Copenhagen Business School: CBS Open Journals
Not a member yet
5556 research outputs found
Sort by
Roberto Alejandro, Nietzsche and the Drama of Historiobiography (Notre Dame, IN: University of Notre Dame Press, 2011)
Get PDFGenealogies of Disability in Global Governance: A Foucauldian Critique of Disability and Development
Get PDFIn this article, I engage with the ways in which disability is governed within the Millennium Development Goals (MDGs) (United Nations 2000). Using a Foucauldian perspective on the governing of populations in modern states (Foucault 1991), I problematise this politics of disability and development by interrogating the ways in which biopower, through the constructions of modern development frameworks, has shaped our understanding of disability and impairment. I pursue this historical trajectory by tracing the emergence of the Global Burden of Diseases (GBD), a global study developed by the World Health Organization (WHO) and the World Bank in the 1990s (Murray and Lopez 1996). The forms of knowledge emerging in these global frameworks shed light on genealogies of disability in the twenty-first century. By re-visiting a postcolonial critique of Foucault’s conception of power in the context of Third World’s struggles for liberation (Said 1986), I suggest that a Foucauldian critique in disability and development could be deepened through its engagement with postcolonial studies. A critical and genealogical perspective on disability and development, I argue, is useful for understanding the government of disability and impairment in the intersections of global and local histories
Nyhedsbrev nr. 23 - forår 2015
No full textVelkommen til det treogtyvende ’Nyhedsbrevet om Forbrugeradfærd’. I dette nummer af Nyhedsbrevet bringes to spændende artikler fra forbrugerforskningens verden.Den første artikel handler om, hvordan ’duge’ kan fortælle historier. I denne artikel beskæftiger adjunkt Hanne Pico Larsen sig med, hvorledes Georg Jensen Damask har fået kunderne til at skrive historier om deres forhold til firmaet og produkterne. Herunder ikke mindst i forbindelse med relanceringen af ’Mælkebøttedugen’, som blev ledsaget af kampagnen ’En dug for en dug’, hvor dugejere blev inviteret til at bytte den gamle dug fra 1972 til en ny – hvis altså den gamle dug blev ledsaget af en historie!Hører du til de mange forbrugere, som ynder at indkøbe og oplagre gaver til senere brug? Så pas på! Lagring af gaver kan nemlig påvirke gavens værdi og dermed dens evne til at styrke relationen mellem gavegiver og gavemodtager. Fænomen et ’gaveskabe’ – og ikke mindst konsekvenserne af disse - er emnet for den anden artikel af lektor Thyra Uth Thomsen og professor Judith Lynne Zaichkowsky
Haunted by the Rebellion of the Poor: Civil Society and the Racialized Problem of the (Non-)economic Subject
Get PDFIntrigued by the so-called “rebellion of the poor,” this paper traces back the current South African concern with popular protest to its reconfiguration during the last years of the apartheid order. Focusing on the discourse around grassroots resistance in the mid- to late-1980s, I begin by showing how, in juxtaposition to an ideal notion of civil society, popular mobilization had been largely delegitimized and the emancipatory politics of ungovernability recast as antidemocratic by the first few years of the post-apartheid regime. In deploying particular notions of violence and culture, this discursive shift, I suggest, fed into reconstructing the ungovernable subject as the racial other of the new South Africa’s citizenry. The second part of the paper mobilizes Foucault’s genealogy of liberalism to draw parallels between this process and the liberal effort to resolve the potentially conflicting principles of governing the economic subject and the subject of rights within the realm of civil society. Finally, via the postcolonial critique of liberal notions of civility and their rootedness in racial thinking, I suggest that civil society secures the governability of the population through rendering the potentially disruptive freedom of the people as the excess freedom of the racialized other
Strategi og struktur når krisen kradser
Get PDFI midten af 1990'eme ændrede de nationale markeder for tomater til friskkonsum i Skandinavien og England sig betydeligt efter en stabil udviklingsperiode siden anden verdenskrig. Spilleregleme havde ændret sig, og de nationale producenter var - og er - i krise. Men der er stor forskel på, hvorledes de enkelte gartnerier evner at bevare deres levedygtighed i den nye situation. Denne artikel baserer sig pa en nærmere undersøgelse af fire af disse tomatgartnerier. Formålet med undersøgelsen var at give gartneriejeme en forståelsesramme for udviklingen af deres gartnerier og bidrage med handlingsorienterede anvisninger for, hvorledes denne udvikling kan påvirkes. Artiklen resumerer hovedresultateme af denne undersøgelse. Med udgangspunkt i begrebeme effektivitet og efficiens viser det sig, at disse er tilknyttet forskellige dele af gartneriernes strukturer. Forskelle i gartneriemes effektivitet hænger sammen med den del af deres struktur, der forbinder dem med deres omgivelser. Efficiens er en funktion af gartneriemes inteme strukturer og har traditionelt spillet en vigtig rolle for deres udvikling. Men det nytter ikke noget at være god til at producere en vare, der ikke længere efterspørges, og derfor har gartnerier, der har prioriteret deres effektivitet, tilsyneladende bedre udviklingsmuligheder end gartnerier, der har prioriteret deres efficiens. Gartneren må derfor forlade sit gartneri for at undersøge, om omgivelseme ændrer sig på en måde, der truer gartneriets effektivitet. Mens der er forskellige levedygtige strategier, må disse reflektere muligheder og begrænsninger i omgivelseme. Informationer om disse kan kun opnås gennem informationskanaler, der forbinder gartneriet med dets omgivelser
Den anden revolution: De arabiske opstande belyst af arabisk postmarxisme
Get PDFDenne artikel analyserer arabiske marxistiske intellektuelles læsninger af de arabiske opstande siden 2011 og introducerer til arabisk postmarxisme forstået som social teori, der baserer sig på hele den brede familie af marxistiske teorier og traditioner men forholder sig kritisk til den. Artiklen trækker på Alain Badious undersøgelse af begivenhed, situation og spor. For rigtigt at forstå en begivenhed som de arabiske opstandes betydning, må nogen engagere sig i at undersøge dette spor kritisk. Jeg argumenterer, at arabisk postmarxisme repræsenterer en kritisk undersøgelse af et Badiousk spor, der viser tilbage til uafklarede begivenheder i fortiden. Sporet går i retning af tidligere arabiske revolutioner, og de arabiske marxisters deltagelse i dem samt deres tidligere læsninger af forholdet mellem stat, samfund og intellektuelle. Deres erindringsarbejde er således også et politisk arbejde, der søger at forklare, hvordan de arabiske opstande blev muliggjort, og hvordan de adskiller sig fra tidligere revolutionære øjeblikke. Denne analyse viser yderligere, at ikke-vestlige samfunds egne læsninger og intellektuelle traditioner skal tages alvorligt i sammenlignende studier af revolution. Postmarxistisk teori er relevant for revolutioner, fordi den giver redskaber til at analysere det revolutionære subjekt, som Skocpol og andre ignorerede, men som revolutionsteori i dag har indset er af afgørende betydning for forståelsen af sociale revolutioner.
ENGELSK ABSTRACT:
Sune Haugbølle: The Other Revolution: The Arab Uprisings in Light of Arab Post-Marxism
This article analyzes Arab Marxist intellectuals and their readings of the Arab uprisings since 2011. In addition, it introduces Arab post-Marxism, or social theory drawing often critically on the broad family of Marxist theory and traditions. The article draws on Alain Badiou’s concepts of situation, event and trace. In order to understand events such as the Arab uprisings, someone must be engaged in examining the trace critically. I argue that Arab post-Marxism represents a critical examination of Badiou’s trace referring back to undigested events in the past. The trace points to earlier Arab revolutions, to the participation of Arab Marxists in them, and to their earlier readings of the relation between state, society and intellectuals. In this way, their memory work constitutes political work seeking to clarify how the Arab uprisings were made possible and how they are different from earlier revolutionary moments. On a general level, this analysis shows that intellectual traditions of non-Western societies and the way they engage their past must be taken seriously in comparative studies of revolution. Post-Marxist theory is relevant for revolutions because it provides tools to analyze the revolutionary subject, which Skocpol and others have largely ignored, but which, as most theorists of revolution theory acknowledge, is crucial for our understanding of social and political revolutions.
Keywords: revolution, Arab uprisings, post-Marxism, collective memory, Badiou
