Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Når relationer skaber resultater: Vejen fra transaktioner til samarbejdskraft
Full text linkSamarbejde på tværs er ikke længere blot et ideal – det er blevet en nødvendighed i moderne offentlig ledelse. Således har den kollaborative vending vundet indpas globalt og er i dag en integreret del af reformdagsordener, også i Danmark. Især i kommunerne over hele landet ser vi, hvordan de nye kollaborative samarbejdsformer vokser frem, hvor offentlige, private og civilsamfundsaktører går sammen om at skabe velfærdsværdi. Artiklen sammenfatter det kollaborative værdiprogram, der består af ’værdi skabt’ og ’værdien af at skabe sammen’, og som både fremmer individuelle interesser og kollektive formål. Med værdiprogrammet som udgangspunkt bidrager artiklen med at vise, hvordan dets værdier grundlæggende produceres og opstår samtidigt, samt hvilken social økonomi der ligger til grund derfor, gaveøkonomien. Med denne indsigt står ledere bedre rustet til at skabe synlige resultater gennem relationer, det vil sige forstå, designe og evaluere kollaborativ værdi
Sundhedsprofessioner i forandring? Konfliktdynamikker i forebyggelsesarbejde på danske hospitaler
No full textPå danske hospitaler blev forebyggelsesprogrammet KRAM-screening indført fra 2008. Programmet omfatter sundhedsprofessionelles indsamling af oplysninger om patienternes vaner vedrørende kost, rygning, alkohol og motion
Krisesammenhænge og meningssammenhænge: Ukrainekrigen og krigens sociologi
No full textVerdenssamfundet er i krise. Ikke mindst som sammenhængende verden, og som det Max Weber kaldte meningssammenhæng. Faktisk er der flere omfattende kriser oven i den Ukrainekrise, der er temaet for nærværende artikel
Pengeproblemer: veje ind og ud af gæld
Full text linkArtiklen undersøger, hvordan forskellige livsbegivenheder påvirker de gældsudsattes copingstrategi, og hvilken betydning økonomisk rådgivning har for de gældsudsattes fremadrettede copingstrategier. Copingbegrebet er i en dansk sociologisk sammenhæng ofte anvendt i studier af fattigdom, hvorimod analyser af gældsudsattes copingstrategier er underbelyste. Artiklens empiriske fund bygger på 9 biografiske interviews med gældsudsatte, der har været i kontakt med en gældsrådgivningstjeneste. Artiklen afdækker, at problembaserede strategier er udbredte i de tidlige faser af et gældsforløb, men også at strategierne ofte er kortsigtede og at der er flere eksempler på reaktive følelsesbaserede strategier. Vendepunkter i gældshistorierne er kendetegnet ved en kombination af anerkendelsen af gælden som problem og en opfordring fra netværket om at søge gældsrådgivning. Rådgivningsforløbet hos den frivillige gældsrådgivningstjeneste kan bidrage til udviklingen af nye problembaserede og følelsesfokuserede copingstrategier. Rådgivningsforløbene kan give den gældsramte en rettighedsbevidsthed, styrket forhandlingskapacitet og en mere langsigtet økonomisk plan. Følelsesmæssigt kan de bidrage til at skabe ro, optimisme og i nogle tilfælde en ny problemforståelse hos de gældsudsatte. De specifikke interaktionsdynamikker mellem problemfokuseret og følelsesfokuseret coping bør modtage mere opmærksomhed i sociologisk forskning
I meget høj grad: Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys
No full textI 2004 påpegede Henning Olsen i en artikel i Dansk Sociologi, at litteraturen om surveys på den tid var karakteriseret ved “common sense-regler”, der ofte var enten diffuse eller gensidigt eksklusive (Olsen 2004). Der er med andre ord gået 20 år, siden denne kritik af tommelfingerregler blev fremsat. Ønsket om at opstille tommelfingerregler for surveys er dog ikke en ny for teelse, og det er budskabet om, at det vanskeligt lader sig gøre, heller ikke (Alwin 1977, 2014). Til gengæld er der siden da sket en ændring i udbredelsen og teknologien til surveys. Det er ikke længe siden, at spørgeskemaer udsendt via internettet blev behandlet som en ny og særskilt metode. Her kunne man som læser opleve at blive advaret imod at udsende spørgeskemaer elektronisk, da det kunne opfattes som useriøst (se f.eks. Lungholt & Metelmann 2011; Madsen & Grønbæk 2010). De fleste surveys udsendes efterhånden elektronisk og med begrænset brug af personlige interviewere eller postomdeling. Spørgsmålet om, hvordan spørgeskemaer konstrueres mest hensigtsmæssigt, berøres også i mange bøger og artikler, der ikke har surveys som det primære emne. Det er ofte bøger om kvantitative metoder eller anvendt statistik mere generelt. Denne type af bøger går dog sjældent i dybden med, hvordan man konkret kan modvirke målefejl som følge af formuleringen af spørgsmål og svarkategorier. Man kan derfor undre sig over, hvorfor tommelfingerregler til surveys stadig findes
State Attorneys General: Agents of Partisan Polarization
Full text linkUnder the United States federalist system of government, each of the fifty states (plus the District of Columbia) has its own state attorney general (AG). As the chief legal officer of the state, the state AG is not only the top law enforcement official in the state but is also in control of all litigation entered into by the state government. The vast majority of the state AGs are independently elected state officials who can bring lawsuits in the “public interest,” free of the requirement that most litigants must have suffered some type of direct or indirect harm before they can sue (the legal term is “standing”).Through their partisan-motivated lawsuits against the federal government, state attorneys general are attempting to increase their role in federal constitutional interpretation and federal policymaking more generally, using both law and politics to do so. The danger is that these partisan-motivated lawsuits brought by the state AGs, and often won by them, are increasing the perception that American judges are merely partisan actors in black robes who are working in collusion with other partisan governmental agents to further a partisan agenda. These lawsuits are contributing to the decreasing trust that the American public has in its federal courts, and especially in the US Supreme Court