1,720,998 research outputs found
Sustainability and second-hand clothing: Sustainability and second-hand clothing
No full textDenne opgave tager afsæt i en interesse for spørgsmålet om, hvordan vi øger et mere bæredygtigt tøjforbrug. Til undersøgelse heraf tager vi afsæt i cirkulær økonomi. Vi beskriver cirkulær økonomi og redegør for, hvorfor vi vurderer at denne tilgang er relevant i forhold til at opnå et mere bæredygtigt tøjforbrug. Men for, på makroniveau at nå et samfund, hvor tøjproduktion er baseret på cirkulær økonomi, skal vi som forbrugere også selv være indstillet på at træffe mere bæredygtige valg. Vi har derfor valgt på mikroniveau at forsøge at komme helt tæt på individerne i samfundet for at få en dybere forståelse af, hvad og hvordan den enkelte orienterer sig. Dette har vi gjort ved at anvende semistrukturerede interviews, for at få en kvalitativ og dyb indsigt i, hvilke faktorer og årsager der påvirker individer til at handle bæredygtigt. I analysen af disse interviews har vi valgt at bruge selvbestemmelsesteorien og kvadrantmodellen som redskaber til at finde mønstrer, temaer og forklaringer på individers forbrugeradfærd.Interviewundersøgelsen har til formål at skabe en dybere forståelse af individernes tilgang til deres eget tøjforbrug og de tanker og overvejelser, de gør sig, samt at forstå nogle af de udfordringer, som de oplever ved at købe genbrug. Udover indblik i deres tøjkøbsvaner kommer vi dybere ind på, hvordan individernes adfærd er i forhold til bortskaffelse af beklædning, for at se om deres tøjkultur passer ind i en cirkulær økonomisk tankegang. På baggrund af vores interviewundersøgelse kommer vi med nogle konkrete forslag til, hvordan man kan optimere og motivere flere individer til at have et mere bæredygtigt forbrug inden for tøjanvendelse.Som det første led i vores undersøgelse udfolder vi projektets problemfelt, hvilket dernæst leder hen til en problemformulering. Dernæst præsenterer vi et litteraturreview, som giver et fundamentalt overblik over kendskabet til vores valgte emne, hvilket leder videre til at forstå de teoretiske rammer for vores projekt. Efterfølgende præsenteres projektets metode valg og de overvejelser, der er indgået i den proces, efterfulgt af et teoriafsnit. Dernæst præsenterer vi analysen af vores interview for at besvare projektets arbejdsspørgsmål, som til sidst i projektet leder til en diskussion af resultaterne og afsluttende en konklusion og perspektivering af undersøgelsen.<br/
Green Tripartite: Danish Agfriculture's vs. Danish Soceity For Nature's influence in the agreement
No full textDette projekt undersøger Den Grønne Trepart som en ramme for grøn omstilling i Danmark,med fokus på, hvordan centrale aktører som Landbrug & Fødevarer (L&F) og DanmarksNaturfredningsforening (DN) har påvirket forhandlingernes udfald og formuleringen afaftalens centrale mål. Projektet kombinerer kvalitative metoder, herunder dokumentanalyse oget ekspertinterview, og anvender teoretiske perspektiver som neokorporatisme og diskursteoritil at forstå magtrelationer og diskursive strategier i forhandlingsprocessen.Med udgangspunkt i en konstruktivistisk tilgang undersøges, hvordan aktørernes diskurserbåde reflekterer og former de sociale virkeligheder omkring grøn omstilling. Projektetidentificerer, hvordan L&F fremhæver en økonomisk diskurs, der vægter konkurrenceevne ogteknologiske løsninger, mens DN artikulerer en diskurs præget af miljøhensyn og behovet forbindende, videnskabeligt funderede mål. Denne diskursive kamp illustrerer en hegemoniskkonflikt, hvor begge aktører søger at etablere deres perspektiv som det mest legitime.Analysen viser, at neokorporative samarbejdsmekanismer har skabt strukturelle fordele forL&F som økonomisk aktør, mens DNs rolle som miljøforkæmper er et eksempel på enudvidelse af neokorporative processer. Resultatet er et kompromis, der balancerer økonomiskeog miljømæssige hensyn, men også afslører de strukturelle magtforhold, der præger aftalen.Projektet konkluderer, at Den Grønne Trepart både er et eksempel på netværksbaseret styringog en fortsat kamp om hegemonisk dominans mellem stærke aktører. Perspektiveringen pegerpå, hvordan inddragelsen af yderligere aktører og et mere lokalt perspektiv kunne have skabten bredere forståelse af bæredygtig omstilling
Kalundborg Symbiose project: Basis project 2
No full textDette projekt undersøger, hvordan deltagende virksomheder oplever samarbejdet i Kalundborg Symbiose, understøtter realiseringen af økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, samt hvilke udfordringer der knytter sig til udviklingen af de tre bæredygtighedsprincipper. Dette er relevant, da nutidens måde at drive virksomhed på kræver en mere bæredygtig tilgang, hvor især den cirkulære strategi er i fokus. For at kunne undersøge dette, har vi anvendt Elkingtons teori den tredobbelte bundlinje, der præsenterer og udfolder tre bæredygtighedsdimensioner: økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Der er anvendt en kvalitativ metodeform, der bygger på interviews med aktører fra Kalundborg Symbiose, der belyser virksomheders erfaringer og perspektiver på samarbejdets værdi og udfordringer. Det indsamlede data fra interview besvarelsen danner grundlaget for projektets empiri, der analyseres og diskuteres. Analysen viser, at virksomhederne opnår økonomiske gevinster gennem besparelser og investeringer, samt sætter virksomhederne et mindre CO2-aftryk gennem deres samarbejde om ressourcer, vidensdeling og ansvarstagelse. Projektet udleder, at alle tre dimensioner af bæredygtighed understøtter de deltagende virksomheder i varierende grad, men at økonomisk bæredygtighed tillægges størst vægt af de deltagende virksomheder
Spatial knowledge dynamics of innovation processes: local and non-local aspects of buzz and collective learning
No full textMost studies in economic geography think of innovation as an outcome measured by patents or innovation statistics. This simplistic view on innovation causes scholars to draw conclusions supporting a spatial determinism that favours local ties over international. This paper aims to understand if geographically proximate partners are more important at some phases of the innovation process than at other phases. First the paper takes a critical look at the fuzzy conceptualization in economic geography, including local buzz, face-to-face, collective learning and global pipelines. Second, the paper applies a novel, biographical methodology, namely innovation biographies, which places the innovation event as its analytical focus and study the process as it unfolds over time (from idea-generation ? to problem-solving ? to implementation). The paper presents three innovation biographies from suppliers to the wind turbine industry. Results suggest that local linkages (buzz) are crucial in the early stages of generating new ideas, whereas in other phases (problem-solving and implementation) geographical co-location does not play an important role, although these processes are highly dominated by collective learning processes and require face-to-face contact. In sum, the innovation biography method contributes in uncovering innovation processes and how these rely on many different configurations of spatial knowledge dynamics, including buzz, local ties and global pipelines. The findings imply that policy should be designed to support companies working across regional and national borders and not only favour local networking.<br/
Localized knowledge spillover and the emergence of new technology:the case of fuel cell technology development
No full textFor the past 20 years scholars have found support for the thesis that knowledge spills over in geographical and technological proximity to the source of knowledge creation. It is the objective of this paper to examine whether this understanding of LKS can contribute to a greater understanding of emerging technologies and their geographical distribution. The paper examines this by studying the emergence of a generic technology with a very complex knowledge base, namely the fuel cell (FC) technology. The analysis is carried out on an OECD dataset on regionalized PCT patent applications (OECD REGPAT, June 2009). The analysis focuses on knowledge production in FCs in the period 1992-2006. The results show: 1) that the spatial distribution of FC patents tends to agglomerate and 2) that this agglomeration pattern correlates to some degree with the general pattern of regional strengths in FC-related technology fields. These findings corroborate the usefulness of the theory on LKS in explaining elements of the emergence of new technologies. Moreover, the analysis sheds new light on regional development and diversification along new technological trajectory
The place of new industries:The case of fuel cell technology and its technological relatedness to regional knowledge bases
Full text linkChanging locus of innovation : a micro-process approach on the dynamics of proximity
No full textThe literature on the geography of innovation suffers from a lack of attention to temporal aspects of proximity in innovation processes. Consequently, an emerging literature on knowledge-creation processes has appeared to address this shortcoming. This paper adopts this perspective and develops an integrated framework for understanding knowledge creation and proximity dynamics across phases of the innovation process (idea generation, problem-solving and implementation). Geographical proximity plays a role in all stages of the innovation process, but its form varies. Three innovation biographies from the Danish wind power industry serve as principal examples of this integrated framework. It is demonstrated that innovation processes can be multilocational, meaning innovative activities are stretched in space and may take place at multiple sites
- …
