Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)
Not a member yet
114105 research outputs found
Sort by
Retssikkerhed på social- og beskæftigelsesområdet
Rigmor Lond og Kristian Hvolbæk Christensen, Kommunernes Landsforening (KL), fremhæver hvordan komplekse regler og stram statslig styring udfordrer retssikkerheden på social- og beskæftigelsesområdet. Sagsbehandlere kæmper med et uoverskueligt system fyldt med særregler og målgrupper, der skaber unødvendigt lange sagsforløb og øger risikoen for fejl. På socialområdet gør hyppige lovændringer og individuelle vurderinger det vanskeligt at sikre klare og ensartede afgørelser. KL opfordrer til omfattende regelforenklinger og større lokal frihed, så kommunerne kan bruge deres faglige skøn og levere bedre løsninger til borgerne. Samtidig efterlyses en bæredygtig økonomisk ramme, så kommunerne kan sikre både effektivitet og kvalitet i deres sociale indsatser
Ankestyrelsens perspektiver på de juridiske udfordringer i sagsbehandlingen på socialområdet
Ankechef Maria Louise Friis redegør for, hvordan Ankestyrelsen (AST) søger at styrke retssikkerheden gennem behandling af klagesager, praksiskoordinering og tilsyn. AST fremlægger sine perspektiver på de juridiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer i kommunernes sagsbehandling, hvor omgørelsesprocenten i perioden 2019-2024 lå på omkring 30 pct. af alle klager på området. Almindelige årsager inkluderer mangelfuld sagsoplysning og begrundelse, hvilket kan have konsekvenser for sagsbehandlingstid og for borgernes tillid og retssikkerhed. Ankestyrelsens retssikkerhedsundersøgelse fra 2024 fandt, at kommunerne finder sagsoplysning svær i sager med stort skøn, hvilket understøttes af sagsbehandlingsstatistikken. Gennem praksisundersøgelser og taskforceforløb identificerer styrelsen udfordringer med den juridiske kvalitet af kommunernes sagsbehandling og giver anbefalinger til forbedringer. Ankestyrelsen understreger betydningen af at følge forvaltningsretlige regler for at forbedre kvalitet og lovmedholdelighed på socialområde
Kunstig forvaltning. En empirisk test af store sprogmodellers kapacitet til at foretage forvaltningsafgørelser
Kan ChatGPT 4 producere afgørelser, der er tilstrækkelige som forvaltningsafgørelser hos Jobcenter Vejen? Med udgangspunkt i et katalog af konkrete afgørelser fra Jobcenter Vejen og et katalog af det bagvedliggende sagsmateriale tester vi ved hjælp af et dommerpanel, der bedømmer afgørelserne blindt, hvorvidt ChatGPT 4 kan producere tilstrækkelige afgørelser på baggrund af det foreliggende sagsmateriale. Vi finder overordnet, at der ikke er en statistisk signifikant forskel i dommerpanelets bedømmelse af henholdsvis afgørelser produceret af ChatGPT 4 og afgørelser produceret af Jobcenter Vejen. Vi konkluderer derfor, at ChatGPT 4 kan producere tilstrækkelige afgørelser. Vi bemærker dog, at denne konklusion er begrænset til vores datasæt, og at yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne drage en mere entydig konklusion. På baggrund af denne overordnede konklusion diskuterer vi kort forskellige implikationer af ChatGPT 4’s kapacitet til at producere tilstrækkelige forvaltningsafgørelser, herunder etiske og juridiske implikatione
Modstandsdygtighed i samfundsvigtige sektorers forsyningskæder
Kraftige forstyrrelser i forsyningskæderne forårsaget af f.eks. pandemier, energikriser og geopolitiske spændinger lægger et betydeligt pres på den offentlige sektors forsyningskæder. Formålet med denne artikel er at øge forståelsen af kompleksiteten ved opbygning af robusthed i de forsyningskæder, der understøtter samfundsvigtige sektorer. Artiklen identificerer udfordringer ved at sikre supply chain resilience i et offentligt system med betydelige forskelle på tværs af sektorer med hensyn til graden af central statslig styring og graden af privatisering (antal private aktører). Derfor konkluderer artiklen, at en differentieret tilgang til arbejdet med de samfundsvigtige sektorer er nødvendig. Baseret på procesteori præsenterer artiklen en procesmodel bestående af fire faser til at sikre supply chain resilience i kritiske ressourcer til samfundsvigtige funktioner: 1) kortlæg forsyningskæderne for samfundsvigtige funktioner og kritisk infrastruktur, 2) vurder sandsynlighed for og konsekvenser af hændelsestyper for samfundsvigtige funktioner, 3) identificer sårbarheder ved de samfundsvigtige funktioner og foretag risikovurdering, samt 4) udarbejd handleplaner for risikoafbødning og styrkelse af kapabiliteter
Det vandrende myndighedsansvar i et sikkerhedsperspektiv
Artiklen diskuterer, hvordan Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab juridisk vil blive anskuet, hvis det skulle komme til en sag om fejl og forsømmelse med berøring til især intern sikkerhed. Vil ministeriet kunne blive gjort ansvarligt, eller er MSSB sekundært i forhold til de traditionelle ressortministerier, herunder f.eks. Justitsministeriet? Vandrer ansvaret videre til MSSB, eller forbliver ansvaret inden for de traditionelle ressortsøjler? Artiklen undersøger dette på baggrund af erfaringer fra Minksagen og ombudsmandspraksis og peger på tre scenarier. Det første er, at MSSB slører det ansvar, der efter dansk ret tilfalder ressortmyndigheden. Det andet scenarie er, at myndighedsansvaret på sikkerhedsområdet holder sig inden for de søjler, som ressortopdelingen er en refleksion af. MSSB holdes ude af ligningen. Det tredje scenarie er, at øget koordination og intensiveret samordning mellem myndigheder mht. sikkerhed ender med, at ingen myndighed juridisk bliver ansvarlig for fejl. Ansvaret fordamper som følge af, at det smøres ud på mange myndighedsaktøre
Nyt fra frivilligkorpset
De sidste par år har Science Museerne arbejdet med at gennemføre en ny organisering af museets frivillige, bl.a. implementering af samarbejdsaftaler, formalisering af frivilliggrupper og rekruttering hertil. Dette arbejde er vi nu kommet i mål med
Transformativ undervisning i skole-havhaver – mod en bæredygtig didaktik?
Artiklen diskuterer, hvordan vi didaktisk kan forholde os til den problemstilling, der består i, at danske elever har relativ stor viden om miljø- og klimaudfordringer, men at de i begrænset omfang omsætter denne viden til aktiv deltagelse eller andre former for interaktion med verden omkring dem. Med undervisningstilbuddet Haven i havet som case sættes fokus på potentialerne i en transformativ og transdisciplinær undervisning ude i ti danske skole-havhaver. Artiklen drøfter, med afsæt i fagintegrationsniveauer, den udfordring og didaktiske opgave, der ligger i at balancere mellem de fagdidaktiske traditioner og håndteringen af kompleksitet med blik for at skabe grundlag for både kritisk reflekterende og aktivt engagerede elever. Idet undervisningsprogrammet ’Haven i havet’ har et stærkt ideologisk og normativt fundament, diskuterer artiklen til slut, hvilken rolle etik, moral og moralisering har – og bør have – i uddannelse for bæredygtig udvikling.The article discusses how we, from a didactical standpoint, can address the issue that Danish students possess relatively extensive knowledge about environmental and climate challenges, yet their conversion of this knowledge into participation or other forms of interaction with the world around them is limited. Using the educational program "The Garden in the Ocean" (“Haven i havet”) as an example, the focus is placed on the potential of transformative and transdisciplinary teaching. Building on levels of subject integration, the article discusses the challenge and didactic task of balancing between subject-didactic traditions and the management of complexity, to create a foundation for both critically reflective and actively engaged students. In conclusion, the article discusses the role of ethics, morality, and moralizing – and what role these concepts should have – in education for sustainable development
“It will go away”: A descriptive qualitative study about unwelcome and bad advice in chronic conditions
Background: More than half of Americans lived with at least one chronic condition in 2018 and more than one-quarter lived with multiple chronic conditions. Many individuals with chronic conditions report receiving unsolicited and, often, bad advice from non-medical professionals, including family, friends, and even complete strangers. Aim: The purpose of the present study was to investigate the bad and unwanted advice that individuals with chronic conditions receive from non-medical professionals. Methods: We used a descriptive qualitative approach to investigate our research questions and collected qualitative responses using a Qualtrics survey. Participants included 45 individuals over the age of 19, who identified having at least one chronic medical condition. Results: Using an inductive process through thematic analysis, we found four overarching themes: (1) bad advice, (2) responses to bad advice, (3) impact of bad advice on relationships, and (4) an unchanged response, as well as several subthemes. Discussion: Overall, findings suggested that while advice-givers tended to have good intentions, they were perceived as uneducated about chronic conditions. Participants expressed feelings that the advice was unhelpful and, in some cases, potentially harmful. Conclusions: The findings contribute new knowledge to the area of chronic conditions and bad advice received from non-medical professionals
Emil Saggau og Kasper Dalgaard. Kirkemødet i Nikæa: Oversættelse, indledning og kommentarer. Samfundslitteratur 2025
"Her er der plads til mig": Et kvalitativt multiple casestudie af tre gåfællesskaber for ældre og gangbesværede
Background: The elderly population above 65+ years is increasing in Denmark. The elderly have an increased risk of lifestyle diseases and loss of ability to function. Walking groups have shown to be an activity with few barriers and an activity that motivates elderly people to be physically active. This study aims to examine the motives and barriers of the elderly and people with mobility limitations participating in walking communities in Denmark. Using Self-Determination Theory this study investigates how walking communities contribute to a recruitment and maintenance perspective. Method: The study was designed as a multiple case study including three walking communities. Data was collected through participant observation and six semi-structured interviews. Findings: Other higher-ranking priorities, weather conditions, participants’ physical health and availability were barriers found limiting elderly persons’ participation in walking communities. Strongest motives were related to health benefits and social relations. Furthermore, the results show that participants in walking communities create a shared narrative by which the participants experience a sense of belonging, which is central to their continued participation.