1,721,659 research outputs found
Monday Memos With Gladys Suelflow- KFUO
No full textInterviews with Mrs. Herbert Dorn & Mr. William Lahrmann/ Dr. August Suelflow - KFU
Bumpudformning - en diskussion af Trafikministeriets cirkulære af 1. juli 1997 om udformningaf hastighedsdæmpende bump
No full textNår vi i dag laver fysisk fartdæmpning på vejene er grundlaget betænkning nr. 827 fra Justitsministeriet, 1978. Heri introduceres for første gang i Danmark fysiske foranstaltninger som middel til at dæmpe bilernes hastighed. Holdningen til at anvende fysiske foranstaltninger er i betænkningen præget af mange forbehold. Det gennemgående synspunkt er, at fysiske foranstaltninger er en nødløsning, og at man i stedet bør ombygge vejen, så det er naturligt for bilister at holde en lav hastighed. Virkeligheden har imidlertid vist, at det både er meget dyrt og vanskeligt at ombygge vejene, så bilisterne naturligt holder en lav hastighed, og igennem de sidste 10-15 år er bump da også blevet den mest anvendte fysiske foranstaltning, når der skal laves trafiksaneringer.
I den første del af perioden efter 1978 var bump noget, man anvendte på lokalveje, men i de sidste 10 år er antallet af bump på trafikveje vokset eksplosivt. Baggrunden herfor er, at bump har vist sig at være et yderst effektivt middel til at få nedsat bilernes hastighed, samtidig med at prisen for et trafiksaneringsprojekt med bump er meget lavere end for projekter, hvor hastighedsdæmpningen opnås ved snævre vejprofiler og forsætninger.
I takt med at antallet af projekter med bump på trafikveje er vokset, er også utilfredsheden med bump vokset - særligt blandt professionelle chauffører. Baggrunden herfor er ikke kun antallet af bump, men også, at mange bump har en dårlig udformning. Den dårlige udformning beror dels på, at det har vist sig vanskeligt for asfaltentreprenørerne at udføre bumpet med en tilstrækkelig nøjagtighed og dels, at bump bliver sporkørt over tid
Detailudformning af cykelstier i kryds:en undersøgelse baseret på skadestuedata
Full text linkDette paper er baseret på specialet "Cykelstiers udformning i kryds - Analyse baseret på skadestueregistrerede uheld" (Fjorback 2007), der er udarbejdet i perioden 1. februar - 12. juli 2007 ved Aalborg Universitet på civilingeniøruddannelsen i vej- og trafikteknik.I specialet er der fokuseret på cyklisters sikkerhed i kryds. Der er gennemført en sammenligning af forskellige udformningstyper for at finde frem til den sikreste udformning. Sammenligningen er gennemført på baggrund af skadestueregistrerede uheld på grund af en forventning om, at der ved at anvende denne datakilde kan opnås en større datamængde. I dette paper beskrives baggrunden, formålet samt resultaterne fra denne undersøgelse.</p
Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem
Full text linkI dette paper beskrives opbygningen af en model af et takstsystem, som skal fungere i et satellitbaseret kørselsafgiftssystem. Modellen er forholdsvis simpel og bygger på et buffersystem, og der anvendes således ikke nogen avanceret map matching.Det beskrives, hvordan modellen afprøves med tilfældigt udvalgte log-data fra AKTAforsøget, som er af ringere kvalitet end gennemsnittet. Modellens beregnede priser for bilisternes køreture sammenholdes med en "korrekt" pris baseret på manuelt udpegede ruter.Konklusionen er, at den anvendte model er i stand til at beregne priser som i mere end 80 % af tilfældene afviger mindre end +/- 2 % fra de korrekte priser.</p
Cykelbus'ter projektet i Århus
Full text linkCykelBus’ter projektet i Århus er etableret af Århus kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen. Projektet evalueres af Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet med økonomisk støtte fra Transportrådet. Projektets formål er at undersøge, i hvilket omfang der gennem en massiv påvirkningsindsats overfor motiverede personer kan flyttes persontrafik fra bil til primært cykel og bus. Målgruppen er personer, som er bosiddende i forstæderne i Århus by indenfor en transportafstand på 2 - 8 km fra centrum, hvor alle har deres arbejde. Der er altså ikke tale om en tilfældigt sammensat population, hvilket har betydning, dersom resultaterne generaliseres til andre byer eller sammenhænge
Cykelbaner med asfaltvulst:et forsøg med udvikling af et prisbilligt alternativ til cykelstier
No full text
A new Perspective on ISA-Equipment:assistive Devices for Drives with acquired Brain Injury
Full text linkIntelligent Speed Adaptation [ISA] has proved successful at reducing the speed of normal drivers.However, until now the potential of ISA as an assistive device has been neglected. Twocase studies were conducted to test ISA as a support for drivers with acquired brain injury[ABI] in driving with appropriate speed and thereby releasing cognitive capacity for otheraspects of driving. The participants were two persons with ABI, who had retained their drivinglicenses. They were interviewed about their driving strategies before installation of ISA,and about their experience driving with ISA after the test period. The effect of ISA on theparticipants' speed is analyzed and combined with their evaluation of the utility of ISA. Theresults suggest that with further customisation ISA may be a suitable "cognitive prosthesis"for drivers with ABI, but with some reservations towards certain cognitive deficits.</p
Controlled study of ISA effects:comparing speed attitudes between young volunteers and external controls, and the effect of different ISA treatments on the speeding of volunteers
Full text linkThe present study is a part of the ISA PAYD project being conducted in the County ofNorth Jutland, Denmark. The first part of the study compared background data andattitudes between young ISA-volunteers and non-volunteers. Volunteers and nonvolunteersdiffered only with respect to their judgement of ISA effects. The second partof the study compared effects of ISA on speeding for ISA-volunteers exposed to differentcombinations of informative ISA and incentives e.g. speed dependent insurancediscounts. Comparisons of amount speeding between treatment groups showed that ISAin combination with incentives and ISA alone reduced speeding, incentive without ISAhad some effect on speeding whereas the control group, which neither had ISA orincentives continued to speed throughout an observation period of 18 weeks.</p
- …
