Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Mødre for og i en bydel: En undersøgelse af Bydelsmødre mellem myndigheder og lokalområde
Full text linkDenne artikel tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt belastet boligområde i Danmark. Den undersøger, hvordan en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, positioneret som ‘Bydelsmødre’ der sigter mod at forbedre forholdene i deres bydel, praktiserer deres aktiviteter i en balancegang mellem myndigheder og lokale migrantfællesskaber. De empiriske fund fra deltagerobservation og interview bliver anskuet med udgangspunkt i Norbert Elias’ civiliseringsbegreb. Historisk set har stater indgået gensidigt afhængige partnerskaber med mødre. Mødre er afhængige af statens ressourcer, mens staten er afhængig af kontrol med de kommende borgere. Aktuelt udfører den danske stat civiliserende offensiver overfor borgere med ‘ikke-vestlig’ oprindelse. I den forbindelse agerer Bydelsmødre civiliseringsagenter i deres egen bydel. Analysen viser, at Bydelsmødre værdsætter at være ‘mødre for’ deres bydel som myndighedsrepræsentanter. De risikerer dog at blive klemt mellem normer i det lokalsamfund, de har en stærk tilknytning til, og normer udgående fra myndigheder. Desuden erfarer bydelsmødrene, at de også selv er objekter for de civiliserende offensiver som ‘mødre i’ deres bydel, især når det handler om børneopdragelse. Ikke desto mindre tilbyder moderpositionen kvinderne en fleksibel platform, som de kan tale fra i deres balancegang mellem at være politiske objekter og politiske aktører
"1619" versus "1776": History as a Battleground in America's Culture Wars
Full text linkThe debate over the interpretation of American history has intensified in recent years, fueled by competing narratives exemplified by the 1619 Project and its counterinitiatives, including the 1776 Commission, the 1620 Project, and 1776 Unites. The 1619 Project, launched by the New York Times Magazine in 2019, seeks to reframe American history by placing slavery and black Americans’ contributions at the center of the national narrative. While its supporters argue that it corrects longstanding historical omissions, critics contend that it distorts history and undermines national unity. The controversy surrounding the 1619 Project reflects deeper cultural and ideological divides, which have transformed US history education into a battleground for contemporary culture wars. This article examines the origins, reception, and broader implications of this historical dispute, situating it within the context of American political and cultural polarization. Additionally, it explores how these competing visions of history shape national identity and influence public discourse on issues of race, democracy, and the American past
Faglig ledelse og affektiv parathed i det levende liv i folkeskolen
Full text linkArtiklen bidrager til litteraturen om faglig ledelse i en nordisk kontekst ved at undersøge faglig ledelse inde fra det levede skoleliv. Artiklen viser, hvordan faglig ledelse må kile sig ind imellem hverdagens ledelseshandlinger og tage form efter muligheder i det daglige, levede liv. Dette har haft en tendens til at være overset i litteraturen om faglig ledelse, der jo netop (i modsætning til ledere i praksis) har frihed til at isolere faglig ledelse og vælge det som generaliseret fokuspunkt. Artiklen bidrager således til at rette blikket mod det uforudsigelige eller træge i skolelivet, som ellers ofte skæres fra, og mod tætheden, trængslen, det overfyldte som en præmis for faglig ledelse. 
Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve: et kvalitativt studie af semikolontatoveringers betydning i hverdagslivets interaktioner
No full textHvordan kan tatoveringer medvirke til at hjælpe mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord, og hvordan interagerer de med tatoveringen i deres hverdag? Netop disse spørgsmål er centrale for denne artikel, der med et interaktionistisk og emotionssociologisk perspektiv på tatoveringer og symboler belyser, hvordan en helt særlig tatovering af et semikolon bliver meningsfuld for mennesker, der enten har forsøgt selvmord eller har haft selvmordstanker. På baggrund af to fokusgruppeinterviews og otte individuelle interviews med mennesker, der alle har fået en semikolontatovering, præsenterer artiklen en kvalitativ analyse af semikolontatoveringers subjektive betydning for informanternes interaktioner i hverdagslivet. Artiklen viser, hvordan mennesker med semikolontatoveringer på forskellig vis interagerer med tatoveringen i deres hverdag. Derudover viser artiklen, hvordan der opstår en form for fællesskab blandt de mennesker, der har en semikolontatovering. Alt dette tydeliggør vigtigheden af også at undersøge tatoveringer (og semikolontatoveringer) som et værktøj eller en følelsesmæssig støtte, der kan hjælpe mennesker gennem svære perioder i deres liv, og hvordan der for professionelle i sundhedssektoren kan være megen information at hente om menneskers liv, følelser og oplevelser i disse tatoveringer
