Ministry of Culture Research Portal

Sørensen, Lasse

Danmark for 7.000 år siden: Sådan blev grundstenen lagt til økonomisk vækst

Svenningsen, Jesper

Den tidlige værdsættelse af friluftsstudier i Danmark 1830-1920

Et bidrag til historien om Karen Blixens arkiv på Det Kgl. Bibliote

Ankjær Sahl, Sonny

D E T  K G L .  B I B L I O T E K  
FUND OG FORSKNING 
BIND 63 2024 
FUND OG FORSKNING 
Bind 63 
2024 
FUND OG FORSKNING 
I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS 
SAMLINGER 
Bind 63 
2024 
With summaries 
KØBENHAVN 2024 
UDGIVET AF DET KGL. BIBLIOTEK 
Artikler i Fund og Forskning gennemgår 
‘double blinded peer-review’ for at kunne antages. 
Det kronede monogram på omslaget er tegnet af 
Erik Ellegaard Frederiksen efter et bind fra Frederik 3.s bibliotek. 
Om titelvignetten, se side 118. 
© Forfatterne og Det Kgl. Bibliotek 
Grafisk tilrettelæggelse: Narayana Press 
Redaktion: 
Claus Røllum-Larsen 
ISSN 0069-9896 
KAREN BLIXENS ARKIV PÅ DET KGL. 
BIBLIOTEK – LIDT ARKIVHISTORIE 
Af 
Sonny Ankjær Sahl 
Et af de største arkiver på Det Kgl. Bibliotek er Karen Blixens arkiv, 1 der 
fylder hele 181 æsker og har en udførlig registrant på 27 sider, der viser 
vej til Karen Blixens manuskripter, breve til og fra hende, tegninger, 
dagbøger, gæstebøger og personlige papirer som pas, skilsmissepapi-
rer og andet. I umiddelbar forlængelse af arkivet er Familiearkiver i 
tilknytning til Karen Blixens arkiv, der indeholder materiale efter Karen 
Blixens forældre Ingeborg og Wilhelm Dinesen, hendes søskende Tho-
mas, Anders, Inger (Ea) og Ellen (Elle) og også papirer fra hendes 
mand Bror Blixen-Finecke. Derudover er fotografier fra Afrika og 
fra Danmark indlemmet i Kort- og Billedsamlingen. Der findes også 
materiale om og af Karen Blixen i andre arkiver på biblioteket, f.eks. 
Thomas Dinesens Efterladte papirer (Tilg. 727), og i perioden 2003-2023 
har Håndskriftsamlingen indlemmet 19 forskellige arkivalier med især 
breve fra Karen Blixen. Karen Blixens arkiv udgør dog grundstammen 
og hovedarkivet. 
Hvornår og hvordan ændrer en bunke eller skuffefuld papirer status 
og bliver til et arkiv? Den første del af historien om Karen Blixens arkiv 
er knyttet til Clara Svendsen (senere Selborn), der var Karen Blixens 
sekretær fra 1945 og frem til Blixens død i 1962, hvor hun blev boets 
litterære eksekutor og forvalter af arkivet. Hun var i hvert fald opmærk-
1 Karen Blixens arkiv har opstillingssignaturen Karen Blixens arkiv og indgår ikke i 
bibliotekets og Håndskriftsamlingens arkivrækker, som f.eks. Ny Kgl. Samling (NKS) 
eller Accessionsnummersamlingen (Acc.), men er et selvstændigt personarkiv på samme 
måde som Carl Nielsen Arkivet og Søren Kierkegaards Arkiv. 
som på papirernes status: I sin erindringsbog Notater om Karen Blixen 
fra 1974 fortæller hun om nogle kamre og småværelser på førstesalen 
på Rungstedlund, hvor hun selv fik et værelse til at arbejde i og, som 
hun skriver: “Jeg var tidligt begyndt at indrette arkiv og en samling af 
danske og udenlandske udgaver af Karen Blixens bøger heroppe.”2 På 
Rungstedlund var der også “et par strengt personlige skuffer i Ewalds 
Stue … Her lå mange breve gemt fra Farah og hendes andre folk i 
Afrika, nekrologer over Denys Finch-Hatton, enkelte breve fra ham og 
det sidste billede af ham.”3 
Opbevaringen af papirer på førstesalen på Rungstedlund har ikke 
været god, og det fortæller Clara Svendsen også om: “Men der var ingen 
opvarmningsmulighed og Knud W. Jensen blev engang forbavset over, at 
fremdragning af noget materiale skulle vente til temperaturen i arkivet 
blev lidt mildere.”4 Det har sandsynligvis været en væsentlig årsag5 til at 
overdrage arkivet til Det Kgl. Bibliotek, hvor bevaringsforholdene var 
bedre, og hvor arkivet indgik i bibliotekets samlinger i 1969. 
En kilde til arkivets videre historie er indholdet i en kapsel, der befin-
der sig i Håndskriftsamlingen og som har titlen Vedr. Karen Blixens arkiv 
1969-1984, og indholdet har – så vidt jeg er orienteret – ikke tidligere 
været benyttet i forskningen. Her fremgår det, at selvom arkivet blev 
overdraget til Det Kgl. Bibliotek i 1969, så må det i første omgang have 
været som en deponering og ikke en erhvervelse.6 I 1976 fremgår det 
nemlig af et dokument med titlen Overenskomst, at der indgås en aftale 
mellem Karen Blixens bo og Det Kgl. Bibliotek om overdragelse af den 
materielle ejendomsret til biblioteket.7 Arkivet blev overdraget mod en 
købssum, der også har været et velkomment tilskud til økonomien på 
Rungstedlund, som har været presset, kan man læse i et brev fra Clara 
Svendsen til landsretssagfører Philip Ingerslev fra 28. september 1976: 
2 Clara Svendsen 1974, s. 73. 
3 Ibid. s. 15. 
4 Ibid. s. 73. 
5 En anden begrundelse til at overdrage arkivet kan have været, at Det Kgl. Bibliotek 
har ekspertisen i at ordne og registrere arkiver. 
6 Se Annegret Heitmann 2021 s. 200, der omtaler overdragelsen i 1969 som en erhver-
velse, og det må altså præciseres til at være en deponering. 
7 Overenskomst, dateret 24. november 1976, Vedr. Karen Blixens arkiv 1969-1976, 2. læg 
med titlen “Vedr. erhvervelse af Karen Blixen-arkivet 1976-77 + overenskomst 1976”. 
Sonny Ankjær Sahl 154 
“Beløbet var bevilget i 1975 … Udsættelsen har ramt mig hårdt. Du 
kender jo mine forhold”.8 
Arkivet var – og er stadig – underlagt klausuleringsbestemmelser, og 
selvom det var overgået til Det Kgl. Bibliotek, var det stadig Clara Svend-
sen, der var adgangsgiver og som skulle give tilladelse til anmodninger 
om arkivadgang hos brugere, der havde forskellige formål. 
Arkiver er aldrig afrundede eller velformede, men peger altid i ret-
ning af andre dokumenter, breve, fotografier eller andet materiale, 
der kan findes i andre arkiver, i bunker eller skuffer, i offentlig eller 
privat eje, være glemte eller gået tabt. Det gælder også Karen Blixens 
arkiv, som blot er et udsnit af virkeligheden omkring Karen Blixen, og 
som altid kan suppleres. I februar 1981 udsendte Det Kgl. Bibliotek 
derfor et stort kald for at opspore flere af Karen Blixens breve.9 Kal-
det var udformet som en to-siders lang appel og underskrevet af Det 
Kgl. Biblioteks leder, rigsbibliotekar Palle Birkelund, Ole Wivel, der 
var digter og forlagsredaktør på Gyldendals Forlag og også medlem af 
Rungstedlundfonden og Frans Lasson, operasanger, udgiver af breve 
og formand for Karen Blixen Selskabet. 
I 1978 var Frans Lassons udgave af Karen Blixens breve fra hendes 
tid i Afrika blevet udgivet på Gyldendal, og de dokumenterede – til 
dels10 – en væsentlig del af hendes liv, men som man skriver i appellen: 
“Men også, da Karen Blixen var vendt hjem fra Afrika og havde 
gjort sine drømme til fortællinger, skrev hun naturligvis breve 
ind imellem den digtning, som hun i sine sidste 30 år skabte 
på Rungstedlund. Breve til familien, til venner og bekendte, til 
8 Kopi af brev fra Clara Svendsen til Hr. landsretssagfører Philip Ingerslev 28. septem-
ber 1976 i 2. læg i Vedr. Karen Blixens arkiv 1969-1984. Kapsel i Håndskriftsamlingen, 
Det Kgl. Bibliotek. 
9 Brev betitlet “Vedrørende breve fra Karen Blixen” af Palle Birkelund, Ole Wivel og 
Frans Lasson, februar 1981 i Vedr. Karen Blixens arkiv 1969-1976, 3. læg med titlen “Vedr. 
erhvervelse af breve fra Karen Blixen 1981”. 
10 I 2013 udkom på Gyldendal den fire-binds brevudgave Karen Blixen i Afrika. En brev-
samling, 1914-31. Udgivet af Marianne Juhl etc. og i 2018 Karen Blixens afrikanske farm. 
En brevsamling 1913-31. Udgivet af Benedikte F. Rostbøll i 2 bind, og begge udgivelser 
udvider billedet af Karen Blixens liv i Afrika betragteligt. 
Karen Blixens arkiv på Det Kgl. Bibliotek – lidt arkivhistorie 155 
kolleger og andre kunstnere – og til mange af de utallige men-
nesker, som gennem årene henvendte sig til hende. 
Hvor er disse breve nu?”11 
Der henvises til det nyligt oprettede Karen Blixen arkiv på biblioteket 
og til Thomas Dinesens arkiv, der også lige var blevet overdraget året 
før, i 1980, og formålet er klart beskrevet: Brevene skal benyttes til 
den videnskabelige Karen Blixen-forskning, både den litterære og den 
personalhistoriske, og det er altså ikke af samlerinteresse, nysgerrighed 
eller blot for at fuldstændiggøre, at der rækkes ud til de mennesker, 
der – som de skriver – “skønnes at kunne ligge inde med breve fra 
Karen Blixen”.12 
Man havde tre forhåbninger – i det mindste at få brevene registreret, i 
bedre fald at modtage fotokopier og i bedste fald at originale breve blev 
overdraget til biblioteket, og da biblioteket er underlagt utilstrækkelige 
offentlige bevillinger er det nødvendigt med private initiativer: “Vi ap-
pellerer derfor indtrængende til Deres hjælp for at løse en national 
opgave – indsamlingen af breve fra en af Danmarks store digtere, mens 
det endnu kan overkommes.”13 Der appelleres altså også til den natio-
nale betydning af Karen Blixen og hendes forfatterskab, og også i dag 
betragtes materiale efter hende som af enestående national betydning. 
Det gik både som det skulle med appellen, i andre tilfælde førte den 
ikke til noget eller den havde helt modsatte konsekvenser, og der ligger 
flere hånd- og maskinskrevne besvarelser på kaldet i kapslen Vedr. Karen 
Blixens arkiv 1969-1984. 14 Knud W. Jensen, direktøren på Louisiana og 
en central person i Karen Blixens omgangskreds, indleverede breve (og 
havde måske gjort det alligevel), billedhugger og grønlandsfarer Eigil 
Knuth stillede tre breve til rådighed til kopiering og en Birgit Krags-
næs ville også gerne donere et enkelt brev. Knud Meister, journalist, 
redaktør og forfatter til Jan-bøgerne, skrev, at han i en periode havde 
forbindelse med Karen Blixen og besøgte Rungstedlund, men desværre 
11 Brev betitlet “Vedrørende breve fra Karen Blixen” af Palle Birkelund, Ole Wivel og 
Frans Lasson, februar 1981 i Vedr. Karen Blixens arkiv 1969-1976, 3. læg med titlen “Vedr. 
erhvervelse af breve fra Karen Blixen 1981”. 
12 Ibid. 
13 Ibid. 
14 I lægget betegnet “Vedr. erhvervelse af breve fra Karen Blixen 1981”. 
Sonny Ankjær Sahl 156 
Portræt af Karen Blixen. Fotograf: Hugo Hellsten. Ca. 1959. Det Kgl. Bibliotek, 
Billedsamlingen, Rungstedlundsamlingen 4to, RU004409. 
Karen Blixens arkiv på Det Kgl. Bibliotek – lidt arkivhistorie 157 
ikke har noget skriftligt fra hendes side, bortset fra dedikationer i et 
par af hendes bøger. 
Eduard Busch, der var læge og neurokirurg, og som behandlede 
Karen Blixen, havde en kedelig tilbagemelding til biblioteket og Hånd-
skriftafdelingens leder Svend Gissel i et brev dateret 21.4.1981: 
“Kære dr. Gissel -: 
I besvarelse af forespørgsel om breve fra Karen Blixen skal jeg 
meddele, at jeg havde 3-4, som jeg havde indlagt i en speciel 
mappe tituleret “GODE BREVE” men mappen er desværre for-
svundet under flytning. Jeg har endnu engang forsøgt af finde 
frem til den – men forgæves. Beklager! 
Deres ærbødige 
E. Busch” 
En J. Rosendahl15 svarer på kaldet den 31. marts 1981: 
“Dr. Sv. Gissel. 
Har modtaget Deres brev ang. Karen Blixens breve, og skal med-
dele Dem, at jeg betragter private breve som private, – og derfor 
under ingen omstændigheder vilde udlåne hendes breve. – 
For at spare Dem for unødig henvendelse, hvis De skulde se 
min død bekendtgjort, skal jeg tilføje, at hendes breve er blevet 
tilintetgjorte forleden dag, – så De behøver ikke ulejlige mine 
“pårørerende”! “til sin tid”.”16 
Tiden skal nogle gange arbejde for, at det personlige kan blive almen-
gyldigt, og det private kan blive til kulturarv, og den slags drastiske 
handlinger er sjældent at foretrække. 
Det kan man også sige for Jørgen Gustava Brandt, forfatteren og 
digteren, der var en del af den gruppe af unge, mandlige forfattere 
15 Ikke identificeret, men muligvis en slægtning til Johannes Rosendahl (1912-1969), 
der var højskolelærer, forfatter og kritiker og som kendte og korresponderede med 
Karen Blixen (se bl.a. Blixeniana 1982). 
16 Ibid. 
Sonny Ankjær Sahl 158 
og litterater, som Karen Blixen omgav sig med på Rungstedlund og 
som mere eller mindre frivilligt lod sig lede, styre og manipulere. Han 
modtog også kaldet fra biblioteket, fra “triumviratet Wivel, Lasson og 
Birkelund”, som han skrev den 20. marts 1981 i sit svarbrev.17 Og han 
har spændende materiale, breve og kortere hilsener fra 1950 og frem 
til hendes død i 1962, men også originale novelleudkast, som hun 
af og til sendte ham til gennemlæsning – som “works in progress”. 
Men det har været opmagasineret i kasser og pakker, bl.a. på grund 
af flytninger og, som han skriver: “Disse kasser og pakker har jeg 
ikke siden haft tid til at åbne og sortere, og der kan stadig gå år og 
dag, før det forekommer mig muligt.” Men om brevene den anden 
vej, fra Jørgen Gustava Brandt til Karen Blixen, og som må tænkes at 
befinde sig i Karen Blixen arkivet kan der ikke være tvivl. Han skriver: 
“Findes der breve fra mig, vil jeg gerne have dem tilbage nu! Også 
således, at man ikke har dem i kopi i arkivet, og at de ikke læses af 
andre.”18 Og for en sikkerheds skyld opregner han de anagrammer og 
nicknames, brevene kan gemme sig under – “Elishama”, “Peleg” eller 
“Janus” – “eller naturligvis med mit virkelige navn.” Denne gang er det 
ikke Håndskriftafdelingens leder, der svarer, men sagen går til rigsbib-
liotekarens skrivebord, og Palle Birkelund svarer lidt undvigende, at 
de 44 breve kan underlægges yderligere klausuleringsbestemmelser, 
hvis Jørgen Gustava Brandt ønsker det. Han kommer  – givetvis af 
strategiske grunde – ikke ind på returnering. 
Karen Blixens arkiv har haft og har stadig stor betydning for forsknin-
gen og for den mere populære formidling af Karen Blixens liv og værk, 
og Svend Gissel så ret, da han i et brev i 1982 omtalte erhvervelsen af 
arkivet som “en af Håndskriftsafdelingens vigtigste erhvervelser i de 
senere år.”19 Arkivet og de omkringliggende arkiver med Karen Blixen-
materiale er blevet benyttet til flere brevudgaver, biografier og artikler 
og også til udstillinger på Det Kgl. Bibliotek. Og helt i modsætning til 
indsamlingspraksis til Håndskriftsamlingen i dag, der er mere passiv 
anlagt og baserer sig på, at arkivskabere eller -ejere henvender sig til 
biblioteket, gjorde man i 1981 en ekstraordinær aktiv indsats for at sup-
plere og forøge arkivet efter Karen Blixen, for at forskere og formidlere 
17 Jørgen Gustava Brandt til Dr. Svend Gissel, d. 20. marts 1981. Ibid. 
18 Ibid. 
19 Kopi af brev til Bodil Ingerslev, dateret 3. november 1982, i sidste læg i kapslen Vedr. 
Karen Blixens arkiv 1969-1984. 
Karen Blixens arkiv på Det Kgl. Bibliotek – lidt arkivhistorie 159 
dengang, nu og i fremtiden kan tegne et portræt af hende og hendes 
samtid med flere nuancer. 
Kilder og litteratur: 
Heitmann, Annegret: “The Storyteller” og skriften. Karen Blixens 
arkiv” i Anders Juhl Rasmussen & Thomas Hvid Kromann (red.): 
Danske forfatterarkiver. 2021, s. 199-221. 
Svendsen, Clara: Notater om Karen Blixen. 1974. 
Thurman, Judith: Karen Blixen. En fortællers liv. 1983. 
Vedr. Karen Blixens arkiv 1969-1984. Kapsel i Håndskriftsamlingen, Det 
Kgl. Bibliotek. 
Sonny Ankjær Sahl 160 


Danish

Karen Blixens arkiv på Det Kgl. Bibliotek - Lidt arkivhistorie

Mikkelsen, Jørgen

Palle Møller skulle dække behovet for høleer og skæreknive i Jylland og på Fyn

Kristiansen, Peter

Rohou, Julie

Cat. no. 22: Commesso: Mars

Henrich Callisens "Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn" - et storværk om hovedstadens sundhedsmæssige og sociale forhold omkring 1800

En del af serien: Grønlandsk kvindekamp, skrevet af museumsinspektør Ivalo K.B.F. Olsvig fra Nationalmuseet og journalist fra Dagbladet Information Lærke Cramon. Hun kaldte sig selv en bastard og var en af Grønlands første kolonialismekritiske kunstnere. Billedkunstneren Pia Arke repræsenterer en tid, hvor Grønlands kvinder nåede til tops

Katrine Birthe Foget Olsvig , Ivalo

Cramon, Lærke

Pia Arke kravlede nøgen over Grønland

Kastholm, Ole Thirup

Sæby under det arkæologiske forstørrelsesglas

Forundersøgelse af 1,4 ha og efterfølgende udgravning af et 7582 m2 stort felt cirka 1 km nord for Borup. Der fremkom bebyggelsesspor i form af fire hustomter, der er C14 dateret til henholdsvis mellemneolitkum-senneolitikum og til yngre bronzealder-ældre jernalder. Foruden huskonstruktionerne blev der undersøgt 35 gruber og ni kogegruber

Bruno Weitling, Frida Amalie

KNV01238-1 47. 3 H Ryesskovvej

Om restaurering af gotiske monumenter i Sorø klosterkirke i 1700-tallets slutnin

Not a member yet