
antyder, at Janteloven er indgået som en del af danskernes ironiske selvopfattelse, og den 
citeres ofte som udtryk for kollektivets pres på og begrænsning af det enkelte individ. 
De sociale spilleregler, som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en 
324
M artin P aludan- M ü ller：D anmarks ti bud?
antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed, når det 
gælder at .fremhæve sin egen eller prise andres lyklæ. Dens rødder kan spores til den gamle 
nordislæ foæstilling om, at lyklæn sikres gennem visse forsigtighedsregler; gennem 
beslæden adfærd undgår man andres misundelse, mens derimod "hovmod står for fald". 
2. 
Her skal det ikke handle om Sandemoses roman, da begrebet 'Janteloven' har faet sit 
eget liv, løsrevet fra denne. 
Når man googler på Janteloven, finder man foruden danske henvisninger mange norske 
- den gælder nemlig også som typisk norsk! Encyklopædien taler da også om "en 
generel nordisk forsigtighed, når det gælder at fremhæve sin egen eller prise andres lykke". 
At heller ikke Norden som helhed har patent på dette, ses af det japanske ordsprog: ''Et søm, 
der rager ud, skal man slå ind". 
Lad dette være en relativering af stereotypen om, at Jantelovens mentalitet er særegen for 
danskerne. Dermed skal det selvfølgelig ikke påstås, at den menneskelige tendens til at 
punktere opblæsthed eller sågar dyrke middelmådighed er lige stærk i alle kulturer. 
Jeg tvivler på, at 'Kejserens nye klæder' kunne være opstået i fx den franske kultur, hvor 
elite og eliteskoler ikke som udgangspunkt bliver betragtet med dyb mistro. Danskere 
henviser jo hyppigt til denne historie, når man vil punktere elitær indbildskhed eller 
mereværdsfølelse - i sagens natur hos andre. Henvisningen til Andersens satiriske 
fiktionstekst tjener således til at håndhæve Jantelovens første eller sjette bud. Tekstens 
solidaritet og synsvinkel er hos det ærlige barn, historiens helt. 
Påstanden: "Han har jo ingenting på" fremsættes af det 'naturlige', endnu uspolerede 
menneske: barnet. Stereotyp eller sandhed - barnet dyrkes i skandinavisk litteratur for sin 
evne til at 'skære igennem' de voksnes unaturlige opblæsthed og vrøvl. Søren Kierkegaard 
citeres ofte (uden kildehenvisning) for: ''Mennesket fødes som original, men dør som kopi". 
I Diapsalmata (Enten-Eller) hedder det: 
Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; 
men de, der ere blevne det! Herre Jemini! 
At børnelitteraturen står så stærkt i Skandinavien, afspejler denne respekt for 
almenmenneskelig umiddelbarhed og ægthed. Når vi piller nogen eller noget ned 
som 'Kejserens nye klæder', har vi denne jævnhedens patos med os. Forestillingen om at 
stå i kontakt med 'det folkelige' kan trække på det samme register. 
Føler man sig derimod uden for dette eller sågar ramt, fristes man til at klage over Janteloven 
som de andres slrjulte eller ubevidste drivkraft. Den eksplicitte henvisning til at være offer 
325
IDUN V ol.  2 3 2 0 1 8
for Janteloven kunne da være den stakkels kejsers selvforsvar mod denne: de små og 
smålige menneskers uberettigede fornægtelse af hans storhed og originalitet. Da også 
Sandemoses fiktionstekst er satirisk, handler henvisningen til den i konkrete tilfælde altid 
om 'de andre' og deres indskrænkede horisont. 
Med hentydning til en anden Andersen-historie, 'Den grimme ælling', kaldes vores lille 
Danmark ofte 'den hjemlige andedam'. Hos Andersen er den virkelige storhed miskendt af 
de unaturlige, affekterede, indbildt kloge, men både Ællingen og Klods-Hans gør dem til 
skamme. I disse tekster ligger solidariteten hos Jantelovens uskyldige ofre, der heldigvis 
ikke er martyrer, men triumferende helte i lykkelige slutninger. 
På det generelle plan kan man som dansker selvironisk beklage den nationale tendens til at 
begrænse hinanden. Som når talen er om 'fordomme' generelt ( og Janteloven forstås da som 
en fordom), er det dog svært at medtage sig selv. 'Folk' har mange fordomme - ikke jeg. 
Janteloven præger 'danskerne' - på nær det tænkende 'jeg', der jo netop er forvist fra 
Jantelovens konforme samfund. 
3. 
For en ruajere betragtning er 'Janteloven' en ret uhomogen samling af formaninger -
romanforfattere er jo ikke nødvendigvis stringente filosoffer. 
A) Tre af dem udtrykker en hård antihumanisme: 
§ 1. Du skal ikke tro at du er noget. 
§ 7. Du skal ikke tro at du duer til noget. 
§9. Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig. 
Her frakendes det udefra kommende individ (Ællingen) i absolut forstand selvstændig 
værdi: Du er et nul, du kan ingenting, og ingen elsker dig. 
Jeg tror og håber, at de færreste danskere genkender denne tankegang fra sig selv eller fra 
andres syn på dem igennem opvæksten. Derfor lader jeg dem ligge som mindre relevante 
for 'det typisk danske'. De øvrige Jantelove holder sig i det relative ved at sammenligne 
den fremmedes kompetencer og værdi med de indfødtes. 
B) Disse tre handler om grad af viden og kunnen hos de indfødte og den indtrængende 
fremmede (fx Klodshans): 
§3. Du skal ikke tro du er klogere end os. 
§5. Du skal ikke tro du ved mere end os. 
§ 10. Du skal ikke tro du kan lære os noget. 
326
M artin P aludan- M ü ller：D anmarks ti bud?
De er også ret sørgelige. Ethvert udviklet samfund bygger på arbejdsdeling og respekt for 
vore forskellige færdigheder og specialer. På forhånd at afskære sig og sit samfund fra at :fa 
tilført ny viden udefra er for dumt. Det har jeg nu også svært ved at se skulle kendetegne det 
danske videnssamfund, hvor man nok forstår at skelne mellem forskellige kompetencer og 
menneskeværd 
C) §2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os. - Dette er blot en mildere, relativeret 
udgave af§ 1. 
D) De resterende tre bud kan med god vilje forsvares som udtryk for en humanistisk 
lighedstanke: 
§4. Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os. 
§6. Du skal ikke tro du er mere end os. 
§8. Du skal ikke le ad os. 
Det ottende bud kan dog vække mistanke om selvhøjtidelighed og mangel på humoristisk 
sans hos de indfødte. Herimod vil jeg nævne, at internationale undersøgelser har 
konkluderet, at netop danskerne er den nation, der er mindst bange for at blive grinet ad. 
Jeg vil derfor nøjes med at behandle §§ 4 og 6 som mulige udtryk for noget typisk og til 
tider værdifuldt i dansk mentalitet. De handler nemlig efter ordlyden ikke om manglende 
respekt for færdigheder, klogskab og dygtighed, men alene om ikke at tro sig mere værd 
som menneske. Her ser jeg bort fra, at Jantes indbyggere næppe ville være i stand til på 
kantiansk vis at universalisere disse bud, så at de også ville kunne rettes mod dem selv i 
mødet med det fremmede. 
4. 
I mange lande er H.C. Andersen Den Kendte Dansker. Ovenfor har vi set ham - længe før 
Jantelovens officielle fremkomst - beskrive dens mentalitet såvel fra offerets som fra 
udøverens synsvinkel, hvilket dog hænger godt sammen. Digterens satire vender med 
konsekvent poetiskretfærdighed det snobbede, bornerte samfunds normer og falske værdier 
på hovedet. Wikipedia har denne definition: 
Satire er en kunstnerisk gerne humoristisk genre, der latterliggør og udleverer mennesker 
- og deres dumhed og unoder. Formålet er at underholde og revse ved at udstille mange 
former for tåbelighed eller uretfærdighed. Qfte med det formål at forbedre eller bekæmpe 
de tåbelige menneskers magt. 
Ællingen og Klodshans er kun mislykkede målt med et naragtigt samfunds alen, mens dets 
327
IDUN V ol.  2 3 2 0 1 8
højtærede kejser for os blot er forfængelig tomhed, som man ikke kan tale med, kun 
om: ''Men han har jo ingenting på". Men i 'Nattergalen' lader Andersen kejseren på dødens 
rand indse denne sin hidtidige dårskab Gf. Jantelovens §§ 4 og 6), tiltalt af livets sande 
værdier med nattergalens "du''. Her er kraften, som dybt under Janteloven både river ned og 
bygger op. Håbet er, at magthaveren kan tvinges til at lære ydmyghed, fromhed, tilbedelse 
og visdom ved at opleve kun at have sin magt til låns. - Søren Kierkegaard kan beskrive 
denne vending således (Opbyggelige Taler, s.139): 
Thi Standsningen er iklæ dorsk Ro, Standsningen er også Bevægelse: Den er lfjenets 
inderlige Bevægelse, den er Selefordybe/sen i Inderlighed( ... ) 
Med en slående parallel til Andersens eventyr hedder det ( samme, s.177): 
Herligt at være klædt somLilien; endnu herligere at være den opreiste Hers/ær; men herligst 
at være Intet ved at tilbede. 
Kierkegaards protestantiske syndsbevidsthed ville vel således kunne se sig selv spejlet i 
Jantelovens §§ 4 og 6. Og måske endda i den frygtelige § 1 ! Men bag Janteloven er der ingen 
nåde. 
5. 
H.C. Andersens tilbagevendende tematisering af sociale mere- og mindreværdsfølelser kan 
sagtens have inspireret Sandemose, og de var langt fra grebet ud af luften. I hans eget liv, 
minutiøst gengivet i dagbøgerne, var han den indtrængende fremmede i kulturens og 
borgerskabets verden. Den unge mand eller grimme ælling går ud fra, at man her vil ham 
det godt: 
Søndag 6. November 1825. Læst flittigt, Rektoren godmodig og højlig. 0 Gud lad mig dog 
bevare hans Godhed, han er streng men Hierlet sidder ham paa det rette Sted. - Han var 
lidt ryg i Aften, (. . .) vi spillede Rambus derpaa bad R mig læse noget for ham af 7 Aar men 
jeg læste ham ei til pas, først for hurtig, da jeg indskrænlæde dette, læste jegfor theatralsk 
Jeg blev lidt mismodig over det I men han er jo ei vel. 
Typisk for den godmodige Andersen ses Jantelovens dommere omkring ham i lyset af 
formildende omstændigheder. En side af hans væsen er det selvbevidste geni, men han er til 
stadighed i krig mod sin egen forfængelighed - taknemmelig mod forsynet; 
syndsbevidstheden kan måske ses som en internaliseret Jantelov (§ 1 ): 
Mandag 5. December 1825. Ja! Han behandler mig med Godhed, o Gud hmnejeg blot 
vise Fremgang, men jeg gruer for Examen ( ... ) Stolthedens Dæmon har denne Tid opslaaet 
sit Sæde hos mig, jeg troer jeg besidder Digteraand at jeg vil naa en Høi Plads, og i det jeg 
troer er der en anden Følelse som raaber frygteligt, at det er en forskruet Grille, o Gud o 
328
M artin P aludan- M ü ller：D anmarks ti bud?
Gud forlad mig iklæ, jeg anseer Alt for din Styrelse, jeg fortiener iklæ din Godhed det 
erkiender jeg- 0 Fader forlad mig iklæ!-
Otte år senere blottes hans livsvarige dybe usikkerhed, da han kommer for tæt på datidens 
guddommelige helt - interessant nok netop den senere hovedperson, der i 'Nattergalen' 
måtte lære at ydmyge sig: 
Fredag den 24. Mai 1833. (...) Vz gik nu til store og lille Trianon, Tilr i Napoleons 
Sovekammer, Alt stod der, som da han havde forladt det. ( ... )jeg lagde min Haand paa 
Trinene og paa hans Hovedpude. Speilet mig i Speilet, der tidt har vist hans Ansigt. Hvor 
ubetydelig saae jeg iklæ ud. Havde de Andre iklæ været der, jeg havde !mælet ned. 
I de følgende år kredser han ofte om sit splittede forhold til Edvard Collin, hans '1illebror' i 
den magtfulde familie, som han var afhængig af. Ved at afvise Andersens forslag om at være 
dus havde denne eftertrykkeligt håndhævet Jantelovens §2. I eventyret 'Skyggen' ironiseres 
der i øvrigt senere over dette asymmetriske forhold, idet Skyggen afviser sin tidligere herres 
forslag om at være dus. Men det kostede mange års kamp at komme på humoristisk afstand 
af den manglende anerkendelse fra dem, som Andersen trods alt elskede i andegården: 
Mandag den 23. September 1833. ( ... ) Fik et langt Brev fra Eduard, det var et Slags 
Oposition mod Agnete; jeg vil iklæ længer være en evig og altid eftergivende, iklæ altid 
behandles som et Barn af en Yngere, selv Veni - En saadan Tone som Eduard bruger 
forlanger Oposition, dog elsker jeg ham inderlig! -
Torsdag den 9. Januar 1834. (. . .)Det er svært at rive sig ud af gamle Forhold der tryklæ, 
men bedre seent end aldrig! Eduard skal iklæ dominere mig længer! 
Fredag den 17. Januar 1834. ( ... )Mit Humeur var særdeles ilde. Eduard, Du er Skyld deri! 
Vz blive vist aldrig Venner! 
Løverdag den 25. Januar 1834. Ja, Eduard har maatte sagt ham det, Eduard der i sit Brev 
taler om Nedrighed at meddele Indholdet af Breve. Mine Venner blive mine bittre Fjender. 
Evige Gud lad det blive mig mueligt aldrig at see Hjemmet, det er migforhadt! - Hvad har 
jeg for min Skiklælighed. Intet! Intet! Vel saa vil jeg være Djævel, man har bragt mig til 
Fortvivlelse, Mennesket er ondt, ondt! 
Tirsdag den 28. Januar 1834. -I dag er jeg daarlig, min Forbittrelse mod E og enkelte 
Hjemme stige meer og meer. De have dræbt min Ro, min Glæde her hvor jeg kunde være 
saa lyklælig. - Spadserede med Berg til Monte Testacio (. . .) 
Søndag den 2. Februar 1834. ( ... )rystede som en F ebersyg, B: meente det dog var Hjemvee, 
o nei nei! Jeg gyser kun for Hjemmet, der venter mig intet godt, de,fra kommer ingen Glæde, 
der har man spottet, haanet, bedraget mig. 
I de foregående optegnelser fra udlandet udtrykkes en feberagtig vrede, efterhånden mod 
329
IDUN V ol.  2 3 2 0 1 8
hele den hjemlige andedam. Uden for dagbogen, ansigt til ansigt, balancerer Andersen dog 
mellem at hævde sit ligeværd og sin tendens til at være godmodigt tilgivende - en evig og 
altid eftergivende: 
Tirsdag den 4. Februar 1834. ( ... )Da han var gaaet skreg de Andre: "jo der bar Du dig net 
ad, det var jo Tydsklands berømteste Maler Cornelius I", jeg kjendte ham iklæ. Zeuthen 
vrøvlede Noget om at man kunde see det i hans geniale Ansigt, jeg blev over al hans Snak 
heftig og sagde, ja, saa kunde han ogsaa see af mit at jeg var intet almindeligt Menneske, 
men nu sagde han en mængde Grovheder, men man kan iklæ blive vred paa ham thi han 
mener intet denned, han vil kun være original. -
Men i disse år op til gennembruddet som eventyrdigter ses efterhånden en naturlig og 
kunstnerisk selvbevidsthed, der kan dulme den sociale usikkerhed: 
Skjærtorsdag den 27. Marts 1834. ( .. .) Jeg har i Dagfaaet Brev fra min kjære Voigt. Han 
taler om Molbecks Critik Det burde være Critiklæns Sag: med Kjærlighed til Kunsten at 
glæde sig ved det Gode og med en Art Smerte berøre det foifeilede, det Slette burde ganske 
forbigaaes, men lifemme sætter slig en kold Karl der iklæ har Gnist af lyrisk Følelse, sigfor 
Arbeidet, vil have Alt under sin Paryk, glæder sig kun naar han finder noget han synes der 
er slet. - Lad mig følge min Natur; hvoifor skal jeg gaae i et Trav som er Mode, slentrede 
jeg i min Gang saa er den dog naturlig. - Fordi han iklæ finder sine Nødder paa mit Træ 
men Æbler, er deifor Træet iklæ at foragte. 
Han kunne have skrevet: Fordi han ikke ser en and, men en svane, er jeg derfor ikke at 
foragte. - Andersens stigende sikkerhed vokser i kærlighed til kunsten, ikke social 
selvtilfredshed, som han afskyr: 
Torsdag den 10. April 1834. (. . .) af de Malerier som denne Gang tiltalte mig var Raphaels 
siddende Madonna, det er den rene himmelske Kjærlighed, der ligger i dette Ansigt, det er 
Uskyldigheden selv voxet til Moder. Barnets kloge Blik synes at tale. To lydskere gik om paa 
Galleriet, den ene var den andens Cicerone, han talte med en utaalelig Selvtilfredshed, 
sagde hvert Øieblik,ja, naar man selv er Maler, da trænger man først ind i disse Enkeltheder 
der gjør det Hele osv. 
Og snart bekræftes han i sit værd uden for Jantelovens verden, mens han holder balancen: 
Fredag den 16. Mai 1834. ( ... )I Zeitungfar die elegante Welt fra sidsteAar skal ogsaa staae 
en Udsigt over dansk Litteratur, hvor man skal sige at jeg ved min Optræden gav den en ny 
Retning, hvilket er Sludder, men viser dog, at der lægges mærke til mig. Barnlig glad og 
taknemligfølte jeg mig et bedre Menneske. 
På sin vej op til sig selv har Andersen endda :fået overskud til lystig selvironi: 
Onsdag den 16. Juli 1834. ( ... ) Jeg havde bestemt kun at gaae til Pima, men forandrede 
330
M artin P aludan- M ü ller：D anmarks ti bud?
Plan og bestemte endnu i Dag at vcere i Dresden. Bjergrigt, jeg kravlede op paa en lille 
Klippe ved Veien, det var et Fodstykke til min Statue tcenkte jeg og sang lystig i den levende 
Natur. 
Denmark's ten commandments 
Martin Paludan-Miiller 
resume 
My article deals with the so called 'Law of Jante', stereotypically Danish, here defined in 
Wtkipedia: "the idea that there is a pattern of group behaviour towards individuals within 
Scandinavian communities that negatively portrays and criticises individual success and 
achievement as unworthy and inappropriate. The Jante Law as a concept was created by 
the Dano-Norwegian author Aksel Sandemose. In his novel A Fugitive Crosses His Tracks 
(Enjlyktning krysser sitt spor, 1933, English translation published in the USA in 1936) he 
identified the Law of Jante as ten rules. " - I claim that these ten rules are pointing in different 
directions, some of them anti humanistic in their lack of openness towards new ideas from 
outside, whereas others are more compatible with modern ideas of human equality in spite 
of social inequality. Such ideas have roots in Protestantism, e.g. S0ren Kierkegaard's 
thinking. I show various applications of Law of Jante mentality in Andersen's fairy tales. 
His diaries tell about his struggle to overcome it and the lack of symmetrical relations in his 
own life. 
Litteratur 
Andersen, H.C.: Dagb0ger 1825-1834 (G.E.C Gads Forlag, K0benhavn 1971). 
Andersen, H.C.: Eventyr, forskellige udgaver. 
Den Store Danske Encyklopcedi 
http://denstoredanske.dk/Kunst _ og_ kultur/Litteratur/Nyere _ motivskikkelser/Janteloven 
Kierkegaard, S0ren: Enten-Eller 
http://www.sks.dk/ee1/txt.xm1?hash=ss27 &zoom_ highlight=herre+-jemini#ss27 
Kierkegaard, S0ren: Opbyggelige Taler i forskjelligAand (Gyldendal, K0benhavn 1967). 
Sandemose, Aksel: En flygtning krydser sit spor (Schooberg, Viborg 1988). 


＜研究ノート＞Danmarks ti bud?

オオサカダイガク　ダイガクイン　ニンゲン　カガク　ケンキュウカ　キヨウ　ダイ45カン　モクジ

カワモリ, マサト

Kawamori, Masato

河森, 正人

チイサナ　キョウドウセイ　ノ　サイ　ゼンケイカ　ニ　ツイテ

李, 偉

チュウゴクジン　ガクシュウシャ　ヘノ　ニホンゴ　ノ　ウケミブン　シドウ　ニ　カンスル　イチコウサツ　ニホンゴ　キョウカショ　ト　コーパス　ノ　チョウサ　ヲ　トオシテ

ハヤシ, ヒカリ

林, 日佳理

Hayashi, Hikari

English

Stepping in the Full-Colored Body of the Other : An Alternative Way of Writing in Toni Morrison’s Paradise

書評医学書院 ，2005年2月刊，297

ヤモリ, カツヤ

Yamori, Katsuya

矢守, 克也

ショヒョウ　ウラカワ　ベテル　ノ　イエ　チョ　ベテル　ノ　イエ　ノ　トウジシャ　ケンキュウ

Title 教育学年報 第24号　原稿執筆要領
Author(s)
Citation 大阪大学教育学年報. 24 P.141-P.144
Issue Date 2019-03-31
Text Version publisher
URL http://hdl.handle.net/11094/71381
DOI
rights
Note
Osaka University Knowledge Archive : OUKA
https://ir.library.osaka-u.ac.jp/repo/ouka/all/
Osaka University
141
 2018年 7 月 1 日
『大阪大学教育学年報』第24号　原稿執筆要領
 大阪大学大学院人間科学研究科・教育学系
Ⅰ．記事種別および原稿量の目安
（1）記事種別は，「研究論文」「研究ノート」「書評」「翻訳」とする．
（2）それぞれの記事種別における原稿量の上限
研究論文　　......20000字（400字換算50枚）以内
研究ノート　......12000字（400字換算30枚）以内
書評　　　　...... 8000字（400字換算20枚）以内
翻訳　　　　......20000字（400字換算50枚）以内
◦指定の原稿量には，図表のスペースも含まれるので，適宜換算すること．
Ⅱ．執筆資格
教育学系の博士前期・後期課程在学者および教員が，第一執筆者となることができる．
注 1 ）博士前期・後期課程に在学し，引き続き「大学院研究生」または「日本学術振興会特別研究員」
となっている者も含まれる．
注 2 ）博士前期・後期課程在学者および上記 1 ）に含まれる者は，研究指導教員と提出について事前に
相談をしておくこと．
注 3 ）募集年度に半年を超えて休学期間のある者は，第一執筆者としての申し込みはできない．
注 4 ）共同執筆者は，博士前期・後期課程休学者，他系，学外者も可．
注 5 ）第一執筆者となることができるのは，一人につき 1 本まで．
注 6 ）教職科目担当の非常勤講師は，特例として第一執筆者となることができる．
注 7 ）その他執筆資格については，申込を受け付けた時点で編集担当が審査することがある．
Ⅲ．文字・言語
（1）プリンター（ワープロ）で印字すること．
（2）横書きとする．
（3）原則として日本語により執筆する．英語による執筆を希望する者があれば，申込時に編集担当により審
査を行う．
Ⅳ．用紙
（1）A4上質紙を使用すること．
（2）図表はA4上質紙に印字・貼付・記載すること．
142
Ⅴ．本文の書き方
（1）A4用紙に全角47字×46行で印字すること．
（2）数字・欧文は，原則として半角（ 1 マスに 2 文字）とする．
（3）欧文の行末の分綴は，辞書で音節を確認して使用すること．
（4）句読点，語学記号（ ， ．・：；？！），括弧，その他の記号（％，＄）等は，原則として全角（ 1 マス
に 1 文字）とする．ただし，欧文の引用等においては半角とする．
（5）教育学系事務室に過去の『大阪大学教育学年報』が保管されている．また、大阪大学学術情報庫OUKA
（OsakaUniversityKnowledgeArchive）にもアップされている．必要に応じて参照すること．
Ⅵ．本文以外の部分の書き方
1 ．注
注（引用文献は除く）は，文中の該当個所に（1），（2）...と表記し，各章末尾にまとめて記載すること．
書き方は本文に準ずる．
2 ．引用文献
（1）引用する文献については，文献一覧表を論文の末尾にまとめる．
（2）本文中では次の例のように，著者名（出版年），あるいは（著者名，出版年）の形で表記する．引用箇
所を明示する必要があるときは，その頁も書き込むこと．
［例］源（1992）の説によると，現代の家族は....
...が問題だという指摘がある（源 1992，46頁）．
キャリーの提示した枠組みを用いて（Carry 1988，pp.25-29），....
（3）同一著者の同一年の文献については，出版年の後ろにa,b,c...をつけて区別する．
［例］秋本（1991a）の研究によると，....
（4）原文の引用には必ず「　」をつける．また，引用した部分が文献のどの頁からのものかを必ず付記する
こと．
［例］今日の有力な見解は，「子どもに自己決定権が認められるかどうかは事実上の判断能力に依存す
る」（円谷 1993，272頁）というものである．
［例］ヤングは，「家庭は依然としてもっとも肥沃な苗床なのである」（Young 訳書 1982，27頁）と
述べている．
（5）数行にわたる長い引用を行うときは，引用部分の上下 1 行及び行頭・行末の 1 文字（全角）をあけて記
載し，原文の引用であることを明確にする．
（6）文献の参照を示す場合も引用と同じ表記を用いる．また，複数の文献を列記するときは，邦文，欧文を
含めてアルファベット順とする．
［例］...とする調査結果が数多くだされている（秋本 1991b，Andersen 1987，Goleman 1990）．
3 ．引用文献一覧における文献の提示方法
（1）書き方は本文に準ずる．
（2）記載順序は，邦文，欧文を含めてアルファベット順とする．
（3）邦文の論文題目には「　」を付け，書名または雑誌名には『　』を付ける．雑誌の巻・号数は雑誌名の
143
後に付ける．
（4）欧文の論文題目には，“　”を付け，書名または雑誌名にはアンダーラインを付ける．雑誌のVol.,
No.は，雑誌名の後に付ける．
（5）雑誌，共著書等の場合，当該論文の該当ページを必ず記すこと．
（6）その他，提示方法については，次の例に従う．
［例］秋本ふみ　1991a　「家族理論のメタファー」『季刊　教育人間学』14，25-39頁． 
秋本ふみ　1991b　「発達研究の実験的方法」『シミュレーション』No.21，1-15頁． 
Andersen,R.M.1987“Power-DependenceRelationsinSchool”,EuropeanBehavioralResearch,
Vol.22,pp.31-41. 
Carry,B.1988“EducationalOpportunityandMoralArbitrariness”,inSocialPolicyatHazard,
ed.byN.E.Rowie,AcademicPress,pp.23-44. 
Goleman,J.S.1990ParentsandTheirChildren.EastviewPress. 
源　洋平　1992　『現代家族の起源』森書房. 
円谷　裕　1993　「教室のなかの戦後」羽島隆編『都市と大衆』弘法館，263-290頁． 
Young,Michael1958，窪田鎮夫・山本卯一郎訳『メリトクラシー』至誠堂 1982．
4 ．図表等
（1）図表等は，本文の該当個所に挿入するか，挿入個所を欄外に指示すること．挿入箇所を指示する場合，
本文中の図表の挿入に必要なスペースを空白にすること。
（2）図と表それぞれに通し番号を付けること．
Ⅶ．論文の構成について
1 ．論文の構成と留意点（過去の『教育学年報』も参照のこと）
構成内容 留意点
表題 ◦内容が明確に分かるようにすること．
◦副題の前後には，―（全角ハイフン）をつける．
執筆者氏名 ◦第一執筆者のうち，博士前期課程在学者は指導教員名も併記すること．
和文要旨 ◦400〜500字．（「書評」では不要）
本文 ◦引用の示し方は「Ⅵ-2」参照．
注 ◦文中の該当個所に，1）2）または（1）（2）と番号を記しておき，本文の後にまとめて
記載する．引用文献は除く
引用文献 ◦引用文献一覧．「Ⅵ-3」参照．
英文表題 ◦「引用文献」までとは頁をかえて作成すること．
◦副題の前後には，-（半角ハイフン）をつける．
英文氏名 ◦「姓」「名」の順に表記すること．
英文要旨 ◦200〜300語．（「書評」「翻訳」では不要）
◦英語を母語とする人に添削してもらうなどして，適切な要旨を作成すること．
2 ．本文の構成
本文の構成にあたっては，論旨が順序よく展開されているように配慮すること．その場合，研究の意図，
144
目的，方法，結論を明確にすることが大切である．また，先行研究の成果，論争点を的確に把握することに
より，各自の問題意識を際立たせながら，考察・論証を進めること．章の立て方は，論旨の展開が明瞭に表
現されるよう心がけること．
Ⅷ．論文の体裁および提出
1 ．原稿量
それぞれの記事種別における原稿量の上限を厳守すること．
2 ．原稿提出票
論文提出の際には，「角 2 封筒」に次の（1）・（2）を入れて提出すること．また，申込時に配布する「原
稿提出票」に必要事項を記入し，封筒に添付すること．
（1）A4用紙に全角47字×46行で，できあがりをイメージして図表を含め印字したもの（ 2 部）
※ 1 頁目には論文タイトル・氏名・和文要旨を挿入し，それ以外の本文は47字×25行とする.
※図表は適切な箇所に適宜貼り込み，各頁に通し番号をうつ．
（2）「Ⅶ-1」における原稿の「構成内容」（図表データ含む）を保存したCD-R，USBメモリー（後日返却する）．
※原稿の書式が失われない形式で保存する．
※作図ソフト等を利用して作成した図表や写真データ等は別ファイルで保存する．
※英文表題・英文氏名・英文要旨は，一括して本文とは別ファイルで保存する．
Ⅸ．原稿の提出締切・閲読・校正
（1）原稿締切と提出先
2019年11月15日（金）午
〰〰〰〰〰〰〰〰
後 4 時　→　教育学系事務室
※　提出期限を過ぎたものは一切受理しない．
（2）提出された原稿は，教育学系教員による閲読を経て掲載の可否を決定する．また編集担当から改稿，再
提出を求めることがある．なお，掲載が決定した論稿は，主たる指導教員の閲読を経ているが，ピアレ
ビューを経た査読付きのものではない。
（3）掲載が決定した後，執筆者による責任校正を １ 度だけ行う．このとき誤字・脱字の訂正以外は認められ
ないので，必ず完成原稿を提出すること．
（4）申込書，執筆要領，原稿提出票は，教育学系事務室にて配布する．不明な点は編集担当に問い合わせる
こと．
 第24号編集担当：野村・佐々木・中村・原田


Undetermined

教育学年報 第24号　原稿執筆要領

Osaka University

Not a member yet