Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
Holī og Dīvalī – to hindufester: Et forslag til en religionshistorisk festtypologi
English abstract: In this article, I will demonstrate how feasts and festivals serve as effective analytical tools to comprehend the diversity within the Hindu tradition. I will use the two festivals: Holī and Dīvalī as examples. Additionally, I aim to explore whether the historical anchors of a festival, or multiple anchors, have significance for the interpretative potential associated with the festival today. I will particularly focus on whether the festival is strongly or weakly tied to one or more myths and whether it has a tribal/early archaic or archaic origin. I will also investigate if certain festivals within the Hindu tradition seem more adaptable to new contexts outside of India than other.
Dansk resume: I denne artikel vil jeg demonstrere, hvordan fester og festivaler er et godt analyseredskab til at forstå den hinduistiske tradition i sin mangfoldighed, men også til at undersøge, om festens historiske forankringspunkt eller forankringspunkter har betydning for det fortolkningspotentiale, man kan knytte til festen i dag. Her vil jeg særligt tage udgangspunkt i de to fester Holī og Dīvalī. Et analytisk omdrejningspunkt er, om festen knytter sig stærkt eller svagt til en eller flere myter, og om den har et tribalt/tidlig arkaisk eller et arkaisk ophav. Jeg vil også undersøge om visse fester inden for den hinduistiske er mere adaptiv til nye sammenhænge uden for Indien end andre.
Keywords: Holī; Divāli; adaption; mythological strong, mythological wea
Anmeldelse af Jorunn Jacobsen Buckley, 1800 Years of Encounters with Mandeans
Anmeldelse af Jorunn Jacobsen Buckley, 1800 Years of Encounters with Mandean
Kolonial lejlighedsdigtning mellem Grønland og København 1729-30
This article examines six hitherto unpublished pieces of occasional poetry written in Danish by Missionary Hans Egede and Secretary Henrik Brunsvig for the royal birthday celebrations in Greenland’s Danish-Norwegian colonial settlements. Penned in 1729 and 1730, the poems (along with two published elsewhere and several others, mentioned in primary sources but now lost) yield insights into two conflicting patron-client networks connecting the Greenland colony to the government in Copenhagen, headed by Governor Claus Enevold Paars and Commandant Jørgen Brodersen Landorph, respectively. The poems’ themes and messages highlight the ideological foundations of Greenland ‘crown colony’ governance (in function between 1728 and 1731), based on historical understandings of Greenland as a dependency of Denmark-Norway. Finally, the transmission of the poems sheds light on the practices, dynamics and interactive strategies of colonial agents and imperial powerholders in the early phase of Denmark’s colonisation of Greenland
Lærerstuderendes deltagelsesmønstre i gruppearbejde i learning to notice-forløb
I et forskningsprojekt på læreruddannelsen har vi designet og afprøvet et højstruktureret learning to notice-forløb med praksisvideo fra folkeskolens matematikundervisning. I denne artikel har vi fokus på, hvordan lærerstuderendes deltagelsesmønstre påvirker deres tilgang til at beskrive, genbeskrive og fortolke praksisvideoer. Vi har transskriberede lydoptagelser fra afprøvningen. Vi har ligeledes skriftlige produkter og transskriberede før- og efterinterviews med udvalgte studerende. Vi har udvalgt to cases, der viser væsentlige forskelle i gruppeprodukter som følge af de roller, de studerendeindtager. Det kalder på videreudvikling af designs, der kan få de lærerstuderende til at reflektere over bestemte rollers betydning for kvaliteten af gruppeprodukter
Indfødt, traditionel og lokal viden: Nye videnspolitiske horisonter
I de senere års klimapolitik har vi været vidne til en stigende inddragelse af indfødte folkegruppers viden i tillæg til den etablerede klimavidenskab. Men det har bestemt ikke altid været givet, at der fandtes legitim viden hos oprindelige folk. Artiklen fokuserer på årene omkring 1980, hvor vi ser, at begreber som ‘Indigenous Knowledge(s)’ og ‘Traditional Ecological Knowledge’ blev bragt eksplicit ind i den akademiske samtale, hvorved vidensformens legitimitet genforhandledes. Artiklen argumenterer for, at vi her finder konturerne af en epistemisk horisontudvidelse, der belyses gennem tre centrale kildesæt: to udviklingsantropologiske udgivelser fra 1979 og 1980 samt et tværsnit ind i relevante benævnelser af undersøgelsens centrale begreber i UNESCO’s digitale arkiver. Her ses i en udviklingsantropologisk kontekst, at der sker en epistemisk forskydning, hvorved vejene til en legitim viden pluraliseres. Men med Arturo Escobars forskning i udviklingsantropologiens kolonialistiske medansvar samt Perrin Selcers forskning i klimavidenskabens forhold til det lokale perspektiv sættes også spørgsmålstegn ved, hvor stort et rum der i praksis skabes til oprindelige folks viden
Djuphavstrålning och epistemisk dygd: om skandinavisk marinbiologisk djuphavsforskning under efterkrigstiden
Denna artikel undersöker vilken roll skandinaviska marinbiologiska utforskningar under det sena 1940- och tidiga 1950-talet spelade för den samtida förståelsen av djuphaven. Vad skedde när livsformer trålades från många tusen meters djup upp till ytan? Det visar sig handla om en särpräglad kunskapssituation som på nya vis involverade epistemiska dygder och historiskt specifika villkor för förundrans och överraskning. Dessa kategorier är direkt avhängiga Lorraine Dastons omfattande vetenskaps- och kulturhistoriska arbete och mobiliseras här teoretiskt