Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Ledelse af fællesskabelse
Get PDFVelfærdsproblemer adresseres i stigende grad på tværs af sektorer ud fra ideen om, at nye løsninger skal samskabes i fællesskab med de mennesker, hvis liv de berører og gennem aktivering af eksisterende ressourcer i civilsamfundet. I artiklen undersøger forfatterne, hvordan et lokalt fællesskab konstitueres med afsæt i en case, hvor en gruppe borgere og en offentlig koordinator afprøver en digital platform som en måde at understøtte borgernes fællesskab. Analysen tager afsæt i social praksisteori og en relationel ontologi for derved flytte fokus til en procesorienteret forståelse af fællesskabelse, i hvilken det ’fælles’ kan ses som et fænomen, der kontinuerligt skabes og genskabes. Analysen peger på fælleskabelse som en proces, der konstitueres gennem sammenfletningen af handlinger, erfaringer og forestillinger i interaktion med spatiale, temporale og materielle elementer. Artiklen slutter med en diskussion af artiklens pointer i relation til offentlige aktører
Health Literacy as a Socio-cultural Resource for Health
No full textFormålet med denne artikel er at få introduceret begrebet »health literacy« (sundhedskompetencer på dansk) for en sociologisk interesseret læserskare. Begrebet har de seneste år fået større international bevågenhed i forskerkredse, hos World Health Organisation (WHO) og blandt sundhedsmyndighederi flere europæiske lande. Interessen blandt danske sundhedsmyndigheder er imidlertid meget beskeden, og der har hovedsageligt været et fokus i forskningen og begrebsudviklingen fra sundhedsfaglige forskere.Sundhedskompetencer betragtes som en »social determinant« i sundhed, der kan bidrage til at få reduceret den sociale ulighed i sundhed de kommende år. Det er min overbevisning at sociologiske teorier og analyser kunne bidrage til en gunstig videreudvikling af begrebet i de kommende år. I artiklen argumenteres der for at begrebet bør indlejres i sociologisk teori og forstås som en »sociokulturel« ressource sundhed fremfor som en individuel, rationel adfærd med fokus på det enkelte individs evne til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer. Dette fokus har fyldt mest i den eksisterende begrebsudvikling.Bourdieus kapitalinteraktioner og særligt social og kulturel kapital kobles med Cockerhams kollektive livsstilsteori og bidrager med en forståelse af sundhedskompetencer som en sociokulturel ressource i sundhed. Artiklen inddrager resultater fra forskellige empiriske studier af, hvordan sundhedskompetencer spredes i sociale netværk, og hvordan kulturel kapital og kollektiv livsstil påvirker sundhedskompetencer.The purpose of this article is to introduce the concept of ‘health literacy’ for a sociologically interested readership. In recent years, the concept has gained greater international attention in research circles, at the World Health Organization (WHO) and among health authorities in several European countries. However, interest in the concept among Danish health authorities is modest; here interest has been in research and concept development by health science researchers. Health literacy is regarded as a ‘social determinant’ in health that can help reduce social inequality in health during the coming years. It is my belief thatsociological theories and analyses could contribute to a favorable development of the concept. The article argues that the concept should be embedded in sociological theory, and understood as a ‘sociocultural’ resource for health, rather than an individual, rational behavior focusing on the individual’s ability to find, understand, assess and use health information. Bourdieu’s capital interactions and especially social and cultural capital together with Cockerham’s collective lifestyle theory contribute to an understanding of health literacy as a socio-cultural resource in health. The article incorporates findings from various empirical studies of how health literacy is disseminated in social networks and how cultural capital and collective lifestyle influence health literacy
Marcelo Hoffman (special ed.), Foucault and the Politics of Resistance in Brazil. The Carceral Notebooks 13. (2017-2018). pp. 230. http://www.thecarceral.org/journal-vol13.html.
Get PDFExtreme Users: How Avatars of the Future Can Shape Innovation
Get PDFQualitative segmentation is a blend of art and science. There are a variety of sampling methods researchers use to guarantee a pool of participants that is representative of their target market. But for innovation research, we suggest ignoring those squarely in the middle of your target market. Instead, look to extreme users who are indicative of the future. As William Gibson famously put it: “The future is already here—it’s just not very evenly distributed.” We believe that extreme users live where the future has already arrived. In addition, these users are more articulate about their problems or needs, and more likely to employ innovative workarounds and hacks. Extreme behaviors are powerful examples of human agency and the ability to challenge and transform dominant social structures. We will explore this framework with three case-study examples: Looking to transmen and transwomen for feminine care innovation, Hikikomori for future social spaces, and the Amish for clothing sustainability
Exposed to user involvement: Active citizen or ‘practical pig’? User perspectives on involvement in social work
No full textInddragelse af borgerne i udviklingen af vores velfærdsindsatser er i dag encentral værdi og tilgang i den offentlige sektors styringsform. Fra et borgerperspektivudfolder denne artikel inddragelse som fænomen i samskabelsesprocessermed udsatte borgere på det sociale område. Med dette perspektivbidrager artiklen til den eksisterende litteratur med en nuanceret forståelse afborgerinddragelse ud fra et bottum-up-perspektiv. Ud fra en teoretisk inddragelsestypologitages der empirisk afsæt i tre cases på sociale væresteder, derrepræsenterer tre inddragelsesformer, hvor borgernes grad af involvering ogroller varierer. Analysen identificerer inddragelse ud fra borgenes perspektivsom: Indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse. Disse tre dimensionerbeskriver og kendetegner brugernes oplevelser, samt hvad de får udaf at deltage. Analysen peger på, at det ikke er inddragelsesformen, der harstørst betydning, men derimod brugernes udsatte position, som afgør, hvorvidtde oplever og vægter at få indflydelse, udvikle sociale relationer ellerudføre praktiske opgaver og udvikle praktiske kompetencer. Afslutningsvistdiskuteres det, hvorledes en forståelse for borgernes udsathed og anvendelseaf deres perspektiver i socialt arbejdes praksis fremadrettet kan bidrage tilen differentieret form for inddragelse, der på sigt i højere grad kan inkludereudsatte borgere i udviklingen af sociale indsatser samt i samskabelses- og netværkssamfundet.Involvement of citizens in the development of welfare services is today a prioritizedapproach in public management. From a citizen perspective, this articleunfolds involvement as a phenome in co-production with vulnerable citizensin social work. With this perspective, the article contributes the existingliterature with a varied understanding of citizen involvement from a bottomupperspective. From a theoretical typology of involvement, this study takesempirically departure in three cases at drop-in centres that represent differentdegrees of user involvement and different user roles. The analysis identifiesinvolvement as three dimensions: Influence, Social participation and Practicalinvolvement. These three dimensions describe and characterize the citizens’experiences and what they gain by participating. The analysis points out, thatit is not the type of involvement that is most important, but the vulnerabilityof the participants that decide whether they experience and prioritize to getinfluence, develop social relations or produce practical assignments and developpractical capabilities. In the concluding discussion, it is discussed howthe understanding of the citizens’ vulnerability and respect of their perspectivesin social work practice can contribute to a differentiated type of involvementthat in a higher degree will ensure inclusion of vulnerable citizens inthe development of social initiatives and coproduction and network society
Effektbaserede ressourcetildelingsmodeller for forløbs- og periodebaserede indsatser i den offentlige sektor
Get PDFTildelingsmodeller er budgetmodeller, der tildeler ressourcer fra et overliggende styringsniveau til decentrale udførerenheder ved anvendelse af matematiske formler. De er baseret på tildelingskriterier, der kan omfatte både cost-drivere og resultatmål. Denne form for budgetmodel vil altid udgøre en incitamentsstruktur. Effektbaserede tildelingsmodeller er karakteriseret ved, at de indebærer incitamenter, der fremmer effektskabelse. I denne artikel tager vi udgangspunkt i, hvordan produktions- og økonomistrukturer på forskellige serviceområder har betydning for, hvordan en tildelingsmodel bedst designes. Vi sætter især fokus på forløbs- og periodebaserede indsatser på ældreområdet samt på handicap- og psykiatriområdet. Begge områder er karakteriseret ved, at opgaverne primært udføres af offentlige virksomheder, og hvis de udføres i privat regi, finansieres de oftest af det offentlige. Herefter ser vi på tildelingsmodellers motiverende egenskaber og diskuterer, hvornår de indeholder incitamenter til effekt. Endelig skitserer vi grundprincipperne for effektbaserede tildelingsmodeller. Med afsæt i konkrete erfaringer fra bl.a. Odense Kommune viser vi, hvordan der kan udvikles effektbaserede økonomistyringsmodeller for korte og intensive rehabiliteringsforløb. Herudover diskuterer vi karakteristika ved den økonomiske styring af længerevarende eller permanente indsatser, og det illustreres, hvordan der kan anvendes forløbsbevillinger på dette område
“Trouble with the Transition: The Transfer of Power from Carter to Reagan“
Get PDFThe transition between presidents – especially when changing parties – is a wildcard in U.S. foreign policy that often confuses or concerns nations engaged with the United States. Though there are systems in place to ensure information gets passed from one administration to another, ideas and their execution can change dramatically when a new president takes office. Using the Carter-Reagan transition as a case study, this paper explores how the successes and failures in presidential transitions had long term effects on U.S. foreign policy, grand strategy, and international position, such as the definitive end of détente and a more hardline foreign policy