Copenhagen Business School: CBS Open Journals

2006, Årsrapport

Copenhagen Business School

1946-47, Beretning

Handelshøjskolen i København

1996, Årsberetning

1935-36, Beretning

Triantafillou, Peter

Anmeldelse af Sundhed og Magt - Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi

Christensen, Ann-Dorte

Danish

Sociologi møder kunst

Azoulay, Nina

interview
med erland kolding nielsen, Direktør for Det Kongelige Bibliotek
Bunkerne af papirarbejde bugner i svulmende 
stakke, og de høje væg til væg-reoler er fyldt til 
bristepunktet. Fra væggene glimter indrammede 
fotografier af værdsatte personer og mindeværdige 
øjeblikke. Summen af årtiers arbejdsliv rummes i 
dette kontor.
Kontoret er Erland Kolding Nielsens, og indholdet 
er akkumuleret gennem hans mere end 30 år som 
direktør for Det Kongelige Bibliotek. En periode, 
hvor biblioteksvæsenet mildt sagt har gennemgået 
enorme forandringer. 
 
”Det er ikke for at overdrive eller fremhæve mig selv 
specielt, men der er i min tid i biblioteksvæsenet 
sket mere end i de foregående 400-500 år. Vi har 
gennemført seks-syv store digitale revolutioner, vi 
har for Det Kongelige Biblioteks vedkommende 
fysisk fået udbygget både universitetsbiblioteksdelen 
og nationalbiblioteksdelen i et omfang, som højst 
sker en gang i hvert århundrede. Og mange af de 
ting har – når jeg skal sige det helt ærligt – så vidt jeg 
kan se, kun kunnet gennemføres, fordi jeg har været 
kontinuiteten og siddet med hele tiden,” siger Erland 
Kolding Nielsen og tilføjer: 
 
”Denne lange kontinuitet, som er den længste i 
det 20. århundrede, har givetvis betydet, at vi har 
kunnet gennemføre en lang række ting både mere 
omfattende og mere effektivt, end hvis man kun 
havde haft en kort åremålskontrakt og det perspektiv, 
der ligger deri.” 
 
REVY møder Erland Kolding Nielsen få uger efter, 
at han har meddelt, at han træder tilbage. Men også 
kun få uger efter, at han fik konstateret uhelbredelig 
kræft.  
 
Selv om de hårde kendsgerninger naturligt kunne 
forventes at kaste en skygge over dette møde, der 
har hans lange karriere i spidsen for Det Kongelige 
Bibliotek som overskrift, er Erland Kolding Nielsen 
præget af en sindsro, der giver plads til smil og latter 
undervejs i en samtale, som hurtigt æder en god rum 
tid af formiddagen. For den ene anekdote overtager 
den anden, nærmest af sig selv, da den afgående 
direktør begynder at fortælle.
Fik mundkurv på af ministeren
Som en næsten usynlig tråd dukker en enkelt dato op igen og 
igen og binder de mange små fortællinger sammen, som Erland 
Kolding Nielsen byder ind med. En dato, han kredser om 
gennem hele samtalen. Den 6. december 1985. Den dag, han 
blev udnævnt til at stå i spidsen for Det Kongelige Bibliotek.  
 
”Jeg har i mange år ikke kunnet afsløre, hvad der egentlig 
skete på de ansættelsessamtaler, som jeg blev indbudt til af 
ministeren i december ’85,” fortæller Erland Kolding Nielsen. 
 
”Det bibliotek, jeg overtog, var et bibliotek under pres. Det var 
et bibliotek, der var langt bagefter en række andre bibliotekers 
udvikling, og som var ved at gå op i limningen i interne 
stridigheder.  Det havde også en tung skygge hængende over 
sig af de store bogtyverier, som prægede omverdenens og 
ministerens syn på biblioteket og den daværende ledelse. 
Og hvis ikke man selv kunne tænke sig til det, så blev det i 
hvert fald gjort meget klart i både ansættelsessamtalen og 
den efterfølgende meget langvarige samtale, jeg havde med 
ministeren og departementschefen, da jeg fik tilbudt stillingen 
den 6. december 1985,” tilføjer han. 
 
”Det er ikke almindeligt, at en minister bruger to timer på 
at diskutere en sådan udnævnelse med den, der udnævnes. 
Men jeg fik besked om, at der var en såkaldt APD-
turnusundersøgelse (undersøgelse under Finansministeriets 
administrations- og personaledepartement, red.) på vej om Det 
Kongelige Bibliotek. Det vil sige, at Det Kongelige Bibliotek 
stod for at blive sat under administration, og min opgave set 
med kulturministerens øjne var at forhindre det. Og der var 
ikke andre end ministeriets top og mig, der vidste det til at 
begynde med, og jeg fik omhyggeligt mundkurv på i en række 
sammenhænge,” uddyber Erland Kolding Nielsen. 
 
Den enorme forandring, som Det Kongelige Bibliotek siden 
har gennemgået både fysisk og strukturelt, lå allerede dengang 
i kortene, og det blev den nyslåede direktør klar over allerede 
under samtalen med daværende kulturminister Mimi Stilling 
Jacobsen den 6. december 1985. 
Kravet om Den Sorte Diamant 
 
Denne lune efterårsdag, hvor Erland Kolding Nielsen fortæller 
sin historie, glimter solen i havneløbet nedenfor direktørens 
kontor, og i vandskorpen aftegner sig en tydelig silhuet af 
Af Nina Azoulay, freelancejournalist
12
r
ev
y
            0
1  20
17
interview
12
”Vi har gennemført seks-syv 
store digitale revolutioner”
Den Sorte Diamant – bygningen, der er et af de 
mange tydelige aftryk, han har sat på Det Kongelige 
Biblioteks historie.  
 
Netop en fysisk udbygning af biblioteket var 
på bordet allerede, da den dengang 37-årige 
historieuddannede Erland Kolding Nielsen søgte 
jobbet som øverste leder – dengang biblioteket holdt 
til i de gamle bygninger på Slotsholmen, og dengang 
direktørstillingen endnu hed overbibliotekar. 
 
”Jeg stillede som en betingelse den 6. december 
1985, at der kom gang i løsningen af Det Kongelige 
Biblioteks fysiske problemer, og jeg var også lidt træt 
af situationen nogle år senere, da jeg syntes, at det så 
ud, som om jeg havde arbejdet seks år, snart syv år, 
for Lea – hvornår kom så Rachel?” fortæller Erland 
Kolding Nielsen og trommer en gang i bordet for at 
understrege den gamle frustration. 
 
”Rachel dukkede op i al sin pragt i 92-93,” tilføjer 
han med et tilfreds smil og hentyder til, at der under 
daværende kulturminister Ole Vig Jensen kom gang i 
planlægningen af udbygningen i Havnefronten.  
 
De betænkninger, han lagde til grund for 
udbygningen, kan ses som den egentlige masterplan, 
Erland Kolding Nielsen havde for biblioteket i 
1985, forklarer han og vender tilbage til førnævnte 
decemberdag for 31 år siden. 
 
I forlængelse af den opgave han blev stillet med at få 
ryddet op i det historiske hus, blev der sat gang i et 
moderniseringsprogram, der blandt andet indebar 
13
r
ev
y
            0
1  20
17
den afgående direktør, fordi Det Kongelige 
Bibliotek med ham ved rorpinden har 
ændret sit brand fuldstændigt, så det er 
blevet attraktivt at være med om bord. 
Derfor mindes han heller ikke, at der var 
meget surmuleri i forbindelse med de 
mange sammenlægninger. 
 
”Sådan som jeg har forstået det og samlet 
op – og mine lytteorganer når jo langt ud 
i institutionerne – har der ikke været ret 
meget ’mukken’,” siger han. 
 
Det tilskriver han dels, at der bag fusionerne 
har ligget politiske beslutninger, som er 
svære at forhindre og ifølge Erland Kolding 
Nielsen derfor også meningsløse at forsøge 
at sabotere. 
 
Samme tilgang har han til kulturminister 
Bertel Haarders nylige beslutning om 
at fusionere Det Kongelige Bibliotek og 
Statsbiblioteket til et nyt Nationalbibliotek 
og sætte Svend Larsen i spidsen. 
 
”Det har vi, Svend Larsen og jeg, været 
forberedt længe på kunne ske. Vi har 
drøftet det flere gange de seneste år – ikke 
ud fra synsvinklen om det ville ske, men 
hvornår det ville ske. Og så opstår jo denne 
mulighed ved, at jeg afgår naturligt. Så det 
kom ikke bag på mig,” siger Erland Kolding 
Nielsen og uddyber: 
 
”Det er jo klart, at det ikke er noget, vi 
sådan uden videre har forberedt os på 
– bortset fra, at vi i tidens løb har truffet 
en del it-beslutninger, der ville gøre det 
lettere. For den vej med større koordination 
og større integration på it-området og 
de digitale ydelser har vi jo for længst 
slået ind på. Så det her, kan man sige, er 
kulminationen af den digitale udviklings 
primat.” 
 
Sammenlægningen betyder, at al digital 
kulturarv og den allervæsentligste del 
af den fysiske kulturarv nu samles i én 
institution uanset form, fremtrædelsesform 
eller indholdstype, opsummerer direktøren 
og konstaterer:  
 
”Det gør, at det, som vi allerede længe har 
været fælles om, er vi nu fælles om ud fra et 
nyt organisatorisk udgangspunkt.” 
 
Om han selv ville have valgt samme løsning, 
hvis han suverænt bestemte, tænker Erland 
Kolding Nielsen over et øjeblik, og nikker 
så. 
 
en fysisk udbygning – noget Erland Kolding Nielsen forlangte 
skulle med, for at sikre, at forandringerne ikke ville blive 
opfattet som en ren straffeekspedition mod Det Kongelige 
Bibliotek – og en nytænkning af forholdet mellem Det 
Kongelige Bibliotek som universitetsbibliotek sammen med 
UB1 og Københavns Universitet ud fra problemstillingen: 
hvordan skabes fremtidens universitetsbetjening med de 
nuværende ressourcer.  
 
”Det skulle universitetet selvfølgelig have fuld indflydelse på., 
Hvordan vi efterfølgende ville organisere det, var derimod 
ikke universitetets anliggende, selv om nogen mente det,” 
siger Erland Kolding Nielsen. 
 
Han forklarer, at da der skulle tages stilling til, om Det 
Kongelige Bibliotek skulle deles med Udenlandsk Afdeling 
og UB1 udskilt i en selvstændig universitetsbiblioteksdel, var 
daværende rektor for Københavns Universitet Ove Nathan 
ganske klar i mælet overfor Erland Kolding Nielsen – og det, 
der siden har været princippet i de to institutioners forhold, 
blev dermed etableret. 
 
”Han sagde helt klart: ’Vi kan kun forlange så god en 
universitetsbiblioteksbetjening som muligt på de gældende 
præmisser, og det er det, vi skal forhandle om. Hvordan du 
organiserer det, skal Københavns Universitet ikke blande sig i’. 
Derfor blev det også sådan. Til trods for, at alle andre chefer i 
det daværende biblioteksvæsen altså mente, at Det Kongelige 
Bibliotek skulle deles – inklusive Statsbibliotekets chef og hele 
Forskningsbibliotekernes Fællesråds forretningsudvalg – så 
blev det sådan. Og det vidste jeg, at det ville, for det havde jeg 
betinget mig den 6. december 1985 – at hvis man delte Det 
Kongelige Bibliotek, så gik jeg igen,” fortæller Erland Kolding 
Nielsen. 
 
Det kan i dag lyde, som om den dengang 37-årige Erland 
Kolding Nielsen havde en mappe fuld af krav med under 
armen til sin ansættelsessamtale, men langt de fleste 
betingelser blev stillet i situationen. 
 
”Kulturministeren vidste meget mere, end jeg nogensinde 
havde forestillet mig, og derfor var selve ansættelsessamtalen 
også den skrappeste eksamen, jeg nogensinde har været til. 
Ikke mindst det forhold at jeg jo blev eksamineret overfor en 
fungerende rigsbibliotekar, som  dels havde haft fire år her 
på stedet og forud for det 30 år som chef i biblioteksvæsenet 
andre steder, og på den baggrund var det for mange 
overraskende, at man valgte mig. Men så snart jeg hørte om 
de problemer, der forestod, tog jeg jo mine forholdsregler – 
simpelthen i situationen. Og alt det her jeg nu fortæller om, 
det var ting, jeg til dels stillede krav om og konciperede i 
selve situationen. Så derfor er den 6. december ’85 en meget 
afgørende dato for Det Kongelige Biblioteks historie. Ja, 
eller i det Kgl. Biblioteks historie og for den senere historie,” 
konstaterer direktøren.
Den digitale udviklings primat
Erland Kolding Nielsen fik det, som han ville have det. Det 
Kongelige Bibliotek blev ikke delt, og siden fulgte stribevis af 
fusioner. Men alle fusioner er gennemført med succes, mener 
14
r
ev
y
            0
1  20
17
15
14 15
r
ev
y
            0
1  20
1725
en hilsen fra fotografisk atelier
”Ja, på et bestemt tidspunkt. Så ville jeg have advokeret 
for den,” siger han og understreger, at han ikke blev 
spurgt forud for beslutningen. 
 
”Det er helt klart, at det fysiske bibliotek og alle 
dets pragtfulde fremtrædelsesformer ikke kan være 
det afgørende i det kommende århundrede. Det er 
selvfølgelig stadig en ubetalelig og uhyre vigtig del 
af den samlede institution, men det er den digitale 
udvikling – hvad enten man betragter digitalisering 
som metode, som et redskab eller som indholdet – som 
vil styre det fremover,” siger han og lader et par rosende 
ord falde til politikerne. 
 
”Jeg havde regnet med, at det ville ske senest omkring 
2020. Men fordi min kollega i Aarhus også har en, hvad 
skal vi sige … sidste udløbsdato, vil jeg komplimentere 
regeringen for, at de denne gang har truffet en hurtig 
beslutning og skåret igennem, hvad man ikke altid 
har gjort tidligere, så både pinen og resultaterne har 
trukket ud,” siger Erland Kolding Nielsen og peger på, 
at dette netop ikke skete, da Det Kongelige Bibliotek 
og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek 
fusionerede for godt et årti siden. 
 
Set ud fra et afgangssynspunkt har situationen med 
en nyudnævnt Svend Larsen som arvtager været et 
ønskescenarie for Erland Kolding Nielsen, fordi det 
har givet ham mulighed for at overdrage løbende 
til sin mangeårige kollega. Og der vil givetvis 
være udfordringer for Svend Larsen i den nye 
direktørstilling, lyder det fra Erland Kolding Nielsen. 
16
”Alt det fremtidige, det der skal stå i 
organisationsforandringens lys, det er hans opgave, det vil jeg 
ikke blande mig i,” siger den afgående direktør. 
 
For ham gælder det nu om at få overleveret forretningen, 
og om at få ryddet op og ryddet ud i de mange hyldemeter 
arbejdsliv – og også derhjemme, hvor den private bogsamling 
tæller tusindvis af bind, tilføjer han. 
 
Og der er ”hulens mange” bøger, som Erland Kolding Nielsen 
føler, at han burde have  læst – især inden for skønlitteraturen. 
Men som den passionerede historiker, han også er, har 
faglitteraturen som regel sneget sig foran romaner og krimier.  
 
”Ork, der er en hel del, jeg skulle have læst i de kommende år, 
som jeg nu ikke får læst, fordi jeg har planer – hvis jeg skulle 
få tid til det – om at skrive en større fremstilling af et hidtil 
ikke voldsomt påagtet politisk tema i årene efter Valdemar 
Sejrs død, hvor jeg mener, at jeg i dag har ubestridelige beviser 
for, at loven af 1241 ikke er Jyske Lov, men er udstedt som 
Danske Lov,” fortæller Erland Kolding Nielsen og forklarer 
begejstret, hvordan han mener, at det vil vende sagen på 
hovedet, da et af de større politiske stridsspørgsmål dengang 
blev, at en stor opposition af både bisper og stormænd 
ville have trængt kong Valdemars lov tilbage, fordi man 
på Sjælland og i Skåne i forvejen havde sædvaneretslige 
bestemmelser, der ikke var så skrappe som i den nye lov. 
 
”Ingen har været opmærksom på det, fordi man har ikke 
læst 1241-loven, da man ikke har kendt originalen. Man har 
ikke læst den, som den blev udstedt i 1241, og den har på en 
række områder med gyldighed for hele landet en lang række 
skrappere bestemmelser end de to sædvaneretslige love. Så 
temaet hedder altså kampen om landets lov, hvor man også 
har definerer 1241-lovens brug af begrebet land forkert. Det 
er et projekt, jeg håber at færdiggøre,” konstaterer Erland 
Kolding Nielsen bestemt. 
BLÅ BOG: ERLAND KOLDING NIELSEN 
 
 
 
1986-2017: Direktør for Det Kongelige 
Bibliotek (indtil 1993: overbibliotekar) og 
øverste chef for Universitetsbibliotekets 1. 
afdeling. Træder tilbage med udgangen af 
januar
1984-1986: Tillige uddannelsesleder 
for Forskningsbibliotekar- og 
Dokumentalistuddannelsen 
1980-1986: Fagleder for Fagencyklopædi og 
–litteratur, humaniora og samfundsfag ved 
Danmarks Biblioteksskole
1973-1983: Ekstern lektor ved Københavns 
Universitet, Institut for Samtidshistorie
1971-1980: Lektor i historie ved Danmarks 
Biblioteksskole
1973: Cand.phil. i historie, Københavns 
Universitet og modtager af universitetets 
guldmedalje samme år
           
r
ev
y
            0
1  20
17
25
en hilsen fra fotografisk atelier


Interview med Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek

Borg, Kurt

263 
 
 
 
 Kurt Borg 2017 
ISSN: 1832-5203 
Foucault Studies, No. 22, pp. 263-268, January 2017 
 
BOOK REVIEW 
 
Stuart Elden, Foucault’s Last Decade (Cambridge: Polity Press, 2016), 272pp, pb £17.99, 
ISBN: 9780745683928 
 
Recent scholarship on the work of Michel Foucault has been significantly influenced by his 1970-
1984 Collège de France lecture courses that started being published in 1997, culminating in the 
publication of all the thirteen courses by 2015. Although it can never supplant the monographs, 
the material of these lecture courses informs how Foucault’s works are to be approached, particu-
larly the three volumes that make up The History of Sexuality series. Stuart Elden’s Foucault’s Last 
Decade, which he describes as “a book about a book, a history of the History of Sexuality” (5), is a 
masterly intervention in this regard. Elden argues that Foucault’s last decade is characterised by a 
“long-standing interest in the question of confession” (204), and that this question must be fore-
grounded if one wants to properly understand the multiple shifts and apparent digressions in The 
History of Sexuality series, a project which occupied and preoccupied Foucault throughout his last 
decade. Elden shows how this privileging of the question of confession in Foucault’s work brings 
out the unsuitability of “the older reading that the subject ‘returns’ in Foucault’s late work” (205). 
The approach to Foucault’s work in this book also counters the commonplace periodisations and 
divisions of Foucault’s work, showing how rather than swift breaks from archaeology to genealo-
gy, or from power to ethics, Foucault’s work is marked by more interesting and nuanced progres-
sions. 
 
In Chapter 1 and Chapter 2, Elden provides an outline of key topics which Foucault discussed in 
his 1974 and 1975 lecture courses, Psychiatric Power and Abnormal. Elden translates the title of the 
latter course as The Abnormals, which, although a closer rendering of the original title, Les Anor-
maux, would have benefited from a note explaining the different rendering of the title to avoid 
confusion given that the English translation of the lecture course was published as Abnormal. This 
outline serves to show how in these lecture courses, especially Abnormal, one can find clues on the 
kind of analysis which Foucault might have followed had he proceeded with his original plan for 
The History of Sexuality series.  
 
Chapter 3 is a strong chapter. Elden presents Foucault’s arguments in The Will to Knowledge, the 
first volume of The History of Sexuality, on the proliferation of discourses of sexuality, the disposi-
Borg: Review of Foucault’s Last Decade 
 
 
264 
tif of sexuality, scientia sexualis and the cautionary prescriptions Foucault proposes regarding 
analyses of power. Although well-rehearsed in the literature, Elden’s presentation of these argu-
ments and concepts is very informative and clearly presented. The chapter proceeds by consider-
ing how advanced Foucault was in the writing of the subsequent five volumes of the original plan 
for The History of Sexuality, of which Foucault famously published none. Elden claims that Fou-
cault “had much of the work of the subsequent volumes sketched out to various degrees of com-
pleteness” (64), and his consideration of what the projected volumes might have included is a 
useful discussion that sheds light on how The History of Sexuality series would have turned out 
had Foucault followed his original plan. It seems that, most certainly, Foucault had abandoned 
his original plan as early as 1976, the year in which the first volume was published. Elden refers 
to how Foucault confided to his partner Daniel Defert that he did not intend to write the subse-
quent volumes (70), and how in several interviews Foucault conceded that he will not complete 
the five projected volumes in the way he had promised (79-81).  
Of particular interest in this chapter is Elden’s reference to other studies announced by 
Foucault as separate from The History of Sexuality series, some of which were published while oth-
ers remained incomplete. Elden refers to how Foucault’s essay “Lives of Infamous Men” was in-
tended as an “introduction to a work to appear, under the same title, in the collection ‘Le Che-
min’” (69). This work eventually appeared as Le Désordre de familles, co-edited with Arlette Farge 
in 1982 in the series Archives published by Gallimard, with an English translation to appear soon. 
For another series, Parallel Lives, Foucault edited the Herculine Barbin memoir in 1978. His interest 
in hermaphrodites, seen also in the 1975 Abnormal lecture course, led Foucault to consider pub-
lishing an additional volume or an anthology on hermaphrodites which, however, never came to 
fruition (65-66). Elden also refers to another book Foucault was working on after the publication 
of Discipline and Punish. This book was concerned with the role of psychiatric expertise in matters 
of criminal justice, both from a historical perspective as well as in relation to contemporary events 
(69). In La Volonté de savoir, Foucault also announces a separate study on the relation between tor-
ture and confession which he intended to publish as Pouvoir de la verité, reference to which is not 
included in the English translation (69). 
Work on the volumes in the original plan for The History of Sexuality series forced Foucault 
to reconsider when, where, and how to publish the material he was working on. But no volume 
caused him to reconsider his whole plan for the series on sexuality more than the projected sec-
ond volume, La Chair et le corps. Elden considers Foucault’s original plan for this volume, and how 
this plan came to be disrupted, particularly because of the question of confession. One of the mer-
its of Foucault’s Last Decade is the analysis of the different instances in which Foucault engaged 
with the question of confession. Elden traces Foucault’s interest in this question to his first two 
lecture courses, particularly Théories et institutions pénales, as well as in Psychiatric Power, Abnormal 
and Discipline and Punish. Foucault considered confession to be a key theme in The Will to 
Knowledge too. Elden refers to a conversation where Claude Mauriac tells Foucault that he does 
not completely agree with what he has written on confession. Foucault’s response to this was: 
“But it is the heart of the book!” (75) Elden notes that Foucault was not satisfied with the material 
Foucault Studies, No. 22, pp. 263-268 
 265 
he was compiling on confession in the Middle Ages, particularly because “of the more sweeping 
claims [that] may not have been sustainable on more detailed examination,” and Foucault’s reli-
ance “on relatively few sources, and primarily secondary accounts” (77). In August 1977, Foucault 
revised his manuscript of the projected book on confession by working on the early Church Fa-
thers, and this line of research occupied him throughout the subsequent years.  
 
In chapter 4, Elden outlines Foucault’s 1978 and 1979 governmentality lectures, Security, Territory, 
Population and The Birth of Biopolitics, and considers the collaborative projects which he enthusias-
tically sought aside from the public lecture course, the public and performative nature of which 
he was growing unhappy with (82). These projects include Foucault’s work on hospitals in Gé-
néalogie des équipements collectifs and work on the politics of habitat and green spaces. These sec-
tions in Elden’s book present avenues for research on aspects of Foucault’s work which are less 
popular and could be explored further. 
 
Chapter 5 is another rich chapter in which Elden considers Foucault’s revised interest in the ques-
tion of confession in early 1980, which now drew on sources that were not extensively considered 
in his earlier work, especially early Christian texts. This chapter deals with Foucault’s 1979-80 
lecture course, On the Government of the Living which, Elden argues, “can be seen as the third of 
Foucault’s courses on ‘governmentality’” (112), as well as the 1980 lectures on the beginning of 
the hermeneutics of the self he delivered in Berkeley and Dartmouth College, and Wrong-Doing, 
Truth-Telling, the 1981 series of lectures he gave in Louvain. Elden notes how through these lec-
tures, one gets a glimpse of how Foucault might have presented the volume on Christianity, 
which he now renamed Les Aveux de la chair, at that time that is, starting with a discussion of the 
pagan obligation to know oneself in antiquity is radically transformed by an early Christian, mo-
nastic obligation to confess one’s thoughts to a superior (127). In fact, Elden notes that “a draft of 
Les Aveux de la chair was completed around this time” (133). The reason for not publishing it 
around 1981 was because “Foucault remained unhappy with the introductory material to this 
volume, which he says discussed antiquity” (133). This explains why all of Foucault’s subsequent 
lecture courses dealt with antiquity. At the time of his death, he was in a position to publish the 
material on antiquity and was almost ready to publish the book on Christianity.  
 
Chapter 6 considers Foucault’s 1980-81 lecture course, Subjectivity and Truth, including a discus-
sion of Artemidorus’ analysis of the interpretation of dreams in Oneirocritica, the status of mar-
riage in ancient Greek, Roman and early Christian texts, the arts of life or aesthetics of existence, 
and a discussion of aphrodisia. Elden then moves on to discuss Foucault’s 1981-82 lecture course, 
The Hermeneutics of the Subject, and the 1982 lectures in Toronto and Vermont on technologies of 
the self. In this chapter, Elden provides a clear exposition of Foucault’s ideas in these lectures, 
namely on the dialogue Alcibiades, askēsis, and the historical variations in the practice and concep-
tion of care of the self and techniques of life in ancient Greece, Stoicism and Christianity. Of par-
ticular interest is that Foucault introduces his analysis of parrēsia in The Hermeneutics of the Subject, 
Borg: Review of Foucault’s Last Decade 
 
 
266 
further highlighting continuity in how Foucault’s project developed from his interwoven interests 
in power relations, the history of sexuality, practices of confession, technologies of the self and 
risky truth-telling. Elden also refers to another book derived from these lectures and seminars, 
concerning practices of the self and linking ethics and politics, which Foucault intended to pub-
lish as Le gouvernement de soi et des autres (162). 
 
In chapter 7, Elden considers how Foucault’s extensive engagement with antiquity resulted in a 
significant transformation of the order in which he will present the volumes of The History of Sex-
uality. Although initially intended as introductory material to the book on Christianity, his re-
search on antiquity prompted the inclusion of a volume that focused specifically on antiquity. 
Foucault had a draft of this volume, which he titled L’Usage des plaisirs, by March 1983. This draft 
was intended to be published as the second volume in the revised plan for The History of Sexuality 
series, and so, according to Foucault’s plan in early 1983, L’Usage des plaisirs would be the book on 
antiquity that precedes Les Aveux de la chair, which was now intended as the third volume. At this 
time, Foucault also conceived of another book, on ancient practices of the self, which he planned 
to publish aside from The History of Sexuality series with the title of Le Souci de soi. As we know, 
this is the title of the third volume of The History of Sexuality that was actually published. This 
happened because, as Elden explains, Foucault had yet again changed his mind on how the vol-
umes will be presented. In August 1983, Foucault decided to divide the manuscript of L’Usage des 
plaisirs into two volumes, retaining the title for the second volume, naming the third volume Le 
Souci de soi, and planning to publish Les Aveux de la chair as the fourth volume. Although this is 
the order which he actually went with, Elden notes that Foucault had “to be persuaded that this 
was the best plan, instead of the publication of Les Aveux de la chair first or all three parts together 
in a single volume” (171). After getting The Use of Pleasure and The Care of the Self published, Fou-
cault once again turned to work on the book on Christianity, amidst his deteriorating health. Less 
than a month before his death, he thought he had “one or two months’ work left to do, expecting 
publication in October” (189). Elden contends that “[w]hile Les Aveux de la chair is likely to be pub-
lished eventually, for now it remains something of a holy grail for Foucault scholars” (190). For 
Elden, this book “is one of a constant deferral: this is the book that Foucault never published” 
(189). Nonetheless, he holds that given how this book motivated several shifts in the overall pro-
ject on sexuality, it “may well be the key to the whole History of Sexuality series” (78). 
 
In Chapter 8, Elden provides a brief, if schematic, exposition of Foucault’s final two lecture cours-
es, The Government of the Self and Others in 1983 and The Courage of the Truth in 1984, foregrounding 
Foucault’s discussion of parrēsia. As Elden writes of his book, “[t]he book does not have a conclu-
sion” (7), and it ends with a summary of the extensive research Foucault conducted in his last 
decade, highlighting the continuities in his research questions as well as the transformations these 
underwent. Moreover, Elden notes how, in the same way that the publication of Foucault’s lec-
ture courses has transformed Foucault scholarship, so too can the as of yet unpublished and inac-
cessible material – from the thousands of pages of Foucault material sold to the Bibliothèque Na-
Foucault Studies, No. 22, pp. 263-268 
 267 
tionale, lecture courses other than the Collège de France series that are presently being made 
available, and the manuscript of Les Aveux de la chair – continue to transform interpretations of 
and approaches to Foucault’s works (208). 
 
Foucault’s Last Decade has various merits. It is cogently argued: Elden’s contention that the ques-
tion of confession is key to understanding the transformations that The History of Sexuality under-
went is convincing. It is extensively researched: Elden’s eye for detail and accuracy is painstaking 
but never pedantic. Indeed, the book contains various references to sources which are familiar 
and to others that were unearthed and compiled by Elden as “The Uncollected Foucault” in Fou-
cault Studies. The major contribution of this book is its well-informed study of the history of The 
History of Sexuality in Foucault’s last decade, which Elden does excellently by considering togeth-
er the books Foucault actually published, his various lecture courses and interviews, and bio-
graphical details. Regarding the latter, Elden claims that Foucault’s “wider life is discussed only 
in relation to how it impacts on his work.” (5) In so doing, Elden avoids the pitfalls of implausible 
speculations drawn out of Foucault’s private life. The book exhibits the virtues of meticulous and 
careful scholarship in their richness. 
Elden presents his book as “a book about Foucault, not about Foucauldians; a contribution 
to, and not a book about, Foucault studies” (5), and regards the book as “a detailed intellectual 
history” (1) of The History of Sexuality. Nonetheless, in particular sections, a more thorough theo-
retical engagement would have been welcome. Whereas the question of confession in Foucault’s 
work is excellently and extensively dealt with, other topics – such as Foucault’s account of ethics 
and parrēsia – are treated in a more expository and descriptive way. An added contribution that 
the book could have made is through a consideration of the literature that deals with Foucault’s 
work on ethics. Moreover, a closer analysis of parrēsia could have considered how Foucault’s dis-
cussion of this notion relates to his engagement with the question of confession or whether it in-
troduced a new dynamic to Foucault’s discussion of truth-telling. This would have contributed 
further to the argument Elden makes regarding the continuities in Foucault’s research throughout 
his last decade. 
Of the multiple shifts that came to characterise his writing of The History of Sexuality vol-
umes, Foucault wrote:  
 
I reflected that, after all, it was best to sacrifice a definite program to a promising line of ap-
proach. I also reminded myself that it would probably not be worth the trouble of making 
books if they failed to teach the author something he had not known before, if they did not lead 
to unforeseen places, and if they did not disperse one toward a strange and new relation with 
himself. The pain and pleasure of the book is to be an experience.1 
                                                 
1 Michel Foucault, “Preface to The History of Sexuality, Volume Two”, in Ethics: Subjectivity and Truth: The Essential 
Works of Foucault 1954-1984 Volume 1, edited by Paul Rabinow, translated by Robert Hurley et al. (New York: The 
New Press, 1997), 204-205. 
Borg: Review of Foucault’s Last Decade 
 
 
268 
 
This is the most accurate explanation of the multiple transformations that Foucault’s The History of 
Sexuality underwent, which Elden captures in its fullness. In Foucauldian fashion, Elden’s plan 
for Foucault’s Last Decade surpassed his initial intentions. What started off as a book intended to 
account for Foucault’s last decade ended up producing also a separate book-length study that will 
be published in 2017 as Foucault: The Birth of Power. This book will serve both as a precursor to 
Foucault’s Last Decade and as an independent study of the emergence of Discipline and Punish. It 
promises to complement this present book in quality, depth and brilliance.  
 
Kurt Borg 
Staffordshire University 
kurt.borg@research.staffs.ac.uk 
 
 
 


Stuart Elden, Foucault’s Last Decade (Cambridge: Polity Press, 2016), 272pp, pb £17.99, ISBN: 9780745683928

Eichberg, Henning

”Singularity is near” – en transhumanistisk trosretning spreder sig

Når de sidste punktum sættes i det DEFF-støttede projekt Research Output & Impact – Analyzed & Visualised, ROI-AV, i slutningen af 2018, vil medarbejdere i DFFU landskabet være klædt på til at arbejde med og
formidle visualisering af komplekse data, og der vil være udviklet en open source VIVO rapportgenerator til visse tidskrævende bibliometriske analyser

Fisker, Anders Bonatto

Larsen, Asger Væring

Steensboe, Christina

Ibanez, Karen Hytteballe

Stort DEFF-projekt  
styrker bibliotekers 
forskningsanalyse
Når de sidste punktum sættes i det DEFF-støttede projekt 
Research Output & Impact – Analyzed & Visualised, 
ROI-AV, i slutningen af 2018, vil medarbejdere i 
DFFU landskabet være klædt på til at arbejde med og 
formidle visualisering af komplekse data, og der vil være 
udviklet en open source VIVO rapportgenerator til visse 
tidskrævende bibliometriske analyser.
 
Efterspørgslen på rapporter og analyser fra 
universitetsledelser og – administrationer er stærkt 
stigende, og et oplagt område hvor bibliotekerne 
kan gøre sig gældende, er  i rollen som leverandør af 
forskningsanalyser og –visualiseringer. Imidlertid er 
der et behov for opgraderede kompetencer såvel som 
værktøjer til at løse denne opgave på tilstrækkelig 
pålidelig og informativ vis. ROI-AV er et forsøge på 
at løfte disse kompetencer hos medarbejderne på 
bibliotekerne.
Projektets spor 
ROI-AV-projektet har sat sig for dels;  
 
• at organisere en systematisk, bred og grundig 
kompetenceudbygning for projektdeltagerne inden 
for dataanalyse og visualisering via arbejde med nye 
værktøjer, programmer og cases, samt derudover at sikre 
bred adgang til denne kompetenceudvikling, også for 
universitetsbiblioteker udenfor ansøgerkonsortiet – og 
evt. andre interesserede 
 
• at udvikle nye løsninger bl.a. i form af en 
rapportgenerator i open source systemet VIVO, 
der kan understøtte elementer af det bibliometriske 
analysearbejde i form af avanceret forskningsanalyse og 
–visualisering af universiteters forskningssamarbejder, 
-resultater, impact m.v.
• at sikrer en effektiv formidling – også til en større kreds 
af interessenter -  af projektets aktiviteter, fremdrift, re-
sultater og værktøjer der arbejdes med, samt arrangerer 
workshops, seminarer og den afsluttende konference i 
slutningen af 2018.
Scientific Advisory Board 
Projektet har tilknyttet et Scientific Advisory Board, som 
projektet rådfører sig med løbende i projektperioden. 
Dette panel, som bl.a. tæller den meget anerkendte 
forsker og Deputy Director af CWTS Leiden, Ludo 
Waltman, sikrer, at projektets retning kvalificeres og til 
stadighed udfordres af friske øjne. 
Panelet der også omfatter Pedro Parraguez Ruiz, DTU 
forsker i netværksanalyser samt Michael Conlon, 
direktør for det globale VIVO projekt, har i midten 
af september været samlet på DTU for at rådgive 
projektet samt præsentere deres arbejde og forskning på 
seminaret; Research Output & Impact – New Tools and 
Concepts. 
Brug ikke en gris som lagkage 
Workshoppen indledes med en række sjove eksempler 
på, hvordan man helst ikke skal lave sine visualiseringer. 
Andy viser fx, hvordan et lagkagediagram udformet 
som en gris skaber mere forvirring end overskuelighed 
– også selvom pointen skulle være noget med svinekød. 
Ligeledes er det generelt heller ikke en god idé at bruge 
fx 3D-effekter eller mange farver, hvis der ikke er en 
klar mening med det. Farver kan bruges til at skabe 
sammenhæng, men de kan også få modtageren til at 
lede forgæves efter sammenhæng, hvor der måske ikke 
er nogen. Ligeledes fokuserer Andy Kirk på de data, der 
IKKE er der. Ved at visualisere sit datasæt kan man på 
en meget tydelig måde vise evt. manglende datapunkter. 
Som Andy Kirk siger:  ”Statistics describes what’s there, 
visualization shows what’s there and what’s NOT there”.
Visualisingdata.com 
På Andy Kirks imponerende hjemmeside www.
visualisingdata.com beskrives mere end 300 
ANDERS BONATTO FISKER, ABOF@DTU.DK, SEKTIONSLEDER, KB, ASGER VÆRING LARSEN, AVLA@BIB.SDU.DK 
CHEFKONSULENT, SDUB, CHRISTINA STEENSBOE, CHSTE@DTU.DK , CHEFKONSULENT DTU, KAREN HYTTEBALLE 
IBANEZ, KSHI@DTU.DK, SPECIALKONSULENT, DTU  
18
r
ev
y
            0
4  20
17
Farver og figurer på forskningsformidlingen
Visualisering handler om at ”facilitere forståelse”. Det 
handler ikke om at lave smart grafik, bare fordi man kan, 
men om at formidle komplicerede data på en måde, som kan 
forstås af modtageren. Det er Andy Kirks, en prisvindende 
engelsk visualiseringsgurus, vigtigste budskab. Andy Kirk 
holdt i august en workshop i København,ROI-AV projekt. 28 
deltagere havde fået en plads via lodtrækning og fik her en 
solid introduktion til, hvordan man kan komme i gang med at 
lave gode visualiseringer
19
Stort DEFF-projekt  
styrker bibliotekers 
forskningsanalyse
18
data-værktøjer og deres styrker i forhold til bestemte 
visualiseringsopgaver. Ét af disse programmer er open source-
værktøjet RAWGraphs (rawgraphs.io), som Andy også præsenterer 
på workshoppen. Her kan man let drag n’ droppe tabeller fra Excel 
ind og i løbet af få minutter visualisere tallene herfra i lige præcis 
den type graf, man ønsker. Også programmet Tableau bliver 
gennemgået. Tableau kan dynamisk høste og visualisere data og 
præsentere dem i et dashboard, så man kan fx kan søge og vise 
antallet af publicerede artikler fra et bestemt institut et bestemt år. 
Bred kompetenceudvikling 
Afholdelse af training workshops, som den med Andy Kirk, er et af 
de bærende elementer i DEFF-projektet ROI-AV om visualisering 
og dataanalyse. På disse workshops skal DFFU-deltagerne have 
styrket kendskabet til dataanalyse og visualisering i forbindelse 
med den biblioteksfaglige formidling – fx i forbindelse med 
forskningsanalyse og bibliometriske rapporter til universiteterne. 
Der stiftes bekendtskab med værktøjer af forskellige sværhedsgrad 
såsom VosViewer Tableau, Gephi, R og Google Data Studio, men 
der tages også favntag med Excel, som alle bruger – men ofte kun 
på et basalt niveau og som i virkeligheden kan meget mere end som 
så. 
Projektdeltagerne bliver fortrolige med disse værktøjer, og 
vil i forbindelse med kommende workshops undervise i dem 
og løbende vise cases frem, som der arbejdes med ud fra en 
formodning om, at læringen øges når den skal videreformidles.
Cases 
I projektet arbejdes der også med et antal cases, hvor 
projektdeltagerne udvælger et datasæt, der skal visualiseres med 
henblik på dels at lære et værktøj at kende, og dels at løse en 
konkret visualiseringsopgave på deres respektive universiteter. 
Deltagernes viden om værktøjerne skal bl.a. formidles til andre 
intereresserede, men det er også tanken at samle den opsamlede 
viden i en oversigt, der kan bidrage med at skabe 
overblik over de myriader af værktøjer, der findes.
Eksemplet herover er fra et værktøj - VOSviewer, 
der er udviklet på CWTS på universitetet i Leiden. 
Værktøjet er stærkt og brugervenligt (og gratis) 
og kan bruges til at lave netværksanalyser med. 
Man kan indlæse data fra WoS eller Scopus, eller 
data i RIS-formatet og fx lave citations- eller co-
publikationsanalyser.
En åben platform til forskningsanalyser 
Et andet omdrejningspunkt er etableringen af 
en Research Analytics Platform til avanceret 
forskningsanalyse og visualisering af universiteters 
forskningssamarbejder, forskningsresultater, 
impact mv. 
Research Analytics Platformen (RAP) er baseret 
på: 
 
• VIVO, et åbent system baseret på Linked Open 
Data, en fælles ontologi for forskningsinformation 
samt et stærkt og inspirerende ”community”. 
VIVO er allerede testet med succes i DEFF-
projektet ”Linked Open & Social”, hvor det blev sat 
op med danske PURE-data. 
 
• Globalt anerkendte data fra Web of Science, der 
har tilstrækkelig kvalitet, dækning og konsistens 
til at danne baggrund for forskningsanalyser 
med den nødvendige integritet. Alle danske 
universiteter og deres biblioteker har adgang til 
Web of Science via DEFF-forhandlet licens.
r
ev
y
            0
4  20
17
20
r
ev
y
            0
4  20
17
Baggrund
På danske universiteter (som f.eks. DTU) udarbejdes der 
årligt et større antal detaljerede sampublikationsanalyser 
til universitetets ledelse. Det er et tidsskrævende arbejde, 
som søges automatiseret i form af en rapportgenerator i 
den nye VIVO RAP. Hvis tiden tillader, vil systemet blive 
udrustet med en yderligere feature eller to. Projektet ud-
vikler således en prototype på DTU, men systemet kan – 
som følge af den åbenhed som VIVO-systemet er baseret 
på i forhold til data og ontologi – kopieres og anvendes af 
øvrige universiteter og institutioner i DFFU-landskabet.
Status og fremtidsperspektiver
Arbejdet med VIVO-platformen er kommet godt fra 
start. Der er etableret første version af modulet til sam-
publikationsanalyse med en rapportgenerator. Der arbej-
des på at introducere facetteret søgning, der udnytter alle 
dele af dataudtræk fra Web of Science (WoS). Fokus er 
lige nu på optimering af data og videreudvikling af ana-
lysefunktionerne. Projektet blev i august 2017 – med stor 
interesse fra VIVO community’et – præsenteret ved den 
årlige internationale VIVO-konference. 
 
Baseret på erfaringerne fra projektet indtil nu, rummer 
VIVO-platformen med Web of Science-data meget 
interessante perspektiver for senere udbygning.  For ek-
sempel som research analytics dashboard til faste afrap-
porteringer til universitetets ledelse, eller som database 
for lokal viden om universiteternes institutstruktur og 
-navneformer, der supplerer den globale viden i WoS, og 
som er nødvendig for at lave analyser på institut- 
niveau ol.
Projekt ROI-AV løber til udgangen af 2018, 
og er et samarbejde mellem DTU, SDUB, 
AUL og KB. I projektperioden udbydes 
en række workshops, seminarer samt en 
afsluttende konference. Kommunikation 
foregår på Twitter med hashtagget #roiav og 
på http://libguides.sdu.dk/c.php?g=656049


Stort DEFF-projekt styrker bibliotekers forskningsanalyse

Not a member yet

Copenhagen Business School

Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i København

Anmeldelse af Sundhed og Magt - Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi

Sociologi møder kunst

Interview med Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek

Stuart Elden, Foucault’s Last Decade (Cambridge: Polity Press, 2016), 272pp, pb £17.99, ISBN: 9780745683928

”Singularity is near” – en transhumanistisk trosretning spreder sig

Stort DEFF-projekt styrker bibliotekers forskningsanalyse

4,653

5,556