Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Nordiske kunstnere med flerkulturel baggrund i samspil!
Get PDFTakket været midler fra henholdsvis Norsk Kulturråd og det islandske Kulturministerium har Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 danske professionelle kunst og kulturorganisationer - haft muligheden for at igangsætte et tværfagligt og tværnordisk kunstnerisk udviklingsprojekt med titlen Nordiske kunstnere med flerkulturel baggrund
Lad sommerfuglene komme ud at flyve: En vision for samskabelse om bedre velfærd og psykisk arbejdsmiljø med en sommerfugle-model og en platform mellem praksis og universitet
Get PDFBedre velfærd! Mere velfærd for pengene! Et godt psykisk arbejdsmiljø! Igennem de seneste år har der i den offentlige moderniseringsdebat været fokus på, at de økonomiske, faglige og menneskelige ressourcer optimeres i samarbejdet om velfærdsopgaven. Siden reformationen har der i Danmark været en tradition for, at selvejende og frivillige organisationer varetager en stor del af velfærdsopgaverne i samarbejde med den offentlige sektor. I de sidste 100 år har dette samarbejde gennemgået flere faser og til tider været spændingsfyldt. Samtidig diskuteres det, at det rummer mulighed for samskabelse og kreativ brug af ressourcer.
Artiklen bygger på en systemteoretisk analyse af et nyt større udviklings- og forskningsprojekt. Casen, der undersøges, er et fireårigt partnerskabsprojekt mellem 100 selvejende frivillige daginstitutioner, deres paraplyorganisation og tre kommuner, der skulle udvikle samarbejdet. Det vises, hvordan samarbejde med partnerskaber kan blive til samskabelse mellem selvejende frivillige daginstitutioner og det offentlige. Dette rummer et stort potentiale i forhold til at håndtere den kompleksitet, som velfærdsopgaven i dag kræver.
Analysen konkluderer, at hvis samarbejdet skal blive til samskabelse, må det imidlertid igennem en særlig transformationsproces. Som et bud på at guide denne proces præsenterer jeg en sommerfugle-model, der er udviklet på baggrund af analysen. Den viser, hvordan partnerskaber mellem frivillige og offentlige organisationer på flere planer kan bidrage til en spirende ny praksis for samskabelse om velfærdsopgaven, og der gives et bud på, hvordan der kan skabes værdi i et spændingsfuldt samarbejde.
Med sommerfugle-modellen udpeges der ikke bare ét svar på ét problematisk og spændingsfyldt samarbejde. Det er derimod et normativt nedslag på arenaen af forskellige tilgange til problemer og løsninger på samarbejdets spændinger og udfordringer. Det understreges, at skal samarbejdet transformeres til samskabelse, må det hele tiden skabes, genskabes og udfolde sig relevant. Der argumenteres for en platform mellem praksis og universitet, der kan understøtte dette, for parterne må selv etablere forudsætningerne for transformationen.
Sommerfugle-modellen er også relevant for samarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, for det spejler tilsvarende kompleksitet og håndtering af mange krav til velfærdsopgaven, der løbende forandrer sig, som når der skal arbejdes med Pernille Steen Pedersens nye anerkendelsespraksis, der adresseres i den anden artikel i dette nummer
At få en idé til at vokse og gro: Et feltstudie af drifts- og innovationslogikker i sundhedssektoren
Get PDFArtiklen løfter sløret for, hvordan samspillet mellem forskellige tankelogikker kan forbedre innovationsprocesser i den offentlige sektor. Via et observationsstudie af Region Nordjyllands regionale innovationsenhed undersøger jeg, hvordan drifts- og innovationslogikker spiller sammen i innovationsprocessen. De empiriske analyser indikerer, at en løbende vekselvirkning mellem de to logikker forbedrer vilkårene for, at innovationsprocessen lykkes ved, at noget ukendt (innovationslogik) konkretiseres i forhold til den kendte praksis (driftslogik). Artiklen viser også, hvordan arbejdet med innovation relaterer sig til arbejdsmiljø og -glæde, idet teams der formår at foretage en løbende vekselvirkning mellem de to logikker, også udviser større drive og lyst til at innovere, mens drivet og lysten synes mere forladt i teams, der ikke formår at foretage en løbende vekselvirkning
Adgang til algoritmerne: Forskningsledelse i den permanente pandemi
Get PDFDa jeg forsvarede min doktordisputats i 2012, argumenterede jeg for, at fremtidens strid inden for velfærd ville dreje sig om ”Adgang til excellence”, dvs. kampen om adgang til den bedste omsorg, uddannelse og sociale sikring. I dag er denne forudsigelse blevet skrækindjagende aktuel. Globale koncerner, nationer, institutioner og personer slås om adgangen til de mest effektive værnemidler mod Coronavirussen, herunder respiratorer, der kan forhindre, at vi lider kvælningsdøden.
Det var planlagt, at jeg 20. marts 2020 skulle holde en afskedsforelæsning, hvor jeg skulle tage udgangspunkt i den forelæsning, jeg holdt, da jeg i 2009 tiltrådte i mit professorat på Institut for Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet. Ideen var, at jeg skulle beskrive udviklingen i dansk uddannelsesforskning i perioden 2010-2020. Men det blev ikke til noget, fordi universitetet blev lukket ned på grund af Corona-truslen. Vi blev konfronteret med en pandemi, der i værste fald bliver permanent, og som sætter helt nye vilkår for forskning og forskningsledelse.
Denne artikel forsøger at opsummere de tendenserne, vi i dag kan se inden for forskningsledelse og uddannelsesforskning. Nogle tendenser har manifesteret sig langsomt i løbet af de forløbne år. Andre er blevet radikaliserede på grund af krisen. Vi oplever på godt og ondt stærkere krav om anvendelsesorientering, en mere fremskreden digitalisering og en stærkere politisering af forskningen. Her vil jeg argumentere for, at striden i dag står om retten til at definere de algoritmer, der lægges til grund for håndtering af data. I Corona-krigen dukker foruroligende totalitære tendenser op. Mit håb er, at vi kan tage det så roligt, at vi kan bevare demokratiet
