Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Plastik fantastisk: En analyse og diskussion af politikker for plastaffaldshåndtering
Get PDFMed plast som case beskæftiger denne artikel sig med, hvordan vores økonomi kan transformeres til en bæredygtig økonomi. Casen handler om indsamling og genanvendelse af plastik og blev undersøgt som en del af projektet Ren Kystlinje. Det er artiklens hensigt at diskutere og problematisere de politikker for plastaffaldshåndtering, som er formuleret af EU og regeringen. Argumentet er, at disse politikker i vid udstrækning er baseret på ideer om Delt Værdi, som er en forholdsvis ny teori indenfor CSR-området, samt cirkulær økonomi (CØ). Der argumenteres for, at Delt Værdi og CØ indeholder en positiv fortælling, der imidlertid også har som funktion at legitimere en dominerende produktions- og forbrugskultur. Ved hjælp af interviews med aktører inden for genanvendelsesfeltet problematiseres, hvorvidt og i hvor stor udstrækning Delt Værdi og CØ kan løse problemerne vedrørende plastaffaldshåndtering og plastikforurening. Som et sidste element i artiklen diskuteres andre modeller til at håndtere plastaffaldsproblemerne
Social late effects in pediatric cancer survivors
No full textLivet forandres uden varsel for børn og familier, der rammes af børnekræft. Den trygge og kendte hverdag ændres, og børnekræftpatienter mister muligheden, periodisk eller permanent, for at leve et »normalt« børne- og ungdomsliv. Børnekræftoverlevere fortæller, at deres overlevelse af kræften betegnes med positive ord såsom en succes og en sejr, og at »man« har vundet over kræften. At overleve kræft og vinde livet er dog sjældent uden fysiske, mentale og sociale konsekvenser. Der er en underbelyst skyggeside: et liv med senfølger, der fylder meget for overleverne og har store konsekvenser for deres mulighed for at indgå i og bidrage til samfundet. Artiklen er et empirisk vidensbidrag, der præsenterer delresultater fra ph.d.-projektet »Sociale konsekvenser af børnekræft« med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationsstudier af og med 23 børnekræftoverlevere (18-39 år). Artiklen formidler viden om nogle af de sociale senfølger af børnekræft, der kan optræde i ungdoms- og voksenlivet. Yderligere belyser artiklen, hvorfor der ikke er mere fokus på senfølger, og hvilke forklaringer børnekræftoverlevere selv har på dette. I tillæg benyttes Erwing Goffmans og Aaron Antonovskys teorier samt anden relevant forskningslitteratur om børnekræftoverlevere til at forstå og underbygge de udfordringer, børnekræftoverlevere beskriver. Life changes without warning when a child is diagnosed with cancer: both at the time of diagnosis and during the initial treatment. The safe, well-known everyday life is being disturbed, and the patients lose their opportunity to have a normal youth, either periodically or permanently. Childhood cancer survivors narrate that their cancer survival is characterized by positive words to rhetorical symbolize that the individual has beaten cancer: a success or a victory. Surviving cancer are rarely without physical, mental and social late effects. The survival has an underexposed downside: the risk of a life with severe late effects that is significant for the survivors and have great consequences for their ability to be a part of and contribute to society. This article present sub results from the empirical qualitative Ph.D.-project Social Consequences of Childhood Cancer including qualitative interviews and observational studies. The study exposes some of the social consequences of childhood cancer that occur post-cancer based on the perspective of 23 survivors (aged 18-39). In addition, Erwing Goffman's and Aaron Antonovskys theories of stigma and performance, as well as other relevant research literature, are used to discuss and substantiate the consequences caused by late effects described by child cancer survivors. 
Co-creation and co-production: An interdisciplinary conceptual exploration
No full textSamskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt. In recent years, the two concepts of co-creation and co-production have become key in project organization in the private and the public sectors in Denmark. Yet, the conceptual and practical implications of the two concepts remain unclear. Are they just a new tool that harnesses volunteerism to cut process costs? This paper uses the results from a systematic literature search to explore the interdisciplinary history of the two concepts. Co-production was coined in political economy to study infrastructure and societal redistribution of resources. Co-creation emerged in the literature on user-led innovation and product development. The two concepts are translated into one word in Danish, samskabelse. The literature search shows that the Danish concept of samskabelse was used in two specific research fields before the more recent surge of the concept began: in systems theoretical psychology and in anthropological research on indigenous peoples’ religions. From these four fields of origin, the paper suggests four basic assumptions in samskabelse: 1) Attention to resources is necessary to understand incentives, 2) shared creativity leads to innovation, 3) any collaboration is a system of relations, and 4) any collaboration is situated in the contexts of all the partners. In conclusion, the paper discusses how co-production and co-creation may be useful when partners from different sectors or disciplines wish to collaborate. 
KVIK, kvikkere, kompetent
Get PDFOm at understøtte og udvikle forskernes videnskabelige informationskompetence
Formidling af ophavsretsoverdragelse – et afgørende led i understøttelsen af Open Science
Get PDFDen uhindrede adgang til forskning er en tendens, der fortsat vokser. Men jeg savner en tydeligere og bredere formidlingsindsats om den ophavsret, der udgør fundamentet for realiseringen af Open Science
Nørd-kraft – på besøg hos Claaudia-teamet på Aalborg Universitet
Get PDF”Som forskningsbibliotek skal vi i fremtiden være væsentligt bedre til at byde ind i denne type samarbejder og udvikle os i forhold til behovene for services fra vores moderinstitution.”
Et interview med Claaudia-teamet ved Aalborg Universitet
Indigenous Knowledge in Disaster Risk Reduction: The Tales of Three Islands (San Miguel, Camotes and Alabat) in the Philippines
Get PDFThe importance of indigenous knowledge in reducing risk from disasters and natural calamities has been widely discussed in the social sciences by scholars arguing for integrative frameworks and participatory processes. This type of knowledge is vital for archipelagic developing countries, such as the Philippines, situated in a geographical area exposed to natural hazards. However, despite its potential contribution to disaster prevention, mitigation, response, rehabilitation and recovery, along with possible combination strategies with western scientific knowledge towards reducing vulnerability and disaster risk management, the literature on the integration of specific communities' indigenous knowledgebased disaster preparedness and adaptation is still limited. The novel contribution of this article is in the discussion of the unique indigenous knowledgeidentified in the cases of San Miguel Island, Camotes Island and Alabat Island, which is utilized even up to the present. Particularly, this study identifies substantial aspects of indigenous knowledge that contribute to disaster risk reduction in the three selected cases. Findings reveal myriad indigenous knowledge pertaining to intensity, height, direction and movement of ocean waves; intensity of winds; sudden surfacing of deep-sea creatures and unease of animals; different patterns of clouds, darkening of skies and foggy horizons, among others. In closely examining indigenous knowledge, this study sheds new light by providing meaningful insights for its contribution to disaster preparedness
Militær ledelse: Kunst, håndværk eller videnskab?
Get PDFEr militær ledelse en kunst? Et håndværk? Eller en videnskab? Med afsæt i en analyse af begrebet militær ledelse viser artiklen, hvordan arbejdet med metaforer har en helt central organisatorisk funktion og kan udgøre et væsentligt redskab til udvikling af organisationer og professioner. Artiklen præsenterer dels en teoretisk udfoldelse af og refleksion over, hvad vi kan få blik for, hvis vi betragter metaforer som et perspektiv. Dels undersøger artiklen konkret, hvordan tre forskellige metaforiske forståelser af militær ledelse – som henholdsvis en kunst, et håndværk eller en videnskab – har afgørende betydning for, hvordan den militære organisation vurderer og udvikler sine militære ledere
A Coming of Age in the Anthropological Study of Anime? : Introductory Thoughts Envisioning the Business Anthropology of Japanese Animation
Get PDFThis article highlights how Anglophone anthropological studies of Japanese animation (anime) have overlooked its businesspeople (such as producers, investors, merchandisers, and entrepreneurs) by formulaically advocating anime creators and fans as crusaders subverting the global dominance of Euro–American global entertainment capitalism. Contextualising such orientation as an example of what Gayatri Spivak calls “strategic essentialism”, the article further explores how to break out of this essentialist impasse of analysis in the anthropological approach to anime. The article suggests that a potential exit might exist through envisioning the business anthropology of anime, i.e. by casting an ethnographic focus on anime’s businesspeople as the legitimate interlocutors for anthropological inquiries into anime. The author further explores the preliminary theoretical implications of this analytical turn through his own business ethnography of an international start-up venture of anime merchandising