390 research outputs found
Don't mention the war:Interview med Rasmus Glenthøj
No full textInterview lavet af Kim Toft Hansen med Rasmus Glenthøj om den historiske kritik af tv-serien "1864
Krimiens filosofiske undersøgelser:Henning Mortensens selvrefleksive krimi
No full textI denne artikel tager Kim Toft Hansen over tre trin fat på Henning Mortensens forfatterskab og primært dennes såkaldte Sondrup-trilogi. Første trin bliver at præcisere, hvordan Mortensen metafiktivt dekonstruerer krimiens form. Andet trin analyserer Mortensens samfundskritik, der dukker op trods de dekonstruerende elementer. Tredje og sidste trin fokuserer på de filosofiske implikationer i Mortensens eksplicitte brug af Ludwig Wittgensteins filosofi
Philosophical research and the detective novel:The self-reflexive detective novel of Henning Mortensen
No full textI denne artikel tager Kim Toft Hansen over tre trin fat på Henning Mortensens forfatterskab og primært dennes såkaldte Sondrup-trilogi. Første trin er at præcisere, hvordan Mortensen metafiktivt dekonstruerer krimiens form. Andet trin analyserer Mortensen samfundskritik, der dukker op trods de dekonstruerende elementer. Tredje og sidste trin fokuserer på de filosofiske implikationer i Mortensens eksplicitte brug af Ludwig Wittgensteins filosofi
Philosophical research and the detective novel:The self-reflexive detective novel of Henning Mortensen
No full textI denne artikel tager Kim Toft Hansen over tre trin fat på Henning Mortensens forfatterskab og primært dennes såkaldte Sondrup-trilogi. Første trin er at præcisere, hvordan Mortensen metafiktivt dekonstruerer krimiens form. Andet trin analyserer Mortensen samfundskritik, der dukker op trods de dekonstruerende elementer. Tredje og sidste trin fokuserer på de filosofiske implikationer i Mortensens eksplicitte brug af Ludwig Wittgensteins filosofi
Introduktion. Sårfeberen og selvpiskeren fra 2014
No full textMed fokus på brugen af eventyret, krigsfilmen og forestillinger om mediebegivenheder introducerer kapitlet til Ole Bornedals tv-serie 1864 (2014). "Men hvad med eventyret", udbryder H.C. Andersen i serien, da krigen bryder ud. Med krigen i 1864 var eventyret om dansk storhed slut. En ny national selvforståelse skulle etableres.vvvv18641864</i
Modtagelsen af <i>1864 </i>uden for Danmark:Et nationalt epos for et internationalt publikum
No full textMeget kunne i udgangspunktet tyde på, at 1864 som tv-drama lukker sig om sig selv, lukker sig inde i en vis ramme præget af nationale finansieringssystemer og selvforståelser. Det er et drama produceret med ekstrabevilling fra Kulturministeriet til dansk public service til – som det fremgår af medieforliget – ”danskerne” om et emne, der mest af alt vedkommer disse ”danskere” (Kulturministeriet 2010). Men serien skabte nærmest en modsat stemning, fordi den bevidst synes at forsøge at fravriste sig denne aura af historieformidlet nationalisme. Snarere ville serien vise, at den form for nationalisme, som har sine rødder i en dansk romantik og i en tid, hvor netop forestillingen om det danske ’forestillede fælleskab’ blev skabt, kan have en kontroversiel og dødelig bagside. Ole Bornedal som instruktør er tilmed en international figur med en stor interesse i store internationale måder at fortælle på film. Dette møde mellem nationale bevillingssystemer og politisk selvforståelse på den ene side og en tydelig international orientering på den anden side lagde i kakkelovnen til den hidtil usete bistre mediedebat, der udspillede sig i den sidste fjerdedel af 2014. Det er dog i særdeleshed interessant, at mødet mellem nationale centripetale og internationale centrifugale kræfter ikke uden for Danmark gav sig udslag i kontroversielle historiekritiske eller politiserede diskussioner. Snarere blev serien enten forbigået næsten uden opmærksomhed, mødt af en vis undren over den danske debat, eller mødt af hård kritik såvel som overvældende ros fra kritikerne. Hvor den danske debat var ekstraordinær ud over alle grænser, så var dramaets modtagelse ud over de danske grænser nærmest en helt typisk modtagelse for et drama fra en mindre europæisk nation: den var ganske blandet
Ole Bornedals Danmarksfilm:Den politiske modtagelse af 1864 og kulturradikalismens død
No full textDette kapitel sætter fokus på den politiske reception af 1864. Først viser jeg, hvordan der er en række interessante ligheder mellem Poul Henningensens Danmark (1935) og 1864; ligheder, der ikke som sådan er indholdsmæssige ud over, at både Danmark og 1864 tematiserer nogle nationale synspunkter; snarere er det lighederne i tilblivelse og modtagelse, der er slående. Dernæst viser jeg, hvordan netop denne tilblivelse i særlig grad er medvirkende til den kritiske modtagelse hos en bestemt gruppe politikere, der i sit politiske udspil og især i den politiske optakt spiller på og hænger sammen med arven fra 1864. Dermed viser jeg også, at de historiske gatekeepers, som minutiøst gennemgik serien på jagt efter historiske fejl eller problematiske historiske fortolkninger, også går i spænd med politiske kredse samt et målrettet opgør med dansk småstatsmentalitet og kulturradikalisme. Afslutningsvist diskuterer jeg, hvorvidt Ole Bornedal selv kan siges at være kulturradikal, og i så fald på hvilken måde
Filmen 1864:Filmisk kvalitet, legitimering, forbigåelse
No full textJeg analyserer i kapitlet her først, hvordan en række kritikere, distributører og kommentatorer i modtagelsen og udsendelsen af den i Danmark udskældte tv-serie henviste til serien som ”filmisk” i et forsøg på at legitimere tv-seriens kvaliteter. Dernæst ser jeg nærmere på de teoretiske implikationer dette legitimeringsforsøg har, eftersom resultatet principielt i et sådant forsøg kan vise sig at have den modsatte effekt end hensigten. Derefter ser jeg nærmere på den diskussion, der – allerede inden tv-seriens premiere – verserede i danske medier, som handlede om, hvorvidt filmversionen skulle kunne få dansk premiere eller ej på et tidspunkt, hvor tv-serien allerede ville være sendt. Afslutningsvist vil jeg pege på de mest iøjnefaldende forskelle på tv- og filmversionen for at komme nærmere, om det faktisk er muligt at fastholde noget særligt ’filmisk’ i filmen, som i sit omfang adskiller sig fra tv-serien
Den dobbelte fortælling i 1864:Serien og den historiekritiske modtagelse
No full textDette kapitel beskriver den historiekritiske reception af 1864 i udvalgte danske dagblade og deres online nyhedssites. Først beskriver jeg – efter en diskussion af tv som historieformidler – omfanget af modtagelsen og dens kilder. Dernæst introducerer jeg til den dobbelte fortælling som et narratologisk perspektiv på denne modtagelse, som ikke alene fortæller noget om, hvordan historisk fiktion ofte generelt modtages. Teorien kan også således meget præcist dechifrere og kortlægge, hvordan den historiske kritik af 1864 gennemgående veksler mellem forskellige tidsforståelser. Jeg vil her dykke ned i især en række historikeres anmeldelser af serien, mens jeg breder optikken ud til at omkranse den komplette modtagelse af serien. Kapitlet er derfor ikke historiografisk i sin metodiske orientering. I stedet er den narratologiske vinkling af receptionen et forsøg på at undgå at tage stilling til de historiske aspekter i debatterne. Jeg tager her heller ikke stilling til den politiske orientering i modtagelse. I stedet er kapitlet en fokuseret beskrivelse af, hvordan historie i bred forstand er en kampplads om fortolkninger
- …
