1,720,979 research outputs found
De “manglende” piger
No full textI 1800-tallets Danmark havde piger i alderen 4-19 år en højere dødelighed end drenge. I Link-Lives spørger vi: Hvorfor?Mads Linnet-Perner startede d. 1.februar som ph.d.-stipendiat hos Link-Lives på Rigsarkivet. Hans projekt har titlen ”Børnedødelighedens ulighed i Danmarks 1812-1915” og er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje og Carlsbergfondet. Den første artikel i projektet indsendes til efteråret til et særnummer af History of the Family.I dette blogindlæg får I en smagsprøve på resultaterne fra den kommende artikel, hvor Mads er hovedforfatter, men som også involverer andre af forskerne i Link-Lives.<br/
Inequalities in early life mortality:Exploring sex, social class and place as risk factors of death in nineteenth and early twentieth century Denmark
Full text linkKrigsramte bønder. Den demografiske udvikling i et sønderjysk sogn 1620-60
No full textWar-stricken Peasants: The Demographic Development in a Schleswig Parish, 1620–1660As soldiers lived off the land in occupied territories, 17th-century warfare had vast consequences for rural populations. The demographic system was put under pressure as fertility dropped and the transmission of disease led to highly increased mortality. This article studies the long-term demographic consequences of war in Øster Løgum, a parish in the duchy of Schleswig, by attempting to reconstruct the size of its population. It focuses on three periods when foreign troops occupied the duchy: 1627–29, 1644–45 and 1657–60. The study shows that the impact of war varied with regard to mortality: the first and third wars were very deadly to the local population, but the second was not. However, a temporary decrease in fertility was common to all three periods. Further, some major difficulties associated with estimating population sizes across mortality crises are discussed.War-stricken Peasants: The Demographic Development in a Schleswig Parish, 1620–1660As soldiers lived off the land in occupied territories, 17th-century warfare had vast consequences for rural populations. The demographic system was put under pressure as fertility dropped and the transmission of disease led to highly increased mortality. This article studies the long-term demographic consequences of war in Øster Løgum, a parish in the duchy of Schleswig, by attempting to reconstruct the size of its population. It focuses on three periods when foreign troops occupied the duchy: 1627–29, 1644–45 and 1657–60. The study shows that the impact of war varied with regard to mortality: the first and third wars were very deadly to the local population, but the second was not. However, a temporary decrease in fertility was common to all three periods. Further, some major difficulties associated with estimating population sizes across mortality crises are discussed
Inequalities in early life mortality:Exploring sex, social class and place as risk factors of death in nineteenth and early twentieth century Denmark
No full textDe “manglende” piger
No full textI 1800-tallets Danmark havde piger i alderen 4-19 år en højere dødelighed end drenge. I Link-Lives spørger vi: Hvorfor?Mads Linnet-Perner startede d. 1.februar som ph.d.-stipendiat hos Link-Lives på Rigsarkivet. Hans projekt har titlen ”Børnedødelighedens ulighed i Danmarks 1812-1915” og er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje og Carlsbergfondet. Den første artikel i projektet indsendes til efteråret til et særnummer af History of the Family.I dette blogindlæg får I en smagsprøve på resultaterne fra den kommende artikel, hvor Mads er hovedforfatter, men som også involverer andre af forskerne i Link-Lives.<br/
Social Class and Child Mortality in late Nineteenth Century Copenhagen
No full textDenne artikel undersøger forholdet mellem socialklasse og børnedødelighed i København i slutningen af 1800-tallet. Faldet i børnedødeligheden, og især hos spædbørn, er en primær årsag til, at den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen er fordoblet i løbet af de sidste 200 år. I forsøget på at forstå årsagerne har der i det internationale historisk-demografiske miljø været et stort fokus på social ulighed, da denne kan bruges som proxy til at repræsentere mange af de svært målbare faktorer, som ligger bag faldet i dødeligheden: ernæring, boligforhold, hygiejniske regimer, sygepleje mv. I Danmark bygger vores viden om historiske klasseforskelle i dødelighed dog stadig på studier foretaget sidst i 1800-tallet. Mens disse tit havde solide mål for spædbørnsdødeligheden, havde de svært ved estimere større børns risiko for at dø. Denne artikel forsøger at kaste nyt lys over emnet ved at tage udgangspunkt i en kohorte på 43.590 børn fra folketællingen 1. februar 1885. Deres dødelighed følges ved at sammenkoble folketællingen med Københavns begravelsesprotokoller: De, som kan identificeres blandt begravelserne, er døde, og resten antages at have overlevet til og med 31. januar 1886. I folketællingen er børnenes forsøger identificeret, og dennes erhverv er klassificeret gennem de af Theodor Sørensen definerede socialklasser fra 1883. I analysen sammenlignes arbejderklassen med en kombineret middel- og overklasse, da sidstnævnte indeholder meget få børn. Analysen viser, at børn i de lavere sociale klasser havde en markant højere risiko for at dø sammenlignet med deres jævnaldrende i middel- og overklassen. Forskellen i dødelighed var cirka 20 % højere for spædbørn og 30 % for større børn. Denne forskel var kønsspecifik: Piger fra arbejderklassen havde en 35 % til 50 % højere risiko for at dø end deres jævnaldrende i middel- og overklassen, mens forskellen hos drenge var noget mindre, omkring 10 %. Derudover spillede geografi også en rolle: Klasseforskellene var mindre tydelige bag voldene end i de nyudviklede områder på voldterrænet og i brokvartererne
Social Class and Child Mortality in late Nineteenth Century Copenhagen
No full textDenne artikel undersøger forholdet mellem socialklasse og børnedødelighed i København i slutningen af 1800-tallet. Faldet i børnedødeligheden, og især hos spædbørn, er en primær årsag til, at den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen er fordoblet i løbet af de sidste 200 år. I forsøget på at forstå årsagerne har der i det internationale historisk-demografiske miljø været et stort fokus på social ulighed, da denne kan bruges som proxy til at repræsentere mange af de svært målbare faktorer, som ligger bag faldet i dødeligheden: ernæring, boligforhold, hygiejniske regimer, sygepleje mv. I Danmark bygger vores viden om historiske klasseforskelle i dødelighed dog stadig på studier foretaget sidst i 1800-tallet. Mens disse tit havde solide mål for spædbørnsdødeligheden, havde de svært ved estimere større børns risiko for at dø. Denne artikel forsøger at kaste nyt lys over emnet ved at tage udgangspunkt i en kohorte på 43.590 børn fra folketællingen 1. februar 1885. Deres dødelighed følges ved at sammenkoble folketællingen med Københavns begravelsesprotokoller: De, som kan identificeres blandt begravelserne, er døde, og resten antages at have overlevet til og med 31. januar 1886. I folketællingen er børnenes forsøger identificeret, og dennes erhverv er klassificeret gennem de af Theodor Sørensen definerede socialklasser fra 1883. I analysen sammenlignes arbejderklassen med en kombineret middel- og overklasse, da sidstnævnte indeholder meget få børn. Analysen viser, at børn i de lavere sociale klasser havde en markant højere risiko for at dø sammenlignet med deres jævnaldrende i middel- og overklassen. Forskellen i dødelighed var cirka 20 % højere for spædbørn og 30 % for større børn. Denne forskel var kønsspecifik: Piger fra arbejderklassen havde en 35 % til 50 % højere risiko for at dø end deres jævnaldrende i middel- og overklassen, mens forskellen hos drenge var noget mindre, omkring 10 %. Derudover spillede geografi også en rolle: Klasseforskellene var mindre tydelige bag voldene end i de nyudviklede områder på voldterrænet og i brokvartererne
Inequalities in early life mortality:Exploring sex, social class and place as risk factors of death in nineteenth and early twentieth century Denmark
Full text linkPeztilentze og blodsot:Et detaljeret blik på pest- og dysenteriepidemierne i Øster Løgum, 1627-29
No full textThis study examines Øster Løgum, a rural parish in Slesvig, which experienced outbreaks of first dysentery and then plague in the years 1627-1629. Øster Løgum is an unusual case, because the causes of death were recorded by the local pastor, allowing us to track the course of two epidemic diseases. Historiographically there is a stark contrast between bubonic plague – arguably the most discussed disease in history – and dysentery, which, despite its prevalence, seldom figures prominently in historical narratives. The article examines the spatial and temporal diffusion of both outbreaks at multiple scales in order to compare their impact on the parish population. The epidemiological profiles of the two diseases were markedly different: dysentery affected most villages simultaneously with relatively even mortality, while the impact of plague was temporally and spatially uneven. The plague had a particularly devastating impact on two of the parish’s six villages, resulting in exceedingly high mortality rates. This disparity was also observed at the household level, with the plague, on average, claiming more lives than dysentery in each infected household
Peztilentze og blodsot:Et detaljeret blik på pest- og dysenteriepidemierne i Øster Løgum, 1627-29
No full textThis study examines Øster Løgum, a rural parish in Slesvig, which experienced outbreaks of first dysentery and then plague in the years 1627-1629. Øster Løgum is an unusual case, because the causes of death were recorded by the local pastor, allowing us to track the course of two epidemic diseases. Historiographically there is a stark contrast between bubonic plague – arguably the most discussed disease in history – and dysentery, which, despite its prevalence, seldom figures prominently in historical narratives. The article examines the spatial and temporal diffusion of both outbreaks at multiple scales in order to compare their impact on the parish population. The epidemiological profiles of the two diseases were markedly different: dysentery affected most villages simultaneously with relatively even mortality, while the impact of plague was temporally and spatially uneven. The plague had a particularly devastating impact on two of the parish’s six villages, resulting in exceedingly high mortality rates. This disparity was also observed at the household level, with the plague, on average, claiming more lives than dysentery in each infected household
- …
